Thief? or just an innocent girl? (Wolf)

Tid: midt på dagen.
Vejret: Solskin og meget varmt.
Omgivelser: Meget gang i gaderne, og masser af boder osv.

Duften af eksotisk mad hang tungt i luften, varmen lagde sig over en som et tykt tæppe, og solen forviste ethvert mørke fra gaden af. Dette var bare en typisk dag på Bazaaren, handlen gik frem og tilbage, varene skiftede hænder, og vagter gik hist og her imod tyve og slåskampe med involverende modstridende partnere. Her kunne man næsten finde alt lige fra elvernes silkebløde tøj, til robust ork tøj, til riddernes gyldne og sølvrustningerne. Så mange spændende ting, især set fra en børnehøjden. Men selvom her virkede godt og fredeligt, så var det ikke let at være en lille pige her blandt folkemængden. Folk gik hensynsløst forbi, og var ligeglad med, om de gik ind i nogen eller ej. Så man skulle være hurtigt på tæerne, men heldigvis for et barn kunne det meget let udvikle sig til en hurtig sjov leg. Men de få, som egenligt fik kiggede ordenligt på de mennesker omkring dem. Nogle af dem blev forargede, andre gav en skilling eller to. Så de kunne forsatte dagen med god samvittighed, selvom de mønter reelt intet betød. En typisk dag ligesom alle de andre, de sammen slags mennesker og væsner, som var bund og grund fuldstændige ligeglade, og som kun søgte deres egen profit og fortjeneste. Mange ville sikkert sidde og filosofere over det, men et barnesind havde ikke lyst til at tænke nærmere over det. Mavens rumlen var det eneste, som tiltrak hendes opmærksomhed, desuden hendes tvillingesøster, som lå lige så pænt ved siden af hende.
Selvom hun så afslappet ud, så vidste Valetta, at Micha var klar til at springe i det sammen sekund, hvis nogen gjorde det mindste opmærksom på sine onde intentioner imod Valetta. Den blide bløde barnehånd gled igennem den tykke hvide/grå på lossens store krop. Det fik hende til at slappe lidt mere af, men heller ikke så meget. Hun var selv også sulten, og Valetta kunne ikke lide, at man kunne se ribbende på Micha. Men det kunne man også se på Valetta. Men sådan var det at leve på gaden, som de altid havde gjort. Micha og Valetta har altid kunne lige klare sig igennem dagen. Valetta kælede med et smil på Michas store kattehoved. Tiden var inde, og Micha kunne aldrig lide det. Valetta skulle ud og stjæle, og det kunne ende galt. Men desværre måtte Micha ikke med, da det ville skabe for meget opmærksomhed. Især da alle var klar over, at disse santuines eksisterede, og de fleste folk så meget ned på dem. Valetta rejste sig op på hendes spinkel ben, som var dækket af hullede grå bukser. Hendes lidt for store beskidte hættetrøje hang på hendes lille tynde 12 år gammel krop. Hun vejede nok for mange kilo for lidt. Men det tænkte Valetta ikke på, hun bekymrede sig aldrig over fremtiden. Hvorfor skulle et barn dog det? Det er kun her og nu, som tæller. Dråbene af små sveddråber blev tørret af med baghånden, og den kørte videre igennem hendes brune lange halvbeskidte hår. Mange så ned på disse santuines, og der var slet ingen tvivl om, at Valetta og Micha lignede hinanden. Deres grønne øjne var fuldstændigt ens, og deres aura var ens.
"Jeg skal nok skaffe os noget mad søster"
Sagde hun med et barnligt smil, og så løb hun med sine lidt for store slidte sko ind blandt folkemængden. Hun snor sig let forbi og udenom menneskene. Selvom man var lille, så var det så mange gange lettere at komme forbi folk. Her var der folk af alle racer både dværge, gnomer, mennesker, elver og varulve. Valetta stoppede op, da hun så en meget smuk smukke forretning med masser af havsmykker. Hun havde aldrig været ved havet, og det ville hun så gerne. Men før hun nåede at komme videre, så blev hun hamrede ind i af en stor Minotauer, som slet ikke så sig for. Det trampede mudre sad fast på hendes tøj og hænder, og det gjorde let ondt i brystet, da sammenstødet havde slået alt luften ud af hende. Micha som ellers havde ligget pænt på sin plads, rejste sig straks op. Fordi hun kunne tydelig mærke Valettas smerte. Men Valetta sendte bare beroligende følelse hen til Micha. Hun havde det fint nok, hun skulle bare lige sunde sig over det. Mens hun lå halvt nede på jorden, så så hun det, hun søgte, en bod med masser af brød. Den friske brødduft krøb hen til hende, og næsten løftede hende op til at gå hen til boden. Det var en gammel lang gråhårede dværg, der stod bag disken, som var i børnehøjde. Der var alle mulige former for kager, og andet lækkerier. Valettas mund stod næsten helt åben gab. Men hun fik ikke lov til at stå længe ved disken, da dværgen godt kunne se at hun var fattig.
"Har du ikke nogen penge, så kan du ikke få noget. Vi giver ikke tiggere noget"
Sagde han halvvredt og lænede sig over disken, og ordene havde vækket Valetta for sin egen dagdrømmeri. Et skuffet trist ansigt gled over Valettas ansigt, men det virkede ikke på den gamle krage af en dværg.
"Smut så afsted med dig, alè!!"
Valetta gik ud imellem mængden, men da en ny kunde kom til, og dværgens opmærksomhed var rettet imod kunden, så Valetta sit snit for at tage et langt flùte, som var den halve længde, eller det var i hvert fald det, hun forstillede sig. Med hurtige skridt som et barn kunne præstere, så havde hun snuppet brødet og var allerede i mængden før dværgen kunne nå at gøre noget som helst ved det.
Igen var de to søskende ved hinandens side, og deres begges maver knurrede, da duften af brødet mellem Valettas hænder var så fristende og så dejlig, at duften kunne næsten mætte bare i sig selv. Men så faldt Michas blik på en lille 6 år gammel dreng i meget slidt og beskidt tøj foran dem. Den lille dreng havde meget større øjne, som kun var fastlåst på brødet på Valettas skød. Kinderne var suget ind af på barnet pga manglen på mad. Valetta så hen på Micha og fik sit svar, selvom Micha ikke kunne lide at dele deres mad ud. Valetta knækkede brødet midtover og gav det til drengen. Drengens øjne brød ud i et håbfuldt blik, da han ikke havde troet, at han ville få noget. Han tog brødet grådigt til sig, og forsvandt hurtigt ud i mængden igen.
"Lad dog vær med at være skuffet, du kunne jo se, at han havde mere brug for det"
Mumlede Valetta for sig selv til Micha, som så så utilfreds ud. Valetta delte brødet lige imellem dem og åd det grådigt. De havde ikke haft fået mad siden i går til morgenmad.

//sorry for at først svare nu ^^ //

mai vandret roligt blandt menneske mænden med sin kappe og sin pung ind under sit læder tøj, hendes påklædning var sorte støvler, en kappe som dækkede hendes ryg, samt sorte bukser, og læder torso, med små lommer til at havde plads, hun havde sin lette spring kniv ind under sit lange ærme som dækkede hendes højre arm, og en rolig læder beskyttende skuldre blade, dog ikke særligt fancy men praktisk, hun lod allerede sit første offer som var minutauren som lod med fokus blik frem ad mens mai lod sig bevæge let og ellegant venstre for sig og højre for minutauren og lod springkniven let skære posen med guldmønter af minutaruens bælte, og lod pungen under sin kappe, for at lade sig ilusionere med at hun skulle være en uskyldig, mens hun bevægede sig ind blandt menneske mængden og lod pungen ligge sig i hendes side bælte pung, som var rumligt til alkymeriske potions, men var blevet lagt som en god ilusion til at ligge penge skjult i, og da hun tømte pungen lod hun den tomme pung falde på jorden og tog nu det næste offer, hun lod blikket på boden kort og så en dreng løbe hurtigt forbi hende med et brød i hånden, som han sikkert nok havde stjålet, og varmen i stedet gjorde det ikke bedre, dog morede det hende at tyvene havde så let spil her på market, hun lod der efter sit blik vidre og så en pige med det andet brød i hånden og så ud til at mumle lidt for sig selv, det undret mai lidt, men pigen var sikkert sulten, og det mindet hende lidt om sig selv, hun lod kappen over sit hovede for at dække solens bagende stråller og lade sig nærme pigebarnet. . .

Det var dejligt, at endelig kunne føle en smule mæthed i sin mave. Det var ikke så tit, at man var så heldig at kunne få et helt stort stykke brød. Men mange ville sikkert se det som et usselt måltid, men Valetta og Micha var lykkelig for det. De var taknemmelige for det de end kunne få, især når ingen normale folk havde lyst til at give dem noget som helst. Et smil gled på Valetta lette lyserrøde læber, da tankerne omkring en ung orangehåret mand dukkede op. Der var kun få væsner, der var så søde og venlige, og især kun få folk som lignede en klovn. Valetta grinte let for sig selv, og huskede tydeligt, hvordan hun havde mødt denne unge mand. Nogle gange, så kom der virkelig gode ting ud af at stjæle. Fordi hvis hun ikke havde brudt ind i hans hus, og taget noget brød, så ville hun have været ofret af nogle bloddæmoner.
Gysen gik igennem hendes krop bare ved mindet om disse onde væsner, og hvordan de havde fløjet med hende dybt ind i ashen three forest.
Valetta spiste hurtigt det sidste, og hun kunne mærke tørsten have sit greb i hendes hals. Så hun rejste sig hurtigt op med Micha følgende bag sig hen til brønden som lå længere væk, væk fra Wolf. Det kolde friske brøndvand føltes godt imod hendes hud, da hun tog en håndfuld vand op fra spanden, som lige havde været dybt nede i brønden og hentet vand op. Men før hun nåede at tage en eneste tår, var der et fast greb på hendes skuldre, og hun blev vendt om. En stor ældre herre, nok krovært stod med armene over kors, og to vagter stod ved hver sin side. Knurren fra Michas strube kunne tydelig høres, men vagterne lod sig ikke genere af knurren. Den ene vagt sagde til den anden.
"Er du sikker på, at det er hende"
Et nik var det eneste som kroværten gav, og vagten som havde grebet på Valetta tog fat med begge hænder, den anden vagt nærmede sig Micha.
"GIV SÅ SLIP, hvorfor tager i mig væk, jeg har jo intet gjort"
Sagde Valetta, mens hun blev løftet op og hun sparkede og sprællede det hun kunne, men hun var kun en spinkel lille pige.
"Du er blevet anholdt for at stjæle Mr. Bragels forsyninger"
Valetta så op på hende med store vantro uskyldige øjne, det havde hun i hvert fald ikke gjort.
"Jamen jaman..ja.."
Hendes stemme døde ud, da hendes blik faldt på kroværten, som havde skadefryd øjne. Han var tydeligvis bare en der ikke kunne lide santuines.
"Jeg har jo ikke gjort det"
Sagde hun fast og stædig mens hun blik var fast rettet imod Kroværtens sagelig smil.
"Han siger det, og du har vel ingen andre vidner"
Hvis der var ingen som lagde et godt ord inde for Valetta, så ville hun blive smidt u fængsel eller måske ville der ske ting, som var værre. Fængslerne hvor både børn og voksne sad inde var kendt for voldtægt, hvor vagterne intet gjorde.
Micha knurren var langt større, og vagten som skulle tage hende så med frygt på hende, især da de lange sylespidse tænder glimtrede let i sollyset og de store kløer var ude klar til at flænse. MIcha var klar til at bruge sin evne og forvandle sig om til en 1,5 høj stor Los. Selvom det ville kræve hende meget energi vil hun aldrig tillade, at hende og hendes søster blev fanget. For Micha var klar over konsekvenserne, hvad der kunne ske.