Hov, er du gået forkert? - Aigemfarrel

Alex strakte sig, da hun hørte Ancalagons ord. Vendte hun blikket mod ham, hendes brune øjne lyste op som stjerner. ”Jeg får jo intet ud af det, udover måske et blåt mærke eller noget.” Hun blinkede kækt til ham, hun kiggede derefter på sine hænder. En smule beskidte efter faldet, men ikke noget at skrive hjem om. Hun klappede sine hænder sammen, for at snavset ville falde fra dem.
Da kroejeren råbte, lavede Alex et lille forskrækket hop. Den vendte hovedet mod kroejeren, og sukkede lavt. hun hadede at få chok, det var ikke noget være end det! En af drengene der havde set det hele, gik forbi Alex og lagde et papir i hendes hår. Hun fjernede det hurtigt igen, i starten var det mest en refleks at fjerne ting fra hendes hår. Hun kiggede på den kort, inden hun rakte den ud til en af de tilfældige piger der gik forbi hende. som hurtigt løb væk med sedlen, hun vende sig om mod barbordet. Da de to store krus blev sat på bordet, hun kiggede først på krusende og derefter på bartenderen.
Et kærligt smil dansede over hendes røde læber, da han gav dem til dem. Hun tog fat i kruset og tog en stille slurk, hendes blik var på flaskerne bag barbordet. Hun lagde sin hage ned på bordet, mens et suk slap hendes læber. Hvad skulle hun lave, hun havde penge haft en lille slåskamp. Hun lukkede stille sine øjne i, mens lyden af folk råbte og grinte. Efter noget tid, begyndte mændene at synge deres lille sang igen. Først der valgte hun at rette sig op, hun ville se hvad der skete. En af de fulde piger, havde stillede sig på et bord og valgt at smide tøjet mens hun dansede til sangen. Hendes dans så fjovede og åndsvag ud, dog virkede mændene til at være ligeglad. Så længe hun smed tøjet, Alex rystede blidt på hovedet.
”Og det er derfor piger altid bliver voldtaget.” Hendes stemme var lav, som om hun ikke også selv havde smidt tøjet da hun skulle kæmpe. Dog smed hun ikke sit undertøj som pigen gjorde, Alex lukkede sine øjne stille i og et flabet smil kom frem på hendes læber. hvis hun kendte stedet godt, ville der højst gå omkring to minutter før en dreng ville hive hende ned fra bordet og de randomly ville have sex på bordet eller gulvet. Typiske aftner på kroerne, hun kørte stille en hånd gennem sit hår. For at fjerne det fra hendes ansigt.

Ancalagon kiggede bare hen på hende fra den store slurk han var igang med at tag og da han førte kruset væk fra sin mund gav han en stor bøvs fra sig og almindelige folk vil nok finde det stødende at han bare sådan gav en stor bøvs fra sig, han var bedøvende ligeglad med hvad folk syntes om ham,
og hvis folk var smarte, holdt de sig fra ham og prøvede ikke på at give ham en grund til at gå i flæsket på dem.
Han var på ingen måde bange for at slå ihjel, han kunne endda finde på at spise folk, han havde gjort det før en del år tilbage.
men han er blevet bedre til at holde sig fra det, for det gav en forfærdelig mess og det var ikke det værd, for ofrene råbte altid op og man skulle altid hugge ofret op til flere gange i kroppen med sin økse.
Så han spiser mere dyre kød eller dyre væsner, de var nemmere at jage og det var os meget sjovere en jagt man fik ud af det.
"Well du kunne da bare ha' råbt en sum du vil væde" kom det fra ham som om at det var indlysende fra hendes side.
Ancalagon havde godt lagt mærke til den dansende tøs på bordet og alle de sultende mænd stå om hende og man skulle ikke tro nogle af dem kunne stå oprejst, for en del af dem stod og svajede ustabilt og blev nød til at holde sig til en af de tykke træstolper og nogle blev endda nød til at sidde ned for ikke at falde pladask med hovedet først.
"Ha! You got no idea" kom det fra ham til det med at piger blive voldtaget, det skete lidt for tit i alt den tid han har levet.
Men igen, der vil altid være tøser som vil blive voldtaget, og det vil noget som aldrig vil forsvinde, lige meget hvad man gjorde.

Da han bøvsede smilte Alex lidt, bøvser var sjove ikke klamme. Hvordan kunne man ikke grine lidt af de, hun valgt dog at sige et drillende Aaaad til ham. Hvor hun efter bøvsede selv, dog meget lavt. et hun prøvede at holde inde, mest for at virke bare en smule fin i det. ”Well hvis jeg råbte en sum… damn hvorfor gjorde jeg ikke det, manden ville blive rasende” Hun lukkede sine øjne i og grinte kærligt, det var som altid en smule sjovt at se folk flegne på en eller anden. Dog mere sjovt hvis hun kunne få dem til at flippe ud på hende, det gjorde altid kampene mere spændene.
Hun rettede sig op og tog en slurk af kruset. ”ville du gå i seng med hende?” Hun pegede på pigen der smed tøjet, mens hun kiggede lidt op på Ancalagon. Alex tog endnu en slurk af kruset, hvor hun plantede sine øjne på pigen igen. ”Meh, jeg ikke så meget til blondiner… men hun har da en noglelunde god krop” Sagde hun lidt tøvende, hun vidste ikke helt selv om den tøs ville være noget for hende. hun var dog køn, men den måde hun dansede på. Fik Alex til at tænke på hende gå, hvis man dansede som om man havde mistede det ene ben. Gik man så også sådan, hun begyndte at forstille sig kaptajen klo eller bare en pirat.
Hun ventede lidt på et svar af Ancalagon, måske ville han sige at han kunne æde hende. hvilket bare ville få Alex til at sætte hovedet på skrå, det ville jo nok kun være ben og skin han fik ud af at æde hende.
Da hun tømte sit krus, satte hun det på bordet og adskilte sine læber fra hinanden. ”Det var rart at møde dig, Ancalagon” Hun blinkede kækt til ham, hvor efter hun begyndte at gå mod døren. Det var jo ved at blive sent, og hun var træt efterhånden. Der var nok heller ikke det store at lave mere.

Ancalagon havde smilede lidt ved hendes kommentar til at væde, det var underligt, det var første person som han havde mødt, som han ikke følt han havde lyst til at slå ihjel.
Det havde kun været hans kumpaner han havde trives med da de alle fem havde en del ting til fælles og det han havde nu kendt dem i godt 30 år. så de var vel det tætteste han kom på af have nogle 'venner', men de var heller ikke rigtig venner, mere en slags kampkupaner.
Ancalagon sad lidt og så på tøsen men hans tanker kørte om mad, og det var ikke almindelig mad han tænkte på at spise og så trængte han egentlig også til at få pissede, da han after all havde drukket pænt meget og reagerede ikke rigtig på Alex's spørgsmål, da han slet ikke var interesseret i tøsen, selvom hans øjne hvilede på tøsen reagerede de hende ikke overhoved. Desuden var hun allerede på vej med ovenpå med en som ikke var lige så stand stiv som de andre tosser i kroen.
Han havde dog glemt at det var Alex der bød og smed posen med guld over skulderen så kroejeren greb den. Kroejeren troede selvfølgelig at det var betaling for både Alex og hans eget forbrug af mjøden, men penge betød meget lidt for Ancalagon så han tænkte ikke selv over hvor mange penge der egentlig havde været i posen, så kroejeren havde bare fået det hele.
Ancalagon rejste selv fra barstolen som han havde siddet på det meste af natten, så han strakte sig for lige at rette tingene på plads, så der lød en masse knække lyde fra hans krop da han gjorde det.
Han begyndte så selv at gå mod døren da det jo var den eneste vej at komme ud af fra kroen, så da de begge var ude på gaden igen, var det blevet meget lysere og Ancalagon kiggede op og kunne tydelig set at det var meget tidligt om morgen, næsten stadig nat.
Han strakte sig endnu en gang, og blinkede kort med øjne og så så hen på Alex og gav hende et lille smil.
"Pas nu på du ikke ende i en gyde igen, jeg vil nok ikke være der en anden gang" sagde han og blinkede kort til hende og lukkede kort øjne.
""Jeg må vel os se at komme videre" konstaterede han og gav Alex et lille håndtegn med to fingre samlede og strakt ud og så resten knyttede, han havde ført den op til panden med spidsen af de to fingre der lige ramte panden og rykkede dem så lige kort ud som et 'du må ha' det'.
Og så begyndte han at gå den vej som førte ud af byen, det var dog lidt en gåtur da de var ret langt inde i byen, men der var stille og ingen andre at se, så det var ikke så slemt og begyndte ellers at nynne den samme sang igen med hænderne hvilende på bæltet mens hans økse hang og najede blidt fra side til side hver gang hans ben ramte skaftet.

Alex var altid alene, den tætteste ven hun havde var nok Aeron og Xander. Xander der altid røvede at smide hende ud af hytten ikke nok med det, var han også incubus. Det var tit trættende at se ham komme hjem med en ny dulle efter dulle, hvor hun skulle gå en tur så han kunne spise. Hun hadede ikke at se pigerne, mere at hun skulle op for at gå en skide tur.
Hendes veninde Aeron var vampyr, så de så sjældent hinanden. Da hun om natten var ude for at jage og om dagen, ja det sagde lidt sig selv. Hun var mest alene, hvilket gjorde at hun elskede at dræbe. Hvis hun dræbte folk, var der så meget adrenalin i luften. dog elskede hun at møde nye folk, hun elskede at få at vide hun var pæn. Derfor gik hun til ned på kroer eller bare en bar, fordi mændene lagde an på hende. det bedste af det hele var at hun kunne slå dem bagefter, bare fordi hun var en tøs.
Da han ikke svarede, tog hun det som et nej. Eller måske var han en smule genert, hvilket hun ikke kunne tro på. Han virkede heller ikke som en person der så piger for deres krop, han lignede lidt en barbar. Hvis han ville have fisse, fik han fisse. Sådan så hun ham, som en mand der fik hvad han ville have. Hun anede ikke om hun kunne lide ham for det, eller afskyede ham en smule.
Da Ancalagon gik sammen med hende ud af døren, røg et lille smil hen over hendes læber. ikke fordi hun var glad for det, mere over at hun sagde farvel. Men han alligevel skulle samme vej, hun kørte endnu engang hånden gennem sit lange brune hår. det var lidt en vane for hende, at lege med sit hår og prikke øjnene ud på sine ofre.
Da hans ord lød, smilte hun kort. Hun kiggede op på ham, hvor hun lavede en lille kæk grimasse. ”Nah, hvis jeg ikke går hentil gyderne møder jeg jo ikke lækre folk som dig.” Hun lavede et lille hop, så hun stod foran ham. Hun sendte ham det lille håndtegn tilbage, hun gav ham et kækt blink inden hun begyndte at gå den modsatte retning. Hun gik derimod ud mod skovens dybte, for at komme hjem skulle hun bare dybt ind i skoven. Så langt ind at resterne af krigen stadigvæk lå der inden, de døde der vandrede rundt engang i mellem. Men det var livet, de grynt de døde lavede samt den knasende lyd man hørte når man klaskede en pæl ind i deres pande.

((Skal vi så slutte emnet af nu her eller har du mere??))

//tænkte lidt at afslutte emne her og så starte et nyt hvor de tilfældigt møder hinanden eller noget i den stil et andet sted??//

((Lyder fedt ^^ Har en ide, med at hun kunne møde hans kumpaner/venner mens hun arbejder o.o hvad siger du?))

//lyder som en idé ^^ de er lidt ligesom ham faktisk, så det ku' blive sjovt xD, men så tænker jeg du laver, siden du har idéen?? //

((kan jeg vel godt o.o hvor bor de? oppe i bjergene eller hvor skal det være??))

//skove, bjerg områder men ikke noget bestemt, de er tit ude og jage i skove og kløfter og så'en ^^ men de har ik' noget bestemt sted de bor faktisk o.o//

((Hvis de jager, er de så også drager?))

//nej det er kun ancalagon som er en drage, de andre er helt almindelige mennesker men de alle kommer fra hårde omgivelser og er lige så hårdføre som ancalagon/

((okaii awesome XD))

//haha xD//