I'd come for you -Noah-

Påklædning: Profilbilled.//


Hvorfor var hun ikke hjemme ved Noah, tjo.. en grund faktisk. Hun havde set ham sammen med denne kvindelige dæmon. Jasmin var hendes navn, og Andrea ville fortælle hende et ord ord eller to. Sjovt nok var det kvinden hun valgte at tage et par ord med, og ikke Noah. Mest fordi hans beroligende aura gjorde det svært for hende ligesom at være sur på ham, eller såret som hun i dette tilfælde mere faktisk var. Jasmin var bare en af de få der ville få set Andreas mørke side, og Andrea var skam ikke bange for at skade eller slå nogen ihjel. Hun trådte op til kroens disk, og spurgte om vejen til navnet på kvinden Jasmin. Hun fik en kort forklaring af pigens udseende, og derved gik Andrea ud foran krogen. Dog var hun så 'heldig' at få øje på hende lidt væk. Eller i hvertfald skreg hendes instinkter at hun havde fundet den rette. "Jasmin?" Spurgte hun lidt for at se om det var den rigtige person hun havde fået fingrende i. Da hun bemærkede kvinden reagerede på navnet gik hun så hurtigt hun kunne op foran hende. "Jeg synes vi to skal have os en lille snak, siden din type fyrer er dem der har kærester." Lidt hånligt kom det ud, det var tydeligt at hun var vred. Andreas vrede var sommetider ret overreagerende men det var varulves, deres elskede var deres højeste privitet, og derfor gik hun også til Jasmin i stedet for Noah. Fordi hun ville have at hun skulle lade ham være, om så hun skulle lade byen dryppe med blod af dem hun holdt af. Lidt morderisk var man nogle gange.

Jasmin så imod kvinden, der stod foran hende. Sigende stod hun nærmest truende og sagde, at de skulle have sig en snak, fordi Jasmin åbenbart var tiltrukket af de fyre, der allerede havde en kæreste. Jasmin kunne inderst inde ikke andet end at grine, men på hendes ydre, var hun mere nervøs. Hun var ikke typen der forsøge at træde på andre folk, uden der skulle være en kæmpe grund, der involveret Fay. Jasmin sank en klump, og så ned i bordet. Lavt snakkede hun, med en smule stammen i sproget; '' J.. Jeg ha..r ik..k..e vææ..r..ret sammen med nogle. '' Jasmin proseret en hel del, desuden, hvem skulle hun havde været sammen med der havde kæreste allerede? Alexander? Ham vidste hun, at han ingen havde. Ellers skulle det være Stella. Men, var Stella sammen med andre piger? Jasmin så ud af vinduet, imens en meget lille tåre løb ned af hendes kind. Tænk at nogle kunne beskylde hende for sådan nogle ting. Jasmin kunne aldrig finde på sådan noget. En herre bag dem, begyndte at kigge på dem, og havde blikket fast på Andrea. Roligt slikkede han sig om munden, og skubbede stolen tilbage. Han begyndte at bevæge sig over imod Andrea. Hans blik forsvandt fra hende, lige så snart hun kiggede.

Andrea var pissed, og måske ikke lige den bedste person at møde på sådan en dag. Alle hendes følelser der gjorde hende i dette humør var grunden til dette. Så snart hun sagde at hun ikke havde været sammen med nogle ,så ville Andrea normalt have troet på hende fordi hun virekde til at tale sandheden, dog var det ikke nok i dag. Andrea ville ikke virke naiv, og hun havde det med at være ret impulsiv. Andrea ignorerede manden bagved dem, fordi hun vidste at så snart han kom i kontakt med hendes blod ville det være værest for ham selv. Hvis det altså var det som han var ude på. Dog kastede han blot noget lilla støv over dem, Andrea bed mærke i at hendes blik blev sløret og der gik endelig ikke ret langtid før at hun faldt om på gulvet. Hendes øjne lukkede i og så virkede det hele så mørkt og dystert. Inde i hendes tanker prøvede hun at skrige efter Noah. I hendes tanker..

Smerten i hendes muskler var stor bredte sig ud i hendes ene arm og spillede på hver en nerve. Andrea slog øjnene op, hendes hoved dunkede voldsomt, og gjorde hun skar tænder af smerten. Hun kiggede kort ned over sig selv, det eneste hun var klædt i var hendes undertøj hendes blod var ikke til syne.. desværre. Andrea kiggede rundt og gik øje på Jasmin som var i ført intet andet end det samme som Andrea selv var. Andrea prøvede at rive sig fri, men hun var spændt fast med sølv på arme og ben der holdt hende godt fast. "Hvad vil du med dig din sindssyge stodder!?" Råbte Andrea og kiggede med et flakkende blik rundt. Først da en dart pil fløj igennem luften og ramte hendes kraveben, snerrede hun af smerte. Så gik han tættere hen til hende, og lod sin hånd glide let henover hendes bryster imens hans anden hånd fint passerede hendes bikinilinje. Andrea knurrede af ham, og virkede som en utæmmelig ulv fordi hun prøvede ivrrigt at komme fra disse lænker så hun kunne dræbe manden med det samme! Uden at tøve!

Jasmin vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere overfor Andrea. Hun var sur, og svær at finde ud af. Jasmin havde jo intet gjort, så hvorfor skulle hun stå og være sur på hende? Jasmin kunne have forstået det, hvis hun rent faktisk havde været sammen med Noah, men Noah var blot en ven. Alexander tilhørte Jasmins hjerte, sammen med Stella. Jasmin var ved at sige noget, da det lilla støv blev kastet over dem. Hendes øjne begyndte at drille en del, og nu vidste hun at der ville ske noget. Jasmin tog hurtigt fat i Andreas hånd og knurrede den inden, hun faldt helt hen.

Langsomt åbnede Jasmin øjne, imens smerterne bredte sig i hendes krop. Hun vred sig en del i smerterne, der kørte igennem hendes krop. En ulidelig smerte, der ikke ville stoppe. Som om, at hun havde drukket i flere måneder uden at stoppe. Ellers smerten ved at hendes elskede havde forladt hende. Jasmin rykkede en anelse i armene, men opdagede at de var boldret fast til noget. Men hvad, kunne hun ikke helt se. Det var kun skygger for hende, af en enkel person der stod op og en anden person der så ud til at være rimelig vred. '' A..andrea? H..v..ad sker der? ''
Jasmin klynkede en anelse fra hende. Inderst inde, ville hun ønske dette aldrig havde været sket. Måske var det Andrea, der havde gang i noget? Men da den samme stemme, fra den samme kvinde, der havde skældt hende ud, dukkede op igen. Nægtede hun at tro det kunne være Andrea. Der måtte være en anden bag det her. Jasmin åbnede svagt øjne, imens hendes syn blev bedre og bedre.
Jasmin kunne høre snerren af smerte, igennem luften fra Andrea. Og en anelse lugt fra blod af. Jasmin forsøgte stadig at få hende syn igen, da hun ville vide hvad der forgik. Manden så en smule hen på Jasmin, og grinede en anelse bare, derefter vendte han blikket tilbage til Andrea. '' Hvem.. Griner? '' Jasmin ville så gerne vide, hvad der forgik.

Andrea snerrede af mandens berøringer imod hendes hud, og snerrede voldsomt af ham. Hendes øjne blev gyldne, fordi hendes indre ulv blev vred, dog gjorde det ikke at hun kunne komme fri. Mandens grin gjorde det blot værre for hendes vrede, dog tog han en klud og tørrede blodet af hendes hud. Uden at berører det, Pokkers også. Andrea kiggede ham i øjnene, for at holde styr på hvor han er. "Denne mand er ude på at gøre os fortræd.." Et slag på kinden af vrede gjorde at stolen væltede på siden og ligeså gjorde Andrea. Hun stønnede kort ud af smerte inden hun åbnede øjnene igen. Hurtigt spyttede hun blod ud af munden og kiggede op. Stolen blev ikke løftet op at stå men manden satte sig på hug. "Jeg gider virkelig ikke hører på jeres irriterende stemmer, kort sagt. Hold jeres kæft, ellers så ender det værest for jeres kære, for ærlig talt i er dødsdømt alligevel." Sagde han og greb rundt om Andreas ansigt. Han lod sine klamme hænder berører Andreas bryst, og Andrea hadede følelsen. Dog var hun ikke bange, så hun skreg. Skreg om hjælp. Dog greb han fast i hendes hår og derved fik stolen op at stå igen. Andrea skreg denne gang af smerte.. Og spyttede derefter efter manden. Som relaterede til endnu et klask på hendes kind, dog var Andrea ikke typen som stoppede med at kæmpe. Og af hendes gode hjerte gjorde det også at han ikke gjorde Jasmin så meget,, ikke før han tog en af hans dart pile og sigtede efter Jasmins overkrop med den. Andrea vippede på stolen kort efter så hun faldt forover med stolen og væltede manden kort. Dog slog hun sit hoved ret meget. Et par host kom fra hende og, og hendes blik virkede sløret.. Af udmattelse..

Jasmin kunne høre Andreas vrede, snerren og alt andet. Det gjorde ondt på Jasmin, at kunne se anden person have det forfærdeligt, uden at kunne gøre noget. Det ville være første gang, hun ville slå en person ihjel. Aldrig havde hun dræbt en person for føde. Hun lavede normalt en forhandling, ellers var det Fay der hentede det for hende. Jasmin kunne aldrig finde på sådan noget, men alt den had der blev byggede op så hurtigt til denne herre, de engang kendte, blev større og større. Jasmin ville bare, suge sjælen ud af ham. Og nyde det. Men det var svært, for hun lå bundet til en seng.
Da manden pludselige sagde, at de skulle holde deres kæft lukkede, kunne hun ikke andet end at klappe munden i. Hun havde ikke haft andet i tankerne, at gøre hvad pokker der blev sagt. Hvad ville der ikke ske, hvis de ikke gjorde det? Måske ville de dø ? Jasmin sank en gang, og så på manden, som hev i Andrea konstant. Smerterne blev større, for både Jasmin og Andrea. '' Andrea! '' Jasmin skreg op, da hun væltede ned over herren, og slog hendes hoved. Selvom hun egentlig var meget tilfreds over, at hun havde gjort det, var hun stadig ked af det over det. Hun ønskede ikke at der skulle ske nogle noget som helst. '' Er du okay? ''

Noah vuggede Elena blidt i hans arme, imens han så på Rodney, der gik rundt i huset for at ordne de forskellige ting han var sat til. Rodney var flink, selvom han var Andreas slave. Han havde altid været høfligt lige meget, om de havde talt ned til ham eller noget. Det var som om, at han var en gave fra gud af. Noah sank en klump, da Elena begyndt at hyle en smule. Langsomt smilede han til hende, imens han begyndte at nynne for hende. Måske ville hun falde i søvn af det? Hvem vidste det. Og dog. Følelsen af utrykhed strømmede igennem Noah og Elena. Det var som, at en person de begge elskede, var ved at blive misbrugt, blev skadet. Den følelse, strømmede igennem dem begge. Noah så imod Roney, og langsomt åbnede han munden; '' Rodney? Kan du ikke lige tage Elena. Der er noget jeg skal ordne. '' Rodney smilede, og nikkede som et ja. Han tog imod Elena som blev rakt ud imod ham. Langsomt forsvandt Noah fra huset, og stod ikke ret lang tid efter foran kroen, hvor at Jasmin og Andrea var gået ind. Noah gik op imod baren, og spurgte pænt, om Andrea var her. Herren nikkede, og pegede imod loftet. Han begyndte at sige, at 2 piger, var gået med en herre op, og det lød som om de havde noget i gang. Noget frækt. En enkelt tåre kørt over Noahs kind. Kunne Andrea virkelig være ham utro? Efter alt det han havde gjort for hende? Noah gik rasende, og ked af det imod 'loftet' og smækkede døren op, herren havde sagt de var inden i. Han blik lande med det samme på Jasmin, hendes krop var smuk, men Andrea ville altid være den han ville elske. Blikket af Jasmin halv nøgen, fik ham til at reagere.. I bukserne. Det med at hun var bundet fast, var en smule tiltrækkende, og var det ikke fordi han allerede havde Andrea, som han elskede over alt på jorden, var Jasmin hans. ( XD ) .. Noah så væk, og kiggede staks ned på Andrea som lå, oven på en anden herre. Tårene begyndte at vælte en smule ud af ham, imens han bare af raseri, råbte ud for sig; '' HVAD LAVER DU MED EN ANDEN EN? Kunne du ikke bare sige du ikke ville mere? Det var det eneste du skulle sige, og så kunne vi gå fra hinanden? '' Noah havde endnu ikke fået blikket af hende, der var bundet fast. Hans blik var kun plantet på, at de lå på hinanden.

Det gik op for Andrea efter hun var kommet til sig selv at hun havde knækket lænkerne.. Dog Noahs stemme rasede igennem hendes ører.. og han troede at hele det her var fordi hun var utro med ham? Hun rejste sig op og så over imod ham. Hun så udmattet ud, og hævede et bryn af ham. "Og her gik jeg og håbede på du kom som prinsen på den hvide hest. Og ikke tro jeg har set med en som faktisk vil dræbe mig." Hun var måske lidt vred i sin stemme, og det var klart. Der var ingen som blev glad over at blive dømt for utroskab. Manden fangede et sekund af Andreas uopmærksomhed og tog en af lænkerne som han begyndte at kvæle hende med, han trak hende ned på jorden.. Andrea gispede efter vejret, grebet om hendes hals blokerede hendes luftveje.. Og gjorde hun automatisk rakte ud efter Noah, heldigt for hende var den af lænkerne lidt slidt og spids, så den skar hendes hud op.. og da han kontaktede hendes blod kunne hun fornemme det.. "S..stop!" Prøvede hun at få sig selv til at sige, og endelig slap han grebet og hun faldt næsten helt forover.. Hun havde kæmpet meget den sidste time, men det var hvad hun gjorde. Hun forsvarede sig selv med alt hun havde. Andrea støttede på jorden med sin ene hånd. "Næste.. gang du tvivler på mig, så skal du ikke komme her, rygterne siger du har været sammen med Jasmin.." Mere nåede hun ikke at sige før hun hostede blod op. Dog fik hun sig selv op at stå, selvom hun var ret så svækket. Hendes øjne var tydeligt i smerte, både phyktisk og fysisk. Dog lod hun sig falde tilbage i muren, for at vente på hvad der skulle ske.. hvad ville han sige?

Jasmin lå helt stille, og havde lukket alt ude. Hun ville ikke opleve det her. Hun ville ikke kunne huske det. Hvis han gjorde noget ved hende, ville hun selvfølgelige reagere på det, men hun ville lukke alt ude. Hendes tanker var et helt andet sted henne.

( Jeg svare primært kun igennem Noah )

Noah trak vejret dybt, og havde egentlig mest lyst til at råbe af Andrea. Mest fordi hun stod her, og mente selv hun intet havde med ham at gøre. Hun lå halv nøgen, eller stod. Og han var selv halv nøgen? Selvfølgelig havde de intet lavede. De havde da bare drukket en drink sammen, halv nøgen. '' Du er halv nøgen. Kan du ikke selv se det? '' Hans stemme var en del såret over hende, og hele hendes måde at virke på. Måske var han prinsen på den hvide hest, men ikke denne gang.
I det den anden herre tog fat i Andrea, og forsøgte at kvæle hende. Sank Noah en dyb klump og gik hen imod ham. Men i det det han var nået der over, havde Andrea allerede fået ham forover. Noah satte en fod ned på hans hals, så han kun lige kunne trække vejret, og snakke. Langsomt og rasende så Noah hen imod Andrea. '' JASMIN? Jasmin og jeg er bare venner!? Hvem har dog bildt dig det ind? Har jeg ikke friet til dig? Hvorfor en i helvede, skulle jeg så være sammen med et andet kvinde mennesker? Jasmin er som en søster. Intet andet! '' Noah skreg det helt ud af ham selv. Han var vred, og sårede over alle Andreas ord. Han havde nærmest lukkede Jasmin ude, der lå bag ved dem, og nærmest klynkede. Noah trådte hårdere ned på herren, med gav ham i stedet i et spark i hovedet. Og da det skete, besvimede herren. Noah bukkede sig ned, og løftede herren op på hans skuldre, imens han så på Andrea, med hans sårede og vrede øjne.
Langsomt rakte han en hånd ned til hende, tøvende. Han ville hjælpe hans elskede, lige meget hvor meget han egentlig var vred på hende lige nu. Hun måtte ikke forsvinde fra ham engang til. Han tog hurtigt fat i hendes hånd, og hev hende op, imens et kys plantede sig på hendes læber, som et tegn på han elskede hende. Noah rettede hurtigt blikket hen på Jasmin, som stadig lå i sengen. '' Hvad med at binde Jasmin op? .. '' Noah vendte sig om, og begyndte at gå ned af gangen.

Hun kiggede på ham da han fortalte hans og Jasmins forhold, hun orkede ikke at diskutere med ham. Dog tillod hun ikke rigtig folk at råbe af hende uden at hæve sin stemme over deres, fordi hendes vrede var ret så kompliceret. "Hvor skulle jeg vide det fra!?" Råbte hun igen, med sine lungers fulde gab.. "Jeg reagerede kun som jeg gjorde fordi jeg elsker dig, selvfølgelig når jeg så noget min hjerne bildte mig ind blev jeg såret. Hvad havde du regnet med, jeg ville jo kun være ligeglad hvis jeg ikke elskede dig." Kysset imod hendes læber der beviste hans kærlighed for hende var nok, og hendes sidste sætninger havde været sagt ganske rolig. Så vendte hun sig om imod Jasmin, og humpede derefter for at rive lænkerne af hende.. Så vendte hun om og gik med Noah. Andrea var ikke typen som var flov over sin krop eller noget ,faktisk så kunne hun godt lide den.. i forhold til mange kvinder som ikke kunne lide sig selv. Da de kom ned i kroens stue vendte flok blikket imod hende, mest mændene fordi hun intet tøj næsten bar. Dog var der en af de mænd der sad der, som bagved hende næsten skulle til at klaske hende i røven, dog var hendes reflekser hurtige og derved greb hun om hans arm imens hun vred den rundt. "Godt forsøg, men prøv igen og jeg slår dig ihjel." Andrea var badass typen, og var endelig ikke sikker på om Noah kunne lide at hun kunne forsvare sig selv. Eller om han faktisk bedre ville kunne lide en der havde brug for al hans beskyttelse.. Dog ville Andrea ikke ændre på hvad hendes liv havde lært hende, at tage hånd om sig selv var blot en del af hende.. Uden den ville hun ikke være den samme jo. "Lad os tage hjem," Hun så ikke flov ud overhovedet og var det heller ikke, som sagt så havde hun intet imod sin egen krop og derved var hun ligeglad med hvad andre sagde om den. Dog fordi hun var Noahs ønskede hun lidt i det mindste en jakke eller noget..

Noah så blidt på hende, og blev en smule bekymret. Langsomt begyndte han at gå ned imod kroen, inden de nåede helt ned, satte han pænt herren ned. Han tog hurtigt sin frakke af, og lagde den om Andrea. Hun skulle ikke ses som en tøjte af andre personer. Hurtigt løftede han, herren op igen og begyndte at gå videre.
Han rakte hånden over imod Andrea, og tog blidt fast i hendes hånd. Han kunne mærke hun tog fat i en anden persons hånd. Han sank en klump, for ikke at flippe endnu engang, og hev i Andreas hånd. Langsomt var de væk fra kroen, med herren over skuldrene på Noah og Andrea med hans jakke på.

Der gik en stykke tid før det var hjemme. Noah åbnede hurtigt døren, og kunne stadig høre Elena skrige op, imens Rodney desperat forsøgte hende at tage den roligt. Noah smilede skævt til ham, og gik videre ind i stuen, hvor han smed herren ned fra sin skuldre af. Hurtigt slog han ham, et par gange på kinden, og ventede på han ville vågne igen. Noah så efter Andrea, for at sikre sig hun var helt okay. Rodney kiggede en anelse på Andrea, men så istedet på Elena kort tid efter.

Jakken blev lagt over hendes skuldre, og hun smilede kort til Noah over det. Hun var stadigvæk frygtelig udmattet, bare en prikkede til hende ville hun falde.. Havde hun det som om, dog var hun hårdere end det. Lidt endnu i hvertfald. Andrea fulgte med Noah og ind i huset, smilede svagt til Rodney og Elena. Dog gik hun direkte forbi dem og op til hendes og Noahs værelse. Hun fjernede blodet fra hendes nakke så ingen ville blive påvirket af hendes blod. Blå mærker på hendes arme og ben gjorde det tydeligere at hun havde kæmpet. De skulle nok gå i sig selv på et par dage, hun healede hurtigere end et menneske. Ellers skulle hun bare have et par slurker engleblod. Lært af Angela. Andrea trak en kjole overhovedet, dog trikkede lynlåsen lidt ved ryggen og hun måtte vende tilbage til stuen, og fjernede håret i nakken. "Noah, er du sød at lyne den op." Hun spurgte med en sød klang i stemmen og kiggede imod Elena imens. Betragtede hendes datter. "Men det ville gøre dig glad at jeg stoppede manden i at sårer Jasmin ydligere." Siden Jasmin betød noget for ham, burde det vel gøre ham lidt glad. Andrea tog sig kort til hovedet hvor manden havde haft fast i hendes hår og skar kort ansigt. "Manden er påvirket af mit blod, det vil sige han er under min magt til blodet er ude af hans system igen." Ville hun informere om, så Noah vidste det. Så var der ingen grund til at være bange for ham lige nu. Og det var også det sidste hun var.

Noah trak vejret dybt og irriteret over Andrea. Dog var han stadig glad for de endnu ikke var gået fra hinanden og heller ej havde tænkt det. Langsomt rakte han over imod Andreas lynlås. Langsomt lynede han den op imens han kærtegnede hendes ryg. Roligt kyssede han hendes skuldre langsomt op imod hendes hals, indtil lynlåsen var lynet helt op.
Rodney vuggede roligt Elena i hans arme, med en nynne som han havde hørt Noah gøre tidligere. Hurtigt forsvandt han ind på hendes værelse, og en lav nynnen var der stadig.
'' Det gør mig glad, at du beskytter andre mennesker. Lige meget hvad. Du gør mig stolt, min dronning. '' Noah smilede over hele ansigtet, han kunne ikke lade være med at smile.

Noah trak vejret dybt, og sukkede en del. Hvordan kunne manden have hendes blod i hans system? '' Hvordan kan det være han har dit blod, i hans system? '' Noah kunne nærmest råbe det ud i vrede. Et eller andet havde de lavet sammen, siden dette kunne ske.
Noah vendte sig om imod herren, der lå på sofaen, de havde intet navn fået personen endnu.
Herren der lå i sofaen, begyndte at rykke på sig. Noah satte sig på hug, og så manden i øjne, med et skarpt blik.. '' Hvad har du lavet, med de 2 yndige damer? ''
Herren kiggede en anelse forvirrede på Noah og rystede på hovedet. '' Hvilket damer? Og hvad laver jeg overhovedet her? Hvorfor har jeg så ondt? ''
Noah vendte sig om imod Andrea, og svingede armene om og imod hende. Dog stoppede han inden han ramte hende, og kiggede rasende på hende. '' HVAD HAVDE DU FORSTILLET DIG? At han vil sige alt nu? Hvad har i lavet? ''

Manden vågnede og endnu engang blev Noah vred på hende, hun prøvede at dæmpe sin vrede.. Men som varulv var det ikke altid det der var det letteste. "Som jeg sagde!" Sagde hun med hævet stemme. "Så overlad det til mig." Hun gik hen imod manden med truende bevægelser, så satte hun sig på hug foran ham. Da han skulle til at hæve sin næve efter hende så Andrea ham blot i øjnene uden det mindste frygt. "Du rør mig ikke, du rører ingen her. Du fortæller den flotte mand der hvad dine planer var." Hendes stemme lod køllig og det var den også, med en alvorlig klang i sig. Manden rejste sig op da Andera gjorde det, så vendte han blikket imod Noah. Det var tydeligt at manden ikke længere bestemte over sine handlinger. "Mine planer var at finde de smukkeste piger på kroen, hælde noget støv over dem så de besvimede. Tage dem, spænde dem fast i et rum. Torturer og voldtage dem.. og når de ikke kunne klarer mere, så dræbe dem langsomt og pine fuldt. Og jeg ville have taget din kønne lille veninde der først." Andrea fik et hadfuldt blik i sine øjne da hun hørte mandens planer. I en reaktion hævede hun en knyttet næve lige på tændingen af manden, så han væltede til siden. Manden grinede. "Så kunne jeg have Jasmins krop bagefter, dobbelt så smuk. Jeg forstår udemærket hvis nogle vælger at forlade dig i forhold til hende og mange andre. Men bare rolig sweetheart, du skam også køn. Bare ikke ligeså.. køn." Andrea stod tilbage, og kiggede tomt ud i luften. Normalt gjorde det hende ikke noget folk sagde sådan til hende, men hun havde set Noahs ansigt da han så Jasmin halvnøgen på sengen.. Og helt ærlig hvem ville ikke være besat af den dæmontøs? Andrea rystede på hovedet og vendte sig bare rundt.. så gik hun.. ind i soveværelset og lukkede døren. Håbede på at Noah bare ville slå ham manden ihjel..

Noah så bare på alle Andreas handlinger imod herren. Den måde hun fik ham til at fortælle sandheden til Noah. Det gjorde ham vred. Men det var imod hele hans natur at dræbe. Noah havde aldrig dræbt en eneste person. Det her ville være første gang han skulle dræbe en person, Men det ville han ikke.. Selvom manden havde gjort tingene, ville han ikke dræbe ham.
I det at han sagde at Jasmin var meget mere smuk end hende. Sank han en klump. Jasmin var smuk. Men Andrea ville altid være hans type. Den han kunne han ikke løbe uden om. Det var også derfor hun var hans elsker. Havde han følt noget for Jasmin, havde de været sammen. Men sådan var det ikke. Herren rejste sig op, og så på Noah nærmest bedende.
'' Gå din vej. '' Noah stemme var vred, og såret. Langsomt gik han ind i soveværelset. Herren løb hurtigt ud, og forsvandt.
'' Andrea? Jeg elsker dig. Ikke Jasmin. Ville jeg være sammen med hende, var jeg sammen med hende. Men jeg er sammen med dig. Du er min dronning. Min elskerinde. '' Noah lagde hans arme omkring hende, og kyssede roligt hendes ryg. Han elskede hende, og ingen andre. Det var hende han ville tilbringe hele hans liv sammen med.

Hun var så frustreret og forvirret over hvorfor hun ikke bare havde revet hovedet af manden bogstaveligtalt. Hun ville gøre det, og han havde stadigvæk hendes blod i hans system.. Hun klemte et par tårer ud, og havde at føle sig tøse såret hvorfor reagerede hun sådan.. det lignede hende ikke.. Det var frygten.. angsten for at han skulle miste ham.. Den hang over hende. "Du går hen til nærmeste kro, tager den største kniv og spidder dig selv i hjertet." Hviskede hun men vidste at manden ville gøre det.. Så hørte hun døren åbne, og mærkede hans arme omkring hende. Hun kunne genkende hans duft.. Hans kys på hendes ryg var rart. "Det ved jeg, og det ligner mig ikke at blive pigesur oversådan noget. Men han prøvede også på at slå mig ihjel, og jeg får min hævn. Så let er det, jeg kunne gøre det herfra." Hun vidste udemærket at Noah ikke dræbte folk. Dog havde hun selv intet imod det, for hun gik meget op i overlevelse. Det var en forskel på engle og varulve, dog havde de fundet sammen alligevel. "Du ved jeg elsker dig, højre end nogen anden. Jeg vil gøre alt for at holde dig og Elena udenfor nogenfarer, det ved du." Sagde hun og lænede sit hoved tilbage så det lagde på hans skulder. "Men aldrig bliv så vred at du næsten når at slå mig, ellers ender du med at tænde min ulv af. Selvom din lækkerheds fakta kun stiger når du vred." Andrea lukkede øjnene blidt i for at slappe af..

Noah trak vejret dybt. For ikke at blive alt for irriteret over hende. Hun var blevet tøssesur, men hun blev tøsse sur over ret mange ting. Hvilket var begyndt at irritere Noah. Men han elskede hende. Han vidste at det var hende, han ville være sammen med for altid.
'' Hævn gør intet. Det gør tingene værre elskede. Hvis jeg skulle hævne mig, på hver eneste person der har ødelagt mit liv, skulle jeg nærmest dræbe alle. Kan du se pointen? Folk lære af deres lektier. '' Noah smilede en anelse, og kyssede hende på panden.
Roligt lod han, hans hænder køre op omkring hendes arme med rolige bevægelser. Han vidste godt at hun elskede ham, og ville beskytte ham og Elena. Men nogle gange, viste hun det bare ikke helt. Ikke nok til Noah troede på det.
'' Det samme vil jeg. '' Hans tone var en smule hård. Han var stadig vred og skuffede over alle hendes handlinger på det her. Men han kunne ikke være sur på hende i alt for lang tid. Så ville han blive sur på sig selv.
Noah smilede en anelse falsk overfor hende. Men hans aura sagde noget helt andet. Det virkede sandt for hende. Men det var langt fra sandt.
'' Hør. Dine handlinger tænder min vrede. Du må leve med, at det er sådan jeg reagere. Som jeg lever med dit hver dag og stadig elsker det. Jeg vil aldrig slå dig. Og det ved du også selv. '' Noah vendte hende om og så hende i øjne. Kyssede hende blidt, og fjernede sig derefter fra hende.
'' RODNEY! '' Noah kaldte en anelse højt op på ham. Rodney stod hurtigt inden for dør kammen og smilede imod Noah. '' Ja? ''
'' Hent Elena til Andrea. Tak. '' Noah smilede venligt tilbage til ham. Langsomt bevægede Noah sig ud af rummet. Rodney kom hurtigt ind med Elena til Andrea.
'' Jeg skal ordne noget.. Jeg kommer tilbage. '' Noahs stemme var skuffet. Han ville sørger for denne herre i dræbte sig selv.

Andrea var kun vred over en ting lige nu, at Noah ikke reagerede voldsommere på manden. Det satte hendes tvivl, hvis hun havde fortalt det til Angela havde Angela rykket hovedet af manden inden han nåede at tage sit næste åndedrag, men det var fordi hende og Angela var mørkevæsner. Modsat Noah.
"Så du siger at i stedet for at jeg skal lade ham dø, skal jeg lade ham gå rundt. I live. Vente på at han en eller anden dag vil have hævn på mig og derved dræbe mig? Jeg forstår ikke hvorfor du bliver vred på mig? Jeg har ikke gjort andet end at forsvare mig selv, og det vil jeg altid gøre. Noah.. jeg ved du er en engel, men du må også forstå at min natur er at forsvare mig selv og slå ihjel. Hvis jeg ændre på det, ændre jeg på mig. Og det ved vi begge to jeg aldrig ville gøre." Svarede hun, Andrea vidste udemærket godt at hun ikke altid var så god til at vise sine følelser totalt romantisk hver eneste dag. Men hvis hun ikke ville ham noget.. så havde hun ikke sagt hun elskede ham, for hun ville hellere sige sandheden end at lyve. "Det bliver svært, og det ved vi allerede i forvejen." Tøvede hun lidt dog gengældte hun lidenskabeligt kysset inden han trak sig væk fra hende.Andrea fik et lille chok da han galede efter Rodney.. og bad ham om at hente Elena. Var det hans måde at sige hun skulle køle ned på, eller at hun ikke skulle gå efter ham. En ting Andrea hadede så var det at folk bestemte over hende, dog satte hun sig på den bløde dobbeltseng og lyttede til Noahs skuffede stemme der fik hende til at kigge op på ham. Et lidt tomt blik var i hendes øjne, fordi hun endelig ikke ønskede at være uvenner med ham.