A dragon and a angel //Carrie//

S: The Valley of the dead
T: Eftermiddag
V: Der er dunkelt og fugtigt
O: Døde træer
U: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rafaela havde kunnet klatret sig ud på slottets tag hvor der var mest fladt. Hun havde fået forbundet sit brækkede ben op som Dominic havde været så sød og forbundet. Han havde sagt, at hun ikke skulle bruge benet i nogle uger, men hun havde ikke lyst til og være der hjemme længere og hvordan ville det være nemmest og komme rundt? Nemlig i sin drageform. Hun forvandlede sig i sin smukke drageform og lettede afsted. Det var eftermiddag og folk var nede i byen og derfor valgte hun og flyve så højt oppe, at man næsten ikke kunne se hende. Hun fløj ud i den mørke siden af Underworld nemlig The Valley of the dead hvor der altid var mørkt og svært og skelne mellem dag og nat. Hun landede imellem nogle træet. Hun holdt sit højre bagben oppe i luften da det jo var på det ben hun havde brækket anklen i sin menneskeform og det fulgte med når hun var i sin drageform. Hun humpede imellem træerne på sine 3 andre ben. Hun fik sig alligevel igennem træerne med sin lange og smidige dragekrop.
Da hun var gået lidt lagde hun sig ned ved en lille sø og drak lidt af det kolde vand. Der så dog ikke særligt hyggeligt ud i denne del af Underworld og hun havde heller aldrig været der. Det var rent instinktivt hun var kommet derhen.

Det var lidt ud på eftermiddagen. Alex havde taget Carrie med sig ind til byen. Det var sjældent det skete at Carrie og Alex kom ud, men det var rart alligevel, især at se noget nyt også. De var taget til Firewood Village. Carrie fulgte stille med sin mor, mens hun så sig om der hvor de kom forbi. Carrie gik lidt i sine egne tanker, og pludselig anede hun ikke hvor hun var endt henne af, eller hvor hendes mor var. Hun så sig panisk om, men der var ikke specielt mange her hvor hun var. Carrie tog en dyb indånding, og begyndte at gå i en retning på jagt efter sin mor, men vejen førte hende længere og længere væk fra byen. Alt ændrede sig og det så dystert ud, men alligevel vendte hun ikke om. Hun fortsatte bare videre, men begyndte at gå langsommere og langsommere, nu længere ind hun kom. Hun så til alle sider, og havde det som om nogle betragtede hende. Hun fik øje på en sø, og gik mod den, men standsede meget pludselig op da hun fik øje på et mærkeligt væsen. Det havde fire ben, men det brugte kun tre af dem? Havde den slået benet eller hvad havde den? Hun tog et tøvende skridt tættere på. Hun var en smule bange for dette væsen med vinger. Hun havde aldrig set noget linende før, og vidste ikke hvad man skulle kalde det for. Hun kiggede sig om, og stirrede så tilbage på dragen igen. Hun havde lyst til at hjælpe den da det var synd for den, men sæt nu hvis den åd hende? Carrie trak vejret dybt flere gange, men gik så over mod den og standsede op noget fra den. Hun betragtede den nysgerrigt.


//Håber det okay, anede ikke hvad jeg skulle skrive xD//

Rafaela drak lidt af vandet for og slukke sin tørst. Hun kiggede rundt og kunne høre nogle små skridt komme imod hende. Det lød som nogle små barne fødder. Hun kiggede hen imod stedet hvor lyden kom fra og inden hun vidste af det dukkede en lille pige op. Hun kunne godt se på pigen, at hun var bange. Hun rejste sig op og holdt sit højre bagben oppe i luften imens hun kiggede ned på den lille pige der var kommet. Da hun kunne se, at pigen gik tættere på hende lagde hun sig langsomt ned og strakte sin lange hals imod pigen langsomt for ikke og skramme pigen væk. Hun snuste lidt til pigen før hun lagde sit hoved ned for pigens fødder og ventede på og se hvordan hun ville reagere. Hendes lillae øjne kiggede roligt og venligt op på den lille pige

//Det er helt fint ^^//

Carrie stivnede en smule da den kiggede på hende. Var den farlig? Hun betragtede den da den lagde sig ned, og lod sit hoved komme over til Carrie. Den havde godt nok en lang hals. Carrie så på den med store øjne, som var en blanding af fascineret og let bange, men mest fascineret. Den virkede rar nok, eller var et en fælde for at få Carrie til at stole på den, og så slog den til når Carrie mindst ventede det? Var det ikke lige meget. Den kunne jo altid dræbe hende. Carrie strakte meget forsigtigt sin hånd frem mod den, og rørte forsigtigt ved dens hoved. Det føltes meget mærkeligt at røre ved den med dens skæld, men ikke ubehageligt. Den var varmt at røre ved. "Hej" hviskede hun stille til den. "Og hvad er du så for et væsen?" spurgte hun, og lagde hovedet en smule på skrå for at betragte dragen stille. Hun aede den forsigtigt på hovedet, men hun kunne dog ikke komme helt uden om at hun var en smule bage for den. Hendes hjerte bankede kraftigt i hendes bryst.

Hun blev ved med og kigge roligt på pigen. Hun vidste ikke helt om hun skulle turde og snakke til pigen eller lade være. Hun var nu også lidt usikker på hvordan pigen ville behandle hende. Hun lukkede sine øjne og nød at hun aede hende over hovedet. Det føltes behageligt og mærke nogle små barnefingre køre hen af ens hoved. Hun åbnede sine øjne "Jeg er en dragonlycan. Et væsen der kan forvandle sig fra menneske til drage og lige nu er jeg drage" sagde en stemme i pigens hoved. Det var Raf der kommunikerede med pigen igennem hendes tanker. Hun kiggede roligt på pigen "Hvad hedder du lille ven?" stemmen i pigens hoved var rolig og mild.

Carrie fortsatte med at ae væsnet forsigtigt. Det virkede egentlig ikke til at ære hel dumt som andre dyr, men var det nu også et syr, eller hvad var det? Da den åbnede øjnene og så på Carrie, så hun den lige i øjnene tilbage igen, men da der pludselig var en stemme i hendes hoved, fjernede Carrie forskrækket hånden fra dragens hoved, næsten som hvis hun havde brændt sig, men hun var bare blevet meget forskrækket over at høre stemmen i sit hoved. Hun hev en smule efter vejret oven på den forskrækkelse, men nikkede stille. "Er du en drage? Et menneske som kan forvandle sig til en drage?" hun så fascineret på dragen. Den så rolig ud, så der var vel intet at være bage for, var der? Hun rakte forsigtig hånden frem mod dragen igen, og lagde den på dens hoved igen, og aede den meget forsigtigt. Hendes hjerte hamrede stadig hurtigt efter den forskrækkelse hun havde fået før. "Carrie" sagde hun stille en smule fraværende. Betragtede stille dragen. Den var faktisk smuk, og hun havde aldrig før set en drage før. "Waw du er virkelig smuk" mumlede hun helt fascineret. Hun havde slet ikke i tankerne at spørge efter dragens navn, det var hun for distraheret til at gøre lige nu.

Rafaela nød, at blive nusset af denne pige. Hun lå bare stadig rolig og slappede af. Hun lagde sit hoved let på skrå da pigen pludselig trak sin hånd til sig. Hun var vel blevet forskrækket over, at hun havde snakket til hende. Hun lagde sit hoved roligt ned på den kolde jord og nikkede til hendes spørgsmål. Hun smilede stille da hun mærkede Carries hånd på sit hoved igen "Sødt navn du har. Jeg hedder Rafaela. Bare kald mig Raf" sagde stemmen i hovedet på Carrie. Hun smilede stille til Carries kompliment og nikkede som tak. Hun slikkede kort Carrie på kinden før hun pludselig rejste sig hurtigt op. Hun kiggede rundt. Hun kunne høre nogle komme imod dem. Hun kiggede ned på Carrie og tog fat i hendes trøje ved nakken og svingede hende om på hendes ryg hvor hendes hals startede "Sid stille og hold fast" sagde hun til Carrie og begyndte og baske med vingerne så de kom op i luften. Hun fløj rundt i nogle cirkler i et godt stykke tid over træernes kroner.

Hun betragtede stille dragen som så ud til at nikke af hendes spørgsmål. "Okay" mumlede hun stille. Hun var ikke helt med på hvordan man kunne forvandle sig til en drage, men skidt. Hun hørte hvad dragen sagde, og hun forstod ikke hun kunne høre den tale, når den ikke bevægede munden? "Tak, men dit navn er da også meget smuk." Svarede hun da hun ikke anede hvad hun ellers skulle sige til hende. Da Raf slikkede hende på kinden, grinede hun stille af det, men stoppede så snart Raf rejste sig op. Hvad var det som Raf kiggede efter? Carrie havde ingen ide, og derfor skulle hun lige til at spørge om det, men i samme nu blev hun samlet op, og sat på ryggen af Raf. Hun nikkede stille. Hun skulle nok sidde stille og holde fast. Hun slog armene rundt om halsen på Raf da hun lettede fra jorden af. De kom virkelig højt op, og Carrie så ned mod jorden. Det her mindede hende om en drøm un en gang havde haft, men der havde Raf ikke været der, men hun havde selv fløjet i drømmen. Hun var ikke bange for at flyve, mere for at hun skulle falde. Hun blev ihærdig siddende på Raf's ryg.

Rafaela fløj rundt i luften. Hun vidste ikke hvor denne pige hørte til overhoved og hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af hende, men der var en ting hun var 100% sikker på og det var, at de ikke kunne være på jorden lige nu. Ihvertfald ikke her, hvor de var. Hun kiggede ned imellem de gamle træer der så ud som om de ikke havde set dagslys i flere tusind år. Hun kunne se nogle væsner gå på jagt nedenunder dem og hun vidste, at det ikke var sikkert for en drage og være til stede, når der var jagt. Hun kiggede rundt og så nogle bjerge der var ikke så langt væk fra dem. Hun mærkede hvordan Carrie holdt fast om hendes hals og besluttede sig for og flyve hurtigt hen til bjergene.

Carrie sad bare på ryggen af en flyvende drage lige nu. Det var mærkeligt, men også meget sjovt på samme tid. Hun havde også et meget godt udsyn her oppe fra, og huskede ikke at ha været så højt oppe før med så godt et udsyn. Hun havde jo ikke selv vinger endnu, så hun kunne ikke bare flyve her op når hun ville. Hun fik øje på nogle små figurer nede på jorden, som nok var nogle væsner. Hun blev ved med at holde fast rundt om Raf's hals, og pludselig bevægede dragen sig frem af. Carrie så sig rundt med hurtige hovedryk, men blev siddende fast. De nåede meget snart over til nogle bjerge, men hvad skulle de her hen efter? Hun betragtede bjergende uden at sige noget.

Rafaela vidste ikke hvem moderen eller faderen til denne pige var, men en ting var 100% sikkert og det var, at hun ikke kunne lade denne lille pige være alene. Hun blev ved med og flyve indtil hun så en lille hule i bjerget. Hun fløj direkte ind i hulen, hvor hun landede. Hun havde tænkt sig, at overnatte her med pigen for der ville ikke gå længe før det ville blive mørkt og, at folkene i byen ville begynde og gå på jagt. Hun kiggede om på pigen "Ved du hvor dine forældre er henne?" sagde en stemme i hovedet på Carrie. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre med pigen, hvis hun ikke vidste hvor hendes forældre var.

Carrie fulgte med i hvor Raf fløj hen med hende. De fløj ind i en hule i klippen, hvor Raf landede. Carrie så sig om, men der var halvmørkt i hulen, og Carrie kunne ikke rigtig se i mørke. Hun lod sig dog stille glide ned fra raf, og gik lidt rundt i hulen for at undersøge den lidt. Hun hørte tydeligt Rafs spørgsmål, og så på drage igen. Hun trak stille på skulderne. "Næ det gør jeg ikke. Min far ved jeg ikke hvem er, så ved jeg ikke, men ved ikk hvor min mor er. Blev væk fra hende, så" Carrie trak igen på skulderne, og satte sig ned å det kolde stengulv. Hun betragtede stille dragen. Hvad så nu? Skulle de blive her i nat, eller hvad havde Raf tænkt sig? "Hvad nu?" spurte hun med en lav blid stemme.

Rafaela mærkede hvordan Carrie gled ned af hende. Hun kiggede rundt i hulen og så et lille bålplads. Hun holdt sit ene forben over det og tændte sin evne på foden. Der kom ild der langsomt bredte sig udover Rafaelas krop. Hun satte ild til den tørre bunke af grene så Carrie kunne se noget og så der ikke kom nogle vilde dyr ind til dem. Hun slukkede dog hurtigt for sin evne igen og kiggede hen på Carrie med sine lilla drageøjne. Hun stod lidt og stirrede ud i luften om om hun tænkte "Vi bliver her i nat. Det er begyndt og blive sent og det bliver farligt for os begge 2 hvis vi færdes rundt udenfor for og lede, men i morgen tidlig så hjælper jeg dig med og finde fin mor" hun kiggede roligt på Carrie og gik rundt om hende og lagde sig ned så hendes hoved var ved hendes ene side og hale var på den modsatte side og så hun lå bag ved hende. "Hvis du begynder, at fryse så sig til eller bare læg dig på mine forben så kan jeg varme dig igennem natten" hun kiggede venligt på Carrie og lagde sit hoved blidt på Carries skød.

Carrie så sig om, men så snart der blev lys kunne hun se hele hulen. Hun så lige over på Raf med undren. Var det Raf som havde tændt bålet? Hun så ind i hendes lilla øjne. De var faktisk en meget flot farve syntes Carrie, men sagde det ikke højt. Hun lyttede til det Raf sagde og nikkede. Hun var enig i det. "Det har du nok ret i, og tak for du vil hjælpe mig" sagde hun og gabte stille. Da Raf lagde sig rundt om hende, smilede hun forsigtigt til Raf, men nikkede til det hun sagde. Hun smilede da Raf lagde hovedet i Carries skød. Carrie lagde sig ned på jorden og betragtede stille Raf i noget tid. Hun var nysgerrig på hvordan Raf mon så ud når hun ikke var en drage. Havde hun mon de samme øjne eller skiftede de farve når hun blev menneske? Hun ville gerne se Raf som menneske. "Hvordan ser du ud når du et menneske?" spurgte hun nysgerrigt og så direkte på Raf.

Hun smilede blot stille over, at Carrie takkede hende. Selvfølgelig ville hun hjælpe den lille pige. Det havde været helt forkert ikke og hjælpe hende. Hun lagde sig beskyttende helt rundt om Carrie så ingen ville kunne komme til hende, hvis de kom ind i hulen samtidig kunne hun også holde Carrie varm igennem natten. Hun lukkede stille sine øjne, men åbnede dem dog hurtigt igen da hun hørte Carries spørgsmål "Der ligner jeg et menneske ligesom du gør, bare at min hud er sandfarvet undtaget på hænderne, fødderne, maven og halsen der er jeg lyslilla ligesom nu. Har kastanjebrunt hår og har lillae øjne som nu" svarede hun roligt på hendes stemme. Det kom dog ikke helt bag på hende, at Carrie spurgte om det da det sikkert selv ville undre hende, hvis hun ikke selv var sådan et væsen og ikke havde set et før.

Carrie så på Raf da hun lagde sig rundt om hende. Hun smilede bredt af det. Hun havde aldrig før prøvet at ha en drage liggende rundt om sig før. Hun hørte efter hvad Raf fortalte. "okay. Må jeg se?" spurgte hun. Hun ville gerne se Raf i menneskeform, men om Raf ville lade hende se vidste hun ikke. Hun lagde sig helt ind til raf og gabte søvnigt. Hun var træt, men hun ville egentlig ikke sove nu. Hun vidste dog ikke hvad hun vil. Hun så på Raf med et let træt blik og smil.


//sorry kreasvigt xD//

Hun smilede stille til Carrie da hun spurgte om hun måtte se hende i drageform og rystede let på hovedet. "Nej det må du ikke lige nu" sagde en stemme i Carries hoved. Rafaela ville ikke lade en lille pige se hende nøgen. Hun havde aldrig tøj på efter en forvandling og hun ville ikke udsætte en lille pige for det. Hun nussede sin bløde snude imod Carries kind "Når man forvandler sig fra drage til menneske har man ikke noget tøj på og derfor må du ikke se mig i menneskeform lige nu, men måske en anden dag" hendes stemme var rolig og blid og en lille smule moderlig.

Carrie så skuffet og trist på Raf, men smilede så en lille smule. "I morgen så?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville gerne se Raf i sin meneskeform. Hun viste ikke at Raf ville være nøgen når hun forvandlede sig tilbage. Den tanke havde ikke strejfet hende. Hun smilede da Raf nussede sin snude mod Carries kind, og hun hørte på det hun fik fortalt. "Okay, det... det viste jeg ikke" sagde hun undskyldende, og smilede barnligt til Raf.


//sorry har ikk haft den bedste krea på det sidste, og har haft andet i tankerne, men håber du stadig vil fortsætte? xD//

Rafaela smilede et sødt dragesmil da Carrie undskyldte for noget hun ikke vidste. Hvordan skulle hun også komme i tanke om det da hun jo kun var et lille barn? Hun slikkede Carrie på kinden med sin lidt rugede tunge "Det er helt i orden søde" hendes stemme var rolig og sød. Hun kiggede stille på hende "Du bør nok sove lidt for det bliver en lang dag i morgen da vi skal ud og finde dine forældre" hun kiggede ud imod udgangen for, at se og høre om hun kunne høre noget eller se noget, men der var helt stille udenfor hulen så hun tog det ganske roligt. Hun kiggede ned på Carrie igen og smilede.

//Det er helt i orden. Er selv lidt i den travle ende så det skal nok gå //

Da Rafaela slikkede hende på kinden med sin rug tunge, smilede Carrie bredere og grinede af hende. Hendes smil forsvandt dog da Rafaela sagde at hun skulle sove nu. Hun ville ikke sove nu, men hun var ved at være træt selvom hun prøvede at benægte det. Et gab slap ud, og hun puttede sig ind til Raf. "Okay da, så godnat" sagde hun, og lukkede øjnene stille i, og faldt i stille i søvn.

Rafaela smilede bare til hende imens hun kunne se, at Carrie slet ikke ville i seng, men at hun overgav sig til sidst. Hun lagde sig mere beskyttende rundt om Carrie og holdt øje med udgangen. Hun løftede sin ene vinge og lagde den hen over sig selv og det lille hul hvor Carrie sov så det var som et lille telt Carrie lå i så hun bedre kunne holde varmen for Rafaela kunne mærke, at dette ville blive en meget kold nat. Da hun havde fået konstateret, at der var roligt udenfor lagde hun sig selv til og sove, men hun sov let hele natten.