Okay, you got me... -Rafaela-

Sted: Udenfor slottet
Omgivelser: Bare træer
Tid: Det er meget mørkt...
Vejr: Alt for varmt

Da Anastacia havde gået rundt om slottet et par gange, anede hun ikke hvad klokken var, men hun vidste at hun var blevet rigtig træt af at gå. Reids entusiastisk flyvende, røde hale, havde hun fulgt efter, men selv han kunne ikke finde en måde at komme ind i slottet på. Anastacia gabte højt, og forbandede at hun nogensinde havde taget den her opgave på sig. Ja, hun var muligvis en lommetyv, men når personen hun skulle stjæle tingen fra boede i et slot, var der nogle problemer: Hun var tyv, ikke freaking Odysseus.
Pludselig forsvandt Reid, og Anastacia smilede et stort tandsmil, da hun så hvorhen: De var inde. Endelig inde i denne lille fæstning af et slot! Reid kom løbende ud til hende med tungen ud af munden og en vildt svingende hale. Da de begge hører skridt, læner de sig instiktivt ind mod muren og venter på at personen går forbi...

Rafaela var gået ned til slottets køkken for, at få noget, at spise. Hun havde ikke spist så meget til aftensmaden da hun ikke havde følt nogen sult overhoved. Hun havde taget sig et kyllingeben imens hun humpede ud af køkkenet, med den ene krykke i hånden da hun vidste, at det ikke ville være nemt og gå med mad hånden hvis hun gik med begge sine krykker. Hun gik ud af slottets store hoveddør og kom ud i den smukke have, hvor der var stier der førte forskellige steder. Hun kiggede rundt og så noget der mindede om en rævehale der kom ud fra et hul i slottens ydre mur. Hun smed resterne af kyllingbenet og humpede efter rævens hale og gik ud af hullet i muren. Hun kiggede rundt og kiggede på pigen og ræven der havde stillet sig op af muren "Hvad laver i her?" hun kiggede alvorligt på pigen.

Anastacia var lamslået. Hun havde forventet at fodtrinene var oppe fra muren, og havde håbet at de så ikke kunne se hende og Reid. Aldrig havde hun taget mere fejl, og hun var helt perpleks over hvor dårlige hendes ører var blevet. Og lidt pinlig berørt over at være blevet taget i at prøve at komme igennem muren.
"Uhm...," Anastacia rømmede sig, kiggede forskrækket på Reid, og prøvede på at opfinde en undskyldning, før hun sukkede og sagde: "Ja, det findes nok ikke rigtig en god undskyldning for det her, hva'?"
Hendes mave rumlede, og det var kun til hendes fordel. Hun var jo bare en fattig, sulten pige, der var ved at være så desperat at hun brød ind i slotte, som hun nu fortalte den anden.

Rafaela kunne godt se på pigen, at hun ikke havde forventet, at hun ville blive opdaget. Der var dog mere heldigt, at det var hende der havde opdaget pigen og ikke nogle af vagterne eller nogle andre fra slottet af. Hun kiggede dog fortsat alvorligt på pigen og rystede på hovedet over det pigen sagde omkring undskyldningen "Nej der er der ikke" hendes stemme var alvorlig, men der var alligevel noget over hendes stemme der gjorde at den virkede rolig og venlig. Hun kunne høre, at pigens mave rumlede. Hun kiggede lidt undersøgende på pigen og ræven "I er fattige ikke?" hun kiggede direkte på pigen.

Anastacia nikkede ivrigt - måske lidt for ivrigt - da hun faktisk var ret så sulten.
*Reid, vær sulten, din dumme hund!* tænkte hun hurtigt til Reid, der med et dump fik sat sig ned, og stak tungen ud af munden.
Anastacia kiggede nu på den anden person som om at hun holdt alle verdens skatte. Hun havde mad, og hun ville muligvis lukke hende ind. Dobbelt bonus! Så skulle hun bare væk fra hende her, men hun så ud til at være skadet, så det var da en smal sag. Nu handlede det faktisk bare om at finde hende hun skulle stjæle fra....

//Undskyld, knap så kreativ!//

Hun kiggede mistænksom på pigen og hendes ræv. Hun kunne godt se, at der var noget som ikke stemmede overens med pigens intentioner, men hun kunne ikke se hvad det var, men hun ville ikke lade sig narre endnu en gang. Hun kiggede skiftevis på ræven og pigen. En santuine det var tydeligt for det var ikke helt normalt og have så god kemi med et dyr som de 2 havde.
"Du kan ikke komme herind og få mad, men ved, at du nemt kan få det ved og tage ned til kroen og arbejde der" hendes stemme var rolig, men bestemt.

Anastacia tog en dyb indånding: Det blev måske ikke så nemt som hun havde håbet på.
"Jeg ved det..." hun tog endnu en dyb indånding, og sagde det næste ved at slippe al luften ud: "Okay, jeg leder efter en. Du kan måske hjælpe mig?"
Anastacia kiggede meget håbefuldt på denne anden pige. Hun skulle bare ind i slottet, helst inden solopgang, for ellers kom hun nok ikke til at se den næste.

Hun kiggede stadig mistænksom på pigen foran sig. Hun kunne ikke være helt gammel og hun virkede til og være en der har kunnet snoret folk rundt om sin lillefinger. Rafaela var selv sådan en pige så hun kunne nemt genkende denne piges små julelege. Hun lagde sit hoved let på skrå og kiggede på hende. Hun var sjovt nok spændt på og høre hvilken ny historie denne pige ville finde på. Hvem ledte denne pige efter og hvad var grunden til, at hun ville ind i hendes hjem? Tankerne fløj i hovedet på hende og alligevel var hun ikke sikker på om det hun tænkte var sandt "Hvem er så det du leder efter?" man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var blevet mere og mere mistænksom.

Pigens mere og mere mistænksomme udtryk morede Anastacia lidt, men sammentidig kunne hun godt forstå det. Havde hun været i pigens sted, ville hun nok være det samme.
"Jeg leder efter..." Anastacia overvejede at sige en anden en den person hun faktisk ledte efter, men hvad nytte ville pigen så være? Men hvad nu hvis det var hende? Anastacia kiggede op og ned ad hende; det kunne det umuligt være. Hende hun ledte efter måtte være ældre, og måtte lugte mere af mad. "Jeg leder efter kokken."
Anastacia smilede nu over hele ansigtet.

Rafaela havde mest af alt bare lyst til og råbe på vagterne så denne pige kunne komme væk, men det morede hende lidt at denne pige troede, at hun bare ville lade en fremmed komme ind i sit hjem. Hun lagde sit hoved let på skrå og kiggede afventende på, at få, at vide hvad denne kvinde egentlig ville inde på slottet. Nå hun ledte efter kokken. Hun tænkte sig lidt om og smilede derefter "Hvad hedder kokken du leder efter? Der er nemlig mange kokke her rundt omkring for vi er jo i den rige del så det kunne være jeg kendte kokken du leder efter" hendes stemme var rolig og mild.

Anastacia tænkte sig lidt om. Hun havde ikke fået at vide hvad kokken hed, bare at det var kokken, og derfor panikkede hun nu helt. Flere kokke? Hun var ved at være godt træt af den her opgave hun havde fået. Hun havde kun taget den fordi at den skulle have været nem: Kom ind i slottet, find kokken og gør hvad Anastacia gør bedst, stjæl.
"Aner det ikke," sagde hun til sidst, og trak opgivende på skuldrene. "Jeg havde håbet på at der kun var en...Muligvis overkokken? Hvis der er sådan noget...?"
Anastacia var på total bar bund. Hvad gjorde hun nu?

Hun grinte af pigen. Hun var ved og være godt træt af, at denne pige troede, at hun bare lige kunne komme ind i hendes hjem. Hun kiggede tænksomt ud i luften og så mere alvorlig ud i ansigtet "Hvad med, at jeg aftaler med min far om, at i kan snakke sammen. Udenfor slottets mure da vi er ved og renovere slottet indvendigt" hun lød meget alvorlig og der var ikke nogle tegn på at hun holdt pigen for nar i hendes stemme. For hun vidste godt, at slottet ikke var igang med, at blive renoveret, men det ville hun ikke sige til pigen. Hun kiggede alvorligt på pigen "Hvad hedder du egentlig?" hendes stemme var rolig og venlig.

"Evangelina," sagde Anastacia uden at blinke. Hun havde da ikke tænkt sig at sige hvad hun faktisk hed til denne fremmed, der åbenlyst ikke brød sig om hende. Hun prøvede noget andet. "Ved du hvad? Det er ligemeget så," hun vendte sig rundt og gjorde mine til at ville gå. "Så finder jeg bare ud af om hun er min mor på et andet tidspunkt...."
Anastacia håbede på at hendes nye taktik ville virke. Hun kunne da umuligt hindre en lille, hjælpeløs pige i at finde ud af hvem der er hendes mor... Eller muligvis kunne hun, denne anden virkede ret fornuftigt.

Hun kiggede lidt på pigen. Hun magtede virkelig ikke og høre på alle de historier denne pige kom med. Hun havde regnet ud for længst, at denne pige ville gøre alt for og komme ind i slottet. Hun tænkte lidt over hendes nye metode "Jeg ved hvem der kan hjælpe dig med, at finde ud af, hvem din mor er hvis det har interesse. For det med og komme ind på slottet kan du godt glemme alt om for har for længst regnet ud, at du vil ind på slottet, men dine små historier kan du godt glemme og du lavede lige en stor dummert ved, at sige hun til vores kok for hun er rent faktisk en han" man kunne godt høre på hende, at hun ikke lavede sjov overhoved. Hun havde oplevet en del i sit 201 årige liv og hun havde lært hvordan man kunne se om folk løj eller ej.

Anastacia sukkede og vendte sig om. Hun gad ikke mere. Fint, så fik hun ikke en fortjeneste, og muligvis ville hun heller ikke få mad, men hun kunne ligeså godt tage ned i byen og hugge et eller andet fra en lomme.
"Okay, fint, du vinder!" hun kastede hænderne op, og Reid rystede på hovedet. "Jeg hedder Anastacia, jeg ved udemærket godt hvem min mor er, og jeg er tyv. Jeg blev hyret til at tage noget fra kokken, men jeg kan ligesom godt mærke at jeg ikke kommer derind med dig på slæb. Glad?"
Anastacia begyndte at gå væk fra pigen. Hun rystede opgivende på hovedet.

Rafaela kiggede på roligt på pigen. Hun var glad for, at pigene endelig havde indset, at det ikke ville være nemt og komme ind på slottet. Hun lyttede roligt til det pigen sagde "Hør Anastacia. Jeg havde for længst regnet ud da jeg så din bror der" hun nikkede ned på ræven "Indenfor slottets mure i vores have. Men havde det ikke været nemmere og finde dig et job hvor du ville være mere nyttig og ikke ville være i fare for og blive hængt?" hun vidste godt, at hendes far ikke var glad for tyve og stoppede dem når de kom indenfor hans mure.

Anastacia trak igen på skuldrene, og smilede sørgmodigt. "Det er det eneste jeg er god til."Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre nu, men kiggede sig over skulderen. "Hvem er du egentlig?"
Anastacia var nu blevet nysgerrig efter at finde ud af hvem denne skadede pige egentlig var, for indtil videre havde det jo bare været hende der prøvede på at finde på undskyldninger. Ikke flere dårlige undskyldninger, lovede hun sig selv.

Hun kiggede undersøgende på pigen. Det kunne godt være, at hun var lille, men hun virkede til og kunne snurre folk om sin lillefinger. Hun kiggede dog stadig undersøgende på pigen "Hvad kan du ellers?" denne pige måtte kunne meget andet end bare og stjæle fra folk. Hun kiggede roligt på pigen "Jeg er Rafaela" hun kunne ikke se nogen grund til og fortælle efternavn eller hvilken status hun har i denne by.

"Rafaela..." det lød bekendt, men Anastacia havde ingen ide hvorfra. "Ved du hvad, Rafaela? Jeg er santuine, som du åbenlyst ved. Min bror, Reid," hun lavede en bevægelse mod Reid. "Er ræv. Det er jo oplagt!"
Anastacia rystede på hovedet. Det havde været det mest oplagte hun kunne finde på, da hun kom til Underworld. Før hun kom hertil havde hun jo bare været en helt normal pige, fra en helt normal familie. Her var hun og Reid helt alene.

Hun nikkede stille da Anastacia gentog hendes navn. Om hun så kendte til hende eller kunne genkende navnet vidste hun ikke, men de fleste vidste efterhånden hvem Rafaela var. At hun var Sakrefs datter og at det var hende Chev havde voldtaget for groft midt på gaden. Chev var hendes biologiske far, men hun vidste ikke andet om ham, at han var en voldtægtsforbryder, slog folk ihjel og hvad han hed ellers intet. Hun kiggede lidt på pigen og ræven "Hvordan har du det med, at udspionere folk?" hun kiggede nysgerrigt på pigen.

Anastacia smilede skævt. "Det er jeg vel også egenet til," sagde hun, og trak endnu en gang på skuldrene. "Skal du da bruge en der kan udspionere, eller hjælper du mig bare med et karriere skift?"
Anastacia havde haft medskyldige, men hun havde aldrig mødt en der ville have hende ud af kriminaliteten. Ja, hun vidste hun kunne risikere at blive hængt, men hun var da god. Troede hun, indtil Rafaela havde taget hende i at ville ind på slottet.

Hun nikkede stille til det med, at hun var egnet til det. Hun kiggede roligt på Anastacia og Reid "Karriere skift. Du virker til, at være meget uskyldig i udseende og har derfor nemt ved og komme ind i folks hjem og finde ud af ting for andre" hun kiggede roligt på Anastacia. "Men tror du skal lære din bror og være mere forsigtig når han prøver og finde indgange for hans hale vækker nemt opsigt" hun kiggede rundt for og se om der var nogen der holdt øje med hende.

Ved kommentaren om Reid, så han helt fåret ud.
"Han er heller ikke altid med," sagde Anastacia, der smilede lidt af Reid. "Det ville nok havde været nemmere hvis han var en hund..."
Anastacia tænkte lidt over det Rafaela sagde. Det gav jo mening, og hun havde faktisk brugt den metode til at stjæle ting. Bare aldrig til noget så.... lovligt.

Hun kiggede lidt på Reid og Ana "Det er ikke nemt og have et dyr med sig. Det er straks svære for der skal ingenting til for og vække opsigt når man har dyr med sig eller som man kan skifte form til en drage. Det vækker meget hurtigt opsigt" Hun kiggede ned på Reid "Jeg beklager, at jeg må sige det så hårdt, men det er sandheden" hun talte lige ud af sine egne erfaringer. Hun var leder af en klan der konstant udspionerede folk for og få informationer om mænd der undertrykker kvinder på det groveste og derefter straffer dem. "Men hvilke andre erfaringer har i?" hun kiggede skiftevis på dem.

Anastacia kiggede nysgerrigt på Rafaela. "Er du draconianer?" hun havde aldrig mødt en draconianer, og var straks fyr og flamme over at have mødt en, at hun næsten ikke hørte de næste. "I forhold til hvad? Om jeg kan andre ting?"
Reid var lidt utilfreds med hvad Rafaela havde sagt, men sammentidig vidste han godt at det var sandt. Han var alligevel tvillingernes samvittighed, og fortrak faktisk at blive hjemme.