Ny slave? man kan vel aldrig have for lidt? Men du er anderledes. - Yuuka

Dominic var kun lige ankommet til slavemarkedet. Det var i den sidste time han var ankommet hvor de havde åbent, for han kunne jo ikke komme til tidligere, da solen jo var sent oppe om sommeren. En smule forhastet gik han hurtigt forbi de mange slavehandleres bure med slaver. Hvis ikke slaven kunne fange hans opmærksomhed med det samme, ville den ikke være det værd i dag. Han stoppede dog op, og betragtede en slave i et stykke tid. Han havde sine tvivl, han vidste ikke hvorfor, men det havde han.
Flere minutter gik forbi imens han betragtede denne person. Det var ældre kvinde, godt oppe i alderen. Hun så rask ud, men for oprørs agtig, hadet var for fyldt i hende, og han syntes at have for mange anelser om at hun ville skabe for meget ballade, lige meget hvilke levevilkår hun ville få. Han skulle lige til at gå videre da hans øjne landede på en ung kvinde uden for buret. Slave handlerne tog oftest dem de troede der ville sælge bedst ud af burene og lænke dem til, ja stole, pæle eller bare til jorden, for at vise dem bedre frem. Hun var ung, og smuk trods hun var beskidt. Hun var blid at se på, og et lille smil gled over Dominic. Ikke et skummelt smil, mere et roligt venligt et til kvinden. Og noget inde i ham gav ham en følelse af at hun ikke hørte til som slave, men at hun skulle være en selvstændig kvinde. Dog nærmest skubbede han den tanke væk. Dette var jo et slave marked!
Han gik roligt over til Slavehandleren og spurgte ind til kvindens alder, navn og race.
Slavehandleren svarede sleskt og hurtigt."Hun hedder Yuuka, er 19 år og er en dæmon. En smuk en til samlingen" Hans sleske stemme, behagede ikke Dominic og han nikkede langsomt."Hvad skal du have for hende?"Han spurgte roligt og kiggede direkte på slavehandleren, der åbenbart vidste hvad Dominic var for han kom med en pris, selv Dominic mente var for lav til denne kvinde. Han nikkede dog uden et ord og betalte prisen for kvinden. Efter slavehandleren omhyggeligt havde talt pengene efter, gik han op og løsnede kæderne om Yuuka og førte hende ned til Dominic.

Yuuka var endelig hevet ud af sit bur igen, da en mand havde spurgt om han måtte se hende tættere på. En af mændene som styrede hele slave handlen, fik åbnet buret og hevet hende ud. Hendes korte hår var en smule fedtet, men så stadigvæk meget elegant ud. Hendes krystal blå øjne lyste skræmt op, nogle ville tyde på at hun var en helt ny slave. Men dette var nok den femte gang, hun var i gang med at blive solgt. Manden nægtede dog at købe hende, da sælgeren ikke ønskede at fortælle noget omkring hendes race. Som f.eks hvilken klan hun kom fra, om hun ville skabe problemer omkring sig.

Hver eneste gang, sende de hende tilbage til sælgeren. Fordi de fandt ud af hendes evne, hvilket skabte for mange problemer for dem. Det var også dyrt, at få lavet de ting hendes evne ødelagde. Det værste ved det hele var at hun ikke selv, kunne finde ud af at styre den. Hendes evne tog bare over hende, i det hun blev skræmt eller følte sig totalt magtesløs.
Sælgeren havde givet hende en sprøjte, så hun ikke var helt klar inde i sit hoved. Alt snurrede rundt for hende, og hendes ben rystede under hende. Hvis hun brugte sin evne, ville hun falde om i det den ville vise sig. På grund af sin unge alder, solgte hun altid godt. Sælgeren lod som altid bare vær med at fortælle om hendes evne, og lod kun folk spørger efter ting som. Vægt, mad, allergier osv. hvis nu det ville spille en rolle.
Hendes tøj var slidt, og en smule beskidt. Hun havde en kort nederdel på, som var revnet op af siden. For at hun ville virke mere forførende, for de mandlige køber. Hendes bluse var sort, den gik lidt ned over den ene skulder. Hun havde få blodpletter på tøjet, da det var gammelt tøj.

Hendes øjne flakkede forvirret rundt, mens hun blev lænket fast til en pæl. Ud i et ende hendes blå øjne på en høj herre iført et sort jakkesæt med mørkegråt slips, han havde et smil på læben. Hvilket fik Yuuka til at gyse, hun kende ikke til hans tanker. Men det var sikkert skumle, hvem her inde var ikke nogle skumle typer, som ikke ønskede andet end at såre hende. Eller forsøge at fuldføre deres skøre lyster, hun væmmes ved tanken! Manden gik sågar hen mod hende, hans stemme var dyb. Med en lidt rar klang, man måtte aldrig skuge en hund på hårene. Hun vende blikket ned mod jorden, hvor efter hun hørte sælgerens stemme, der svarede på mandens spørgsmål.
Hendes øjne lukkede stille i, hun følte nærmest jorden forsvinde under hende. Måske var det manglen på mad og drikke, som fik hende til at døse hen i sådan en situation? Hendes øjne sprang op, da sælgeren hev hende ned mod manden, som åbenbart havde valgt at købe hende!? Hendes skridt vaklede, hvilket gjorde det tydeligt at hun nok var for svag til at løbe væk. Så sælgeren valgte at tage kæderne af hendes hænder, han hev derefter en sprøjte op af lommen. ”Hvis hun blive helt ustyrlig, kan du bruge denne. Den er lavet af nogle krystaller, men du får kun denne ene. Hvis du får brug for flere, kan du komme tilbage og købe dem af mig.” Sprøjten, var den der havde gjort hende helt tom i hovedet. Så hendes evne ikke rigtig kunne titte frem, udover det kunne hun ikke bruge sin evne mod krystaller. Da de var for stærke for hende! Hendes øjne sad på manden foran hende, de skreg nærmest af sorg og skræk. Det lignede endda at hun ville give sig til at græde, hvis han så meget som lagde en finger på hende.

Han kiggede roligt på hende. Det var tydeligt at hun var skræmt. Han lod roligt blikket falde ned over hende, men intet seksuelt over det. Faktisk var det kun hendes påklædning han havde blik for lige nu. det var billigt og ikke hende værd. Lugten af beskidte væsner var ved at blive lidt for meget for ham, og han ville gerne hjem til sine rene omgivelser.
Han ville ikke sige noget til hende indenfor slavehandlernes hørevidde. Han kiggede roligt på sprøjten han fik af slavehandleren og rynkede lidt på panden, det var ikke hans måde at gøre det på, at undertrykke problemerne. Han tog dog i mod den, uden hensigt til at bruge den, uanset hendes evne. Og begyndte roligt at gå i mod den retning han boede i, hvilket var de store gader med de overdådige, palæer,paladser osv. Han holdt hele tiden et godt øje på hende da han havde betalt en god sum penge for hende, og ikke ville have hende til at stikke af, forvildet og uden at vide hvad hun skulle gøre af sig selv.
Som de var kommet væk fra slavemarkedet og nu gik igennem de flotte boligkvarterer, lagde han blikket på hendes ansigt."Mit navn er Dominic Kol Vladimir, men kald du mig bare for Dominic. Jeg vil hverken lægge hånd på dig, eller befamle dig. Se dig selv som en gæst på ubetinget tid hos mig."Sagde han roligt og betragtede hende. Han var nogle gange i løbet af turen blevet bekymret for om hun ville falde sammen pga manglende styrke. Han lod sprøjten falde ned i et afløb. Hvad end hendes evne omhandlede skulle den ikke undertrykkes, men konfronteres. Om det så skulle være bag lås og slå, ville han sørge for at hun lærte at kontrollere den. Han kiggede endnu en gang på hende. Han kunne nærmest ikke holde ud at se hvordan hun så ud, og inden hun ville have vidst at det, havde han roligt grebet fat i hende og taget hende i et omsorgsfuldt greb, så hun lå i hans favn inden han nærmest forsvandt fra gaden, set fra hvis en person havde stået og betragtet dem. På ingen tid var de pludselig hjemme. Han havde bevæget sig med overnaturlig hastighed, og han satte hende først ned igen da de var i et af de utallige pæne soveværelser. Det var stort og pænt udsmykket. Simpelt, fordi det var sådan han ville have tingene, Men udsøgt. Der var ikke blevet sparet nogle steder, og det var ikke stedet man ville indlogere sin slave. Han satte hende roligt ned som en ældre kvinde kom ind af døren. Dominic kiggede roligt på hende."sørg for at få brændt det tøj lige så snart hun har fået det af, og sørg for at der bliver lavet noget mad til hende i mens hun er i bad" Han stemme var rolig og kyndig. Derefter vendte han sig mod Yuuka."Gå ind og tag dig et langt bad. Min husholderske, vil komme ind med noget rent tøj til dig når hun har fundet noget frem til dig."Han stemme var venlig og varm. Han vendte sig om for at give hende noget privat liv, selvom badeværelset kun var forbundet med dette værelse, og det var stort med badekar, brusebad og masser af gulvplads. Han ville gå ud og se hvad han havde liggende af kvinde tøj. Det var ikke rigtig noget man ville kunne finde her i huset, men det var, og han endte med at finde en simpel blå kjole, der ville passe til hendes blå øjne. Han rakte den til husholdersken som var fulgt efter ham. Hun styrtede hurtigt tilbage til Yuukas værelse for at hænge kjolen ud på badeværelset til når hun var færdig.

Hun kiggede forskræmt rundt, hvis bare der var en åbning kunne hun sagtens stikke af. Også selvom hendes ben knap nok kunne holde hende oppe, ville det være forsøget vær! Desværre havde køberen hele tiden øjnene på hende, eller mere på hendes tøj lige nu. Det fik hende til at væmmes en smule, tanken om at han sikkert bare ville misbruge hende eller tæve hende til hans agrationer var ude af verden! De ting folk kunne gøre mod deres slaver var endeløse.
Sælgeren stirrede lidt på manden i det sorte jakkesæt, han gjorde et nik mod sprøjten. For at vise at han burde tage den, hvis han ikke tog imod sprøjten kunne det faktisk ende hans eksitstens. Han ville komme ud for en ulykke, en ubeskrivelig ulykke. Ingen anede hvilken slags dæmon hun var, de vidste bare at hun var en dæmon. For gudskyld hun anede ikke engang selv hvad for en dæmon hun var, inden hun blev slave gik hun rundt og troede at hun var et helt normalt menneske. Intet andet, end en pige der var elsket af sin familie.
Stilheden mellem de to mænd, fik hende til at gyse. Nærmest som om de begge overvejede at tæve hinanden, dog to manden i jakkesæt imod sprøjten. Yuukas øjne var placerede på sprøjten, hun bed sig i underlæben. Den følelse hun fik af serummet i sprøjten, fik hende altid til at skrige af smerte. Da det jo påvirkede hende ekstremt, både fysisk og psykisk.
Yuuka fulgte efter herren i jakkesæt, heller følge med end at forsøge at stikke af i så tæt en folkemasse. Hvis hun var heldig kunne hun stikke af udenfor, en person i jakkesæt ville umuligt kunne bevæge sig særlig tæt. Da det jo kun ser godt ud, hvis et jakkesæt sidder bare en smule tæt ind til kroppen. Hun drejede sit hoved engang i mellem, for at finde et godt åbningsted hvor hun kunne stikke af. Problemet var bare herren der havde købt hende, hver gang hun fandt et godt sted havde han altid blikket på hende. Det gjorde det umuligt for hende at smutte, hvis han bare gad at kigge den anden vej ville det hele være nemmere.
Da han vende ansigtet lidt mod hende og løsrev sine læber fra hinanden, kiggede hun på ham, hendes øjne viste at hun ikke lige havde forventet at han ville sige noget til hende på nogle måde. Hvilket gjorde at hun havde et lidt overrasket blik! Dominic… Dominic Kol Vladimir, det lød nærmest kongeligt. Gad vide om han var kongelig? Hans ord gik hende lidt på, befamle og at se sig selv som gæst. Det kunne godt være at han ikke ville befamle hende, men hvorfor købe hende hvis hun bare ville være som en gæst? Det gav ikke mening, han måtte have nogle bagtanker!!
Hun vaklede lidt af sted, hendes fødder gjorde ondt og engang i mellem var hun ved at vælte, hvor hun stoppede op for at få fodfæstet igen… hun lignede lidt en ælling der gik, den klodsede måde hun gik. Og efter hans ord, var hun begyndt at koncentrere om hendes fødder, i stedet for at finde en flugt vej. Hun sukkede lidt, da hun var ved at falde. I det mindste væltede hun ikke, var det eneste hun kunne tænke på. Da han smed sprøjten ned i afløbet, rettede hun blikket mod ham. Den var der jo til at beskytte ham fra hende! Hendes blå øjne blev endnu engang triste, hun virkede ikke længere skræmt. Hvilket nok skyldtes hans rare ord, hun havde enlig ikke sagt sit eget navn. Det plejede det tit at være ligeglad med, og hvis man sagde det blev de nogle gange sure og ændrede navnet.
Da hun for sidste gang var ved at vælte, nåede hun ikke engang at blinke. Før Dominic havde taget hende op i sine muskuløse arme, hun rettede sit blik mod ham og kiggede forskrækket op på ham. Hun klemte sine øjne sammen, da Dominic bevægede sig med en umenneskelig fart, hun satte sine hænder tæt på sit hjerte hvor hun kunne føle hvordan det hamrede ind mod brystet. Hvad forgik der lige?! Hun åbnede sine øjne lidt, alt omkring dem kørte forbi hurtigere end hestevognene. De nåede sågar til et stort hus, hvor han sprang ind og først stoppede op i et stort udsmykket værelse, hvor han derefter satte hende ned på sine fødder igen. Følelsen af gulvet under hendes fødder, fik hendes ben til at ryste igen. Hun var en smule svimmel fra turen, hvilket gjorde at hun lukkede sine øjne. Så alt ikke ville køre rundt for øjnene af hende. Hun lyttede til stemmerne omkring hende, han bad en eller anden om at få brændt hendes tøj?!
Hun åbnede sine øjne lidt, i det hun hørte det. Men faldt lidt i stavere, da alt omkring hende rykkede rundt. Hun kiggede derefter op på Dominic og den gamle dame, så dette var stedet han boede? Skulle hun gøre rent i dette hus, det ville jo tage en evighed bare i dette rum!!
Hun nikked forstående til Dominic, lyden af hendes stemme var endnu ikke blevet hørt. Hun havde jo fået straf for at snakke, en slave snakker kun når man bad den om svar! Og selv når de svarede ville de få bank og piske slag. Da Han forsvandt ud af døren, blev hun ført til badeværelset. Hun tog langsomt sit tøj af, hvor hun lagde det sammen og lagde det på gulvet, hun trådte ind i en bruser hvor hun tændte vandet stille. I starten var det koldt som is, men bare følelsen af snavset der forsvandt fra hendes spinkle krop. Gjorde kulden det værd, hun kørte en hånd gennem sit hår og åbnede sine øjne lidt inde i strålen. Hun kiggede ned på sine fødder, hvor vandet nærmest havde fået en brun farve fra alt skidtet. Klamt, det var og blev klamt. Tænk at hun havde været så beskidt, hun rystede på hovedet af tanken.
Inden hun hørte døren der åbnede sig, det var sikkert Dominic… som om en mand ikke befamlede sine slavere, hun klemte sine øjne sammen. Hvad skulle hun gøre! Hendes øjne gik op, da døren lukkede igen. Hun kiggede derefter forsigtet ud af badet, hvor hun fik øje på en blå kjole. Hun kiggede derefter ned på sine hvide ben, den ville sikkert se sjov ud på hende. Mest fordi hendes ben havde så mange sår fra pisken! Da hun var fik tørrede sin krop, tog hun forsigtigt kjolen på igen. Hun havde enlig ikke noget undertøj, hvilket gav hende en ubehagelig følelse. Hun valgte derfor at sætte sig i et hjørne sammen krøllede inde på badeværelset, hun ville ikke ud. Hun kunne ikke bare stikke af, nu hvor hun ikke anede hvor hun var!

Dominic Sad tålmodigt inde i det værelse han havde givet hende. Endnu havde hun ikke fået begrundelsen til hvorfor hun var her. Han havde ikke spurgt efter hendes navn, ganske enkelt fordi han allerede kendte det og derfor ikke havde tænkt videre over at spørge hende om det af ren høflighed, selvom hun sikkert intet vidste om ham.
Han kiggede mod badeværelse døren, han kunne høre præcis hvor hun befandt sig lige nu, og hvad hun lavede."Tag din tid Yuuka, og kom herud når du er klar." Mange ville mene at han nogle gange kunne lyde som en far eller bedstefar, men nu var Dominic heller ikke ligefrem ung, faktisk var han langt fra ung!
Han sad i en stor stol polstret i en mørk beige farve og med mørkebrune træben. Han havde en bog i hånden, hvad der stod på forsiden ville man kun kunne forstå hvis man kunne læse latin, og det var ikke mange der havde beskæftiget sig med dette fag. Han havde intet han skulle nå, og hvis hun først havde det bekvemt med at komme ud om 5 timer, så var det fint med ham, dog var det jo hendes mad der blev kold. En pergament rulle lå på et lille rundt bord ved siden af stolen han sad i, og en fyldepen lå ved siden af. Han havde aldrig været vild med de store puffede fjer for enderne af pennene, de var jo mest bare i vejen og til besvær, man kunne jo ikke læse halvdelen af det man skrev pga. dem, også kunne det jo ende med at man skrev det samme to gange! Alt det bare for at prale. Tåbeligt i følge Dominic.
Døren ud af værelset gik langsomt op, og ind baksede husholdersken sig, med en stor bakke, fyldt med alskens mad som der nu kunne presse ned på den, samt en kande vin og en kande vand, alt efter hvad Yuuka nu ville drikke.
Hun stillede det på et bord med tilhørende stol, dækkede op og forlod så rummet igen, uden den mindste lyd. Hun havde hverken larmet eller gjort Dominic opmærksom på at hun var tilstede. Det eneste der afslørede hende var hans gode hørelse, og ikke én gang havde han kigget op fra sin bog.