Point of no Return.

Dag:irl
Dato:irl
Omgivelser: De mange halvnøgne smukke kvinder
Vejr: mørkt og lunt
Årstid: varmt forår
tid:22.03
Sted: I bodellets salon/bar område.

Ribanalon var ikkekommet her for at sælge sin krop
for de penge som så mange unge pigerr, måtte bruge
hele sit liv på at sælge sig selv på. Ribanalon havde et
helt andet ærne her inde, eller det havde hun allerede ordnet.
Nu sad hun her, i baren eller i den del af bodellet hvor der
var værts hus og hvor unge piger helt ned til de 13 år, udstillede
sig selv og dansede for pengede. Ribanalon væmmede sig
ved synet af den krop der slyngede sig om en pæl. Pigen
var kun de 15 år, havde næsten ikke engang bryster endnu.
Men hends krop duftede dybt af barn, hun måtte sælge sig selv
for at give sin nyfødte søn husly og mad i maven.

Ribanalon kiggede væk og lod skæbnen gå sin gang, selv sad
hun med et glas ved sig der var fyldt med dyrebart blod, ikke fra
skøgerne og luderne idette hus men ægte jomfrue blod.

Musikken i bordellet var højt, lysende havde mange farver og der var ok højde til loftet.
Og hvis man kikkede på loftet kunne man nu se at Akuma faldte igennem det.
Han var faldet fra 30 meters lufthøjde ned igennem taget til et sted han aldrig ville have været.
Akuma lå nu på gulvet og rejste sig lige så stille op.
"Av for helvede det er tredie gang jeg falder i søvn mens jeg flyver" sagde han og tog sig til hovedet.
Et normalt menneske ville ikke have overlevet det her men Akuma healede jo lige efter at han havde fået skrammerne.
Der var nogle få af menneskerne som kikkede forundret på ham men vente så tilbage til at
kikke på de piger som dansede.
*Så kan jeg jo lige så godt få noget alkohol indenbors nu da jeg er her* tænkte han og bevægede sig op til baren.
Han fik dog ikke taget mange skridt før han så at Ribanalon.
Akuma så lidt underligt på hende.
Han havde ikke ligefrem regnet med at se hende sådan et sted.
"Godaften" sagde han da han var ovre ved hende.
Akuma fik lige rettet på det meste af tøjet så han ikke lignede en der lige var faldet 30 meter ned og igennem et loft.

Mange af pigerne havde blevet forskrækket og nogen enkelte
havde skreget lidt, han var faldet igemmen et af værelset hvor
2 havde ligget oghygget sig. Ribanalon havde ikke fjernet blikket
fra ham, de andre så dog stadig på ham.....Men alt vendte langsomt
tilbage til det gamle, kun pigerne var lidt forfjamskede og også
dem der havde fået hul i værelse. Ribanalon smilede ikke da han
kom over til hende, hendesøjne var aske grå imens i stirrede på
ham, "Akuma" sagde hun med en svag forundren,

Akuma satte sig ved siden af hende.
Han var lidt usikker på hvad han skulle sige da han var van til at være alene med hende.
Der kom nogle små billeder af hvordan hun havde set ud sidste gang.
Hans kulsorte øjne studerede hende lidt.
Han kunne ikke ligefrem se nogle af de ar hun havde haft sidst de mødtes.
"Rinna hvad laver du her?" spurgte han så og prøvede at fange hendes øjne.

Der var en kort stilhed imellem dem, og hun valgte at tage
glasset me den mørke væske og drikke det. Hun svarede han
"Ordner nogen sager" sagde hun og kiggede mod trappen der
gik op til alle de mange værelser, "Jeg er ikke som dem" sagde
hun og nikkede ud mod pigen der dansede. Hun havde ingen ar,
det skjulte hendes vampyr sind og så hendes evne til at skifte
form. HUn skammede sig over det han havde set sidst de mødtes,
hun ønskede det aldrig var sket. Hun var kort forhoved, valgte
at drikke noget fra glasset igen. LidT Blod satte sig i hendes mundvige
hun slikkede det langsomt af imens hun kiggede på Akuma.

Han fniste lidt ved de første af hendes ord.
*Ja hun lugter lidt af frisk blod*
Hun styrede selvfølgelig selv hvor hun fandt sin mad.
"Nej det regnede jeg da heller ikke med" sagde han og smilede lidt til hende.
Akuma vendte sig nu mod baren og bankede lidt i bordet.
"Du helder bare op" sagde han til bartenderen.
Der blev sat et glas på bordet og det samme mørke væske kom i Akumas drink som i Ribanalons.
Han tog glasset og vendte sig mod hende igen.
"Skål" sagde han med det kække ansigtsudtryk.

HUn førte glasset op til hans og et kling kom frem i lyden fra alle
musikken og snakken. Et svagt smil kom endelig på hendes helt
mørkerøde læber. Hendes var dog stadig aske grå, der var intet
liv i dem skønt at de normalt elelr var så fuldt med netop liv.
Hun kiggede kort væk fra ham og hen på bartenderen der lige
havde skænket Akuma blod.

Efter klinget lød drak Akuma væsken der var i glasset.
Dog smagte det lidt anderledes end han havde regnet med.
Nu sad han jo ved en bar og så regnede han da med at de serverede alkohol istedet for blod.
Men alligevel drak Akuma det hele.
Han var ikke just fan af smagen fordi han ikke dræbte for blodet.
Mere for fornøjelsen.
Akuma satte glasset ned igen og kikkede så ind i de nu kun askegrå øjne.
"Er der noget galt Ribanalon?"

Blodet løb langsomt ned i Akumas mund og hvis ikke
det var fordi at der ikke var mere tilbage i glasset havde
hun kunne se på det i flere timer, hvordan blodet blev
fortærret uden omtanke på hvem eller hvordan det var
blevet til at de kunne drikke det lige her og nu. Hun
vågnede svagt op af den studerende trangse som hun
haved været i lige før, da Akuma sprugte om hvorvidt
der var noget galt. "Noget galt" sagde hun og kiggede
ingående på ham som om hun skulle til at rykke sig nærmere.
"Jeg nyder bare ikke stemningen" en stemning med mænd
der var halv liderlige og halv beruset, var ikke et godt sted
at være for en kvinde.

Han blev nu lidt lettet over at det bare var stedet som tærrede på hende.
"Vi kan sagtens smutte hvis det er det? Eller vil du hellere have en drink på min regning?" sagde han og smilede lidt fjoget.
Hun var alle hans følelser hver så han skammede sig ikke over at være faldet for hende.
Normalt ville han ikke kunne tillade sig selv at være forelsket men det her var på en måde anderledes.
Hun vækkede nærmest det døde inde i ham...

Et endnu større smil kom frem på hendes læber, hun rejste sig og
gik langsomt imod han, så ham en tid ind i øjnene gik så med 2 skridt
bag ham og bøjede sig svagt så hun kunne hviske i hans øre.
"Lad os forsvinde" hun rankede sig og så rundt. Hun kiggede afventede
på hende, de troede vel han var endnu et offer, det eneste der undrede
dem var at han var et skygge væsen og derfor ikkke mad for hende.


/sorry kort svar//

//det kan ske for selv den bedste //

Han smilede ved ordende og nikkede svagt.
Hendes stemme var så forførende at det var til at få gåsehud af.
Men han vidste i det store at hun prøvede at narre diverse mennesker til at tro at det nu var ham hun sugede tør for livets væske.
Han rejste sig og smed et par mønter fra hans lomme op på disken.
Lige nu kunne han jo lige så godt være flink for de mennesker som havde skaffet ham frisk blod.
Akuma vendte sig imod hende og tog hendes ene hånd.
"Du føre an"

Hun sænkede svagt hoved men kiggede stadig på han med et blik
der kunne betyde flere forskellige ting. Hun lagde det mere på skrå
så det lange sorte hår faldt lidt til den ene side. Hun Førte ham uden
at sig sig tilbage igennem rummet. Hendes øjne havde ikke flyttet sig
fra ham et eneste sekundt. Nogen sukkede over at endnu en skulle
lade livet, og andre undrede sig over hvordan hun ville tage livet af
et skyggevæsen. Nogen andre af mændende var ved at falde i hendes
lokkende aura, men de stoppede da de så det brød til akuma der fuldte
efter.

Hans blik var atter fanget i hendes og han lod sig føre væk.
Han anede ikke hvor han fulgte ligesom bare med.
De små stikkende blikke fra menneskerne var ikke til at holde ud.
Kunne de ikke bare vende tilbage til deres små letpåklædte 15årige piger?
Og hvis de mænd lagde sig ud med ham så skulle de nok få mørket at føle.
Akuma var så småt ved at udvikle sine evner for tiden så inden længe ville han nok kunne 'likvidere' folk mere smertefulgt.

De var pluselig ude på gaden, men det havde ikke føltes som om
at de have været igennem døren. Hun lod den anden hånd tag hans
hvorefter hun gik tæt ind til ham. Alle virker intresseret i vores løjer.
Et let smil var over hendes og hun kiggede nu langsomt rundt folk på
gadede gloede lidt, mest af de racer der kendte hende, som vampyr
dæmoner osv....de andre gik bare videre for ikke at blive hendes måltid.

Akuma smillede let tilbage til hende og lagde nu sine hænder om livet på hende.
Han holdte dem tæt ind til hinanden.
Der gik ikke mange sekunder før han førte sit hoved tættere på hendes.
Og lod sine læber møde hendes i et kys.
Stemning var nok ikke den bedste da de havde lidt publikum på.
Men han ignorerede resten af omverdenden og lod sine tanker forsvinde ind i det kys som de havde gang i.

Hun kyssede ham blidt, og flokken af de mange væsner kigede lidt
overrasked og så igen, var dette noget af hendes spil`? Hun lukkede
øjnene i det kysset varede ved. Hun tog sit hoved til sig igen og kiggede
bare på ham. Han var så anderledes end alle de andre væsner i denne
verden som om at han slet ikke hørte til her? Hun så længe ind i hans
sorte øjne.

Han smilede lidt til hende da deres læber atter skiltes.
"Skal vi ikke gøre det her uden publikum?" spurgte han og man kunne høre på hans stemme at han fjollede lidt.
Der var et lille grin over ham.
Det var nok det at nogen af de her folk faktisk kendte ham.
Han var nok blevet set et par gange når han var ude og gøre regnskab med døden.

Hun grinte let af hans ord, Hun lod sig falde ud af hans greb.
"Du føre an" sagde hun og nejede til ham. Mest af alt for at
lave lidt sjov....Ballade var det beste ved at være i byen. Hun
slikkede sig over de mørkerøde læber som gav et smil imod Akuma.
Hun var i godt humør, måske fordi hun var kommet lidt væk fra
bodellet og måske også¨fordi at hun var i byen hvor ingen måtte
vise deres svage sider. HUn ville meget gerne væk, hun ville ikke
vise folk at hun faktisk havde en hun holdte af...det var et farligt
spil, kærlighed var et farlgit spil!!!især for hende.

Han grinte svagt ved hendes ord.
Hans fingre flettede let ind i hendes da de stod der.
Et par sekunder med øjenkontakt inden han begyndte at løbe væk med hende.
De løb med høj fart væk fra de andre mennesker og væk fra gaderne.
Han nød altid at stikke af med hende.
De normale mennesker kunne rende og hoppe.
For de skulle satme ikke forhindre at han var sammen med hende.

HUn fuldte med ham i løbet, hendes hår flagrede og hun mærkede
den kolde luft med hendes kolde krop. Hun skulle ikke trække vejret
men hun lod alligevel sine lunger trækket vejret ind bare en enkelt
gang. De færreste ville kunne se dem, så hurtigt løb de. Det var fantastisk
at komme forsvinde fra fokls øjen og dukke op et andet sted.
Tanken om at inge ville kunne fange dem og skade dem var
fortryllende.

De fortsatte længe i løbet.
Under turen lod Akuma en gang imellem blikket falde på hende.
Det var utroligt at hun havde den ynde over sig... Selvom hun var død.
Efter de havde løbet i noget tid begyndte man at se træer.
Så de fortsatte lidt længere indtil de var helt inde i skoven.
Først der satte Akuma farten ned hvorefter at stoppe.
Han lagde igen armene om hende med hænderne placeret på hendes liv.
"Er det her fint nok?"

hun havde ikke sat farten ned så hang fangede hende nærmest
i farten,så hun vendte rundt af bare fart. Så hun stod med ryggen
mod ham og bliket hud mod mærket, hendes hår var faldet ud af frisuren
og viste hvor langt og smukt det i virkeligheden var. hun var ike rundtosset bare lidt forvirret over at have vendt sådan rundt i hans armr

Han lod ikke desiderede mærke til hendes forvirring.
Kun at han havde trukket lidt i hende for at stoppe.
Akuma så nu igen ind i hendes øjne og smilede svagt til hende.
Han begyndte at nusse hendes ryg lidt og holdte hende tæt ind til sig.
Dog ventede han stadig på svar men det var vist svar nok at hun bare var i armene på ham.

Hun kiggede rundt og så på ham, "det helt fint" sagde hun og
nikkede. Sitationen her var underlig, en underlig prikken i Ribanalon
instinkter begyndte. HUn lod svagt tungen køre over de mærkerøde
læber, der havde afgivet en svag fare på akumas læber fra tidligere
af. Hun så bare på han med et lidt ubestemmeligt blik, hvorefter hun
sin ene hånd holde om hans skulder imens hun slapped mere og mere
af.