The return of ~Arian~

De kom gående, i en yderst ubehagelig gang. Deres hud lignede noget som snart kunne falde af eller forden skyld glide af.. Tænderne mugne nermest rådne, brune og klamme. De kom gående imod hende, hun var fanget op ad en klippe. Julianne den lyshårede pige, havde bevæget sig ud under soul river i månens skær. Julianne havde ikke tænkt nærmere over disse zombier før nu, hun fortrød helt aat hun var gået derud. De kom nærmerre og nærmere, et bid og hun var færdig. Julianne kunne ingen steder komme, hun kiggede rundt men der var ingen vej tilbage.. Dette var sikkert enden, men hun ville ikke efterlade Zayn eller Arian..
"Søde zombier.." Sagde hun helt stille og kunne nærmest lugte deres klamme ånde..

Månen...
Den var fuld.. Hun måtte styrer det! Men, det var som at styre en vildsluppen hest, umuligt! Hendes krop, hun kunne mærke hvordan knoglerne forvandlede sig om inde i hende, drejede rundt som det passede dem, så en masse knæk lyde kunne høres i den kolde nat.. Hun måtte ikke give efter.. Det måtte hun bare ikke.. varulven var ved at tage over, hvilket gjorde vampyren inde i hende rasende.. En gang imellem kunne hun finde sig selv i at stå og tage kvælertag på sig selv.. De ville slå hinanden ihjel, for at få konrtol, men hvis de gjorde det tabte de begge, Arian kunne ikke vågne op efter døden..
Til sidst kunne hun ikke styrer det mere.. I fuldmånens skær stod der nu en varulv, med den smukkeste brune pels og varme gyldne øjne.. Den hylede kort imod månen inden den sprang ned mod Soul River.. Den kunne lugte Zombier.. Hun kunne lugte Zombier.. Så hurtigt som et rovdyr på jagt, sprang hun på zombierne, rev deres hoveder af en efter en, så der var blod alle vejne.. Da alle zombierne var væk, kiggede hun hen mod den lyshårede pige og kunne med det samme genkende sin veninde Julianne.. Lidt kontrol havde hun over sin varulve krop.. Med elegante, men dog alligevel skræmmende bevægelser gik hun hen imod hende..

//må desværre sige out, da jeg har ændret min Julianne //

//hvad snakker du om? //