It is me - Noah

S: Parken i Sunfury
T: Middag
O: Børn der leger i parken, folk går rundt.
V: Nok en af de sidste solrige dage.
P: klik
@Noah

---

Det var ved at være længe siden hun havde været i byen. Endelig havde hun fået taget sig sammen. For længe siden var hun gået, havde sagt til både Nicolas og Noah - at hun havde brug for tid alene til at finde sig selv. Så var hun taget afsted. Hun anede ikke, at Andrea var blevet gift eller havde en søn. Eller at Andrea netop var blevet skilt fra Kai. Der var så mange ting hun var gået glip af. Det gik hende på dybt inde, men om hun havde tænkt sig at sige det. Næh nej. Angela var ikke god til følelser, måske kunne hun lige ved sine brødre og enkle venner være åben og godhjertet - men det betød ikke hun var ærlig omkring sine følelser. Pludselig stoppede hun op midt i parken. Henne ved bænken sad en velkendt person. Noah. Hendes storebror. Eller den ene af dem. Let sank hun en klump. Mest af alt fordi, at hun jo var et menneske nu. Ikke en modbydelig vampyr og ligeså svær at slå ihjel. Nu var hun skrøbelig. Naturligvis var hun før hen van til at være halv vampyr og halv vampyr - men det var anderledes nu. Specielt efter hun døde. Kort overvejede hun om hun skulle gå forbi, han ville ikke kunne genkende hende alligevel. Så det gjorde hun. Let begyndte hun at gå, men nåede ikke at gå forbi ham før hun havde sat sig ved siden af ham.
"So. You look miserable you know." Sagde hun blot imens hun kiggede ud i luften. Nok var hun ikke i sin egen krop. Men kropssprog, måden at agere på - sidde på og sige ordene på. Der var malet Angela udover det hele. Let vendte hun blikket over imod ham og kiggede ham i øjnene. Menneske klædte hende måske bedre end forventet, men hun var langtfra i sit rette miljø. "I'm gone for a few years please tell me something good has happened?" Måden hun talte på var ikke nedladende, som det ville være for fremmede. Hun havde en undertone, som kun få forstod.

Noah stod foran lærerværelset til Fønix skolen. Han havde været ansat i et godt stykke tid nu. Han var lærer i historie. Underligt nok havde han været god til at skjule sine vinger fra hans elever. De havde i hvert til fald ikke lagt mærke til specielt meget.
Hans chef stod foran ham. De skulle aftale et par ting hvad det angik i morgen. Der var bal i morgen. En ting der blev holdt ind imellem. Hyggeligt nok. Noah havde endnu ikke været med til det, imens han var blevet ansat. Han smilede til chefen foran sig, og lyttede blot til hvad han sagde.
Han snakkede om at der skulle findes elever der ville arrangere det, der skulle være forældre der ville være opsynsmænd og meget mere.
Noah forlod hurtigt lærerværelset efter det var færdigt. Han havde planer om at gå en lille tur i dag.

Da han stod i parken kiggede han lidt rundt. Måske var der nogle han kendte? Måske nogle nye mennesker der ville hilse på ham. Han kunne tydeligt mærke Caroline. Hun virkede til at hygge sig hidtil, følelsen var i hvert til fald god. Han plantede sig ned på en bænk længere henne. Han var blevet en anelse træt af at stå op, da en person pludseligt satte sig ved siden af ham. Han var egentlig ret ligeglad, men hun begyndte at tale til ham? Han kunne tydeligt høre attituden og den velkendte måde at snakke på. Angela.
Han havde ikke set hende siden hun havde sagt hun havde brug for tid til at tænke i. Han havde savnet hende, så meget.
’’ I look just like you sister. ’’ Han smilede for sig selv. Hvis hun så på ham, ville hun tydeligt kunne se smilet.
Hun bad ham fortælle alt der var sket. Der var sket så mange ting. Alt for meget til at kunne fortælle nu.
’’ Well.. Andrea is not together with Kai anymore.. Uhm… Jazmin has moved in to my house. Elena is getting bigger than before.
Something speciel you would like to know? ‘’ Han rettede blikket hen på hende. ’’ And why are you a silly human now? ’’ Normalt dømte han ikke folk for deres race eller personlighed, men et menneske. Angela havde valgt noget hun udmærket godt selv vidste ikke passede til hende.

Det var altid rart at blive opdateret. Angela tog aldrig ting personligt. Andrea og Kai var ikke sammen. Hvem var Kai overhovedet, ej den måtte hun tage med Andrea. Angela nikkede let til alt der var sket med familien. Siden Angelas egne børn ikke ligefrem var i live. Elena var det tætteste hun kom på ydeligere familie udover sine brødre.
"Nothing special. It is just nice knowing something before I see Nic." Mumlede hun let for sig selv og kørte en hånd igennem håret.
"I didn't really have a choise. I died. My soul jumped into another womans body. I'm just happy to be alive." Svarede hun kortfattet. Angela kunne stadigvæk huske, hvordan hun døde. "It wasn't like I could just pick whoever I liked." Tilføjede hun og sukkede kort. Det var hvad undrede ham, at hun var et menneske nu. Ikke at hun ikke længere lignede sig selv. De vidste ikke hun døde og kom tilbage. De havde ikke oplevet den smerte. Måske havde de savnet hende, men ingen havde fundet hendes lig. Ingen havde begravet hende - ikke at der var grund til det, for hun var her jo stadigvæk. Men hvis hun ikke havde været det. Så havde ingen opdaget det alligevel. De havde fortravlt.

Angela vidste godt, at det ikke var i ond mening - og det var ikke deres skyld. Derfor pointerede hun det ikke videre hen. Mest af alt havde hun bare lyst til tusinde kram og noget mad. For ærligtalt at være menneske var hårdt. Man var hele tiden sulten næsten. Ellers så smagte mad bare godt?