Min største frygt er lige blevet gjort levende_ Yuuka

Tid: 23:35
Sted: slavemarket
vejr: nogenlunde okay
Omgivelser: mange mennesker størstedelen er mænd.
Påklædning: en grøn kappen og en sort kjolen.


En høj meget slank mand med sort hår og skin som marmor kom gående, han lignede en i midten af trediverne, han kiggede ind imellem burene, måske han kunne være heldig at finde sin datter. Det var ikke hans rigtige datter, men han fået hende af nogle fattige folk som havde brug for hans hjælp, til at kurerer mandens syge kone de havde ingen penge så de havde givet ham deres datter istedet for. Han havde også tænkt sig købe en slave der kunne gøre det nemmere for hans kone i huset. Han blev forstyrret af at en af hans andre skabninger prikkede ham på ryggen, de havde fået øje på en pige som ikke var slave, hun trukket hætten på sin kappe godt over hovedet så man ikke kunne se hvem hun var, men det gjorde ikke ham noget for han kunne dufte at det var hende de søgte, hans datter Anna. Han smilede svagt. Han fik to fluer med et smæk, han nikkede til de andre og sendte dem afsted imod pigen. En kold, men ikke ret høj latter undslap hans læber. Ethan hans bedste ven som havde fået lov til forvandle hende stod ved han side. Det var tavshed imellem dem, inden han lavmælt mumlede " vi har hende" han og stemmen lød magtfuld og kold.

Zantanna vidste ikke hvorfor hun kommet til slavemarket, måske var det fordi hun var sulten og mange af mændene her lette at lokke med, men alligevel var der uro i hendes krop som langsomt bredte sig. Hun var bange for at hun ikke ville kunne undslippe her vis hun mødte sin far og hans vampyrer, det var forsent, hun mærkede hvordan en mand greb om hendes arm, det var tydeligt mærke at han var ældre og derfor meget stærkere end hende. Hun kunne ikke kæmpe der var for mange mennesker, så derfor lod hun sig slæbe med, da hun kom der blottede hun advarende de spidse tænder, men stoppede op da hun så Ethan hvad ville han her. Hun blottede igen tænderne advarende han skulle ikke komme for tæt på, hun vidste godt at han meget stærkere end hende, men han skulle ikke tro at hun bange for ham eller svag. Hun grinede den søde lillepige latter som fik folk til at tro hun var sød, men denne situation skulle man tolke som en drillende trussel, men da hun så at han havde en pige med som ikke var større end hende den gang hun blev solgt af hendes rigtige familie, ja hendes familieforhold var mærkelige.

Pigen havde en sølvkæde i hånden, hun gik forsigtigt over imod Zantanna sammen Ethan, hun blottede igen sin tænder, men lod alligevel pigen give hende den på, for det var jo ikke pigen skyld at Ethan var en nar, hun skar en grimasse da sølvet ramte hendes hud, Ethan havde taget hendes kappe af og havde afsløret hendes hud.
Imens alt dette skete for Zantanna, gik hendes far rundt for finde slaver.

Yuuka, den mindst kendte slave på hele market, var sjovt nok den der fik mest opmærksomhed. Det var nærmest som om alle mændene i market, havde et øje for kort håret piger. Eller måske var det fordi de andre så, så gamle og slidte ud. Mens Yuuka så ung, smuk og fejlfri hud. Hun var lænket fast til væggen, hendes blik flakkede omkring i de store mængder af mennesker.
Dog var det eneste der faldt i hendes øjne, en kappe klædt person. Som blev slæbt af sted af nogle folk, hun kunne ikke rigtig se hvad der skete. Kun at personen blev slæbt af sted, på grund af den store mængde af personer gjorde det svært for hende at holde øjnene et sted af gangen. Hun sukkede blidt, hun ville hjem. Hjem til dengang hendes familie levede, hjemtil hendes brors søde smil. Hun ville bare hjem, men intet kunne slippe hende ud af disse krystal kæder. Hun åbnede sine øjne og vred sine håndled, hun kæmpede lidt imod kæderne. Hvilket kun fik mændene omkring hende til at smile og klappe, de grinte af hende som om hun var en idiot.
Tåre begyndt at dukke op i hendes øjenkrog, hun hadede dette sted. Hun hadede bare alt ved alle de folk omkring hende lige nu Kunne alt være lige meget, hun kunne lige så godt dø. Hvis det ikke var fordi sælgerne, holde hende i live! Hendes kæder gjorde det umuligt for hende at sidde ned, hvilket gjorde at hun hele tiden stod op og engang i mellem tog et skridt tilbage mod muren.

En mand stillede sig ved siden af buret op råbte i et rør, som forstærkede lyden. ”Kom nu! Der må være nogle der ønsker denne skønhed!” Råbte han, Yuuka klemte sine øjne sammen og forsøgte endnu engang at hive sig fri. ”Hun er perfekt til alt det huslige, men lad hende ikke gå alene udenfor. Da det jo er en slave, hun har det med at stikke af” Alle folk grinte af det, da det lød som en joke. De fleste slaver var opdraget til ikke at stikke af, hvis de endelig gjorde det. Ville de blive pisket, eller værre.
Yuuka vende blikket mod en høj slank mand, hans hår var sort som kul og huden lignede nærmest marmor. Hendes krystal blå øjne lyste op af frygt, nærmest som et skrig om hjælp. Nogle folk begyndte randomly at råbe beløber op, på hvor meget de ville give for hende. Mange af dem var dog alt for lave, til at sælgeren overhovedet ville kommentere på det. Yuuka vende blikket mod væggen, hun sukkede blidt og lukkede sine øjne. Dette var enden, intet godt kunne komme ud af dette.
Hendes tøj var slidt, og hun var iført et lan som de havde placerede omkring hendes krop. Ikke engang tøj fik de, de fik bare et åndsvagt lan der næsten gled ned af den spinkle krop!

Han kiggede på hende imens han studerede hende, hun kunne være god i huset, han skulle nok knække hende og hans datter " 300 guldmønter" sagde han ikke råbende, men alligevel høj nok til sælgeren kunne høre det, da han var vampyr brugte han ikke penge på unødvendige ting. Han afventede svar og ret sikker på at det var et tilbud han ikke kunne afslå. Hun så pæn ud at sikker på at ikke bare var rengøring hun skulle gøre. Han vundet det hele. Han kunne ikke glæde sig mere, dog var han god til at skjule det bag jerntæppe af intet sigende stoneface. Hun virkede bange for ham, men det godt det betød at det var nem at sætte sig i respekt.

Imens han skulle have de sidste ting gjort sad Zantanna i hestevognen, sølvet imod hendes hud gjorde hende irretabel og hun hvæssede vredt da pigen kom for tæt på, Ethan grinede " opfør dig ordenligt over for din nye datter" sagde han satte sig imellem hende og pigen. Pigen smilede forsigtigt til hende hvilket bare fik til at rettet sit blik væk, da Ethan satte hånden ned for at nusse hende lår vendte hun sig om imod ham og blottede sine tænder for advarede ham og fortælle ham at hendes grænse var nået, men det forstod han jo aldrig. Hun var jo hans mage så måtte man jo alt. Hun kiggede på vagten udenfor hendes dør, hun kunne tage chancen vel vidende at hendes far ville staffe hende endnu mere end han allerede havde gjort og desuden havde sølvet taget så meget på hendes kræfter at hun ikke kunne bruge sin evene. Hun trak vejret tungt og hende sølv allergi var blevet en smule værre imens de ventede, fortalte han hende hvordan han havde dræbt pigens forældre og hvordan de to sammen skulle lave hende til et monster når Zantanna eller Anna som hun hed rigtigt  og det var det navn Ethan kendte var blevet omvendt fra det skvat hun i deres øjne var blevet.
Hun skulle sikkert i kælderen resten af hendes dage som kunne være for evigt end give ind for deres pres og totur, hun syntes at det syndt denne pige skal til at gemmengå samme som hende så hun rystede bare på hovedet.

Sælgeren kiggede ned mod den høje herre, i starten tøvede han inden han nikkede til tilbudet. Han råbte op om der var andre bud, men alle nægtede at betale så meget for en sølle tøs. Som oven i købet så ud til at være bange for sin egen skygge, nogle fnøs og gik videre til de andre bure.
Yuuka kiggede mod manden, det var nu ikke fordi hun var bange for ham. Hun var mere bange for de ting han kunne gøre, og hele situationen. Hvis hun havde været fri og ikke var lænket fast til krystaller, kunne hun snildt løbe væk. Ikke fordi hun kunne styre sine kræfter, men bare det at hun ville være ude af lænkerne ville være nok i sig selv. Hun kunne i det mindste forsvare sig selv lidt, Da sælgeren nikkede til manden. Fik han hendes ud af buret, stadigvæk med lænkerne på. Han skubbede hende mod manden, da han fik lædder posen med de 300 guldmønter. Først tællede han efter, inden han slap kæden
”Hun kan være et problem, siger det bare” Mere fik han ikke sagt inden han forsvandt ind i mængden af mænd, Yuuka kiggede omkring sig. Stille trådte hun bagud, som i håb på at personen ikke ville opdage det. Det var et ret håbløst forsøg, men måske virkede det. Ikke fordi andre folk ikke ville regne ud at hun var en slave, med dette lan som tøj og kæderne af krystaller. Alle ville regne ud at hun var på flugt, og sikkert snuppe hende til sig selv. Men et forsøg var et forsøg!

En af mændene hev dog fat i hendes arm, inden hun kunne nå særlig langt. Han hev hende hentil Zantanna’s far, inden de gik mod hestevognen hvor hans datter sad. Med en hurtigt bevægelse, blev Yuuka smidt ind hos dem. De havde flere hestevogne, men hun skulle jo også holdes øje med. Ligesom Zantanna skulle, ellers ville de begge nok løbe væk. Udover det var det også nemmere at holde øje med 1 enkelt hestevogn end to, især hvis de blev angrebet af nogle.
Yuukas øjne flakkede rundt i hestevognen, til de landede på den lille pige. Var der nu også børn i dette! Hun vende derefter sine smukke krystal blå øjne op mod Ethan, han gav en ubehagelig følelse i hendes mave. Som tegn på at hun skulle holde sig væk fra ham.

Han havde sikkert aldrig haft sine hænder i så mange penge, selv ikke gode slaver som hende kunne havde tjent så meget. det sjovt se hvad mennesker ville gøre for penge han kom til at grine over hans tanke spind. Han gav så mange penge for hende fordi det skulle gå hurtigt og smertefrit. Han skulle hjem og træne sin datter i at være ond igen. Han glædede sig sådan, han havde knækket Zantanna det var vidst hvad hun kaldte sig nu, men for ham var hun hans Anna Bloomwood. Han grinede igen da betragtede hendes forsøg på at komme væk. Han havde bestemt sig for at slaven skulle overnatte et par dage sammen med Zantanna, hun kunne lige så godt lærer fra starten af vis man gjorde noget som han ikke brød sig om blev man straffet hårdt. Zantanna havde skuffet ham og nu skulle hun staffes.
Han grinede over slavens forsøg på at passe ind mængden, hun var lige som ikke den der sværeste at få øje. slavehandleren gav hende til ham og talte pengene. Han lyttede ganske kort til hvad sagde om hende trak på skulderen inden tog med sig hestevognene.

Zantanna blev mere og mere irretieret over denne vente tid, hvorfor tog det så lang tid hun vidste natten ikke var omme hun havde svigte ham og skulle staffes hårdt, det skulle ikke undre hende at hans nye legetøj skulle kiggede på. Hun bed tænderne hårdt sammen, men hvæsede da hendes far åbnede døren smed hans nye legetøj ind på sædet. Hendes far grinede kort inden satte sig ind vognen som satte igang da var kommet ind " hej min lille datter" sagde han med drillende latter, Zantanna hvæsede hun var sgu ikke hans datter, hun ville ikke være familie med ham eller Ethan, det gav hende en dårlig smag i munden og nej det var ikke dårligt blod. hun skulle lige til pande Ethan en for at kigget forførende på hende den nye, men hendes fars øjne forvandlede sig til røde øjne, med ingen pupil imens tog Zantannas hånd, det var som om hele hendes krop blev smadret flere tusinde nåle, men alligevel kom der ingen lyd over hendes læber, men da skruede mere op for kræften kunne hun ikke holde sine forfærdet skrig tilbage.

der gik 20 min af bare rent helvede med hendes adoptivfars evne, hendes krop var til sidst så udmattet af hans evne og sølvet, som begyndt sætte røde mærker der hvor den ramte hende hud. at hendes krop kollapsede. der var ingen tvivl om hvor ondt hun havde,

Det var rigtigt han havde faktisk aldrig solgt en slave så hurtigt og for så mange penge, han nikkede blidt. Af tilfredstillese. Nu hvor han havde så mange penge, var det lige før han ikke behøvede at sælge de andre slaver, han kunne altid beholde dem til sig selv i nogle uger. Altså til penge slap op, eller til han fandt noget bedre.
Yuukas øjne flakkede rundt om sig, hvis manden nu var et klamt svin som kun ønskede at undertrykke hende. Ville hele hendes liv ramle sammen, dette var ikke første køb. Hun havde engang dræbt en mand, for at forsøge at voldtage hende, eller misbruge hende hvis man kunne kalde det, det. Dengang mødte hun en anden slags dæmon, som i starten virkede som den største kælling i hele verden. Men hun lærte hende dog at kende en smule bedre, hun kunne se på dæmonen at selv hun havde det som Yuuka. Frygten for at lukke folk ind i sit liv, fordi det kunne skade dem. Frygten for at blive såret igen, ville altid være der. den dæmon var desværre bare gået mere igennem end Yuuka, så hun kunne desværre aldrig sætte sig helt i hendes sted.

Hun blev nærmest kastede ind i hestevognen, og da hendes blik mødte Ethans forførende blik. Lavede hun et ansigtsudtryg der viste at hun væmmes ved ham, hun drejede derefter hovedet mod kvinden, der enlig ikke lavede andet end at væse som en lille kat. Engang i mellem viste hun tænder, men hvem gjorde ikke det når de hvæssede.
Manden hilste derefter på pigen, der åbenbart var hans datter. Ud i et var hun lettet, så måske ville hun bare være en rengørings slave. En der måske lavede mad eller skulle tage sig af pigen, men tanken forsvandt hurtigt. Da den ældre mand brugte sin evne mod pigen, hendes øjne åbnede sig i chok. Over det høje smertende skrig, hun skubbede derefter til manden, for første gang adskillede hun sine fyldige læber. ”Stop! Det gør jo ondt på hende!” Skreg hun nærmest af ham, hvis det ikke var for lænkerne havde hun med sikkerhed smeltet hestevognen, samt mandens tøj.
Hendes øjne var skræmte, men på samme tid smukke. Den måde de blå øjne lyste op på, fik hende lidt til at ligne et skræmt barn. Hendes korte hår bøjede ind mod hendes kindben, samt det lan hun havde på. Der ikke lavede andet end at glide langsomt ned af hendes krop, de dækkede hende dog stadig. Problemet var bare at hvis hun rykkede for meget rundt, ville hun nok tabe det!
De røde mærker pigen havde fået af sølvet, gjorde hende utryg, gad vide hvad der ville ske med hende? Hvad var det oven i købet for en måde at behandle sin datter på! Når man fik børn, var det af valg. Man burde beskytte dem for onde svin som denne mand!!

Zantanna rev efter vejret, hun brugte mange kræfter på bare at holde sine øjne åbnede, hun var smadret i kroppen da dæmonen havde sagt han skulle stoppede bed hun tænderne sammen imens hun brugte sine kræfter til sende dæmonen advarende blik, dette med blande sig gjorde det bare værre for hende og Zantanna. Kunne dæmonen ikke se at det var dette her han ville havde den til at gøre så han kunne straffe Zantanna endnu mere for dæmonens dumhed. Hun mumlede svagt ordene som skulle være hold kæft, men det blev bare ved med at være en mumlen som ikke kunne forstås  af nogen, selv ikke dem med en god hørelse. Hun rev efter vejret, hendes krop føletes som en der var blevet kørt over flere gange inden den var blevet smidt ud, hun ænsede ingen gang vognen var stoppet og at de var hjemme ved hendes fængsel. Hun havde brugt der meste  af sit liv der, hun var blevet trænet til at være en vampyr et monster der ikke måtte vise følelser, nu hvor hun havde lært det, skulle hun tilbage. Hun var bange for at vise de pokkers følelser som hun lige havde lært at kende, men trangen til at beskytte dæmonen fra hendes far var stor. Hun sank en klump.
Hvordan var han endt på slavemarket, han havde altid sagt at slaver var unødvendige og dyre i drift for så skulle man også fodre dem. Hun følte sig forvirret det kunne kun havde været nogen som havde set hende. Hendes far var god til beskrivelser af folk og ting. Hun dræbte ikke sine offerer mere så derfor kunne muligheden være der. Det irriterede hende at hendes såkaldte far stod grinede hende og dæmonpigen lige op i ansigtet og skulle lige til sige noget da hun fik en lussing. Det overraskede hende en smule at hun fik den, men alligevel det var jo ham " når du gør noget jeg ikke kan lide, går det ud over min datter   og omvendt" sagde han grinede igen. Zantanna brød  sig bestemt ikke om ham og det hele virkede så forkert i hendes øjne. dog tog hun sig selv i at spærre øjne op af frygt stirrede bare tomt ud luften.

Hun kæmpede ingen gang imod da hende og dæmonen blev slæbt ind huset, hvor meget faktisk alt for tynd kvinde med fremhævede kindben, lyst hår blå øjne ramte dem, hun løb i almindeligt løb hen til Zantanna, men Zantanna trak sig modvilligt tilbage. I split sekund viste hendes sande jeg for Zantanna, men lige så hurtigt som det var kommet forsvandt det. Hun smilede "  hvad er det de bringer ind vores hus Daniel?" spurgte hun, lige som Zantanna havde hun fået vide slaver unødvendige  og pengesluger. Så det kom bag på Zantanna´s mor at han havde sådan en med hjem og så af dæmon racen, dæmonblod var det bedste hun vidste. Mere nåede Zantanna ikke se før Ethan slæbte hende med ned i den berygtede kælder. det havde været hendes hjem de 6 år af hendes liv. Inden hun aldrig kunne blive ældre. Hun sad i mørket gispede barntes finger ramte hende hals for at tage kæden af hun ånede lettet og da hun gjorde fortrød hun. Ethan havde selvfølge hørt det sparkede hende i siden.

Efter et stykke tid gik Ethan op han låst døren og havde ladet Zantanna blive i kælderen " Anna er i kælderen, skal føre hende der ned også?" spurgte han han hviskede til Daniel at Zantanna havde vidst følelser. Han vendte sig om imod dæmonen " du skal desværre bo kælderen sammen med min datter, hun været væk og nu har jeg fundet hende, men du kan redde dig selv vis du gør hvad jeg siger" sagde han og vendte blikket imod Ethan. Hun kunne få lov til tænke over  det. Han nikkede til Ethan og han fulgte hende ned til kælderen, derefter ville han jage finde blod til sig selv og Zantanna hun skulle jo ikke ødelægge  hans bedste vens nye legetøj. Zantannas øjne havde vænnet sig til det dunkle mørke. Hvor var dum, hun kunne måske reddet sig selv ud af denne kattepine, men hvordan  skulle hun få dem begge ud. Da dæmonen kom ind trak hun sig langt ind mørket at hun for øjnene der havde vænnet sig lyset var hun usynlig.

Hvordan kunne en far gøre dette mod sit eget barn! Det var umenneskeligt og ufølsomt, han fortjenede ikke at have en datter på nogle måde! Yuukas øjne var kærlige, med et trist skær over dem. Den måde denne mand behandlede sin egen datter på, fik hende til at gyse! Yuuka klemte mandens arm med sine lænkede hænder, hun ønskede bare dette skulle stoppe. Tortur var ikke noget hun gik ind for, hun hadede at se andre folk lide. På trods af de to mænd hun havde dræbt, deres skrig fra da deres underliv smeltet. Hun huskede stadigvæk hvordan kragerne hakkede ned i deres øjne, hvordan kunne hun have gjort dette mod nogle! Hun var et monster, hvis det ikke var for krystal lænkerne ville hun helt sikkert skade flere folk. Krystallerne havde det med at opsluge hendes smeltende effekt, hvilket gjorde at hendes evner blevv undertrykte og hun ikke kunne såre flere folk.
Mandens latter fik kun hendes negle til at bore sig lidt ind i hans hud, hun ansede ikke engang at hun gjorde det. Frygten og vreden havde blande sig i hende, så hun tænkte ikke rigtig over sin handling. Hun ville bare have ham til at stoppe, stoppe med at såre hans datter og stoppe denne forfærdelige latter!
Hans ord om at han ville skade hans egen datter, hvis hun gjorde noget forkert fik hende til at slippe om hans arm og rykke sig væk hurtigt. Hun sad nu helt oppe af hestevognens side, mens hun kiggede ned i jorden. Hun ville ikke være grunde til at der skete skade med andre, især ikke når denne mand kunne skade folk bare ved tankens kræft.

Da en person greb fat i Yuuka, sparkede hun af ren refleks ud efter personen og plantede ved et uheld hendes fod i ansigtet på personen. Først da hun opfattede hvad hun havde gjort, stirrede hun forskræmt på manden hun havde sparket i hovedet. Hvad ville der ske nu? Ville han råbe og slå hende, eller bare lade det slippe. Please lad det slippe forbi, tænkte hun kort.
Mens de blev hevet ind i huset, mødte hendes krystal blå øjne en kvinde, med lyst hår. Hun kunne ikke lade vær med at stirre på kvinden, det måtte vel være kvinden i huset? Hendes tanker blev ophørt, da kvinden åbnede sin mund. Daniel? Det måtte være den afskyelige fars navn, hun vende stille sit hoved mod Daniel. Kvindens ord slog hende lidt, hun var en person. Et levende væsen, eller så levende hun nu følte sig. Hun vende hovedet mod jorden, lige til Zantanna blev hevet væk. Yuuka vende blikket mod hende, hun var bange. Selvom hun ikke kende denne person, følte hun sig mere sikker ved en der sad i samme båd som hende. Den pige blev jo selv skadet, så hun kunne umuligt ønske at skade Yuuka, kunne hun?
Hun var ivrig for at kvinden ville blive hos hende, og ikke blive ført væk. Hun tog et skridt mod Ethan som førte Zantanna væk, men blev holdt tilbage. Hun sukkede lavt og kiggede forsigtigt væk, hvis hun nu bare kunne slappe af og gjorde hvad der blev sagt. Ville intet slemt ske, tænkte hun kort.

Tiden gik, til Ethan kom tilbage. Yuukas øjne var lukket, hun forsøgte at forholde sig rolig, det tog dog ikke langtid før hun hørte Ethans stemme. Hun skulle åbenbart med ned i den mørke kælder? Hun åbnede sine øjne og kiggede op mod Ethan, med sine smukke blå øjne. Hun hørte derefter Daniels stemme og vende hovedet til side, hvad ville der ske nu? Tænkte hun mens hun blev ført ned i den dunkle kolde kælder, hun gik med forsigtige skridt til hun blev låst inde. Alt var sort, hun kiggede rundt men intet kunne ses i mørket. Hun bed sig i underlæben og et snøft blev hørt, tåre kørte ned af hendes kinder. Hun ønskede ikke at se så meget smerte, hun ville bare være væk herfra. Hun ender jo bare med at såre en eller anden, hun snøftede blidt og lod sine øjne falde ned mod gulvet.

Zantanna vandrede rundt, men dog holdt sig i den ende længest væk fra døren, hun elskede at holde sig i mørket, hun var vred og sulten hun havde været på jagt da hun blev fanget og det gjorde heller ikke bedre at hun havde den flæbende dæmonpige, havde hun været alene havde nemmere at kæmpe imod, men nu var de to. Et vredt fnøs undslap hendes læber, hvorfor kunne de ikke lade hende være, hun var tvunget til at være det monster hun havde været før, men hun ville ikke, men vis ikke hun gjorde det så var pigen som sad der og græd færdig, hun stoppede sin vandren da Ethan efter hvad der havde føltes som 1000 år, men det var kun 15 min. kom tilbage med pige, blodet ramte hende som væg og det sidste almindelige i hendes øjne forsvandt, der var kun 2 røde klatter som stirrede på Ethan, men hun måtte tage sig sammen. Hun kiggede på dæmonen, hun måtte komme op med ide for at få hende væk, hun kunne tydelig se at dæmonen ikke ville kunne klare se hende spise så ville den smule tryghed, hun havde mærket ved dæmonen forsvinde både fra begge, men mest dæmonen.
Hun betragtede kort dæmonen med de røde øjne som indikerede at hun var sulten de kunne også betyde at hun var vred og hun var rigtig vred, på Ethan og hendes var engang far. Hun stod kiggede og en frygtelig stilhed bredte sig i rummet imens faklerne blev tændt så han kunne se hende, hun stirrede på ham igen " jeg vil ikke spise så længe hun her" sagde hun stemme var hård og kold, hun håbede bare at dæmonen ikke tage det for tungt.

Hun havde aldrig før i sit liv sagt nej til blod og især ikke når hun var sulten, hun gik bag dæmonen satte sig bag ved så det lignede at Zantanna var ved at gøre klar til at bide " du skal bare vide at det for at få dig op til min far vind hans tillid det er nøglen" hviskede hun så lavt at det kun var den siddende dæmon der kunne høre det. Hun nåede ikke sige mere før hun blev revet væk af Ethan " ELLER OGSÅ SPISER JEG DÆMONEN! råbte hun for at lokke sin far herned så han kunne tage dæmonen med. Ganske rigtigt efter hun havde råbt det varede det ikke længe før han vidste sit fjæs her. Han kiggede på Ethan før han gik ind rummet og med forsigtighed løftede pigen op fra gulvet tog hende med op oven på. Nu hvor Ethan og Zantanna var alene tvang hende op af vægen, han grinede koldt. Inden han slap hende, pigen var mere bleg en Ethan og hende til sammen og det værste var at hun blev nød til tømme hende og dræbe hende, men hun var ikke monster hun var lige blevet sig selv igen, men nu var hun tvunget. Hun sank svagt en klump. Inden hun var over pigen på ingen tid. Hun mumlede undskyldende inde de spidse tænder ramte den skrøbelige hud ved halsen. Hun mærkede hvordan pigen kæmpede for at komme væk, men hun gjorde bare sit greb hårde om pigens arme end til hun ved et uheld knækkede dem. Pigen skreg, men ikke længe før hun besvimede. hun følte sig ilde til mode og da hun sikker på at der ikke var mere liv i hende trak hun sig tilbage end til hun ramte vægen. Hun så den lille pige fra før som Ethan havde kaldt for deres datter kom med kæden af sølv lagde omkring hendes hals. Hun turdte ikke gøre denne lille skabning noget og bestemt at pigen også skulle reddes. Hun kiggede vredt på Ethan som sparkede hende i siden før han løftede hende op.

Imellem tiden havde Daniel taget Yuuka med op på Zantanna´s gammel værelse, det var rødt og havde en sort himmel seng i midten. der intet legetøj intet andet end rum med seng. Hun havde ikke måttet lege med legetøj da hun var lille " dette her værelse kan blive dit og du kan komme gå som du lyster, vis bare du gør hvad jeg siger" sagde han hans stemme chamerende, blød og sød, vis ikke det var fordi man havde set hans anden side. Han lod hende ikke svare, før han førte hende ned i kælderen igen for hun kunne tænke over det. Da de kom ned lå Zantanna forslået og gispede efter vejret, det tydelig se at de havde haft en kamp og hvem der havde tabt, det gjorde ondt på hende det var tydeligt også se. Daniel kiggede på sin datter med et vredt blik, hun vidste at hun havde ondt det var ikke noget deres slags gjorde. Han kiggede Yuuka " Giv hende en lussing for at være så menneskelig" sagde han hans stemme var igen blevet den kolde og hårde stemme. Hvis hun nægtede ville dæmonpigen være velkommen i kælderen, men vis hun gjorde det ville hun kunne komme op oven på uden at skulle tilbringe en nat i kælderen. Det var dette her Zantanna havde ment nu skulle hun bare gøre det og så hun kunne lede efter nøglen når de sov.

skal vi ikke lave et nyt emme..

kan vi godt.

Hvem skal lave og hvor??

Vi mangler også lidt et plot, så jeg ved ikke helt. ^^''