Doomsvilles underground? -Richard-

Sted: Doomsvilles undergrunde.
Omgivelser: mange skrigende mennesker, som omringer en slås kamp

Påklædning: https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcRbO1v1lQ403haRuzEBRh9DiIwg-hRpj9Iwcp5Zzw0CLJXdMO4w

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Lugten af sved og blod fylde den store sal op. Samt alle de forskellige folk, der skreg af to fyre der kæmpede i en ring. Dette var første gang Alex var nede i doomsvilles undergrund, normalt gik hun omkring undergrundens udgange, for at finde nogle nemme ofre. Dette var bare en ny dag og et nyt eventyr, eller noget i den stil.
Hendes brune hår var fjernet fra hendes ansigt, med et brunt pandebånd. Hendes kjole havde tandhjul på mave bæltet. den lange brune/hvide kjole var kort foran og lang bagved, den rørte kun gulvet når hun gik ned af den lille korte trappe. Hendes elegante brune øjne lyste op, i den mørke undergrund, hendes øjne var uskyldige og yderst elegante. Hun legede med sit lange brune hår, mens hun kiggede rundt. Hvorfor kæmpede folk sammen i undergrunden, var der overhovedet nogle grund til det? Hun trak blidt på skuldrene, mens hun gik mod de folk der sloges.
De flestes tøj var beskidt og lavet af læder, der var også flere mænd end kvinder. De kvinder der var i undergrunden, var også kvinder der lignede mænd med kæmpe muskler og næsten et overskæg. Hvilket gjorde at når den lave Alex, på omkring 1.68 fik folk til at kigge skævt på hende. Nogle af mændene så på hende som et offer, hun så lille og svag ud. Hendes tøj var ikke mindst forførende, hvilket fik mange af mændene til at samle sig lidt mere omkring hende end drengene der sloges.
”Er det ikke Alex?” Lød det fra nogle af pigerne, Alex. Den kendte morder, som havde det med at prikke øjnene ud på folk og sætte dem på pinde, hvor hun så forsøgte at sælge dem som slikkepinde til små børn, hun var også kendt for at komme op at slås uden nogle grund.

Påklædning. http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2014/03/06/article-2574458-1C12737300000578-462_634x711.jpg

Folk skreg, til en mand kom ind på scenen. Han råbte som en tals mand og introducerede de to folk der ville kæmpe mod hinanden, Alex kørte en hånd gennem sit lange brune hår. Så dette var en undergrunds kamp, hun troede at det var ulovlig salg, der forgik der nede. Manden på scenen var iført et jakkesæt, som var en smule blodigt. Nok fordi han skulle fjerne taberen, fra kampen hver gang. Han råbte Richards navn op, mens han pegede mod døren hvor Richard kom frem i sin rustning. Alex bed sig selv i underlæben, da han kom frem. kolde øjne, men et kært ansigts udtryk. han var svær at læse, på udseendet! Var han en kold blodig kriger, eller var han tvunget til at kæmpe mod sin vilje?
Han havde to sværd, mens hans modstander havde en morgenstjerne og et skjold. Alex klappede sine hænder sammen og et kækt smil kom frem på hendes læber, våben kamp! Hvor fantastisk kunne dette blive? Alt der manglede var bare blod, et blodbad på scenen ville kun gøre tingene bedre. Hendes brune øjne lyste nærmest op af glæde, da Richard slog ud med sine sværd. Sværdet røg ud af hans hånd og ramte hård mod gulvet, de gled mod nogle af tilskuerne som begyndte at kæmpe om sværdet. På trods af at de vidste at de ikke måtte beholde det! Alex kiggede ud af øjenkrogen mod de folk der sloges om sværdet, et suk slap hendes læber ”Amatør.” Sagde hun om tilskuerne, hvor hun derefter satte sine skinnede øjne på kampen igen. Det så fantastisk ud, den måde Richard fik fat i sværdet som tilskuerne kæmpede om.
Blodet sprøjtede ud på stedet, da sværdet borede gennem varulvens hud. Alex nikkede blidt og forsvandt i mængden, han vandt! Hun gik mod omklædningsrummet, hun kiggede rundt for at snige sig ind i omklædningsrummet. Da folk gik forbi hende, gik hun elegant der ind.
Hun kiggede de forskellige våben igennem, et bøjet sværd som nærmest var formet som bøljerne i en havn. Alex løftede stille sværdet op, det var nemt at bære og utrolig skarpt. Hun havde ledt efter sådan et våben i flere år, da de var nemme at bære og et smertefuldt våben. Lyden af trin blev hørt, hun kiggede rundt inden hun fik gemt sig inde i et halv ødelagt skab. Hun havde sværdet i hånden og holde det tæt, så skabet kunne lukkes. Hun kiggede ud gennem to huller i skabet, akavet smed han sin rustning. Så længe han ikke åbnede skabet, skulle alt nok gå. Hun ville få et badass sværd og han ville… ja okaii han ville miste sit sværd og beholde de penge han nu havde vundet, men hun ville beholde et badass sværd!

Lugten af sved og blod, havde måske gjort Alex en smule uklar i hendes hoved. Hun havde kun lagt mærke til den ene person, og anede jo ikke at dette var Richards omklædningsrum, det kunne jo også have været den nu døde varulvs omklædningsrum. Der stod jo ikke navne skilt på dørene!
Alex holde nærmest vejret, da Richard kom ind. Hvordan kom man lige ud af denne suppedas, hun lukkede sine øjne og forsøgte at skjule sig selv. Det hjalp dog ikke meget, nu hvor han var en varulv. Hans næse var god, så han fik hurtigt færden af noget der ikke var korrupt. Som de andre tilskuer. Hun duftede som sådan heller ikke af blod eller sved, som de mennesker der heppede på Richard. Hun duftede mere ren… lyden af hans fodskridt der nærmede sig skabet, hvor hun stod i. fik hendes hjerte til at slå, måske ville han spide skabet hvis han vidste hun var der inde eller endnu værre, åbne det mens han var nøgen! Hun rystede blidt på hovedet for at få tankerne ud af hendes hoved.
Ud i et hørte hun hans stemme, den virkede mere rolig end hun havde regnet med. Hun stod stille inde i skabet, måske snakkede han til en anden? Hvilket nok ikke var sagde, da det viste sig at han bare blev en smule mere hisig. Sparket fik skabet til at runge, hun kom ved et uheld til at slå sværdet mod metallen. Stille åbnede hun sine brune øjne. ”Jeg er kasse spøgelset, lad mig vær mange tak.” Var alt hun sagde. Alex havde mødt mange folk der kæmpede for penge, alle dem hun havde mødt var dummere end snot. Denne ting sagde hun engang til en tidligere voldsmand, som ende med at skide i bukserne af skræk. Hvilket kun gav Alex håbet om at denne Richard ville gøre det samme.

((XD Det sker, men håber du kan leve med mit svar. Alex er og bliver en smule træls når man lige møder hende.))

Richard kigge på døren og træk så sin trøje over hans hoved, hvor efter han træk en rustning på igen. "Wow, jah aldrig hørt om det væsen så hvem er du rigtig og kan du så komme ud af skabet inden jeg hamre et sværd gennem døren." Sagde Richard hvor efter han træk sværdet frem, da han var komme op og stod ude foran døren til skabet. Richard bidt sig selv svagt i læben, for ikke og vise andre sider end hans hårde side. Hvor efter han stille sig selv tilbage, og kigge på døren mens han svang sværdet i hånden. Richard gik hen og hamret sværd gennem døren til skabet hvor efter han gik tilbage og sætte sig ned. Richard tog et æble, som han tog en bid af mens han kigge på døren. "Så her er hvordan, det her forgår du vil gå ud af skabet, nu eller jeg vil selv åben døren og hive dig ud det er hvad dine valg er."  Sagde Richard hvor efter han træk, sit andet sværd frem. Richard svang sværdet, i hånden mens han kigge over på skabet det her kede ham lidt.  

Richard smidt æble fra sig da han var færdig, med det. Han så på skabet og gik så over mod det, igen mens han gjorde klar til og rive sværdet ud og åben døren hvis hun da ikke åbent den.
//sorry du må nøjse, med dette svar. Vil nemlig gerne, gi dig lidt at spille på.//

Det løb koldt ned af hendes ryg, hvorfor havde hun også lige valgt at gå ind i omklædningsrummet efter kampen og ikke mens kampen fandt sted. Hun rystede blidt på hoved og sukkede, hendes brune øjne lyste op i skabet. Kunne hun vinde en kamp mod denne person? Eller måske kunne hun løbe fra ham, hendes tøj var nemt at bevæge sig i.
Hendes lille ynkelige forsøg på at få ham væk hjalp hende ikke meget, i stede kunne hun høre lyden af metal der blev hevet op af hylsteret. Hun kiggede ud af det lille hul i skabs døren endnu engang, lige inden sværdet blev pressede ind i skabet. Med nød og næppe fik hun rykket sig til side, hun fik kun et lille snit i hendes arm. Hun smilte kækt, så denne person var altså en af dem der kæmpede. Hun satte sin hånd på skabsdøren og skubbede den op, mens han snakkede. ”Jeg er ude, så ingen grund til at hive mig ud” Hun hoppede ud af skabet, med det smukke bølgede sværd i hånden. ”Så, her er hvordan det her skal ske” hun satte en finger op mod sine røde læber ”Du lader mig gå, med dette lille sværd også spiser du dit æble færdig.” Hendes stemme var blid, men havde en lidt hård undertone. Hun jokede som sådan ikke, hun ville bare gerne væk med et cool nyt våben. Måske skulle hun kæmpe mod ham, men det ville ikke være første gang hun var oppe at slås med en varulv. Omkring syv kampe mod varulve havde hun vundet, hun havde derimod også tabt mange!
Hendes øjne blev placerede på Richards tøj, først nu opdagede hun at dette var vinderen af kampen. Med et kæk smil trådte hun et skridt tilbage, ikke af frygt for at han ville dræbe hende. Men mere så hun havde plads til at undvige et angreb fra ham, hvis det skulle komme så vidt.

((Det går nok ^^ Kan godt lide dine svare<3))

Richard smile for sig selv, da hun kom ud det var altid noget at hun ikke skjulte sig. Richard var med og flække, af grin da hun gav ham en ordre hvem tror hun lige hun var. Richard smile flabet, til hende og gik lige så stille frem mod hende helt roligt der var ingen ting der tydet på at han ville gi hende sværdet. Der ud over da slet ikke nu, hvem tror hun lige hun var. Richard bidt sig selv lidt i læben, hvor efter han gjorde klar til og trække hans sværd. "Så hør godt efter gi mig sværdet, og ingen kommer til skade er du med på det." Sagde Richard, mens han smile skævt til hende. Richard, havde ingen form eller trængsel til at fornærme hende men hvis hun bare gjorde som der bliv sagt. Ja så havde de ikke, et problem men hvorfor skulle hun os være sådan nej der var helt sikkert noget galt, men det værste var at han ikke havde opfanget det i nu. "Så lig sværdet, fra dig eller jeg må lære dig en lærestreg er du med." Sagde Richard, og smile flabet til hende, mens han begynde og bakke lidt tilbage for at studere hende.

Hun så enlig meget godt ud, ingen tvivl om det men hun var stadig færdig ingen tvivl om det. Richard træk sværdet op af hylsteret hvor efter han kigge på hende, med et flabet men stadig drillende smil der i. Hun ville aldrig få lov til og få sværdet, med sig ikke så længe han stadig stod på begge sine ben. Richard smile flirt til hende, mens han gik hen og hev nummer to sværd ud af skabet hvor efter han vende sig mod hende igen. "Så nu lægge du den bare, ikke smukke så sker der ikke mere." Sagde Richard, og smile flabet til hende hvor efter  han vende på hvad hun ville gøre.
//der ikke det, længste svar men håber det går an. C://

Hun krammede nærmest sværdet, i det hun trådte ud af skabet. Hendes øjne lyste op, hun så uskyldig ud. Lidt som en der ikke ville kunne skade en flue, han kunne jo kun tro at hun var en simpel tyv. Han fik dog et smil på læben over hendes forsøg på at komme ud, uskat. Et suk slap hendes smukke bløde læber, hendes øjne blev placerede på hans læber, da hun opdagede hvordan han bed sin underlæbe. Hun forstod ikke rigtig hvorfor han virkede så glad, over at hun forsøgte at kommandere med ham, han havde sikkert sine grunde?
Hun satte blidt sit hoved på skrå, mens han gjorde sig klar til at trække sit sværd. Han ville måske kæmpe mod en person som var vantil at slås for sit liv, og endnu bedre til at kæmpe med sværd. Dog ikke fantastisk til at tyde hvornår hun burde trække sig væk, hun var også ret dårlig til at klare sig imod et tvillinge sværd. Mens han fortalte hende hvordan det hele fungerede inde i hans hoved, kunne hun ikke andet end at træde et skridt tilbage. ”Jeg tror vist ikke helt du forstod det, jeg beholder sværdet. Mange tak, se det som en gave… til mig.” Hendes stemme var blid, måske også en smule drilsk. Hun ønskede ikke at aflevere sådan et sværd, hun havde kun set omkring 3 eksemplar af dette sværd. Hvilket gjorde det dyrt og besværligt at stjæle, hvilket gjorde at hun var parat til en kamp.
Hans smil gjorde hende en smule utryg, then again. Hans arbejde var at slås mod stærke modstandere, hvilket nok gav Alex et handicap. Da han endnu engang åbnede sin mund, fik hun et smil på læben. ”Så du siger at hvis jeg ikke giver dig det, vil du give mig smæk? Så du er til SM?” Hun drillede ham lidt, mest fordi hans ord bare stod lige til det. Hvordan kunne hun lade vær med at drille, når ordene lå så rigtigt i hendes mund.

Alex opdagede hurtigt hans øjne der gled ned over hendes krop, hun havde som altid gode former og en fantastisk krop samt hud. Det ville altid være svært, ikke at vende sig om når hun gik forbi. Måske var det mest på grund af hendes race, at hun var så gude smuk. Men det gik hende nu ikke på, at være køn var vel bare en slags gave her i livet. Stille lukkede hun sine øjne og snurrede sværdet rundt, inden hun holde det op foran sig. ”Som om, jeg er altid villig til at hygge mig med folk, især når de smiler så smukt.” Hun blinkede kækt til ham, med et flirtende smil på sine læber. Der var ikke en stor chance for at hun ville vinde denne kamp, men at se sin modstander an og finde ud af om personen kunne bruges til.

Richard kigge på hende, da hun begynde at tale* gave til hende hvorfor skulle han dog ville gi hende den. Han kende jo ikke hende, hvad tænke hun dog på.* Richard rullede med øjne, men der var stadig et charmerene glimt i dem, Richard var lige ved og brøde ud i latter, da hun sagde at han var til sm. Richard lytte dog stadig efter da, han gik hen og træk sværdet ud igen og stille sig og så på hende igen. Richard smile flirt tilbage til hende, hun var nu meget sjov og snakke med disse ting omkring. Richard kigge særlig på hende da hun talte til ham, omkring hans smil *når så hun mente det var et sødt smil han havde dette skulle nok blive sjovt.* Richard smile til hende og træk sine to sværd, frem og stille sig klar til kamp.  Han smidt dog sværdene, så det var ikke dræbende kamp. Hun så for godt ud, til han ville dræbe hende men han ville lære hende en lærestreg. Richard smile flabet til hende, hvor efter han begynde med og gå hen til hende og tag sværdet fra hendes hånd. Han rev den nærmest ud, fra hendes hånd hvor efter han smidt den på gulvet og bakke bagud. Mens han smile flabet til hende, "i lige måde meget kært smil frøken." Sagde Richard, hvor efter han stilet sig i kamp position.

Richard smile flabet til hende og valgte så og svare, på hendes bemærkninger med et charmerene smil. "Så gi mig en god grund, til jeg skal lade dig få den pretty girl." Sagde Richard, mens han smile charmerene til hende det glimt i hans øjne det charmerene glimt var der hele tiden kunne man vel godt sige.
//sorry det korte, svar men jeg har miste min krea :///

Alex holde sværdet oppe, hun ville nu ikke skade ham hvis det kunne undgås. Fuck det, han var stærk og hun var bange for at få tæv. Det var den virkelige grund til at hun ikke ønskede at komme op og slås med ham, han kæmpede mere end hun gjorde. Hun dræbte også mest børn, hvilke var svage og nemme at dræbe. Denne person dræbte fuldvoksne mænd, med et publikum!
Da han himlede med øjnene, fik Alex et kækt smil på læben. Så det var måske sandt at han var til SM? Han mod sagde det jo ikke. Mens hun snakkede, gik personen mod skabet og hev sværdet ud. Alexs blik var solidt plantet på ham, så ikke en eneste bevægelse ville kunne overraske hende. Hun var klar til alt, hvad han nu kunne finde på.
Da han fik trukket sine to sværd, løftede hun blidt på sit ene øjenbryn. Så han ønskede virkelig at kæmpe mod en lille kvinde som hende, hvad var han? Omkring 1-2 hoveder højere end hende? Hun stillede sig klar til kamp, men sænkede dog sine paradere da han smed sine sværd til siden. I starten forstod hun intet ved dette, det virkede sært. Hendes øjne lande på sværdene og blev først placerede på manden, da han gik mod hende. Hun trådte et skridt tilbage, og holde sværdet oppe. Det virkede forkert at kæmpe mod ham, hvis han intet våben havde. Burde hun være fornærmet over at han så ned på hende, som om han sagtens kunne vinde over hende med sine næver?!
Mere fik hun ikke tænkt over, før han var helt op af hende og havde hevet sværdet ud af hendes bløde hænder. Da hun havde et fast greb på sværdet, var hun lige ved at vælte. Da han hev det ud af hendes hænder! Hendes smil forsvandt, da han trådte væk fra hende. Hvis han ville have en næve kamp, skulle han nok få en. Hun lovede bare ikke, at hun ikke ville bruge et våben eller kneb for at vinde kampen. ”pff, desværre ødelægger det dit ansigt, når de smiler flabet.” Hun smilte en smule koldt. ”Det får dig til at ligne en forkælet møgunge.” Hun hadede når folk smilte flabet til hende, hvorfor skulle de over hovedet være flabet?
Da han bad om en grund til at hun kunne beholde våbnet, lyste hendes øjne en smule op. ”Gode grunde til at beholde det… hm, Jeg skal nok forlade dig og aldrig komme tilbage, eller~” Hun lagde sine arme over kors og skød hoften til side. ”Jeg kunne klare en opgave for dig? Hvis de har brug for at en vis person forsvinder?” Hun trak på sine skuldre inden hun trådte et skridt mod ham.

Richard smile lidt for sig selv, hvis hun tror han var til Sm var hun helt sikkert ikke en rigtig menneskekender. Richard bidt sig selv i læben, hvor efter han smile flirt til hende igen. "Nå så at smile flabet smadre mit, smil." Sagde Richard og sende hende, et kækt smil. Richard kigge over på hende da hun gik frem mod ham, han kigge lidt på hende mens han lytte til hendes forslag. "Måske kan sige om du må, få den en anden gang lige nu får du den ikke pretty girl." Sagde Richard og smile kækt til hende,  mens han smidt sværdet inde sammen med de andre våben bag ham. Richard vente sig bagefter mod hende og stille, sig i kamp stilling mens, han sende hende et kækt smil. Hvor på han begynde og gå tætte på hende, og lige så stille gå rundt om hende. Richard lavede, et slag ud  Alex da han mente hun ikke havde forudset det. Richard begynde der efter og lave flere, slag mod hende mens han lige så stille holde blikke på hende. *altid vid hvor din modstande er,* var den tænke Richard havde i hovedet. Richard smile kækt til hende, "kom an pretty girl,hva hedder en smuk kvinde som dig."  Sagde Richard. mens han sende hende et kækt smil, mens han forsætte med de samme slag mod hende. Han prøve ikke og slå hende, vildt meget så hun kunne kommefor meget til skade. Richard forsætte med det, ind til en af slagene kom ind mindste.
//wow, kunne være bedre, please dont hate me .:O//

Pretty girl, var vidst alt han kunne kalde hende. Hun vende blikket mod ham, mens hun sukkede blidt. ”Seriøst, skal en kvinde altid kæmpe for det hun vil have?!” Hun trak på skulderne, hvor efter hun tog sit corset af. Hun smed det på gulvet og et kækt smil kom frem på hendes læber, det var tydeligt at hun godt kunne lide at slås. Det var sådan ens dag skulle forgå, det havde ikke været en god dag. Hvis hun ikke havde kæmpet eller fået et par skrammer!
Mens Richard gik rundt om hende, stod hun stille. Hun følte hans bevægelser med øjnene, han bevægede sig smedigt men også langsomt. Hvilket gjorde det en smule nemt for hende at se hans angreb, han valgte så også at kæmpe mod en lejemorder/en der dræbte folk for sjov, dog mest børn. Hun fik lænede sig lidt til side, da han slog ud efter hende. Hans næve var tæt på hendes kind, hvis hun havde reagerede bare få minutter senere ville hun sikker have fået et slag i sylten! Dog gik der ikke længe før han placerede flere slag efter hende. ”Pff, så du tror jeg ønsker at min modstander skal vide mit navn.” Et lille grin slap hendes læber ”Hvis du giver mig sværdet, kan du få mit navn og jeg opfylder et lille ønske. Hvad siger de?” Hun satte sine hænder op, hvor hun bevægede sig elegant. Hvert slag han førte mod hende, missede med nød og næppe. Han var god, men langsom. Hun kunne nemt se at han holdte igen, fra kampen udenfor havde hans motiver været bedre og slagene var hurtigere.
Hun rykkede sig smedigt mod ham, hvor hendes ansigt kom hent op mod hans. Et enkelt kys blev placerede på hans læber, hvor hun efter ville placere en knyttede næve i maven på ham. Hvis han altså ikke havde nået at gribe fat i hendes arme, da hun kyssede ham.

Hun var god, selv om han ikke gav sig selv 100 procent, i denne kamp Richard svang sit ben mod hende som hun os undgik han smile da hun sagde hun ikke ville gi hendes navn før hun fik sværdet, Hvor dum tror hun lige han var han smile flirt til hende da hun gik nærme på ham han stod klar til og tag imod et par slag men det hun gjorde fik ham helt ud af balance. Han fik et kys og lige da det sket opdaget han ikke og gøre noget, da kvinden slog ud mod ham ramte hun ham i maven. Richard fik taget noget af pusten, ud af sig og lave der ved et spark mod hende mens han flirt smil og hans charmerene smil. Han kigge over mod hende hvor han prøve og lade være med og gøre noget som hun kunne vinde via. "Så du kysse en og slå så efter person det er da lidt snyd." Sagde Richard, og smilte kækt til hende, hvor efter han bevæge sig over mod hende med hurtige bevægelser.
//sorry det er så kort, en ørn stjæl min krea D://

Alex stod lidt, efter det store eller lille kys hun nu havde valgt at give ham. da hendes næve rentfaktisk gik ind, lyste hendes øjne kækt op. på et lidt uhyggelig måde, så hun kunne sagtens få nogle slag indført? et lille kærligt smil kom frem på hendes, det var ret tæt på at hans spark havde ramt hende. hun nåede med nød og læbbe at undgå det, dog snittede det hende hvilket gav hende et lille brændmærke samt en hudafskrapning. et lille suk slap hendes læber.
"Jeg vandt... og du fik et kys samt et kærligt klap i maven" hun blinkede drillende til ham, hun havde lyst til at drille ham lidt. måske kunne hun rentfaktisk få sværdet over, hvis han selv mente at det var nok. "Det er da aldrig snyd, når en køn pige kysser en? medmindre de er til mænd, og kastede lidt op indeni? gjorde de det?" Hun trak blidt på skulderne, hendes paradere var stadigvæk oppe. dog ville hun ikke være klar til at tage imod et spark mod ansigtet, indtil videre havde han ikke ligefrem gået efter hendes hoved. så hun kunne ikke se nogle grund til at frygte, at han ville begynde at gå efter det?

(Har du lagt mærke til, at du skriver det hver gang du svare o.o :3?)

Richard smilte kækt til hende, da han enlig var kommet sig over slaget mod maven. Richard så lidt på hende, da hun talte til ham og nærmest drille ham. Hvis hun tror det blive så let, skulle han vise hende hvordan payback var. Richard smile til hende og gik så tætter på hende. Hans øjne kigge ind i hendes, hvor efter hans så kysse hende. Hvis han var heldig var hun så optaget. At hun ikke så hans ben, som fløj mod hendes. Så nå den ramte ville hun falde og kysset var dejligt men mere en aflednings manøvere. Richard kigge på hende mens han kysse hende, og håbet der ved at hun ikke havde opdaget hans rigtig plan. Det var en mærkelig kys, nok fordi sidste gang han havde gjorde det var han ikke varulv som om det var de nye kræfter der gjorde det vidste han ikke.

Richard holde dog igen, da han ikke ville lade hans dyr side, overtage det var svært heldigt var det først om en uge. Hvor han ikke kunne styre sig hunderet procent han bare var et rovdyr han havde brug for at nogen kunne lære ham det. Richard lave dog stadig det, samme nummer for at se om hun hoppet på kysset. Richard smile til hende da han havde stoppet kysset. "Er det svar nok for dig, eller skal jeg bevise mere." Sagde  Richard og smile kækt til hende hvor efter han prøve og feje hendes ben væk under hende.
//i know men, føler altid jeg kan putte mere i selv om jeg ikke kan. :9//

Hun stod klar til slag, hvis han ville lave en uppercut ville hun læne sig til siden og feje benene væk under ham. Hvis han gik efter hendes mave, ville hun være hurtig nok til at kunne gribe hånde, måske vride den rundt. Da han gik nærmere mod hende, trådte hun stille tilbage. For at han ikke ville være for tæt på, det forsatte sådan i lidt tid.
Til hun følte muren mod hendes ryg, damn! Nu skulle hun være mere hurtig i sine bevægelser, måske kunne hun få ham til at støde ind i muren. Da han var tæt nok på hende, lavede hun et lille smil. Hans læber blev pressede mod hendes, hvilket fik hende til at spærre øjnene op. Den havde hun måske ikke lige set komme, især ikke nu. Midt i en kamp, var det payback eller var han en perv!
Hun stod lidt usikker i starten, til hun nærmest kunne mærke luften fra hans ben. Der ønskede at fjerne jorden fra hendes fødder, hun greb fat i hans læder spænde. Som sad tværs over, hans brystkasse. Så i det hendes ben blev fejet væk under hende. ville han ryge med hende, hun ville svinge ham ind under sig. Så i hun endte med at ligge ovenpå ham, med en lille dolk for hans hals. Hun havde gemt dolke mange steder på sin krop, flest i sine sko. Da det var det mest normale sted at gemme dem, hun havde endda kastestjerner i sin BH.
Hans lidt dumme svar, var åbenbart kyssede. Hvilket fik hende til at grine af ham. ”Virkelig, det var ikke helt fair. Så du havde vel lidt ret, men næste gang.. så ik’ kys en person, hvis de er tvunget op af en væg… det er der du skal give nådesstødet.” hun pressede lidt dolken mod hans strube, så et lille snit ville skabe blod. Hun satte sit hoved blidt på skrå, hvor hun langsomt lænede sig ned mod hans læber. ”Så, det er nu du skal tigge og be om dit liv… hvis du kan, så gerne med tåre” Hun blinkede drillende til ham!

Richard smile kækt til hende, hun var så nuttet og sød hvor efter han prøve og  tænke sig om hun havde ham lige hvor hun ville have ham lige nu. Det var han næsten sikker på, Richard smile kækt til hende hvordan skulle han nu komme ud af det her. Richard smile da hun talte om nådestødet, "jeg ville bare se hvad du duede til men jeg er ikke særlig imponeret over dig så kom igen." Sagde Richard drillende og smile kækt til hende, hvordan ville hun dog tro hun kunne klare ham Richard smile kækt til hende. Hvor efter han så kysse hende, på munden igen selv om hun havde skåret ham. "Så vil du lade mig komme op, eller forvente du at jeg tigge dig om at komme op." Sagde han med et drillende, men dog kækt smil. Nu var det bare og vente, på hvad hun ville gøre han havde en plan b siden hun havde lagt ham ned. Men det var en normal føles, for ham som altid mærket det. Hvilket var mærkeligt det kolde stål mod hans hals  det var dejlig koldt Richard sende hende et charmerene smil.//sorry det, hurtig svar.//

Hun smilte forførende til ham, da han sagde han ikke var særlig impunerede over hende. ”Tja, det var ikke det jeg gik efter. Kunne jo altid bare snitte halsen overpå dig, eller måske prikke dine øjne ud.” Hendes smil blev langsomt ondskabsfuldt. ”Jeg er sikker på at dine smertes skrig, lyder vidunderlige.” Hun følte kyssede der endnu engang blev placerede på hendes bløde læber. hun trak sig væk, med et lille smil på læben. ”Du burde tigge og bede om det, men hvis du giver mig sværdet. Behøver du ikke” Hun nikkede hen mod sværdet, som lå smidt på gulvet.
Normalt kæmpede hun ikke om våben, dette var nok første gang hun kæmpede for at få et våben. Ellers plejede hun at slappe helt og lave dem selv, dette sværd var dog ekstremt svært at lave. Også ville det være nemmere at stjæle det end at lave det, matrialerne var også sygt dyre. Især hvis man klokkede meget i det!


((Er træt så mit blev også mega nederen.))

Richard grinte lidt inden i sig selv, *oh hun var så kær at tro hun kunne få sværdet bare for det.* Richard smile kækt til hende, "så du tror mine smerte skrig lyder godt jeg er smigret over, den tænke du har om mig men jeg tror ikke lige frem det er noget du vil høre." Sagde Richard og smile der ved charmerene til hende igen. Richard tænke sig lidt om siden hun sad over, for ham med kniven på hans strube. Richard kaste hende over sig ved hjælp af, sin varulvekræfter og træk en kniv, frem hvor efter  han fløj mod hende igen. Med et lille glimt i hans øje, det var som sagt kun med nød og næppe han fik kaste hende af sig uden riften bliv alt for stor.
//sorry er træt så, altså, virkelig træt,//

Hun smilte over hans svar, hvis hun ikke fik sværdet af at være sød. Kunne hun lige så godt dræbe ham, der var jo ingen grund til at komme til skade. Bare fordi hun gerne ville se ham kæmpe engang mere, da hans teknikker var gode. Hun skulle lige til at skære struben over ham, da han fik smidt hende af sig. Hun lavede en lille kolpøtte, hvor hun tabte kniven. Hun kiggede forvirret rundt, mens hun ud i et så hvordan han selv havde trukket en kniv.
Det tog ikke langtid, for hende at reagere. Hun kom hurtigt op på benene og gjorde sig klar til at undvige hvert et slag, som han ville udføre med kniven. Hun trådte et skridt tilbage, for at få bedre afstand mellem dem. Hver eneste gang han ville bevæge kniven, ville hun lave hop mod alle stederne. Bare for at undgå det, desværre var hendes tøj ikke altid hurtigt nok. Hvilket gjorde at det fik rifter og huller i sig, hun sukkede blidt. ”Du godt klar over min kjole var dyr? Nu er du nød til at give mig det sværd.” hun trak blidt på skulderen, hun vidste godt at dette ikke ville hjælpe på nogle måder. Hun følte bare for at drille ham, måske kunne hun godt lide at joke med ham. Da han ikke rigtig blev sur over det, han virkede mere glad for alle hendes forskellige ord. Hver eneste gang hun selv valgte at kæmpe imod ham, eller valgte at slå ud efter ham. Hvilket gjorde at hans kniv, selvfølgelig ramte hendes hud engang i mellem. Så blodet dannede sig om kniven og dryppede ned på gulvet, tanken om sti eget blod fik hende til at sukke. Hun havde ikke noget imod at bløde, hvis der ikke kom bare en smule blod. Ville alt virke så død sygt og kedeligt, intet smukt at se på.