I just want to die, isn't that clear enough? ~ Noah D

t: omkring sekstiden om aftenen
v: overskuet men en smule sol hist og her
o: slaver, købere, og flere slaver.
s: Slavemarkedet

Det var ikke rart, at sidde hvor hun sad. Ikke nu, ikke i denne bagende sol!
Iført en laset kjole med blodpletter på, og med bind for øjnene sad hun med et reb om halsen, ned til hænderne og videre hen til lænken der holdte hende fanget. Hvordan var hun dog havnet her?? Nåå jo…
Jagten. Hun havde jagtet den mand, som hun havde udset til at være middag, dagen forinden. Hun havde ikke spist i flere uger, og var svag. Og blod ville hjælpe så meget på det! Hun kunne snilt flå rebet af sig, hvis hun havde fået blod. Men sulten som hun var, kunne hun knap rejse sig op og stå. Og prisen for sådanne en kvinde ville ikke være høj. Hun var spild af penge for rigmænd, medmindre hun var sexlegetøj.
Hun kunne høre hvordan der blev kaldt ud, billige kvinder til salg. Billige slaver.
Slave, py føj! Det skulle være løgn. Men da hun gjorde mine til at rejse sig, blev hun slået mod kinden så hun gled ned og sidde på knæ igen. Hendes tænder kom frem, hurtigt. Hun hvæsede, med undertonen af sorg var ikke til at undgå at bemærke. Sean var der ikke til at redde hende nu.
Hun kunne ikke høre nogle bud, ingen der ville købe hende. Prisen gik længere og længere ned. Længere og længere. Længere og længere. Hun var intet værd længere…

Det var efterhånden blev en regulær tur til slave marked, ikke fordi at han nogen sinde havde haft tanker om køb en slave. Men fordi at han indkøb af stoffer forgik på markedet. Ikke nok med at man kun køb sig en slave eller to men det stor råd af stoffer havde os åbnet et antal af muligheder og derfor kom han der. Købet blev afsluttet og en større sum af hans penge var nu blev brugt til indkøbet af nye stoffer, nu manglet han blot og kommer tilbage til byen. Han gik den lokale tur forbi den store plads hvor at priser blev råbt op mens at slaverne kom op ved siden af, det var netop der at hans opmærksomhed blev taget. Der var et opråb, en vampyr blev solgt, eller det var måske ikke ordret, kvindens pris var efterhånden så lav at den var til grin af men ingen bød.

Det var udsøgt mulighed, for ham. For hans lille behov, i flere uger havde han været på det. Vampyr blod. Mulighed var næsten alt for svær og sige nej til, så han bød og hun blev solgt til ham. Han gik om til bagsiden af slave marked for hent hende. Men han havde dog aldrig forventet og se hvordan at marked kun se ud bag ved scene. Stedet gav ham et mindre gys, væsner og menneske var lænket fast til vægge mens at de vente på blive køb, alle havde dertil os bind for øjne så de ikke kun se den mand eller kvinde der som køb dem før tid. Det var en smule ubehageligt i hans verden. Han blev bedt om at vente til at en forhandler kom ned med hende, så han kun ikke gør andet end og stå og vente.

Hun vidste godt at hun ikke kunne slippe udenom denne knibe. Men hun havde ikke regnet med at nogen havde købt hende.
Hun blev slæbt på knæene hen til hendes såkaldte ejer.
Hun var selv for svag til at kunne gå. Manden der havde slæbt hende, smed hende foran Noah, og smilede bare slesk.

Dae var ikke grim, men hun var for udmattet til at gøre noget for at se godt ud for sin nye ejer.
Hun satte sig op på sine knæ, med besvær. Hun havde stadig bind for øjnene og reb der sørgede for at hun ikke kunne bruge arme eller hænder.
Hun var vred, men kunne intet gøre.