Can't let go -Noah-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

De sidste dage havde Andrea og Elena siddet alene hjemme, faktisk havde huset været uden Noa i lidt over et år. Ikke fordi Andrea havde siddet og ventet i en stol til han kom tilbage - hun var typen der ville nå at se verden lidt. Hun havde mødt en mindre postiv side af tøsen Jasmin, som hun ærlig talt ikke forstod Noah var venner med. Ellers havde hun næsten blevet taget til fange af en der ønskede at få hende tilbage til det slaveliv hun forlængest havde lagt bag sig. Andrea havde haft deprationen på toppen overalt, sammetid med en uønsket graviditet. Victoria havde navnet været på den skønhed, som her for et par dage siden blev slået ihjel. Halshugget af en fremmed vampyr. Både Elena og Andrea var ikke til at trøste, de sad og holdt om hinanden herhjemme. De var ellers begyndt at holde så meget af Victoria, og nu var hun væk. Dog gik Elena hurtigt til sig selv, som den enspænder hun var - og det gjorde at Andrea sad grædende alene tilbage i den tomme stue. Hun savnede Noah, men vidste alligevel ikke om hun helt turde tilgive ham. Han lod hende være alene, med alt det her. Ikke at hun ikke kunne klare sig selv - det havde bare taget hårdt på hende. Alt hun behøvede lige nu var et kram fra ham, det beviste at han elskede hende.

Noah trak vejret dybt. Han havde været fra Andrea af, i noget tid. Der var for meget drama omkring hende, til at han kunne klare det i længden.
Han lagde stille en hånd på håndtaget ind til huset. Han trak stadig vejret dybt. Hvordan mon hun ville reagere når han trådte ind igen? Han havde forladt hende, i så lang tid. Imens hun var gravid. Sorgen var der også. Hun var blevet gravid med en anden mand, og ikke ham. Han vidste stadig ikke helt om han kunne stole på hende, eller ej. Samtidigt savnede han Elena enormt meget. Det var deres datter. Den eneste der havde kunne få hende til at huske mindet om ham.
Han satte hånden ned, og trykkede døren ind af, langsomt trådte han ind. Med stille skridt, han var dybt nervøs.
'' Andrea? Min Prinsesse, er du her? '' Hans stemme var lys, og nervøs. Den havde ændret sig en del, siden han havde været hjemme sidst.


Andrea løftede hovedet da hun hørte noget ved døren, meget opmærksom. Hvis det nu skulle være nogle der ønskede hende eller Elena noget ondt. Dog kom et skævt smil frem da hun kunne fornemme færten - Andrea rejste sig op og gik ham imøde. "Jeg er her." Sagde hun forsigtigt, hun tørrede sine øjne. Dog kunne hun ikke rigtig lade hver med at smile over at se ham igen. Hun løb helt hen til ham og svingede armene om ham, imens hun holdt ham godt indtil sig. Andrea havde brug for ham ligenu, og kunne ikke få sig selv til at vende vreden til. "Lov mig du aldrig forlader mig igen." Sagde hun og trak sig ud af krammet, dog kun få centimeter fra hans ansigt. Hun kiggede ham dybt i øjnene. Andrea havde savnet ham så meget, det var helt ekstremt. Hendes hånd kærtegnede forsigtigt hans kind, en lille tårer trillerede ned. "Det bare mig og Elena der er her." Han måtte selv se om han kunne tolke den rigtig, i perspektiv med hendes sorg. Hun havde været så bange for at miste ham, og så havde hun mistet Victoria - den nye datter. Halshugget lige foran næsen på Andrea - uden hun kunne gøre noget. Andrea åndede ud.

//Dette emne er skrevet over skype. Jeg skriver svarene ned, for at jeg har styr på hvad der sker.//