Well isn't this interesting? ~Logan

På trods af dette sene tidpunkt, var der en del væsner på stationen denne aften, de myldrede frem og tilbage fre kupeerne, kiggede på de mange søjler hvor der stod hvor hvad gik hen, tjekkede deres ure, og handlede med de boder og væsner der kunne tilbyde noget de kunne lide. Stationen var indendørs og tilbød læ for blandt andet tiggere og hjemløse, men også for folk på farten, eller folk der ikke ville ud i det voldsomme regnvejr der var udenfor. Det havde regnet længe, og det var lidt af en sommerstorm, vinden susede og man kunne høre hvordan den slog til de tunge mure. Midt i denne virvar stod en ung kvinde, med blikket rettet mod det udsmykkede loft, hun stod op af en søjle og betragtede det kunstværk der udgjorde loftet. Folk gik uden om hende, og det var som om der var en linje omkring hende, som folk ikke overtrådte. Hun var kommet hertil, fordi hun aldrig havde set en station før, hun havde brugt de sidste par timer på at betragte de underlige toge, de mange mennesker, boderne og nu loftet. Der var mange folk, dog ikke så mange som i myldertiden, og larmen var ikke voldsom overhovedet, underligt nok.
Kvindens tankestrøm og fascination af loftet blev afbrudt da en fremmed mand gik ind i hende, han havde nok ikke set hende, men han var alligevel den første der var kommet så tæt på hende. Hans hånd strejfede hendes, og for et kort sekund rørte deres hud hinanden. Uden at ville det lyste kvindens øjne op, og hun stirrede mod den fremmede, deres øjne mødtes og den fremmede mand kunne nu ikke længere høre omverden, kun kvindens vejrtrækning, alt omkring ham ville blive sløret og de mange stjerner og dyr der var malet i loftet ville blinke og bevæge sig en smugle. Han stoppede op og gloede på hende, så i loftet "HVAD SKER DER!" han var gået i sin egen verden, med lydende og hans egene tanker, og pludselig var alt væk. For en kort tid blev de stående, mens han begyndte at ryste, han fik først nu, rigtig øje på kvinden "DIT MONSTER HVAD HAR DU GJORT" råbte han, og trak sig væk fra hende. For alle andre ville dette se skørt ud, at en voksen mand stod og flippede ud over noget kun de 2 kunne se. "undskyld" Mumlede hun og skubbede sig selv op imod søjlen bag hende. Hun blev skræmt og mandens blik var fikserede i de skinde, diamantagtige øjne som ville fange de fleste, nogen ville endda ikke kunne se væk igen. Billedet manden så ændrede sig, en drage som var malet i loftet kom ud af loftet, og åbnede dens enorme mund, som ville den æde ham. Manden skreg, vendte sig om og løb.
Imidlertid var folk stoppet og stirrede, og nu da manden var væk stirrede de på kvinden. "stop" mumlede hun og så forfærdet på folkemængden, der dog hurtigt, efter hun havde lukket sine øjne, fandt hende uinteressant og gik videre.
Kvinden sank ned på jorden, og tryggede sig fortsat op af søjlen, hendes øjne var holdt op med at lyse, dog var de stadig vidunderlig smukke at se på. Hun sukkede og så rundt på folks fødder, da hun ikke rigtig turde at se på deres ansigter.