An eye for an eye -Alex-

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Det havde været en langnat, hun havde ikke fået meget søvn. Det meste af gårsdagen var gået på at finde en, som så godt nok ud til at tage synet fra ham. Keely havde taget synet fra 3 mænd den aften, og derved også taget deres sjæl - de var nu kun aske - en skam de havde ellers været ret så pæne.
Keely stod op og Jimmy hendes lille slave havde gjort varmt vand klart til et bad. Keely elskede Jimmys selskab også selvom hun ikke ville indrømme det. Derimod hadede Jimmy Keely ret så meget.
Da frøkenen havde fået sig et dejlig bad, og havde klædt sig i noget tøj, tog hun sine sko på og gik sig en tur. Formiddagen var smuk, fuglene sang og solens stråler varmede alt levende op. Keely gik sig en tur i gyderne, der var dog aldrig lyst i disse gyder - eller ikke sådan rigtig lyst. Der var et svagt lys ellers hang mørket og det farlige i disse gyder - det mystiske i disse gyder og faren tiltrak Keely.
Synet af en engel, også selvom at det var en falden, gjorde hende nysgerrig. Keely smilede skævt, dog stadigvæk var hendes ansigt ret så ligegyldigt. Selvom hun stod på flere meters afstand af denne kvinde, kunne hun tydeligt se, hvordan hun så ud - fordi hendes syn var så skarpt. Keely kiggede sig til siden og gik i en anden retning af kvinden, dog i sidste ende endte hun oppe ved siden af hende.
To dæmoner kom og kiggede på dem på skiftevis. "Hvad så tøser, skal i noget?" Spurgte de. Keely kneb kort sine øjenbryn lidt af forvirring over, at de bare troede de kunne tage det første de så på vejen. "Undskyld, jeg er ikke til små desperate fyrer." Svarede hun flabet og rullede øjne af dem, og sendte ham et blik, der gjorde et ryk ned i hans selvtillid. Fyren vendte sig om imod Alex og der stod nu to og var fuldt optaget af denne faldne engel. Keely lænede sig op af muren bag hende og kiggede nøje efter mændenes bevægelses mønstre. Takket være hendes gode syn, kunne hun se de folder der var lavet i deres tøj, de bar på våben. De var ikke ude på at få dem med sig, men ude på at forføre dem for at slå dem ihjel. Hun greb fat i engels arm og trak hende med sig lidt hen af vejen. Selvfølgelig kunne englen tænke: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og trække armen til sig igen, men så kunne hun jo det. Fyrene gik efter dem, som om de virkelig bare var desperate. Noget sagde Keely, at det de fyrer ønskede skulle ske, ikke ville bringe noget godt med sig overhovedet. DEt kunne være mod, kidnapning eller overgreb? Hvem vidste.

((Du velkommen til at skrive videre på hvad de vil med dem ))

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ((påklædning))

Dagen havde været alt for lang og alt for varm, ifølge Alex. Som altid var hun faret vild inde i gyderne. Hendes blik kørte rundt gennem gaderne, hvilken vej skulle hun nu tage? Hun havde brugt morgen på at vandre Doomsville rundt, da hun bare ville købe et FUCKING æble. Hun fik det købt, men kunne nu ikke finde rundt i gaderne. Et dybt suk slap hendes røde læber, stille trak hun æblet op af hendes lille hjemme lavet taske. Hun tog en bid af æblet, dette var nok det sureste æble hun havde fået længe. Hun kneb sine øjne kært sammen og rystede blidt på hovedet, det røde skin på æblet lyste en smule op i de mørke gader.
Alex kiggede på æblet inden hun tog endnu en bid af det syrlige æble, hun tog nogle raske skridt til hun nåede til endnu en gyde. Stille kiggede hun op af væggen, måske kunne hun bare kravle pop på tagene også finde vej på den måde? Tænkte hun stille
Alexs brune øjne lyste nærmest op, hun var ret elegant i den mørke del af byen, mørket fik hendes hud til at se en smule bruner ud end den virkelig var. Hendes brune hår så også en smule mørkere ud, dog ikke for mørkt.
Da hun vendte sig om for at gå tilbage, stod en kvinde ved siden af hende. I en elegant hvid kjole og høje hvide støvler som matchede til kjolen, Alex tog sig selv i at smaske foran pigen. Pigen fik et lille elevator blik, fra hende. Var hun også faret vild? Alex smed æblet over skulderen og slugte det gennem tyggede stykke som hun havde i munden, stille åbnede hun sin mund for at stille et uskyldigt spørgsmål til denne mystiske men pæne pige. Hun blev dog afbrudt af nogle dæmoner, som kiggede på dem skiftevis. En af dem forsøgte at forføre dem lidt, med at virke smart. Skulle Alex noget ud over at gå rundt og være faret vild, nej.
Hun trak blidt på sine skuldre og skød hoften til side ”Sorry, men som hende der sagde, desperate fyre er ret klamme… undskyld, men hun stjal ordene ud af munden på mig” Hendes stemme var blid, ret fantastisk faktisk. Hun var dog en smule flabet over det, da hun kun kunne give denne mystiske pige ret i det hun sagde. Da begge deres blikke var plantet på Alex, klappede hun sine hænder sammen og smilte forførende til dem ”Sex gir sygdomme.” (aids er ikke opfundet endnu XD) hun så ret uskyldig ud da hun udbrød noget, så latterligt som dette.
Den ene af dæmonerne kiggede på Alex, med et løftede øjnebryn, stille fik hun et elevator blik. Hendes røde skirt var kort, hvilket havde det med at tage meget opmærksomhed ved et modsatte køn. Da han trådte tættere på Alex, greb pigen fat i Alexs arm og trak hende væk. Alexs øjne lyste nærmest op af lykke da hun stirrede på pigen med store øjne. Dæmonerne gik hurtigt efter dem
”Hvorfor smutter i? det er jo hyggeligt hvis vi alle sammen går ud og drikker!” Råbte den ene med en latter i stemmen. Alex gik hurtigt, så hun nåede op til pigen. ”du er sygt nuttet” Hun smilte elegant til hende, hun placerede sin hænder bag sin ryg og bøjede sig lidt fremover så hun kunne kigge op på pigen ”Hvad er dit navn? Og hvor har du købt den kjole?” Hendes stemme var elegant og meget blid. Som alle andre gange, havde Alex tanken om at hun nu havde fået en ven, en fantastisk smuk ven. Næsten ligeså pæn som Aeron.
Drengene bag dem begyndte at løbe, de greb fat i pigen i hvid, hendes arme blev hevet tilbage og hun blev smækket op af muren. Alex satte blidt sit hoved på skrå, da de gjorde det. Hvad havde de gang i? Den ene dreng hev en pistol frem, som var forbandet, den kunne dræbe alt, selv en af de stærkeste dæmoner. Han kørte den langsomt op af pigens lår, til den nåede op til hendes kjole. Stille løftede han kjolen lidt op, Alex rynkede på øjnebrynet da han gjorde det. Den anden trak en kniv og gik mod Alex, inden han nåede hentil hende. Var hun løbet ind i ham med pistolen, han væltede til side og tabte pistolen ind under en affalds spand, alex begyndte at sparke til ham mens han lå ned ”Lad… hende… være” For hvert spark kom et ord fra hendes læber.

((Det blev måske lidt sært, men du er velkommen til at grine af Alex XD))

Englen begyndte at tale til hende, overraskende nok havde Keely ikke forventet det. Hun plagede ikke at tale med nogle, fordi de mente hun var et monster på grund af at hun var anderledes. Keelys kastanjebrune øjne lagde sig kort ned og kiggede på englens øjne. Forvirringen over, at nogle faktisk snakkede til hende – var temmelig stor. ”Keely.” Svarede hun blidt og kom frem med et skævt smil, på det der ellers havde været et koldt ansigt. Hun grinede blidt over englens nysgerrighed, det gjorde hende overraskende glad. Det hele blev afbrudt, da Keely følte en styrke, der rev hende til bage og hamrede hende op af muren. Keely stønnede kort af smerten. Hun snerrede voldsomt, og afslørede katteagtige tænder, da de kørte pistolen op af hendes lår til de kom til hendes kjole. Keely kunne mærke vreden inden i sig blusse op, da han gav sig til at løfte op i hendes kjole. Keely faldt ned på sine fødder, da manden blev væltet til siden. Keely smilede af engelen. Dog imens hun havde travlt med at sparke til den nedlagte, havde ham med kniven set sit skridt til, at slå til. Dog var Keely hurtigere end man lige skulle tro, og havde hurtigt hamret manden op af en mur. Ud af hendes negle kom der klør til syne, på 3 centimeters længde, hun borede dem i hans hage. Det tog 2 minutter, inden at hans øjenhuler begyndte at brænde op, imens hun tog hans syn og åd hans sjæl. I flammer faldt den nu døde mand om. Keely vendte sig om imod englen. ”Fedt gjort, tak.” Smilede hun skævt og lagde hovedet lidt på skrå. ”Der aldrig nogle der har forsvaret mig på den måde før.” Mumlede hun let, og vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Alt kulden var forsvundet fra hendes ansigt, og blevet erstattet med en mild varme. Dog kom hun i tanke om at englen lige havde set hende gøre noget, som ikke var normalt for nogle væsner. Det fik hende til at blive lidt nervøs indenunder den sikre facade. De ord Keely gjorde sig klar til var; Monster. Misfoster. Særling.
Intet mindre.
Hun havde vendt sig til det. Det var en ond verden man levede i, specielt hvis man var eller havde noget unikt ingen andre havde. Inderst inde gjorde det ondt, men man lærte at holde det til sig selv. Og selvom den smerte var med en hver eneste dag, så kom man over det – og det var det som gjorde en til en stærk person. Keely kørte en hånd igennem sit hår, et lidt nervøst træk, vidste hun – men ingen andre.
Hun vidste ikke om hun skulle gå eller blive stående. Om hun skulle sige noget eller bare holde mund. Keely betragtede den mand der lå gennemsparket på jorden. ”Godt sparket.” Sagde hun så igen, og kiggede op på englen igen med et forsigtigt skævt smil, der stadigvæk så noget så selvsikkert ud. Keely så noget så selvsikker ud, også selvom, at hun ikke altid var det.

Da Keely fortalte sit navn, smilte Alex varmt. ”Alex, mit navn er Alex. Rart at møde dig Keely” Hun lukkede sine øjne i det hun svarede. Hun hørte Keelys blide latter, som hurtigt forsvandt da den ene dæmon smed hende op af muren. Hvor vovede han, også lige midt i deres samtale!

Alexs hår faldt ned foran hendes øjne, mens hun sparkede dæmonen som lå ned. Dette var første gang hun rent faktisk forsvarede en anden person. Normalt var hun alene og sparkede personen som lå nede for hendes fødder. Det gav en lidt var følelse i hende, at hun hjalp. Et velplacerede spark med sin hæl, fik dæmonen til at gå ud som et lys. Alex satte sig på hug og prikkede ham i ansigtet ”Du bløder min kære, men det gjorde dit ansigt pænere” Hun smilte elegant til ham, af en eller anden sær grund snakkede hun altid til folk hun dræbte eller bare tævede. Da hun rettede sig op, så hun hvordan den anden person blev hamrede op af væggen. Det var tydeligt at Alex var overrasket over hvor hurtigt Keely var, hun satte sit hoved på skrå og så hvordan hendes negle blev længere. Hun åbnede lidt sin mund i overraskelse, hun stirrede nærmest bare på Keely da hun vende sig om. Med åben mund og store øjne stirrede Alex på hende, hurtigt kom et lidt for glad smil frem på hendes læber, da Keely fortalte at Alex nok var den første der havde forsvaret hende. hun forsøgte at spille en smule cool, ved at sætte sine hænder op på sin hage og hævede den lidt. ”Ja, jeg er lidt en af de der badass personer man ikke fucker med” Hun grinte kærligt af hende selv.
Hendes smil forsvandt dog da hun opdagede hvordan Keelys ansigt ændrede sig, hun så nærmest nervøs ud men hvorfor? Alex satte sine pege fingre på hendes ansigt og trak sine kinder lidt ned, så hun lavede et sært ansigt til hende ”Tak Tak, jeg sparker tit i min fritid” Hun slap hendes kinder og gik mod Keely ”Men tilbage til mit spørgsmål, hvor har du købt den kjole. Jeg tror jeg elsker den” Selvfølgelig var Alex ligeglad med at Keely var anderledes, Alex blev tit kaldt for et hjerteløst monster, hendes far tævede hende endda, i håb om at hun ville dø af det. Han kunne bare ikke få sig selv til at dræbe hende!
”Og hvis nu det er såååååå” Hun smilte lusket til Keely og trådte tættere på hende ”Så bliver du nødtil at fortælle mig, hvordan du gjorde det der. det var sygt cool!” Hun klappede sine hænder sammen og virkede nærmest bedene.

Keely kunne ikke lade hver med at holde af den måde Alex var på. Keely grinede kærligt af hende og rystede kort på hovedet af hende. Keely så forvirret ned på Alex, da hun lavede et sært ansigt, men grinede derefter kærligt af hende igen. ”Det tror jeg på du gør” Svarede Keely. Hun spurgte igen, hvor hun havde købt sin kjole. Og selvfølgelig havde Keely i tanke at svare hende. ”Jeg købe den i centeret der ligger i Doomsville Angerforge District.” Svarede hun med et skævt smil. ”Tak jeg er også selv ret glad for den.” Tilføjede hun med et smil. De kom til hvad det hun havde gjort. Det kunne ligeså godt komme ud, det skulle vel siges på et eller andets tidspunkt alligevel. ”altså jeg tager folk syn og derefter suger jeg deres sjæl fra dem, og det efterlader dem i flammer. Jeg ved ikke helt hvorfor, og hvorfor jeg er sådan, sådan er jeg bare.” Sagde hun og kløede sig kort i nakken med et skævt smil. Hun blev lettere smirget over at Alex synes at virke interesseret i det. Det var rart, at der var en som ikke bare dømmede hende. Selvfølgelig var der også andre som havde givet hende en chance. ”Jeg får klør når jeg vil tage det fra dem, så de ikke kan slippe mit blik, også sker det ellers bare af sig selv.” Tilføjede hun og trak lidt på skulderen. Hun vidste ikke om, det lød ekstremt forvirrende eller hvad det gjorde. Måske forstod Alex det eller måske gjorde hun ikke? Keely lod en af hendes glatte hårlokker vivle rundt om hendes pegefinger imens hun snakkede med Alex. ”Jeg ville ikke kalde det cool, mere en forbandelse.” Sagde hun og trak på skuldrene imens hun stadigvæk kiggede Alex i øjnene. Heldigt for Alex og hende selv, at hun havde spist både for lidt siden og dagen før, ellers havde deres langvarige øjenkontakt været farlig for Alex.

((Okay, er ved at være træt xD Det blev ikke så langt :3

Alex kunne nu godt lide Keelys latter, den var blid og yderst elegang. Hun smilte kærligt til hende, da hun fortalte hvor hun havde købt kjolen. Alex nikkede blidt og forsøgte at huske det, til når hun havde penge igen. ”Den er også utrolig pæn til dig” Hun satte sit hoved på skrå, mens hun smilte med lukket øjne. Som altid lyste Alex guddommeligt op, da solens stråler nåede ned på de mærke gader og ramte hende perfekt.
Hun åbnede stille sine øjne, da Keely fortalte om sine krafter, hun nikkede ivrigt. Hvilken fantastisk evne at have, det eneste der var en smule nederen måtte vel være at blodet kom på ens hånd, og at man skulle så tæt på. Alex trak blidt på sine skuldre. ”Du burde ikke kalde det en forbandelse” Stille gik Alex forbi hende ”Du er stærk, og de folk der kalder dig et monster, er fordi du er den eneste de ikke tør at dræbe. Du burde være smigert, det er svært at få venner ja…” Hun kiggede tilbage på Keely med blide øjne ”Men de venner du får, vil så også være sande venner som ikke kunne finde på at stikke dig i ryggen, når noget truede deres liv.” Alex stemme var blid men på samme tid var den stærk. Hun stod inde for hvert et ord hun sagde!

hun var blevet kaldt en dæmon af sine forældre, hendes far blev en falden engle på grund af hende. Hver aften tævede han hende til blods, men det var ikke grunden til hun blev en falden engel. Hendes mor sagde altid til hende, at alt ville hjælpe hvis hun bare skar sine øjne ud. Det kunne Alex ikke og derfor blev hun gemt i en kælder, da hun endelig kom ud. Var det kun fordi hendes familie var død, en dæmon havde dræbt dem og tævede hende. Da hun vågnede igen, var hun i en landsby. Hvor de gav hende skylden for deres ulykker, hun var et misforster, et monster. De røde dæmon øjne var grunden! Folk kastede sten efter hende og slog hende ned på gaden, på grund af det kunne hun nemmer sige hendes mening til folk.
”Du burde være glad for dine kræfter, jeg ville gøre alt for at få dem, de er fantastiske.” Hun snurrede om og bukkede blidt til hende ”Men det var rart at møde dig Keely” Hun blinkede blidt til hende da hun retttede sig op igen.

((Er også mega træt XD så mit er også ret kort))

Keely smilede af den måde lyset ramte Alex på. Hun lyttede grundigt, til hvad hun havde at sige om hendes race. Hun hævede et bryn og smilede stolt. ”Ja det er ret fantastisk.” Svarede hun og trak på skuldrene. Det var et lille boost, og hun kunne nu sætte selvsikkerheden op i sig selv igen. Hun lød måske lidt selvglad og det var hun skam også, det var ingen hemmelighed. Keely kiggede på den faldne engel , stadigvæk med hovedet lidt på skrå. ”Jeg er skam glad for dem.” Svarede hun med et smil. ”Jeg kalder det til tide en forbandelse, hvis jeg ikke tager synet fra folk – så mister jeg mit eget. Hvilket er ret træls.” Tilføjede hun og trak lidt på skulderne. Der var altid svagheder ved styrker og omvendt. Keely havde blot vendt sig til, at på 19 år hvordan hun skulle leve. Hun var anderledes af race, men opførte sig stadigvæk som hun selv ønskede det. Hun måtte sørge for sit eget skind, og aldrig havde tænkt sig at føle sig afhængig af nogle eller noget – som ikke satte pris på hende og respekterede hende. Keely levede ikke under underworlds lov, rettere snare hendes egne.

Hun løftede sit blik op og kiggede lige ud – hun kunne se noget i skyggerne. Hun kunne se at der var nogle der gemte sig i mørket – Keelys skarpe syn havde afsløret dem. ”Vi bliver overvåget. Vi jo virkelig fantastisk kønne, siden vi er så efterlyste i dag.” Hviskede hun til Alex, og lod sit blik glide henover omgivelserne. De var omringet, men ikke tydeligt. De bevægede sig lydløst i skyggerne, og prøvede at være diskrete – men Keely havde opdaget dem. ”Vi omringet.” Tilføjede hun med sin lette hviskende stemme. Hvad skulle de gøre for at komme herfra? Ikke fordi at hun var bange, de skulle være bange for hende.

Alex snurrede elegant rundt, da Keely fortalte at hun ville miste sit syn, hvis hun ikke tog det fra andre. Hendes smil var drilsk men på samme måde smukt, hun satte sit hoved kærligt på skrå og åbnede sine mund blidt ”At miste synet, åbner dit indre øje” Hun snurrede rundt og lukkede sine brune øjne i ”Hvad er der også lige ved denne verden, som vi burde se? Hvis du spørg mig, så er denne verden en stor lort.” Hendes stemme var blid, hun kiggede op på Keely, da hun stoppede med at snurre rundt. Et kækt blink blev sendt mod Keely ”Men man kommer til at savne, synet af pæne fyre… så forstår dig godt hehe”
Hun kørte en hånd gennem sit hår og grinte kærligt, af Keelys måde at trække på skuldrene, som om det bare var noget der skete og at det ikke rørte hende på nogle måde. ”Du er fantastisk Keely, det må jeg sige…” Hendes blik var blevet utrolig blidt, hendes øjne strålede nærmest af kærlighed? Alex og Keely lignede meget hinanden, begge var blevet kaldt et monster. På grund af deres forskellighed, de levede begge to under deres egne regler.

Alex bemærkede Keelys tomme blik, hvad kiggede hun efter? Stille vende Alex blikket bag sig om, intet var i hendes øjne. Hvorfor stirrede Keely sådan på ingenting? Stille hørte hun Keelys blide stemme, hendes stemme var lav og svær at høre.
Overvåget? De blev virkelig overvåget, sjovt. Alex trak blidt på smile båndet, da Keely sagde at de begge to var kønne. ”Ja, de sætter endda papir op med os på over alt i byen hehe” Hun tog stille sin taske af sin skulder, et skævt smil var på hendes læber. Omringet, af hvem? Alex smed tasken højt op i luften, en knitrende lyd kom fra tasken. ”GO GO GO!!” Blev der råbt i skyggerne, omkring 30 mænd kom frem bag skralde spande og kasser. Nogle kom sågar op fra skyggerne, men det ændrede ikke noget. Tasken havde taget deres opmærksomhed i et split sekund. Alex greb fat i Keely, hun kastede hendes op mod tasken med et smil på læben. ”Tag lige min taske, der er ting der kan gå i stykker i den” Hun råbte det til hende. Spørgsmålet var bare, hvorfor kastede hun sin taske hvis hun ikke ville have at tingene gik i stykker?
Alex vendte blikket mod en af de mange mænd omkring hende, hun smilte lumsk. Inden de kunne nå at gøre noget, løb hun mod dem. Knive blev trukket, alt gik så hurtigt at det nærmest føltes som om tiden gik i stå. Hun fløj over jorden og faldt sammen, hun strøg mellem en af mændenes ben og kom under en kontainer, hvor dæmonens pistol var faldet under. Hun fik hurtigt fat i den og slog sikringen fra, hendes hår faldt ned over hendes brune øjne. Alt man kunne spotte var hendes lumske smil, og et skær i hendes øjne. Skud blev fyret af, vinden kørte gennem hendes hår. Mændene faldt en efter en, nogle sprang efter Keely. De nåede dog ikke langt, før Alex havde skudt dem. Inden Keely ramte jorden, sprang Alexs sorte vinger ud, blod sprøjtede ud på væggene, hun susede over jorden og greb Keely. Hurtigt kom de op i luften og forsvandt så højt op at pile ikke ville kunne ramme.
”Undskyld, jeg gider ikke slås… så hvor skal vi tage på date henne” Sagde hun drilsk, mens hun holdte Keely i sine arme, hun var stærk af så lille en pige og være.

((undskyld hvis det er sådan lidt nederen XD))

Ja, der var ting man ikke burde se og ting som man ønskede at se alligevel. Nogle gange var det dejligt at se på naturen omkring en. Noglegange rart at se folk lide, hvis de fortjente det. Keely trak let på skulderne. "Ja den er ikke speciel rar at leve i nogle gange. Men tænk på det, alle de flotte folk man ser nogle gange, dem ville vi ikke kunne se." Svarede hun med et skævt smil og lagde hovedet lidt på skrå. "Ja de pæne fyrer ville være en skam ikke at kunne se." Tilføjede hun og blinkede med det ene øje. Alex sagde hun var fantastisk, hun tog det som en kompliment. I dag troede hun på det og måske også imorgen, men på en dårlig dag kunne man hurtigt glemme de værdier.

"Forståeligt de skulle nødig glemme vores skønhed, selvom det ville være svært for dem." Smilede hun let. Lyden af dem der nærmede sig. Tunge skridt der rungede i hele gyden. Men lyden af Alexs stemme skar igennem da hun råbte, at hun skulle gribe hendes taske. Keely tøvede ikke og greb den med det samme.
Alex ændrede adfærd, hun blev mere lumsk i sin aura og morderisk. Der gik hele ikke mange minutter før blodet lagde over det hele og døde mænd. Det var sandt det man sagde, mænd kæmper godt men kvinder er bedre krigere. Det varrede ikke længe før de hang i luften, da de sorte vinger var på farten. Keely lod en kær latter glide igennem luften af Alexs ordvalg. Det gav et sus igennem hende at flyve. Det havde hun alligevel aldrig prøvet før. At være i luften. Keely nød vinden der omfavnede hendes hud. Alex var stærkere end hun så ud, men Keely havde aldrig i sinde undervurderet Alexs styrkke. Hun troede på alle kvinder havde en hvis styrke - nogle brugte den imens andre lod sig bestemme over som en lille hund. "Tak for dagens oplevelse Alex. Sig endelig til, hvis du vil med til mit hus. Have noget mad eller noget. Bare et sted, hvor vi ikke bliver jagtet for vores skønhed." Forslog Keely. Det var langtfra alle Keely inviterede med sig hjem. Langtfra. Det skete stort set aldrig.

Ifølge Alex, ville livet måske være smukkere, hvis man ikke kunne se det der var foran en. Man ville ikke vide hvem eller hvordan personen så ud, man ville ikke dømme folk på deres udseende og andre ting. Hun ville dog ikke gøre sig selv blind for sådan noget, hun var født med to fungerende øjne. Hvilket var nok for hende, til at hun ikke havde et behov for at skade sig selv.
Flotte folk? Tja, men så ville man vel udskillede det flotte fra dem. I stedet ville man gå efter dem der duftede godt, eller dem der lavede god mad. I stedet for endnu engang, at dømme de folk der var omkring en. Den grimmeste mand, kunne være den blideste samt rareste person i hele verden. ”Tja, jeg ville nok dø lidt… hvis jeg ikke kunne stirre på en lækker fyr eller kvinde engang i mellem” Sagde hun med latter i sin stemme, hun gik efter udseendet. aldrig andet, dog havde hun det med at adskille udseendet og være måden fra hinanden. Mødte hun en lækker person, som havde lavet et førstehåndsindtryk, som en pervers ged. Ville hun se person grim, grim og klam. Lidt ligesom et barn med snot løbende ud af næsen!
Alex havde det med at komplitmentere folk, hvilket mest var en hån for dem. Denne gang mente hun det skam, Keely var fantastisk.

Keelys forslag, eller mere en invitation til at komme hjem til hende. bedst af alt, hun tilbød mad. Hun kunne umuligt sige nej til det, især ikke når det handlede om mad. Alex elskede mad, smagen og følelsen af det i ens mund. Der fandtes ikke noget bedre! ”Du viser vej, så skal jeg nok få os der hen” Sagde hun hurtigt, mens en lille kæk latter slap de røde fyldige læber. jagtede for deres skønhed, ja. Det var sikkert derfor de blev jagtede, de var jo ikke ligefrem grimme at se på.


((sorry det er kort, skal lige ind i at emne igen XD))