Hov, er du gået forkert? - Aigemfarrel

Tid: 10:30.
Sted: Et sted i Doomsville Rotten Root's gyder.
Vejr: En smule overskuet, men ellers skyklart og vindstille.
Omgivelser: Gyder og atter gyder.

Det var en stille aften i Doomsville's mange gyder i Rotten Root området.
Der var dog ikke så mange ting der skete og Ancalagon havde lidt fortrudt at han havde taget over til Doomsville for at opleve 'spændende ting'. Det hele føltes tom og han fik mere og mere lyst til at tage tilbage til sine kampkupaner som havde taget på jagt over ved en af de større skove der var.
Ancalagon gik for sig selv med begge hænder hvilende på sit bælte med begge tommelfingre nede bag bæltet, han havde sit sædvanlige tøj på, en blanding af sort skind og ringbrynje med sin trofaste et hånds økse siddende i en metal ring med en dolk i sin skede i den anden side, men mere tydelig.
Han gik og nynnende en gammel folkesang han kendte og regnede ikke med at aften ville blive meget mere spændende end den allerede var nu.

Alex havde som altid været ude at drikke, dette var normalt for hende. Hvis hun ikke drak, var det fordi hun arbejdede eller dræbte børn. Ja… Alex dræbte børn, mest menneske børn. Hadet til mennesker var stort, dog var det faldet lidt da hun mødte Cassidy. Som var menneske, han fik hende til at se lidt anderledes på nogle få mennesker. Men hadet var der stadigt, det forsvandt ikke bare fordi et enkelt menneske viste sin gode side frem.
Dog havde denne afte ikke været andet end druk, hun havde ikke lavet andet end at drikke da hun stod op. Og nu var klokken halv 11, hun kørte en hånd gennem sit brune lange hår. Hendes krop var tildækket af en lang sort kjole og sorte højehæle. Kjolen var kort foran men lang bagved, hvilket fik mændene omkring hende til at dreje hovederne. Når hun gik forbi, hendes øjne var som glas og hun havde svært ved at gå ligeud. Hvilket nogle få drenge havde bidt sig mærke i, to af dem nikkede til hinanden og gik efter hende. De havde set sig ind på hende, hvor de valgte at gribe fat i hende og trække hende ind i en gyde. Hun nåede ikke engang reagere, inden de havde pressede hendes ryg op mod muren. En af dem satte en hånd på hendes lår, hvor han langsomt fik hende ben til at køre op af hans side. Han bøjede sig ind mod hende, mens hun skubbede ham lidt væk.
For en gangs skyld, var hun så pløre stiv at hendes arme var svage som spaghetti. Hvis hun havde været ædru, var begge disse drenge røget en tur ned i en skraldespand! Dog kunne hun ikke andet end at placere sine hænder på den ene drengs brystkasse, mens hun med en lav og ynkelig stemme. Bad dem om at gå væk, hun sagde sågar at hun havde det dårligt og havde en chance for at kaste op ud over dem. Hvilket kun fik de to idioter til at grine af hende, den ene holdte udkig mens den der pressede sin krop ind mod hendes. Langsomt var begyndt at klæde hende af, hendes øjne var trætte og kun halvåbne. Hun opfattede ikke helt hvad der lige var ved at ske med hende, de brune øjne lukkede stille i.

Ancalagon gik stadig og nynede sin lille sang for sig selv, til han pludselig blev afbrudt af en latter og en piges stemme som lød desperat.
Han stod lidt og kiggede ned langs den gade han gik af og så så ned af den nye hvor grinene og den ynkelige pige stemme.
Der var ingen tvivl om at han valgte den vej hvor stemmerne komfra, kunne være han måske vil få noget ud af aften, i stedet for at gå og kede sig halvt ihjel.
Efterhånden som han gik ned af sidegaden som så ledte ud den mindre gyde som stemmerne kom fra, stoppede han kort op ved hjørnet og så at en voldtægt var godt igang med at udfolde sig, han nærmede sig dog med ro og følte sig overhoved ikke bange for de her små knægte som var igang med at gøre noget tøsen nok ikke vil bryde sig om at leve med, så han kunne kunne vel lige så godt stoppe dem, ikke så meget for at redde tøsen, men mere for at få lidt kamp ud af det, ikke fordi at han regner med at de vil være nogen form for modstander for ham. De lignede jo bare små teenager.

"Halløj i der, i kunne vel ik' tag og smutte et andet sted hen og rive den af på hinanden?" Spurge han flabet og hvilede sine hænder med tommelfingrene på sit bælte.

Alex åbnede stille sine øjne op, da lyden af en anden stemme lød. Fedt flere folk, til at overvære dette. Hun rettede sit ansigt mod personen, for hendes øjne lignede han bare en klat sort smør. Alt var sært omkring hende og alt virkede så ulideligt, hendes hoved snurrede rundt og kvalmen slog op i hende. De to teenage drenge skævede bare til ham, hvor den ene førte sin hånd op til hendes bryst ”Skrid bedstefar… det her angår ikke dig” Da hans greb klemte om hendes bryst, skete der ikke andet end at hendes øjne åbnede sig og hun bed ham i kinden. Da han fjernede sig, fik hun placerede en lussing i hans ansigt. Drengen greb ud efter hende, men hun var for hurtigt. Med en smedig bevægelse, snog hun sig om bag den anden fremmed mand, som virkede til at ville hjælpe. Hun satte sine hænder på hans ryg og kiggede kun halvt på de to drenge, den hun havde slået. Løb selvfølgelig arrigt efter hende, da hun løb bag Ancalagon. Han slog ud efter hende, hvor alt hun gjorde var at klemme sine øjne sammen. Afventende på slaget, hvis hun rykkede sig væk nu ville hun bare vælte på stedet. Heller vælte af et slag end af ren klodsede hed!
Den anden trak en kniv, dette var en rutine for dem begge. Hvis kvinden bed fra sig, skulle den anden være klar til at spille på hendes liv. Hvis hun kæmpede imod, skar de halsen over på ofrede og fandt et nyt et. De så den fremmed, som en svag irriterne person. Som intet havde at bestille her, de var to og han var en. Deres kamp ville nemt blive vundet, så længe de var to imod ham! Alex virkede heller ikke som en person der kunne kæmpe side om side mod den fremmed mand, så det ville blive en let sejre. Tænkte de to teenager selvfølgelig.

Ancalagon stod og observeret scenen som lige pludselig havde udviklede sig til hvad han havde håbet på.
Han kunne grine af den lille kniv teenageren havde fundet frem og truede ham. Truede Ancalagon?! Ha! Hvis de vidste hvad han i virkeligheden var, havde de skidt i bukserne af skræk og løbet med halen mellem bene hjem til deres mor, men på den anden side, han havde nok også bare brændt byen ned til grunden, hvis han havde været i sin rigtige krop.
Lige nu behøvede han at at vise sit sande jeg, for han kunne sagens tage de her to små hvalpe.
Ancalagon gav dem et lille grin og havde lyn hurtigt fået grebet sin et hånds økse fra metal ringen og med bagsiden af øksen slog den første som var våbenløs og fik ham til at vælte omkuld og lige kort blive rundforvirret, men før han nåede at få rejst sig op, fik han et brutalt hut med øksen i brystkassen så blodet stod ud over det hele på ham og han gav et højlydt skrig fra sig, men var dog ikke død.
Den anden teenager med kniven stod lidt og ikke rigtig skulle grine eller græde, han var hvert fald i chok og kunne se blodet dryppe fra øksens blad og blodet fra sin kammerat i ansigtet på den fremmede som lignede en eller anden skør psykopat.
Men han flygtede ikke men slog ud efter Ancalagon med sin kniv som hurtigt blev afvæbnet og fik et hårdt slag på knæet så han faldt forover i et smerte skrig men fik afværgede med hænderne og rullede rundt og tog sig til sit knuste knæ med hænderne.

"Du jo sindsyg!" Skrig fyren med det knuste knæ til ham.
Ancalagon stod og kiggede ned på den hjælpeløse knægt som nok ikke vil overleve længe og hans ven var tæt på at besvime af blodmangle.
Ancalagon gav ham et lille smil og satte sig ned over ham og træk sin dolk langsomt kørte dolken over hans hals som langsomt blev splittet fra bladets skarpe side.
Knægten spærrede øjnende op da hans hals langsomt blev skåret op og han begyndte at lave små 'gag' lyde mens han prøvede at få luft.
Ancalagon rejste sig op og gik hen til den anden og så ned på ham han var mere eller mindre bevistløs og med svagt åbne øjne så han øksen falde og lave et pænt dybt snit i halsen på ham.
Ancalagon tørrede sin økses blad af for blod i knægtens tøj og satte den på plads i metal ringen og tørrede dolken af også og satte den i sin skede og vendte sig mod den unge pige.
"Halløj" Hilste han og gav hende et lille smil med blod i ansigtet.

Alex stod og klappede i hænderne, da den fremmed huggede den ene forsvarsløse teenager ned. Hun havde et elegant, dog lidt barnligt smil på læben. Fantastisk, blod og skrig. Det hendes dag helst skulle bestå af, hendes lange brune hår kørte ned foran hendes ene øje. Da den anden dreng stod stille, af chokket. Satte Alex sit hoved blidt på skrå, hun stoppede med at klappe. I stedet bed hun sig kort i underlæben, med et forførende smil på læben. Hendes øjne var lyste helt lykkeligt op, mens drengen samlede mod til at angribe den fremmed.
Virkelig? Han angreb virkelig! Alex slap en lille kærlig latter, da drengens knæ blev knust af slaget. Hun vende blikket mod den stadig levende dreng, som lå og klynkede. Hendes smil blev kun større, hun virkede mere og mere forførende desto mere vold der skete omkring hende. Hun kørte en hånd gennem sit hår, mens den anden dreng skreg af den fremmede. Hun kunne føle, hvordan hendes hjerte løb af sted. Oh hvor det føltes rart at se andre folk lide, det var efterhånden ved at være så langtid siden. Hun sidst selv havde dræbt en person, eller leget med deres indre organer.
Hun rystede nærmest af tanken, om deres indvolde der sivede ud af deres kroppe. Eller den bløde fornemmelse af deres lunger i hendes hænd. En rosen rød farve kom over hendes kinder, mens hun bed sig selv forførende i læben. Denne fremmed person, tja… hun kunne lide ham, han virkede som en rar person. Tænkte hun stille for sig selv, mens manden satte sig på hug over for den letter skræmte dreng. Alex bøjede sig lidt frem, for at se hvad der ville ske nu. Drengen vendte nærmest det hvide ud af øjnene, da den fremmed skar halsen over på ham. Da øksen faldt, sprøjtede der nærmest blod ud over alt. Alexs fødder blev kun ramt en smule, men blodet sivede ud af halsen på begge teenage drenge.
Da manden vende sig om mod hende, stirrede hun lidt på drengene og vendte først blikket mod manden. Da han valgte at snakke til hende, hun satte sine hænder om bag ryggen og sendte ham et kækt smil. ”Halløjsa~” En kærlig latter slap hendes læber, da blodet stille kørte ned af hans ansigt. Hun satte en finger på hans kind, hvor hun fjernede noget af blodet ”Du er tilsølet af blod hehe.” Hun viste sin finger til ham, hvor blodet stille kørte ned af hendes finger.

Nogle folk ville sikkert kalde Alex sindsyg, hun kaldte sig selv kreativ. den måde hun altid kunne finde på noget at lave, med et dødt lig. som at sætte pilen i brystet på den hængte mand, som hang i sine egen indvolde. eller prikke øjnene ud på de levende, mens de skreg. hvor hun forsøgte at få dem til at æde deres øjne igen, det var altid sjov.

Ancalagon tørrede noget blod af med håndfladen og kiggede "Sørme så" Sagde han, om om at det kom helt bag på ham.
Han gik hen til en af de døde drenge og tørrede både sin økse og dolk af i deres tøj og så derefter sit ansigt, fordi det var nu stadig en by de var i og han orkede ikke rigtig at skulle stå og håndtere vagter hvis der kom nogen.
"Du more dig da vældig meget" kom det fra ham og så op på pigen og gav hende et lille smil og så tilbage på knægten han knælede over og prikkede lidt til ham "Nogen du kendte?" Spurgte han og så hen imod hende mens han kom op og stå.

//SO SORRY! men da jeg sku' skrive svaret kom jeg til at lave en fejl, så den slettede det hele og ku' ik' få teksten tilbage igen.. så det blev lidt nederen og kortere svar :C//

Alex grinte kærligt, da han lød så forbavset over at have blod i ansigtet. havde han ikke set den komme? det var besværligt at dræbe, uden man ville blive lidt beskidt engang i mellem. hun trak blidt på skulderen, da han gik hentil de døde drenge.
Så denne person, hans navn? "Hvad hedder du, og cool økse." Hendes toneleje var forførende, hun lagde armene overkors og skød hoften til side. "Nah, kender dem ikke...." Hun gik stille hen mod den ene, hvor hun blidt sparkede lidt til ham. hans krop vippede fra side til side, da hun sparkede til ham.
hun drejede derefter sig om mod manden, hvis han ikke ønskede at sige sit navn var det vel sådan det skulle være. Alex var enlig ligeglad med folks navne, hun glemte dem tit anyways. dog var det altid rart at vide sin 'Redningsmands' Navn, tænkte hun kort for sig selv.
hvordan kunne han også lige tro, at hun kendte de to personer der prøvede at få en omgang med hende. hun rystede blidt på hovedet, så heller få en pil i ryggen. end at kende to svæklinge som dem, de døde for hurtigt og uden en kamp som sådan.

Ancalagon satte øksen og dolken på plads og gav hende et smil som lignede en blanding af at han udtænkte noget men samtige ikke.
"Ancalagon" Sagde han kort og kom ud i måneskæret som stod højt op på natte himlen og kune lyse direkte ned på byen, da de mørke skyer havde flyttede sig længere vest på. Lyskæret ramte ham i ansigtet da han gik tættere til pigen og hans firbens propiler kom frem i lyset og hans lidt matte med et smule guld farve i dem, stod han og kiggede på pigen og lavede kort elevator blikket og smilede "Du er en Engel" kom det fra ham og vendte sig rundt og begyndte at gå med hænderne hvilende på sit læder bælte mens han nynnende sin sang færdig som om at intet var hen og intet var sket i aften.
Pludselig kom der stemmer længere væk og var på vej hen imod hvor Alex stod ved de to døde knægte.
Det lød som en større gruppe stemme og et lys fra en fakkel blev tydeligere jo nærmere gruppen kom på stedet hvor Alex stod. Det havde ikke lige frem været lydløst det der havde sket i gyden.

Hun stod lidt og fumlede med hans navn inde i hovedet, hvordan fuck udtalte man lige det. Hun sukkede blidt og opgav, hun havde sikkert ikke brug for at sige hans navn flere gange. Månens lys, fik hendes brune øjne til at lyse op på den mest ubeskrivelige måde. De var fantastiske, så blide men på samme tid kolde. Hun rettede sig op, da han trådte frem mod hende. Hans øjne så sære ud, det hjalp ikke rigtig på hans udseende at have disse øjne. Then again, ifølge Alex var der fejl med alle folk. Sjovt nok derfor hun var single, hun kørte en hånd gennem sit hår endnu engang. Fjernede hun sine brune logger fra hendes kønne ansigt. ”Orv hvad, du gættede rigtigt” Det var sarkastisk, det var nemt at se hun var en engel. Hendes beroligende aura der tiltrak så mange forskellige typer, udover det havde engle jo også en speciel skønhed over sig.
”Falden engel, for at være helt præcis.” Hun grinte lidt over sine ord, som om det kom ham ved. Der var jo ikke den store forskel ved engle og faldne, den eneste forskel var at de faldne var mere hårde og måske sindsyge. Da Ancalagon begyndte at gå, lavede sukkede hun blidt. Uhøflig, hvorfor var alle de folk hun mødte i dag uhøflige. Han sagde ikke engang farvel, hun trak på skulderne da råb blev hørt og hurtige skridt. Et kækt smil kom frem på hendes læber, hun stod i lidt tid og beundrede de døde. Mens stemmerne kom nærmere og nærmere, hvor efter hun begyndte at gå efter Ancalagon. Som i forvejen var et stykke foran hende, hun fulgte ham ikke som en hund. Mest fordi han gik den vej, hun boede af.
Hun gik i en speciel takt, hvilket gav et sært beat. Hvor efter hun begyndte at synge lavt, hun holde blikket på jorden. Mens hendes hæle lavede beatede for hende

((Sangen hun synger [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))

Ancalagon nynnede for sig selv og ignorerede hendes sarkastiske bemærkning og stoppede op da de var kommet væk fra scenen, Han vendte sig rundt og kiggede på hende, "Jeg ved godt du er en Falden engel, i begge smager lige sødt" kommenterede han på hendes tilføjelse, som om det var det mest naturlige at sige til en person.
Han fortsatte ned af gaden men gik ikke så hurtigt så pigen kunne indhente ham hvis det var det hun ville, men han fortsatte så ellers bare med at nynne sin sang og der gik ikke lang tid før de kom ud på en lidt større gade hvor der var lidt flere folk til stede, men ikke fantastisk mange da de fleste var hjemme.
Ancalagon stoppede op og så op mod månen og lukkede øjne for et kort stykke tid og tog en dyb indånding og pustede så ud og vendte sig om og kiggede hen på pigen. "Hvad hedder du pige?" Spurgte han lænede sig op af muren som gik lige ud til den større gade, han stod lænede med krydsede arme og så undersøgende på pigen.
"Hvor du fra engle pige?" Spurgte han næsten lige efter sit andet spørgsmål.
Man kunne høre latter og se et svagt lys-skær fra ruderne, hvilke tydeligt viste at byen overhoved ikke var så død igen om aften snart nat.
Folk var bare taget på druk og hyggede så, eller de fleste der var taget på kro var mænd og single mænd, så de kunne måske håbe på lidt sjov med nogle af de kvindelige der arbejdede på kroen.

Da han vende sig rundt mod hende, satte hun sit hoved blidt på skrå. ”Så du spiser gerne engle? Sære måltider er der vel altid” hendes stemme var ironisk, Alkoholen legede med hendes humør. Først var hun uskyldig, derefter lykkelig og nu irriterede. Hun lavede nogle små hop, hvor hun derefter snurrede rundt. Hun lukkede sine øjne, mens vinden kærtegnede hendes kinder. Hun åbnede sine øjne, da hun ende ved hans side. Hendes navn? Hmm, burde hun sige det. Hvis han nu var dusørjæger, et kækt smil kom frem på hendes læber. Hvis han var dusør jæger, ville han nok ikke have dræbt nogle teenager for at redde en morder/tyv. ”Alex, mit Navn er Alex.” Hun stoppede op, da han lænede sig op af muren. Hvordan kunne det at han stoppede, var han måske ikke på vej hjem.
Hans spørgsmål om hvor hun var fra, fik hende til at lave en uskyldig mine. Hun pegede op mod himlen, hvor hun prøvede at holde latteren tilbage. Hvis han altså forstod joken, da hun jo var falden. Folk mente jo at engle levede oppe i skyerne, ved den så kaldte guds side. ”Jeg joker, hvis du altså forstod den… jeg er fra min far, som overførte mig til min mor. som smed mig ned i en kælder, hvor jeg derefter endte i skoven.” Hun snakkede hurtigt, hvis han havde gode øre. Forstod han måske hvad hun sagde, eller kunne følge med hendes hurtige, dog smukke stemme.
Lyden af latter, fik Alexs øjne til at lyse op. Hun kunne vel godt drikke noget mere, hun kunne jo have lidt sjov med nogle af de mænd inde i de forskellige bar/kroer. Hun lod sit blik falde over Ancalagon, hvor et stort smil formede sig på de røde læber. ”Jeg giver en drink? Som tak for at du hjalp mig, med de to teenager.” Hun klappede sine hænder sammen, afventede på om han ville afvise hendes tilbud eller tage imod det.

"Kun når jeg er sulten" gengalte han hendes ironiske svar og kunne tydelig se på hende at alkoholen var over hende og den slog igennem på den måde hun reagerede.
"Alex? Jamen god aften til dig da" hilste han men hævede dog et øjenbryn da hun pegede oppe mod himlen, og han tog det på ingen måde seriøst. "Yeea himlen og gud og alt det der snask" kom det fra ham ironisk.
Han kiggede på hende og hun så ikke ud af særlig meget og hun vil nok ikke kunne holde til kæmp, hun så enlig ret svag ud, men det var vel heller ikke den måde hun håndterede folk på.
Men igen, hun var sikkert os ung, hvor gammel hun var, vidste han ikke og det gjorde ham enlig heller ikke noget at vide det, kom ham ikke ved og i sidste ende var han på en eller anden måde os lidt ligeglad, eller hans rigtige form var fuldstændig ligeglad.
Ancalagon drejet hovedet mod kroen og et ulve slags smil i den ene side af hans mund og kiggede tilbage på Alex, "Jamen tak som byder" takkede han hende og begyndte at gå tvæs over gaden og hen imod den livlige og muntert humør der var i kroen.
Nu når han tænkte sig om, kunne han egentligt godt bruge et krus mjød hvis de havde det, eller det håbet han da at de havde, for alt andet alkohol kroer havde, smagte altid så kedeligt når man først har smagt mjød.

Så han spiste altså engle, gad vide om de smagte af kylling overtrugget med sukker? Han hilste på hende, hvilket fik hende til at nikke. Som at gengælde det, hans ironiske svar fik hende til at sætte hovedet på skrå. Han tog det altså ikke som en joke, lidt trist. Hun kørte en hånd gennem sit hår, hvorefter hun satte det op i en hestehale. ”Du har vidst ikke alverden af humor huh?” Hun løftede blidt på et øjenbryn, mens hun forsøgte at sætte sit hår op.
Alex så måske lille og svag ud, hun havde derimod mange års efaring med kamp. Hun var stærk og smidig, mange folk frygtede at kæmpe mod hende. De tiltalte hende night shadow, da hun altid var iklædt sort når hun arbejde. Og hun lignede en skygge, når hun bevægede sig gennem gaderne. Hun havde en pæn krop, ikke på den måde at hendes krop var perfekt. Den var lille, men ellers var der intet galt med den, typiske engle træk.
Folk havde det med at undervurdere hende, når de skulle kæmpe. Hun havde det også tit med at starte kampe på kroer, mest fordi hun forførende mændene og senere fik dem til at slås. Andre gange hoppede hun op på bordene og sparkede de mest fulde personers drinks på gulvet, hvilket tit gjorde dem arrige.
Hun gik gennem gaden, til de nåede til kro døren. Hvor hun åbnede den, da hun trådte ind. Vende bartenderen sig om mod hende, hans øjne skar gennem lokalet. Hun sendte ham et kækt smil og et kys, hvor han derefter vendte blikket væk. ”Bestil alt det du vil… jeg betaler” Hun skimmede lokalet igennem, selvfølgelig var det ikke hende der betalte. Det var det offer hun fandt, i løbet af aften. Hun var lommetyv, og havde nemt ved at hapse folks punge. Især når de var så stangstive og åndsvage.

Da de kom ind lagde Ancalagon allerede mærke til hvordan hun opførte sig og kunne allerede se hvordan hun havde endt i den suppestas da han stødte på hende.
Men han sagde da aldrig nej tak til gratis alkohol, så han nikkede og satte sig ved barbordet i kroen, "Gi' mig et krus mjød" fortalt han kroejeren som hele tiden vendte blikket på Alex's røv når hun stod med ryggen til.
Ancalagon tog sig ikke meget af det, men dog som morede det ham at se på dem alle samme se sulten efter Alex når hun gik rundt, som om de var nogle sultende ulve og hun var et stykke kød til at bide i.
Ancalagon lænede sig op af barbordet med den ene albue på bordet og den anden på hans skød med kruset i hånden som han jævnligt tog en tår af.
Der var dog stadig latter og råb og skrig, for selv om de var kommet ind, var kroen dog stadig rimelig stor, og der var også andre kvinder og tøser der gik rundt, fleste arbejdede dog på kroen og fik ret meget opmærksomhed fordi de havde deres arbejdstøj på og havde nogle gode fyldige bryster og røv, så en gang i mellem prøvede de selvfølgelig at få fat på dem, men de flest var ret så fulde og der var en af mændene som havde rejst sig op og stod i vejen for Alex og lænede sig ind foran hende og lugtede langt væk af alkohol og stod og holdt om en af de tykke træstolper som stod rundt omkring i kroen.
Han åbnede munden og skulle lige til at sige noget sjofelt men fik overbalance og faldt pladask på ryggen og alle omkring ham hyle af grin og fik Ancalagon til at grine selv, fordi han mindede om en han kendte som os endte sådan hvis han fik for meget mjød.

Alex kiggede sig omkring, der var sygt mange mænd. De få kvinder der var i kroen, var der på grund af arbejde og dem der ikke arbejde der var nogle store piger. Man skulle tro ikke kunne komme på benene, hvis de væltede. Hun vende sig om og satte hånden på bar bordet, hun bad derefter om det samme som Ancalagon. Mjød, det var langtid siden hun sidst fik Mjød. Hun plejede altid at drikke øl, da det var så billigt. Selvom hun ikke selv betalte, holdte hun af at drikke meget når hun endelig drak. Så hvis hun stjal en pung, ville pengene række længere. Uden at hun skulle stjæle en ny, inden for få timer.
Hun opdagede ikke engang folk blikke, nogle af drengene bag hende puffede til hinanden mens de pegede på Alex. Hun tog imod Mjøden og kiggede stille op på Ancalagon ”Hvad laver du overhovedet her i doomsville? Der er altid så kedeligt, medmindre du skaber din egen morskab” Hun kiggede sig omkring, da hun mødte en af drengenes blik. Smilte hun forførende til ham, dette var rutine for hende. Hvis hun kunne flirte med en, måske danse lidt med dem. Ville hun nemt kunne hapse deres pung og derefter betale for deres drikkelse, drengen kiggede på hende og gav hende et stille elevator blik. Hun tog en slurk af kruset med Mjød, hvor efter hun kiggede op mod Ancalagon igen.
Alex ville tage nogle skridt mod et af sine ofre, da en eller anden fulderik stillede sig ind foran hende. Hun holde kruset tæt indtil sig, hendes blik viste at hun var en smule forbavset over den pludselige mand der dukkede op. Hendes blik kørte op og ned af ham, han var som sådan ikke grim. Han havde gode muskler, problemet var bare stanken af alkohol. Normalt ville hun kunne klare den, men han havde den forfærdelige blanding af øl, røg og bræk på sig.
Da han åbnede munden for at sige noget til hende, trådte hun lidt væk. En smule bange for at han ville knække sig over hende, i stedet faldt han ned på ryggen. Et kærligt grin slap hendes læber, hun satte kruset med mjød på bar bordet ved Ancalagons side. Lidt i håb om at han ville stoppe folk, hvis de ville hælde noget i den. Hun gik rundt om manden, hvor hun derefter skubbede ham op og stå på sine ben. Da han var helt oppe, kunne folk ikke se at hun fik fiskede hans pung op af lommen, som hun snedigt bandt rundt om sit lår. Hvor kjolen derefter dækkede den, hun klappede manden på skulderen og gik hentil Ancalagon igen. ”Sært, de plejer ikke at vælte uden et skub.” Sagde hun lavt, hun tog igen kruset med mjød. Denne gang blev hun ved Ancalagons side, nu havde hun fået fat i en pung. Så ingen grund til at smutte ud blandt mængden af mænd.

Ancalagon sad og fulgte Alex med øjne uden at bevæge hovedet, han havde dog slet ikke det samme blik som alle de andre mænd og knægte som blevet gamle nok til at få alkohol.
Knægtene nærmes opførte sig som små børn, pege i smug og sluge Alex med øjne, i håb om at hun vil bemærke dem, man kunne tydelig se hvad de havde i tankerne.
Det her var nok en af de ting han nød ved at være som et menneske, det at kunne drikke sig stiv i mjød, da det er sødere end øl eller andet sprut som der var tilgængelighed for ham på kroerne.
Men det var først når der blev slags små og han havde fået drukket lidt at det blev sjovt, men han var aldrig den som startede slåskampene på kroer, eller det var hvert fald ikke så ofte at det var ham, for der var altid en eller anden eller flere stive mænd som pludselig skal slås med hinanden. Ellers så klarede hans kumpaner nemlig helt fint, når de var med, men det var de så ikke, så han sad egentlig og observeret kroen og folkene mens han nød sit krus mjød.
Ancalagon kiggede hen på Alex med sine øjne mens han tog en slurk.
"Hm.. jah det spurgte jeg mig enlig os selv" svarede han fik kort et fjernt blik mens han tog endnu en tår af sit krus.
"Regnede med vel at støde på et eller andet underholdende..." Han vendte hovedet og kiggede så direkte i øjne på Alex så hun tydeligt kunne se de rødlige øjne med smule guld-gul farve i dem og den reptile lodret propiler og smilede så "og det gjorde jeg jo så os" sagde han og blinkede til hende og satte sig tilbage i sin sædvanlige sidde stilling med den ene albue på barbordet og den anden arm hvilende på sit skød med kruset i hånden.
Ancalagon var igang med at tage en tår af sit mjød men var ved at få mjødet galt i halsen da en af de unge knægte som havde stået og prøvet at overtale hinanden til at mande sig op og gå hen og snakke med Alex. Det blev så den rapkæfte af gruppen som følte selvsikkerheden i top og var sten sikker på at han nok skulle få den tøs med ud på toilettet og hygge sig.
"Hva' så lækre, hvorfor dropper du ikke den der gamle bessefar og kommer over og hygger med os fyre?" fyrede han af, og var helt sikker på at hans score replik vil få hende til at tulle med ham.
Ancalagon flækkede af grin over det ussel og virkelige dårlige forsøg knægten havde prøvet på Alex, knægten prøvede at ignorere at Ancalagon grinte af hans forsøg og var var stadig kæphøj nok til at fyre en anden score replik af på hende.
"Du er sådan en lækker tøs, hvorfor er du overhoved sammen med sådan en gammel mand, han er da alt for gammel for dig, du skal da meget heller hænge ud med os" Prøvede han igen og stod lidt tættere på Alex og havde et sjofelt og flirtende blik og smil.

//https://2img.net/h/i15.photobucket.com/albums/a372/FelmarWETA/ebaY/dragon4.jpg hans øjne//

Alex kiggede kort op på ham, hvis han ikke ønskede at være her hvorfor var han her så. Then again, hun var der og hun hadede det. Hvis det ikke var for hendes eget barn, hun tog en slurk af det søde mjød mens han snakkede. Underholdende, der var han heldig. Han havde mødt Alex, det var normalt aldrig et stille øjeblik når man var sammen med hende. hun virkede altid billig, til man prøvede på noget. Så, så man hvordan hun kunne vende ens indre organer ud af ens krop og lave en ellers elegant kjole ud af det.
Hun vende blikket op mod Ancalagon, da hun opdagede hans øjne. ”Huh, du har ret cool øjne.” Hun rykkede sig lidt tættere op på ham, for at se bedre ind i hans øjne. Sært, den lidt sære farve virkede så smukke nu hvor de var inde i et lidt lysere lokale. Hun fjernede sig derefter fra ham, for at prikke på sit tomme krus. Bartender fyldte derefter kruset op igen, hun nikkede til ham og tog endnu en tår af kruset. Med albuerne på bordet, kiggede hun omkring sig.
Alex vendte sig om mod den rapkæftede dreng, som snakkede til hende. hans ord var lige ved at få hende til at få luft galt i halsen, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. Hun satte blidt sit hoved på skrå, hendes øjne lyste smukt op. Den måde Ancalagon grinte af ordene, fik hende til at se det sjove i det hele. Hun tog en dybindånding, da han nærmede sig hende.
Hun placerede stille sin ene hånd på hans bryst kasse, hvor efter hun nærmede sig hans læber. Nærmest som om han havde vundet hende, og ville få et sejres kys. Da deres læber næsten mødtes, kom et lidt ondskabsfuldt smil frem på hendes læber og han fik et knæ i skridtet. Et lille skrig der blev kvalt i smerten, fik ham til at falde lidt sammen. ”Undskyld, jeg regner med at duske den gamle bessefar i aften.” hun vinkede til ham, mens hun lænede sig op af bordet. Som om han ville få nogle som helst, på de ord han smed efter pigerne.
Hun tog en slurk af sit krus, hvor hun derefter løftede drengens hoved op med sin fod. Så han enlig næsten kunne kigge op under hendes kjole, hun smilte kærligt til ham. ”Du får en chance hvis du kan tæve bessefar her?” Ja, typisk Alex. Hun elskede at se folk slås, især hvis der kom en smule blod i det. Hvis de altså ikke slog hinanden ihjel, hvis folk døde i baren over en kamp over hende. hvilket signal ville det ikke sende, hun kiggede op mod Ancalagon og derefter skubbede hun drengen til side, så han faldt helt sammen på gulvet. Hans venner hjalp ham derefter op, på sine ben igen.

((undskyld hvis det er lidt dårligt ^^''

By the way her er hendes kjole... [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] ))

Ancalagon sad bare og så på hvordan Alex skød alt værdighed og mod knægten havde samlede sammen for at komme over og snakke med hende, det var næsten helt synd for ham, but then again, han kunne ikke være mere ligeglad med hvad der skete med drengen.
Pludselig blev der råbt noget bagved til knægten "Better luck next time!" og så brød alle sammen ud i latter og fortsatte med at drikke og råbe og gramse efter kvinderne.
Han kunne ikke lade hver med at gi' et lille hoverende smil på den måde hun havde håndterede knægten, but who could blame him? Det var sikkert hans første forsøg på at score en sød lille tøs med sig hjem.
En af de andre mænd som sad ik' så langt fra Ancalagon og Alex havde hørt og så gik der ikke særlig lang tid før at det meste af kroen brød ud i skrå og hævede deres krus til at give knægten en chance til forslaget, og det så ud til at hjælpe på hans kværnede stolthed at hans kammerater også gav ham et boost og få adrenalinen i hans åre til at pumpe.
Han begyndte at hoppe som om at han skulle til at løbe et speed run.
"Hva' så bessefar, du ska' jeg fandme vise dig at grine af mig!" sagde han og prøvede og virke truende og fik hyl og råb af befolkningen hvilke gjorde ham endnu mere pumpet for kamp og i hans tankegang, tænkte han ikke på andet end at han vil få noget lækkert fisse efter han havde vist bessefaren hvem der bestemte.
Ancalagon sad stadig, helt uberørt af den unge knægt som troede han kunne slå ham i en 'duel'. Hvis han vidste hvad Ancalagon var i virkeligheden, var han flygtet eller været død i løbet af ingen tid.
Knægten var egentlig ret heldig at Ancalagon var i menneske form, for så er han meget mere rolig og dræber ikke folk lige så snart han ser dem og han kan bedre styre sin vrede og indre bæst.
Han kiggede med sine øjne på Alex mens han tog en tår til af sit krus og gav hende et 'really... you want me to fight that thing?' Men rejste sig dog og gik lidt frem og tilbage med armene strakt ud til hver side, han vidste godt at det her var underholdning og han vil da ikke sige nej til lidt underholdning.
Han vendte sig mod knægten som stod pumpende klar til angreb og sprang på ham men Ancalagon undveg med et letter fjoget smil mens han vandrede lidt væk fra knægten og folkemængden skral-grinede af knægtens mislykkes første forsøg på at vælge Ancalagon omkuld.
Knægten kiggede over på Alex og kom op igen og løb hen for så at slå ud efter Ancalagon men blev grebet af Ancalagon og løftede op i luften i nakken og armen.
Han gik så lidt rundt med knægten i sine hænder og viste ham rundt til forsamlingen som råbt og hævede deres krus igen til underholdningen og flere kom med forslag til hvad han skulle gøre ved knægten mens andre råbte til knægten hvad han skulle gøre.
Ancalagon gik så hen og gav knægtens venner et "head up guys!" og kastede knægten hen til sine venner som så prøvede at gribe ham men fik væltede dem omkuld alle sammen, mens gik Ancalagon rundt med hævede arme og og bukkede efterfuld ved at tage en tår af sit mjød.
Det var tydeligt at han var ved at være en del beruset, men dog ikke nok til at han var helt væk, det skulle der stadig en del til før han gik i gulvet.

//nej det var helt fint, fik mig til at smile og grine lidt over det Alex gjorde xD//

Alex fik næsten helt ondt af drengen, de folk der råbte af ham. Gav hende nærmest lyst til at kramme ham og måske give ham et kys på panden, dog skulle hun ikke vise sin rare side i en bar. Når den først var vist, brugte drenge den tit. Hvis de troede hun var til de badass personer, havde hun nemmere ved at drille dem. Især når de virkede så skide kæphøje.
Da drengene rejste sig op og begyndte at hoppe rundt, løftede Alex blidt på sit ene øjenbryn. Seriøst ville han kæmpe mod Ancalagon, manden var jo sygt stor og mega høj, udover det var han muskuløs. Hun tøvede lidt med at sige noget, mens hendes blik langsomt kørte over på Ancalagon. Ville han grine og sige nej, then again han var en mand. Hvem flygtede fra en kamp, tænkte hun kort.
Alex var kendt for at drikke meget, hun var vantil at drikke vodka til morgenmad og engang i mellem inden hun skulle i seng. Det virkede så dejlig beroligende når hun bare skulle sove lidt, især efter en hård dag. Hun sukkede blidt, over hvordan Ancalagon hånede drengen. Det var nærmest syndt for ham, da Ancalagon smed ham over til sine drenge så de væltede, rystede hun blot på hovedet. Hun klappede blidt Ancalagon på armen, inden hun gik hen mod drengene der lå og ømmede sig. Hun satte sig på hug overfor dem, hvor hun prikkede ham på næsen som var blevet kastet. ”Modigt gjort, hvis du nu lod vær med at være så selvsikker kunne du sikkert have fået noget. Næste gang du vil score en pige, så køb en drink først” et kærligt smil kom frem på hendes læber, hvor hun derefter rejste sig op og gik hentil Ancalagon igen.
En af de mænd der havde set slås kampen, susede ind foran Alex inden hun nåede helt hentil Ancalagon. Han bøjede sig ned, hvor han fik hevet hende over sin skulder og gik væk med hende. hendes hår dækkede hendes ansigt, og en pusten for at få det væk blev hørt. ”Fucking hår.” Lød det fra hende, hun virkede mere irriterede på sit hår end på den mand der nu gik rundt med hende og befamlede hendes røv. Hun kørte en hånd gennem sit hår, for at få det væk fra ansigtet.
Derefter sendte hun Ancalagon et blik, som Seriøst jeg dræber ham. Hun kiggede ned i gulvet, hvor efter hun pegede på hans bukser. Som et tegn på at Ancalagon meget gerne måtte give ham en olfert, kort prøvede hun at række sin arm ned til hans bukse kant, dog var hendes arme ikke lange nok. endnu engang sendte hun Ancalagon blikket, denne gang mere forførende efterfuldt af et forførende og frækt bid i hendes underlæbe.

Ancalagon stod og kiggede efter manden som nu gik rundt med Alex over sin skuldre og kunne ikke lade hver med at grine af hendes suppestas hun var havnede i, men det var nok også mjøden der gjorder ham i det humør.
Manden gik rundt og fik gramset godt og grundigt på Alex's røv og gav den nogle gode klask med folk omkring ham havde vendt deres opmærksomhed mod Alex og manden som luntede beruset rundt og begyndte at synge en eller anden sjofelt kro sang som indebære at man skulle klappe eller trampe med fødderne på gulvet, så det gav manden en undskylding til at give Alex nogle heftige klask på hendes røv.
Og det eneste Ancalagon gjorde, var at sætte sig til rette og gav hende et lille 'den bad de vist selv om' og hævede kruset til Alex og grinede af alle de sjofle ord sangen indeholdte.
Det var selvfølgelig en sang opfundet af mænd, fordi det var en typisk druk sang de fleste mænd kendte som kom på kro besøg om aften/natten.
Pludselig havde en af mændende fundet en lille guitar og begyndte at spille til sangen som fik en anden til at begynde at tromme med deres tomme krus mens andre begyndte at trampe i gulvet og nogle med at klappe i deres hænder.
Ancalagon kunne ikke lade hver med at grine af sangen og hvordan det hele havde ændrede sig til en livlig aften/nat.
I starten havde han godt nok kedet sig, men hende Alex tøsen havde sku' formået at vende det hele om til en livlig og underholdende aften/nat.

Manden der bar rundt på hende, klappede hende i røven. Hvilket fik hende til at kigge over sin skulder for at se på ham, hendes øjne røb straks at hun ville have ham til at stoppe. Lige til det altid så kvindelige kneb kom frem, hun greb fat i hans hår og hev i det så han endte med at falde lidt til siden. Et auv slap hans stemmebånd, mens hun rev ham i håret ”Seriøst sæt mig ned, så giver jeg dig noget okaii” Hendes stemme var en smule forførende.
Siden Ancalagon valgte ikke at hjælpe hende, måtte hun jo klare sig selv. Da han satte hende ned, lænede han sig hurtigt frem mod hende. hun knyttede sin ene næve og den fløj gennem luften, hvor den blev placerede på hans kæbe. Manden faldt straks på gulvet, hvor efter han rejste sig op igen ”Din So!” Råbte han, da han kom op på benene. Han var lige ved at slå hende, da hun placerede et kys på hans næse og forlod ham som om intet var hændt. Han stod i noget tid, hvor han ikke anede hvad fuck der lige var sket. Hun tog fat i kruset med mjød og bundede det straks, da en eller anden tøs gik hentil hende. Alex kiggede koldt på hende, hvor efter et lille smil kom frem på hendes læber. ”Oooooh kender jeg ikke dig” Sagde Alex kort, da hun ville sige noget mere slog tøsen hende.
”Fortjent… måske, men…” Hun sparkede pigen i maven, så pigen trådte lidt væk. ”Du gik i seng med ham!” Skreg den fulde tøs, som nu var begyndt at smide sine smykker. Alex løftede et øjenbryn og kiggede på Ancalagon, hvor hun pegede på pigen som tegn på *Kan du se hvad jeg lever med!* Hun himlede med øjene, hvor efter hun rystede på hovedet. ”Jeg har ikke været i sen…” hun nåede ikke at sige mere før pigen placerede et slag på Alexs kind, normalt sloges Alex ikke med kvinder. Da mænd elskede en fight mellem kvinder, hvilket hun ikke ønskede skulle ske. Alle mændene stoppede med at trampe og synge, en af dem råbte CATFIGHT. Hvor resten af drengene helt omme bag ved, rejste sig op for at komme hen og se hvad der ville ske. Alex tog sig til kinden og lavede et kort suk, da pigen ville slå hende igen. Greb Alex hendes hånd, hvor hun placerede den anden hånd på hendes arm. Hun snurrede rundt på hælen og løftede pigen op, den åndsvage dulle blev derefter smækket ned på et bord hvor efter det væltede. ”Seriøst, hvis det skal være sjovt at se på burde du smide tøjet” Alex smilede kækt til pigen, som rejste sig op igen. En af hendes mandlige venner kom hen mod Alex, hvor Alex kiggede op på ham. Endnu en at slås med, pludselig blev det hele mere fair.
Hun løftede en finger, som vent lidt til manden. Hvor hun hev sin kjole over hovedet, så hun stod kun i trusser og bh. Hun smed sine hæle til siden og slog kjolen ind i brystet på Ancalagon ”Hold den.” Hun knyttede sine hænder, manden stod lidt og tøvede inden den anden pige råbte af ham. Hans arm svingede hurtigt mod Alex, som selvfølgelig grinte mens hun undvig. Som om han kunne tæve en lejemorder, hans slag var sjuskede og alt for langsomme. Hun greb fat i hans arm, da han ville trække den til sig lavede hun et hop, hvor hun placerede sin fod i hans ansigt. Et cirkelspark og derefter fejede hun benene væk under ham, mændene omkring skreg mest over at hun havde smidt kjole.
Da han fik balancen igen, hoppede Alex op på bordet og klappede sin hofte forførende. ”Come on little fella.” vreden blussede op i mandens øjne, pigen var begyndt at kaste ting efter Alex for at få hende til at sætte fokusset på noget andet. Alex greb et af glassende og tyrede det ind i mandens ansigt, den brækkede hans næse. Den knækkende lyd og glassede der blev smarder var tydeligt, manden gik i en lille cirkel hvor han holdte sig for næsen.

Ancalagon sad og nød sit nye krus mjød som om det var en hel almindelig aften og var igang med at tag en tår da han hørte manden sige et højt auv og kiggede lige kort for at se om hvad der helt præcis skete, men han gad ikke lige at strække halsen for meget, så skulle han jo bruge 'kræfter' på at hæve sig en smule højre.
Da han så Alex vandre uskadt tilbage mod ham med manden stå og ligne en forvirret hjort som ikke lige kunne finde hoved eller hale i hvad der lige skete.
Folke-mængden ærgrede sig over at Alex stoppede festen med det unfair trick som hun brugte for at komme ned.
Den nye stive tøs som pludselig fik ret meget opmærksomhed, der havde givet Alex et slag og der kom et langt og dybt "Uuuuuuh" og endnu en gang da pigen havde skreget at Alex havde sovet med en eller anden dude som de begge åbenbart kendte, eller hos var tøsen alt for fuld til at kende forskel på alle tøsser.
Ancalagon sad bare og skulle til at en ny tår med fik øjenkontakt med Alex gav hende et opmuntrende bevægelse med hånden til at slå sig løs mens han drak noget mere, han var ikke hende barnepige eller beskytter, eller hendes far, hvis hun vil slå, vil han da ikke stoppe hende.
Den eneste grund til at han havde reddet hende, var fordi han havde lyst til at dræbe de to fyrer i gyden og kedet sig.
Desuden var folkemængden helt op og køre nu da det hurtigt udviklede sig til at lignede en catfight, som en af mændene havde råbt.
Ancalagon skulle til at bestille en ny omgang mjød med blev bremset i det ved at få en sort kjole kastede i hovedet og nåede slet ikke at reagere før at Alex var vandrede væk fra ham igen og tilbage til tøsen og hende ven.
Ancalagon lagde hende kjole på en af barstolene og vendte sig halvt rundt i stolen for at tage det nye krus da bartjenter lænede sig indover "Nåh hvem tror du der vinder?" Spurgte han Ancalagon og lænede armene indover med en klud i hånden. kroejeren var en smule halvfed, men havde dog nogle store arme og en del tattoo's på armene og var helt skallede med et stort fuldskæg.
Ancalagon drejet hovedet mod den næsten nøgne Alex som fik tilråb og blev piftet efter og fik masser af sjofle ord, en af de rigtige stive råbte ud i lokalet "MARRY ME!".
Da Alex så begyndte næsten at lege Kung Fu mester, vendte han hovedet halvt uden at slippe øjenkontakten med Alex og de to andre.
"Jeg vil sætte mine penge på tøsen med den gode røv" svarede han og pegede på Alex, grunden til at han ikke sagde hendes navn var fordi at kroejeren ikke anede hvem Alex var hvis han bare sagde navnet.
Det hørte selvfølgelig nogle andre og i løbet af ingen tid blev der vædet om hvem der vil vinde og hvem der havde den flotteste krop og det hele, fordi en af tilskuerne havde lynhurtigt flådet kjolen af den anden tøs for at det stod lige.

Alex var som altid kold over at ødelægge en fest, hvis folk ikke respekterede hende nok til at sætte hende ned. Kunne den fest skride lige lugt i helvede, hun hadede især når en fremmed løftede hende op som om hun var forsvarsløs og svag. Hvis det skulle gå, skulle hun have snakket med personen bare lidt!
Hendes tegn var blevet misforstået, som om hun havde brug for hans hjælp. Det eneste hun ikke ønskede var at dræbe folk på baren, så ville der ikke var nogle åndsvage mænd der turde at lægge an på hende. Alt var jo altid sjovere hvis man kunne få lov, til at tæve nogle mænd. Hvis de frygtede hende ville de jo end ikke ture at ligge en hånd på hende, det værste var… hvad nu hvis de ikke betalte hendes drinks! Hun rystede blidt på hoved over hans bevægelse med hånden, hvis han troede at hun mente han var hendes barnepige eller beskytter noget. Tog han godt fejl, alt hun så ham som. Var nok bare en person at have det sjovt med, han havde myrdet to knægte. Hvilket viste at han ikke ville sætte halen mellem benene, hvis nu hun kom til at dræbe en person i aften.
Kroejeren kunne selvfølgelig tjene kunder og penge på sådan nogle episoder som dette, hvis det kom ud at der var kvinder som smed tøjet og sloges i baren ville antallet med mænd kun blive ved med at sti. Hvis han så også bare kunne tjene penge på det, som ved væddemål eller andre ting ville det kun blive bedre.
Han var måske en stor mand, men han var jo også bartender. Han skulle være klar til at smide folk ud af lokalet, hvis de blev for fulde eller begramsede pigerne der arbejdede for ham. Hvis pigerne smuttede, ville mændene jo også smutte.
De sjofle ord der kun hamrede ud i luften, rørte ikke Alex. Hun ville bare ikke have at hendes kjole skulle blive ødelagt, eller at hun skulle falde i den. Den var jo meget lang, og hvis hun skulle hoppe rundt i den ville der personen have nemmere ved at få fat i kjolen end hende. det var den eneste grund til at hun gjorde det, også måske lidt for at sløre mandens opmærksomhed. Hun havde en perfekt krop, smuk næsten uden fejl. Hendes højde var ikke fantastisk, hun var dog heller ikke en dværg. Hendes højde var bare den eneste fejl hun kunne se på sig selv, folk undervuderede hende på grund af den højde.
Alex vendte blikket mod Ancalagon, hvor et HELT ÆRLIGT blik blev sendt til ham. Væddede han penge på denne kamp, det var jo ikke fair. Hun ville jo ikke tjene noget på det, hun lagde sine arme overkors. Da manden fik lavede et cirkelspark over bordet, hun væltede men fik sat hånden på siden af bordet. Da det jo var et rundt bor, væltede det bare og Alex ville trille rundt på gulvet. Et suk slap hendes røde læbet, hun lagde armene under hendes hoved og lukkede sine øjne. Manden skubbede bordet væk og vandrede mod hende, han vendte dog hovedet da hans veninde skreg over at mændene flåede hendes kjole af. Den ane tøs krop var fin nok, på trods af nogle få sår. Da kjolen røg af, kunne man også se hvor små bryster hun havde. Hun så nærmest flad ud, lignede måske lidt en meget spinkel mande krop. Alex åbnede sine øjne og satte sig op, da hun så på pigen. ”Vent… er det den krop jeg er oppe imod…” Hun rejste sig stille op og børstede sig af fra jord. Et lille smil kom frem på hendes læber, pigen forsøgte lidt at dække sin krop af. ”Smut tøs, din krop er fantastisk… når den er tildækket.” Hun klappede sine hænder sammen, da manden ved hendes side ville slå ud efter hende. bukkede hun til pigen, så hans næve fløj ind i væggen. Blod smattede ud på vægen og begyndte stille at løbe ned af hans hånd, han rystede sin hånd og et argh! Slap hans læber. Alex snurrede rundt på hælen endnu engang, da hun stoppede fik hun placerede et hurtigt spark mellem hans ben. Han faldt på knæ, tåre kom frem i øjnene og hans mund åbnede sig. Så meget smerte at han ikke engang kunne skrige! Alex prikkede ham derefter i øjnene og skubbede ham til side. Han krummede sig sammen, mens han tog sig til skridtet. Hun gik stille hentil pigen, som stod og rystede. ”Koldt? her lad mig hjælpe”
Alex tog fat i en flaske, hvor hun kastede den op i luften og greb den igen. ”Jeg håber det hjælper” Efter disse ord, slog hun flasken ind i hovedet på pigen. Så hun gik ud som et lys, blod kørte ned af pigens pande. Mens hun lo på gulvet, skubbede Alex til pigen. ”Yup hun fryser ikke mere.” Hun smed flasken fra sig og gik hentil Ancalagon igen. Hun tog fat i sin sorte kjole og hev den over sig endnu engang, hun kørte en hånd gennem sit lange brune hår.

"Hopla" Kom det fra Ancalagon da manden fik sparkede Alex mod bordet.
Der kom et stort 'auuv' fra alle de andre da pigens ven fik sparket sine klunker og faldt om på jorden og havde svært ved at forme ord fordi den gjorde så sindsygt ondt, han havde aldrig prøvet at få et spark i skridtet og havde fortrudt inderligt nu at han havde taget kampen op med den mørkhåret tøs.
Da Alex havde fået sin kjole på hinanden, havde Ancalagon lige taget en ny tår og kiggede så hen på Alex, "kunne du ikke i det mindste ha' ventet bare lidt mer' før kaste dem i gulvet?" Spurgte han men greb dog en pose med penge i og spændte den fast til sit bælte.
""En eller anden fjern de to fra mit gulv" råbte kroejeren til en af dem der arbejdet og to tøser nok på Alex's alder fik hjulpet dem ovenpå og få tjekket den bevistløse piges hoved for skade.
Ancalagon bundet sit krus og satte det på barbrodet og slog en bøvs som ingen af de andre mænd bemærkede da det jo var en kro som var et sted man drak sig fuld.
kroen var gået tilbage til sit mere sædvanlige snakken, grinende og råbende til hinanden med en blanding af unge piger fra 19-24 år og så de lidt ældre kvinder som var lige så populære hos mændene, men det var mere fordi mange af dem var stang stive, eller os var de desparate til at få lidt hygge og opmærksomhed fra et hunkød.
de unge piger havde dog også lidt mere værdighed og lod til ikke blive gramsende på røven og skulle nok fortælle dem hvis nok var nok.
Det stoppede dog ikke de sjofle hjerner til at stadig at prøve og kroejeren blev da også nød til at sparke en enkel en eller to ud fra kroen, fordi de nærmest begyndte at afklæde en af pigerne.
kroejeren havde dog en regel som alle skulle overholde, lige meget hvem man var.
Og den regel var: Folk havde lov til at gøre som de havde lyst til og måtte gramse på pigerne der arbejdet hvilke pigerne også godt vidste hvis de tog jobbet hos ham, men hvis at pigerne sagde nej og personen fortsatte med at gramse, fik de sparket.
For selv om kroejeren måske havde øl-mave, var han stærk som en okse og kunne sagens nedlægge to til tre mænd af gangen.
De var stadig hans ansatte og han havde stadig pligt til at sørger for at de trives og ikke gjorde noget det ikke ville.
Ancalagon sad lidt og summede over noget i hans tanker men blev revet væk da kroejeren satte to ekstra store krus mjød på barbordet, jah selv til Alex.
"On the house" hviskede han og blinkede til Ancalagon og Alex før han lige skulle ned og være med på et vædemål som var sat igang ved et spil kort og kom tilbage igen og begyndte at tørre mjød og alkohol af barbordet og blev nød til at løfte et sovende hoved som også havde spildt noget øl ud over fordi han var faldt i søvn begrund af sit rus.
Ancalagon sagde selvfølgelig aldrig nej til gratis mjød, og så endda hvis det var på husets regning, så var det af ren høflighed at man da selvfølgelig sagde ja tak.
Han sagde dog ikke ja tak for den, men tog den bare og drak en stor slurk fra det endnu større krus som Alex og ham havde fået.