Why not... let's do this again! -Lilianna-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Faktisk havde det ikke været heneds mening. Faktisk var hun blot smuttet forbi hospitalet her til aften for at se om der var nogle syge mennesker som hun kunne tillade sig at spise - inden de ville dø alligevel. Julian på frifod betød for hende, at hun måtte være beredt på alt tænkeligt. Dog var det ikke dette hun havde regnet med da nogle greb fast i hende og trak hende med ned i mørket. Mørket slog hende væk i et enkelt øjeblik og det tog hende med afsted på en svævetur imod de ondedrømmes land.
Snart slog Stella sine øjne op og kiggede rundt om sig. Det var en skjult kælder på hospitalet, hvor hun nu sad lænket til gulvet på både hænder og fødder. I sin fulde vrede og sin fulde styrke - næsten var det klogt af dem at holde hende tilbage - ellers ville hun bare ende med at slå nogle ihjel. Thomas trådte frem i mørket - hun kunne let genkende det grimme ansigt - hans personlighed havde gjort ham så grim. Men alle mænd gemte på sådan en lorte persolighed inderst inde... eller næsten alle ikke? Stella rykkede i lænkerne og snerrede voldsomt af ham. "Så vent igen du fandt mig. Hvad så nu. Får jeg også en gave?" Spurgte hun flabet og lod et næsten sindsygt smil falde op på hendes læber. I det mindste var det ikke hendes fars værker. Thomas rystede blot på hovedet. "Jeg fandt jer begge to." Svarede han blot ganske koldt og pegede over imod et mørkt hjørne, hvor den anden af mændene kom ind med engelen og smed hende fra sig på jorden og lænkede hende et lille stykke væk fra Stella. "I flygtede fra os. Vi havde ellers ikke i plan om, at være onde ved jer, men nu giver i os intet valg." Sagde den anden mand med et lumsk smil som Stella blot havde lyst til at skære af hans klamme ansigt. "I er samlet her idag, for at teste jeres blod. Teste jeres hud, kød og måske endda organer. Der kommer an på, hvor søde i er." Så kom et ondskabsfuldt grin fra dem begge - ikke sådan tegnefilmsagtigt - men det gav Stella myrekryb. Det løb hende koldt ned af ryggen inden hun sank en klump og kiggede over på englen for at se om hun var helt okay. "I får lige et par minutter til at snakke med hinanden. Imens finder vi tingene frem." Så forsvandt de stille hen af jorden. Stella skær tænder, men rettede så opmærksomheden imod kvinden. "Lillianna. Er du helt okay?" Spurgte hun stille og bekymret. Hun kiggede ikke væk fra den fine engel foran hende.

Det havde ellers været en fredelig aften, Lilianna havde endnu engang haft en af hendes umådelige lange gåture, hvor hun havde fulgt vinden i den retning den nu var blæst, og det var et under at de overhovedet havde fundet hende, eftersom hun ikke engang vidste hvor hun selv var. Hun havde sat sig ved en sø, mens hun havde betragtet vinden danse med blade hen over søen. Hun havde været i hendes egne tanker, og havde derfor slet ikke bemærket hele 4 mænd, som havde listet sig op bag  hende. De var kommet op bag hende, og havde angrebet hende, med ordre om at de ikke måtte se hende i øjende, og skulle slå hende ud så hurtigt som muligt. De havde dog fejlet og der havde været en del tumult med at få hende med. Utroligt at denne lille skabning kunne skabe så megen uro, og sætte sig så meget imod, hun havde endda formået at slå en af dem ud, ved at flyve højt op i luften, og blive der til han ikke kunne holde fast mere, men de fik hende ned igen, og med det kom hun.
Hun var bevidstløs da de slebte hende ind i rummet, og på trods af at hun var meget let, havde de været to til at slæbe hende ind. Hende umådelig store vinger, som nærmest pakkede hende inde, slæbte efter hende da de bar hende ind og spændte hende fast. De så lettere uglet ud, der var en smugle blod på dem, det var dog imidlertid uvist om det var hendes eget. De enorme vinger havde hvide fjer, og det lignede at nogen havde tabt diamanter over alt på fjerne, enkelte steder bare de store vinger kul sorte fjer, som ikke rigtig passede ind i billedet.
Hun havde intet hørt af alt snakken med blod og tortur, men da døren smækkede i kom hun langsomt til sig selv. Hendes blik var sløret, og den stemme der spurgte om hun var okay var for hende langt langt væk. Hun rystede på hovedet for at komme til sig selv, men hendes øjenlåg føltes umanerligt tunge, en smugle blod gled ud fra hendes næse, og hun kunne smage en let sød metallisk smag i munden, fra hendes flækkede læbe. Under angrebet var hun blevet noget så bange, og havde gjort sit for ikke at blive taget.
"s... Stella?" Mumlede hun og forsøgte at fokusere på dæmonen foran hende. Og så slog det hende. hvor var hun? Hvad var der sket? Hvem havde gjort det? hvordan kom hun ud? Hvorfor havde hun ondt over det hele? Og hvorfor var hun lænket? Hun så panisk ud og gav sig til at rive i lænkerne "HJÆÆÆLP!" skreg hun i en panisk tone, med mistanken om at ingen ville høre hende. Hun rev sig frem og tilbage indtil der gik hul på hendes håndled fordi lænkerne skar hende. Hun stoppede, lagde sig ned på de  dårligt tilredte vinger og så forvirret rundt i lokalet. "hvor er vi?" spurgte hun forvirret imod Stella "Og hvorfor er du her også?" Hun havde en ide om hvem det var, når nu Stella var indblandet. Hun drejede hovedet og så på Stella, dog uden at se hende i øjende "undskyld" mumlede hun lavt, både fordi hun følte at det var hendes skyld at de endnu engang sad i denne situration, men også fordi hun havde opført sig så hysterisk.

Englens vinger virkede som et eventyrland. Mørke fjer sad indimellem og fortryllede nærmest Stellas øjne. Stella nikkede kort til hendes navn for at hun skulle vide, at det var Stella der sad foran hende. Så snart hun råbte om hjælp lukkede Stella kort øjnene i - med et lille suk udover hendes læber inden spørgsmålene kom - den paniske tilstand var meget normal for ofre der ikke ligefrem havde som hobby at blive kidnappet. "Jeg tror de herre vi slap væk fra sit - ikke har opgivet planerne om os - blot ændret dem lidt." Svarede Stella så kort. "De vil vel sammenligne resultaterne imellem dæmon og engel. Det sikkert det." Tilføjede hun og sukkede tungt inden hun kiggede ned i jorden - så snart at Liliannas blik var væk fra hendes eget. "Du skal ikke undskylde. Jeg var uforsigig og dum nok til at lade dem gå frit rundt uden en advarsel efter sidste gang. Det er mig som burde sige undskyld." Sagde STella så og sank en klump. Kort efter løftede hun blikket op og lod sit hoved dunke ind i muren bagved hende.

Hun kunne hører deres skridt over imod dem. De uhyggelige trin der blot nærmede sig døren som holdt afstanden imellem dem og de grusomme mænd. Stellas blik var fast på døren og håbede at hendes blik kunne gøre tiden bare lidt langsommere - normalt plagede hun ikke at blive testet på sin hud og det var nok det hun glædede sig mindst til af de hele. Stella bed sammen da døren gik op og de to mænd kom ind i hvide kitler. De placerede en værktøjskasse af en form på et bord og gik hen til englen og lagde et stramt bind om hendes øjne - for at evnen ikke skulle påvirke dem - men hvis det var ville Thosmas blot sende Liliannas evne tilbage i heneds øjne. De greb fast i Stella og stak nået bedøvende i hende. Kanylen borrede sig ind under hendes hud og gjorde - at Stella klemte sine øjne hårdt sammen inden hun begyndte at føle sig døsig. Det var nok til at de kunne omtummle hende og løfte hende op på bordet. De stak flere kanyler i hende, de tog blodprøver - på hver eneste gang de inficerede hende med andre væsners blod - for at se påvirkningen. Vampyrblodet var nok det værste. Hun begyndte at svede let og svedperler dansede henover huden på hende imens hun tvang sig selv til at holde sine øjne åbne. Det føltes kun som prik nu - smerte havde aldrig været nået nyt og ville aldrig blive nået nyt. En lille kniv skar de små stumber hud af hendes overarm og studerede huden godt. Stella skar ansigt, men brugte smerten til at holde sig vågen. Hun helet ikke udover når de smed engleblod fra Lilliana som de førte i Stellas system. Stella håbede de snart ville stoppe - men vidste, at det ønske blot ville gå igen igennem flere timer - til hun ville få en chance for at slippe fri - hvis hun fik det.


[Øhm. Ved ikke, hvor meget du tillader at jeg gøre ved din karakter. Så har ikke rigtig gjort nået, men hvis du har nogle grænser så smid lige en pm - så jeg ved, hvad jeg må og ikke må Btw. Du skader bare Stella som du vil, hvis det skulle være det. Så længe det ikke er permante skader som mistede fingre osv. ]