A girl among the big boys - Anastacia

Tid: 9:30.
Sted: Bloodrage Village kro.
Vejr: halv kraftigt blæsevejr tæt på at være en storm, overskyet og voldsom regnbyger der kommer ind fra vest.
Omgivelser ved kro'en: Skummelt lys, råb, grinende, liv og glade dage med masser af mjød og diverse andre slags spiritus vare.

Kro'en var tæt befolket da der nu var en ret kraftig storm udenfor, så både folk som boede i Bloodrage Village og folk som var på besøg havdeslået sig ned ved den lokale kro.
Der var liv og glade dage og kro ejeren og dem der arbejdede for ham havde travlt med at servicere de tørstige munde som heletiden kaldte på mere og mere alkohol.
Der var en stor muskuløs mand med langt mørkt hår med en blanding af læder og ringbrynje og en et hånds økse i hans venstre side, i en metal ring spændt til et læderbælte han havde om livet.
Han var livlig og sang lystigt med nogle af de andre kro besøgene som hævede deres krus og råbte "EY!" hver gang at de kom til nogle bestemte steder i sangen.
En af de siddende som prøvede at rejse sig og danse med, men var så fuld at han væltede omkuld, hvilke folk omkring i kroen udbrød i latter, og det eneste den væltede mand bad om da han blev hjulpet op, var at bede om et nyt grus mjød.

Dog var det ikke alle i kroen som var med på dans og sang, da det var mere ved baren og midten af kroen, der var nogle som mere sad og bare nød deres grus og nød udsigten til de andre.
Der var os nogle få som sad for sig selv og snakkede om private ting og sager, som de ikke havde lyst til at andre skulle høre, selv om det nu var svært alligevel og høre noget i alt den larm og sang.

Som lommetyv, havde Anastacia frit spil, da hun var lillebitte mellem alle de fordrukne mænd. Et ur der, et dyrt lommetørklæde der... og hemmeligheder. Masser af hemmeligheder kunne man høre, når man gik rundt der. Hun havde aldrig haft en større fordel end nu, hun bekymrede sig dog meget om hvorvidt Reid, hendes tvilling, havde fået læ for stormen.
Anastacia selv rystede dog af kulde, da hun havde været udenfor da stormen begyndte, og var drivvåd, men hun tog sig ikke af det, og rystede sig som en våd hund. Hun smilede ad alle mændende derinde, der sang og havde en fest, mens de ikke anede at der var en lille pige, der lige så langsomt fik tømt deres lommer. Da hun så øksen der hang ved en mænds bælte, vidste hun, at den skulle hun havde, men hun vidste også at hun aldrig ville kunne få den. Hun stillede sig dog om bag ved manden, for at se om han var for fuld til at se hende.

Den syngende mand vendte sig pludselig om og ikke rigtig bemærkede at det faktisk var en lille tøs han havde taget op i sin arm og holdt dog med lethed oppe i sin arm og begyndte på at synge en ny sang dansede lidt frem og tilbage, stadig for fuld til at bemærke at det var en pige han havde i sin arm. Og inden der var gået 5 sekunder, havde han sat hende på en barstol, fordi at der var en anden mand som var i lige så glad humør som rejste sig og så begyndte de ellers at danse i en slags folkedans med siden til hinanden og så den ene arm ind under hinanden og så dansede de i cirkler og skiftede side and dansede den anden vej.
Den anden mand havde et langt overskæg som gik ned under hans kæbe som havde to bronzeringe i det nederste af overskægget og så en større end i det store skæg som gik ham til midten af maven.

"Hva' laver en lille pige som dig dog i så'en et sted her?" Spurgte en mand pludselig, som tilfældigvis sad ved siden af den stol som Anastacia blev sat på.
Han havde samme beklædning, blanding af mørkt læder og ringbrynje og også en et hånds økse i en metal ring som var spændt fast til bæltet.
Han var skællet i begge siden af hovedet, som hvis man havde en mohawk frisyre, men han havde så tykt mørkt hår som var flettet og gik ud i en tyk hestehale som var bundet sammen med tykke snore næste minityre bælte størrelser hele vejen ned til hestehalen stoppede ved starten af hans ryk.
Han sad med sit eget krus og drak, men var helt stille og slet ik' beruset som de andre mænd omkring baren.

Da de to mænd begyndte at danse, kiggede Anastacia mistroisk på dem, og da manden ved siden af hende begyndte at snakke til hende, vendte hun det mistroiske blik på ham. Han så lidt underlig ud, men uanset hvad havde hun da ikke tænkt sig at svare ham på det.
"Hvorfor tror du det rager dig?" spurgte hun spydigt, og kiggede igen hen på mændende.
En ganske god aften havde hurtigt udviklet sig lidt underligt, og nu snakkede hun med en eller anden tilfældig mand? Skøøøøønt!
Hun kiggede ham dog hurtigt op og ned for at se om han havde noget værdifuldt hun kunne tage sener.


//Undskyld, det bliver ikke så langt!//

Manden ignorerede pigens bemærkning og tog et tår af sit krus.
"Jeg vil passe på med hva' du kigger efter, lille tyv" Kommenterede han da hun så op og ned af ham. Han tog en ny slurk af sit krus.
"Awright Anca, order some bridie tae a' body aroond 'ere!" Råbte manden der havde været midt punktet i kroen som stadig dansede og begyndte at synge en ny sang, men denne her var på et helt fremmet sprog som kun 3 andre mænd som sad ved et bord, dog holdt det ikke de andre mænd fra and råbe og hæve deres krus til sangen.
"Krovært en til rundte til alle, på min makkers rejning" Råbte han, for at overdøve larmen og sangen.

//no worries!//

Anastacia grinede. På sådan her aften blev hun atter mindet om hvorfor hun var blevet sendt væk hjemmefra. Alle her var skingrende skøre.
"Hey, en pige skal jo spise," Anastacia smilede let til manden ved hendes side.
Bagved hende halvt lå en fyr over et bord. Ud af hans ene lomme tiggede en pung om at blive stjålet. Den fik hurtigt skiftet ejer. Anastacis smilede let ned i hendes hånd, hvor den meget fulde pung lå. Endelig kunne hun få noget ordentligt at spise!
"Anca?" spurgte hun med et sideblik på manden.

"Sandt nok" Bekræftede han og nikkede.
Ancalagon tog sig ik' meget af hvad hun lavede ved de andre mænd, da det ikke var nogen han kendte, så det kom ham ikke noget ved.
Han gav et smil mens hans lagde hovedet lidt ned og hvilede det på sin arm og kiggede direkte i Anastacia's øjne og havde et slags snu smil, som om han var ved at udtænke noget, men så alligevel ikke.
"Hva' laver en pige som dig, i så'en et sted her? Har du ik' forældre eller noget?" Spurgte han og satte sig tilbage i sin gamle stilling og tog endnu en tår af sit krus.
"Ancalagon, Anca er bare en forkortelse" Sagde han og kiggede på hende igen så hun tydelig kunne se hans klare men meget unaturlige øjenfarve og iris som slet ikke havde sin normale rundeform som et menneske eller andre racer havde.

Det bekymrede Anastacia lidt at hun var blevet så tryg ved denne Ancalagon. Hun var selvølgelig årvågen, men hun var begyndt at slappe mere af. Altid en dårlig ide. Da de fik øjenkontakt, smilede Anastacia skævt. Hun undrede sig ikke meget over hans øjne, da alle her var lettere underlige, og forskellige racer var der nok af. Der var en del der fandt anormale lettere utrygge at være omkring, men anormal var lige Anastacia.
"Forældre?" hun lavede en trækning. "Jo, jeg har forældre. Et eller andet sted... Til hvad jeg laver her? Jeg har det sjovt, som alle andre!"
Anastacia kastede hænderne hånende op i luften. Hun havde ikke haft det sjovt i en del tid.

Ancalagon gav et lille grin fra sig da hun sagde at hun morede sig og så pludselig talte han meget højt, "Awright Rollo! we git a lassie 'ere, whos doon fur a dance!" Sagde han og før begge vidste af det, var Anastacia grabet af Rollo, den store muskuløse mand som havde sunget alle sangene og begyndte at danse rundt mens Ancalagon havde vendt sig rundt, lænet tilbage med ryggen til baren med begge albuer hvilende på bar kanten mens han grinte af hvordan Rollo dansede med Anastacia i sin store arm, mens alle folkene skålede og hævede deres grus i takt med dansen.

Pludselig går døren op til kroen, alle er helt stille og Rollo havde sluppet Anastacia og holdt op med at danse.
Ind kom tre mænd, godt klædt ind til et stormvejr, da det var taget til og blevet værre.
De alle bar lange sorte frakker hver med et sværd bundet godt in side af deres hofte.
Alle tre mænd havde et mystisk blik og så ikke særlig imødekommende eller venlige ud.
De rystede den værste regn af og satte sig op ved baren i kroen, ikke langt fra hvor Ancalagon sad.
Tavshed.
De tre mænd fik en omgang mjød at drikke og kiggede rundt men rettede deres blik da Ancalagon Rejste sig og med sit krus i hånden bukkede han for dem som om de havde været kongeligt, som en joke "Welcome, til dette fine sted!" Sagde han højlydt og havde et smørret smil da han så vendte sig rundt og så grinte de andre, hvilke fik en af dem til at rejse sig op med hånden på sit sværd klar til at trække, men blev stoppet i aktionen og satte sig ned og skulede hen mod Ancalagon som satte sig ned og så begyndte sang og dans igen og alt gik tilbage til normal igen.

//phew.. den blev lidt lang.. holy shit just har meget krea o.o//

Anastacia.... dansede ikke. Men alligevel fik Ancalagon hende til at danse med denne ildelugtende mand. Hun prøvede at slippe væk fra ham, men han havde godt fast i hende, så da de tre mænd kom ind, var hun faktisk ret lettet. Anastacia blev næsten aldrig forundret længere, og det galt også disse mænd. Hun kiggede selvfølgelig indgående på dem alle, men hun syntes næsten ikke at de var mere opsigstvækkende end alle de andre. Da Ancalagon hilste dem velkommen, grinede hun med de andre, og fik sat sig ned ved siden af ham igen. Hun smilede til ham, og vinkede til en af mændende der stadig kiggede hen mod Ancalagon. Ha kiggede hurtigt væk igen.
"Er alle altid så, uhm, glade?" spurgte Anastacia med et smil, da hun kiggede rundt i kroen.

//Det er da godt, så er der en af os med kreativitet xD//

Ancalagon tog sit krus igen og tog den sidste slurk og vendte bundet i vejret på den og kiggede op i den, som om at der sad noget mjød og gemte sig og det ville ikke komme ud fra sit gemmested.
Han piftede efter kro ejeren som hurtigt kom hen for at give ham et nyt krus som han tog en tår af og grinte lidt over Rollo som var ved at blive lidt for fuld, så han snublende lidt over en stol men greb fat i en af kroens tykke træstolper og fik hevet sig op igen og så fortsatte han ellers bare med at synge og danse.
Ancalagon fattede ikke at han kendte så mange sange, men han var os gruppens "musiker" selv om han ik' lignede det normalt.
"Yea, stort set med sådan et vejr" svarede han og kiggede tilbage på festlighederne som havde udviklede sig til en duet mellem en anden fra deres gruppe som os kendte sangen, hvor Rollo sang det første vers og så sang Myrh det andet vers og så sang de det tredje sammen, og sådan fortsatte det hele vejen igennem sangen.

//lol gætter på du ik' har lige så meget så?? xD//

Anastacia grinede over Ancalagons håbløse forsøg på at finde mere i sit krus, og priste sig lykkelig over at hun ikke havde drukket noget, så hun var helt klar i hovedet. Hun drejede lidt rundt på sin stol, som en 5-årig med for meget krudt i røven, og kiggede nysgerrigt på Rollo.
"Han er virkelig forfærdelig til at synge," mumlede hun, og kiggede igen over på de tre mænd. De virkede ikke rigtig som nogen der burde holde til her.

//Uhm, ikke rigtig, undskyld xD//

"Yea men sig ik' det til ham" Hviskede han til hende, som om at han ville høre dem i alt den her larm og sang.
Ancalagon tog en ny slurk af sit krus og havde et halvt øje til de tre mænd som hele tiden skuelede tilbage til ham.
Pludselig begyndte Rollo and vandre hen mod de tre mænd med et krus mjød i hånden og havde holdt op med at synge, da en anden havde taget over.

"Whit's up fellas, how come nae jyne th' pairtie?" Spurgte han på det fremmede sprog som Ancalagon og Rollo havde snakket samme tilbage for lidt tid siden.
Rollo lændede sig ind over dem og kom til at spilde lidt mjød på et stykke papir som en af dem havde fiskede frem fra frakken og det var nok for manden som var lige ved at angribe Ancalagon.
Han rejste sig og trak sit sværd og stod truende foran den lettere fulde Rollo som stod lidt og prøvede at opfatte situationen men begyndte bare at grine af ham og fik opbakning af de andre som manden tydeligvis ikke kunne lide at blive grinet af.
Det var åbenbart for meget for ham så han tog et krus og kylede efter Rollo som bare flyttede sig så kruset ramte en helt tredje mand længere nede og vendte sig om og troede det var ham der sad bagham, så han tog en køle han havde og kylede ham en på siden som så startede en vild kro slåskamp, alle begyndte nu at slås med hinanden og Rollo havde løftede den aggressive mand op i luften og kastede ham ind i en anden og sprang efter ham efterfulgt af Myrh.
Ancalagon tog en stor slurk fra sit krus og tømte det og rejste sig for at svinge det direkte i hovedet på en af de andre mænd som gik klædt i sort som skulle til at hugge Rollo ned med sit sværd.
"Du burde nok holde..." Mere nåede han ikke at sige før han skulle undvige en knytnæve fra en helt tredje retning.

//damn, common den længde på sine svar, ka' du sagens gøre længere xD//

Da Rollo gik hen mod mændende fulgte Anastacia ham meget intenst. Hun vidste at det ville ende galt, men hvem havde det bedre i en kro fuldt med kæmpende mænd end hende?
Da kampen endelig brød ud, smilede hun over hele ansigtet. "Yay....!"
Anastacia hoppede op på bordet, fandt en lille smørkniv, og hopppede op på ryggen af fyren der havde langet ud efter Ancalagon. Hun gemte smørkniven i jakkelommen, hvis nu det blev en bevæbnet kamp, og hun svang sig adræt ned ad ryggen på ham. Fyren kiggede helt underligt på hende som om at han aldrig havde set en pige før, og han åbnede munden for at sige noget. Anastacia gav ham en knytnæve lige ind i hans grimme ansigt før han kunne sige noget, hun sikkert ville have blevet vildt forarget over alligevel. Han kiggede overrasket på hende.
"Hvad?" råbte hun over al larmen. "Har du aldrig set en pige der kan slå en proper næve?"
Anastacia vidste godt at hendes lille talent for slåskampe var lidt underligt, men det bedste våben hun havde, var hendes hænder. Hun vendte sig om for at se hvordan Ancalagon havde det.

//Ved det, er gået lidt død....//

Rollo var midt i slås kampen og havde hævede en mindre mand over sig og kylede ham af sted og væltede en kæmpene gruppe omkuld og det eneste han gjorder var at flække af grin og fortsatte med at give næver ud.
Ancalagon var dog stadig rimelig frisk, og var hurtigt, da han slet ikke var lige så stor som sin ven, men det holdte ham dog ikke fra at være med til at slås, han undveg dog stadig de fleste.
Selv kroejeren havde sluttede sig til kampen, eller han prøvede at få folk fra alkoholen, hvilke gav lidt problemer for ham, som i sidste ende blev væltede omkuld.
Ancalagon lagde slet ikke mærke til Anastacia havde nedlagt den store muskuløse barbar alene, fordi han havde måtte undgå den sidste mand i sort frakke og tøj.
Han trak sin økse med en let hånd bevægelse og parrerede mandens dolk og gav ham en knytnæve lige på tuden så han fløj bagud og væltede omkuld med stole og mjød krus på sig.

Da Anastacia så hvad Ancalagon havde gang i smilede hun, men blev hurtigt overfaldet på ny af en af vennerne til ham hun havde slået ned. Ham her havde en dolk med sig, så hun trak sin lille smørkniv fra frakkelommen. Manden grinede, og Anastacia grinede hånende med ham, da hun stak smørkniven ind i maven på ham. Intet dødligt, bare så han ikke fik lysten til at grine af en pige med en smørkniv igen.
"Ups," mumlede hun, tørrede kniven af i sin bluse, og trak frakken af. Hun elskede den gamle frakke, og hvis hun skulle ud i en slåskamp var det uden frakken. Eller kniven, så den stak hun nu i bukselommen. "Nogle andre der skal have bank af en pige?"
En eller anden havde skubbet til en mand, og han var nu ramlet ind i Anastacia. Hun trak ham væk fra sig, og gav ham et ben i maven, så han bukkede sammen, og derefter et knæ i hovedet. Anastacia blev overrumplet over mandens dumhed, da de bare var det ældste trick der fandtes. Hun rystede på hovedet, og sparkede ham i siden, så han faldt ned på gulvet og blev trampet ned af de andre kæmpende.

Pludselig gik døren op til kroen og flere muskuløse barbare væltede ind, da de havde hørt om bestaklede. Stole og border blev kastede rundt i kroen og Ancalagon skulle flere gang dukke sig for flyvene stole eller border, selv mennesker, Rollo havde det hylene morsomt og snakkede det fremmede sprog som Ancalagon også talte mens han slog den ene mand efter den anden omkuld.
En mand kom drønende direkte mod Anastacia men før han nåede at sende sin store knytnæve i underkæben på hende, havde han fået en hård albue i ansigtet og bakkede bagud og skulle lige bruge nogle få sekunder på se hvem der havde ramt ham og fik øje på Ancalagon som stod med et lille djævelsk smil og var klar til at bryde med den store barbar som træk et lang dolk, hvilke fik Ancalagon til at trække sin et hånds økse og de begyndte så eller bare at uddele slag til hinanden.
Dog blev den meget hurtigt stoppede, fordi at Rollo var kommet væltende fra siden og gav manden et ordentlig slag i siden af hovedet og fik ham til at gå ud som et lys.
Og det eneste Rollo gjorde bagefter var at tonsede ind i kampen igen mens han råbte "This is a real howf rammy!" og gav næve efter næve til den ene efter den anden.

Da der kom flere mænd ind, løftede Anastacia det ene øjenbryn. Det skulle nok blive sjovt. Da hun vendte sig om, så hun Ancalagon hive en mand væk fra hende, og hun smilede taknemligt til sin nye ven.
Da der var en der kastede en stol efter hende, dukkede hun sig hurtigt, men holdt øjnene på ham. Han skulle ikke kaste stole efter hende! Da han gik efter en anden, maste Anastacia sig efter ham, og fik dødelige blikke af nogle af mændene. Da hun nåede til ham, hev hun ham tilbage i kraven... og blev trukket væk af en eller anden mand, der pludselig var dukket op ud af den blå luft. Anastacia langede ud efter ham, men han fik hende hurtigt gjort forsvarsløs, ved at give hende et slag i tindingen, og hev videre med hende.
Da de kom udenfor, var uvejret til Anastacia fordel. Manden havde ikke tænkt på hvor meget det blæste, og blev fuldstændig slået omkuld, så hun kunne vriste sig fri. Stadig lidt rundtosset, hev hun kniven op igen, og prøvede på at sætte den i hans skulder. Han undveg, og fik et sværd frem, som han langede ud efter hende. I lige det øjeblik havde Anastacia øjnene rettet mod hendes kniv, der lå nogle meter fra dem, så manden havde fri adgang til at sprætte hele hende venstre arm på. Hun skreg i smerte og overraskelse, men havde stadig tid til at sætte pris på at hun var højre håndet. Da han igen satte ud efter hende, fik hun fat i hans sværdarm, og fik hans hånd til at pege i en unaturlig vinkel, så han ufrivilligt slap sværdet. Anastacia fik fat i sværdet, og selv om hun aldrig havde brugt et sværd, kunne hun sagtens skære halsen om på ham. Hun skulle ikke kidnappes.... igen.
Hun kiggede sig hurtigt omkring for at se om nogen havde set det, men hun var alene i stormen. Anastacia gik hurtigt tilbage til kroen, efter at have skaffet sig af med liget. Hun gyste over deja-vu'et hun havde fået.

Ancalagon var væk i et voldsomt blodrus da han hug efter hug slog sin økse ned i den allerede bevistløse barbar og nåede kun lige at reagere og vende sig rundt og kun blevet snittet i armen som gjorder at han fik overbalance og væltede omkuld for så at få en over sig som prøvede at stikke ham ned med sin kniv, de begge lå og brød med hinanden.
Manden gav Ancalagon et slag på hans åbne snit hvor kniven havde ramt og han udbrød et 'Arh!' hvilke gjorde at manden fik sin kniv tættere på Ancalagons krop.
Fordi Myrh revet manden væk fra Ancalagon og havde skåret halsen over på manden som faldt ned på gulvet med et 'blup' lyd.
"Ah think it's aboot time fur us tae git oan oor wey again, 'n' git rollo oot wull ye!?" Råbte Ancalagon til Myth som fik de to i gruppen til at hjælp ham mens Ancalagon fik kæmpede sig vej igennem og hen imod døren men de 2 af dem kæmpede med at trække Rollo ud af slagsmålet.
"Awright whit ur ye daein' guys?! ah git this!" Råbte Rollo højrøstene mens den sidste sørgede for at de kom derud fra og tastede deres betaling til kro-ejeren som nåede lige at gribe posen med penge inden at han måtte uddele en knytnæve til en barbar som kom lidt for tæt på.
Ancalagon stod med armen oppe ved ansigtet og så sig over skuldren og så de andre og vendte sig så mod Anastacia og bukkede hurtigt og selv om det var meget svært at se gav han hende et lille smil "du må passe godt på dig selv lille pige" og tonsede efter sine kumpaner mens Rollo stadig prøvet at slippe fri som han kunne vende tilbage til kroen og uddele næver.
Pludselig kom en mændene i sort råbte et eller andet til Anastacia and havde trukket sit sværd og skulle til at gå henimod hende, men snublede i den kraftige vind og faldt med hovedet lige nede i mudret.
Et sted i mørket kunne man høre Rollos standstive stemme bande og svovle om at de skulle lade ham vende tilbage til kroen.

"Ja, i lige måde..." mumlede Anastacia svagt efter Ancalagon, og vinkede en gang.
Da hun hørte Rollo sige at de skulle lade ham vende tilbage, sukkede hun, og hjalp ham op at stå, selvom hun knap kunne blive stående. Han sendte hende et underligt og mistroisk blik, men nikkede dog i taknemlighed. Han havde jo ville dræbe hende, men hun hjalp ham bare op at stå igen. Anastacia kunne heller ikke rigtig forstå hvorfor hun gjorde det, men hun fik en mulighed for at komme tilbage og hente sin frakke i kroen. Hvilket hun satte meget pris på, for hun elskede virkelig den frakke.
Da hun kom ud igen, gemte hun sig godt i frakken, og sørgede for at hun havde alle de ting hun havde stjålet. Nu skulle hun bare hjem til sin tviling.

//Emne out, eller....?//

Ancalagon og de havde fundet lyn kort for den store storm, men Rollo var stadig oppe og køre med stort blodrus for mere kamp, så de gav ham en ordentlig en på hovedet så han besvimede i en høstak.
Ancalagon stod og så sig om og ellers satte sig ned i en anden høstak og smilede fornøjet over aftens begivenhed og hvordan den havde udviklede sig.
Han havde helt glemt at han var blevet snittet i armen og havde fortrudt lidt at han havde glemt det, for nu jog smerten igennem armen, så det var frem med en lille flaske de havde med meget stærk spiritus som de brugte for sådan nogle tilfælde.
Og ellers så fik han bundet noget stof omkring såret og lov det hele i fred.

//nej det håber jeg da ik' o.o tænkte bare at skifte scene //

Efter adrenalinruset blev Anastacia helt udmattet, og hendes arm gjorde ondt som ind i helvede. Hun kunne ikke huske hvorfor, men blev istedet ved med at gå igennem stormen. Hun vidste at hun aldrig ville kunne komme tilbage til sin tvilling i det her tempo, og i det her vejr, men Anastacia var ikke typen der gav op. Hun ville ikke være den type.
Da hun så Ancalagon, Myth og Rollo der lå besvimet i en høstak, sukkede hun, og maste sig frem mod dem. "Er der plads til en mer'?" spurgte hun tvivlende, men satte sig alligevel ved siden af Rollo på høstakken.
Hun fik hurtigt krænget frakken af, og blev helt forbavset over at hendes blå bluse ikke længere var blå, men vædet af hendes eget blod. Hun huskede pludselig på manden der havde fået sit hoved stjålet, og sukkede en gang mere. "Deler du?" Anastacia nikkede mod Ancalagon og spiritusen.

Ancalagon blev dog overrasket over at se tøsen igen efter, havde ikke regnet med at de ville mødes igen men han nikkede bare til hendes spørgsmål og kastede flasken over til hende mens Myrh stod ved indgangen til hvad lignede en slags lade uden dyr.
"Hey lille tyv, jeg fik aldrig dit navn derinde" konstaterede han pludselig og så hen på Anastacia og lagde mærke til blodet, men det rørte ham dog ikke særlig meget.
Det var bare blod og han har gjort det der var værre, men det var ikke som den her form.
Pludselig blev der kastet en lille penge pose fra Ancalagons hånd til Rogan's hånd som smilede fornøjet over pengene og gemte dem fast omme bag i en lille bæltetaske.
Han var en høj meget mørk mand med meget mørkeblåt næsten sort skintøj blandede med meget tyk læder og en krumbøjet sabel som han slebet.
Han havde en roserød bandana om hovedet og nogle tykke vandre støvler.
Den sidste fra gruppen var så ikke lige til at se nogle steder da han først kom tilbage nogle få minutter med en pose som indholdt mad, drikkelse og nogle lys.

Anastacia hældte lidt af spiritusen ned i såret, og gispede i smerte. Hun var glad for spørgsmålet da det kunne distrahere hende lidt.
"Anastacia," svarede hun, da hun ikke fandt nogen grund til at lyve til dem.
Hun kastede flasken tilbage til Ancalagon, og kiggede nærmere på såret. Hun sukkede, da hun nogle steder kunne se knogle. Det sår ville ikke bare lige sådan hele.
Da der pludselig blev fyldt derinde hvor de sad, blev Anastacia nød til at rykke helt hen til den sovende Rollo, der lugtede som et destilleri. Hun tænkte ikke så meget over det, da hun sikkert lugtede ligeså, specielt efter forsøget på at rense såret. Hun nikkede til de to nyankomne.

Ancalagon var dog ikke sulten og lagde sig tilbage med armen over sine øjne for at skærme sine øjne fra lyset der kom fra stearinlysene.
Dog gik de andre til sig af maden og åd rigeligt og drak af alkoholen der var.
Rollo var begyndt at snorke højlydt og næsten overdøvet regnen udenfor, som dog var ret højlydt.
Rogan begyndte nu at snakke sit eget sprog til manden som havde bragt maden og drikkelse i sit eget sprog.
"Hey vriend, hoe oud dink jy is hierdie meisie is?" Spurgte han den anden fra gruppen som svarede tilbage på samme sprog og gav dem begge noget af grine over.
"Hey girl, how old are you?" Spurgte den mørke næsten sorte mand med sablen og nikkede hen imod hende.
Vejret udenfor så ikke ud til at ændre sig resten af natten så Myth som stod lænede op af kanten til laden og holdt vagt ved lukkede døren og fik kastede noget mad op i hans hænder som han satte sig ned og begyndte at gnaske af.