Som tiden dog er gået - Luce

Sted: en af de små kroer
Tid: eftermiddag
Vejr: Udenfor står regnen ned og en kraftig vind driller alle som våger sig ud.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Jake var kommet til byen for at se hvordan det stod til i handelshuset "Robins Nest" og med et lille håb om at se sit barnebarn, men hun var desværre en tur i Sunfury for tiden. Dog var han meget glad for at høre at Beldragon og Dust passede på hende.
Efter at have set at alt var vel, havde han fundet vej til en af de små kroer, hvor han satte sig ned ved siden af ildstedet og bestilte rom, samt en tallerken kødstuvning. Han sad og overvejede om han skulle tage en tur tilbage til Dead Mans Rock, eller om han skulle tage tilbage til Dragons Peak for at se om det var muligt at få et møde med Dragons Peak's nye hersker. Han lukkede øjnene halvt og gennemgik den smule han havde hørt om manden. Det var ikke meget, men måske kunne han forhøre sig nærmere næste gang han besøgte byen.
Da maden og rommen blev stildt på bordet, tog han omgående et stykke af brødet og dyppede det ned i stuvningen.
Han spiste stille og roligt, men var samtidig på vagt overfor alt i krostuen. Han ønskede ikke at risikere noget, og var godt klar over at mange stadig så ham og klanen som pirater der bare skulle skaffes af vejen.
Af en eller anden grund kom han til at tænke tilbage på den sidste gang han havde mødt Luce her i byen. Hun var blevet blind, men så ud til at have fundet sig til rette med livet. Han tænkte på hvad han selv havde været igennem og måtte anerkende at hun klarede sig langt bedre end han.

Selvom det regnede skulle Luce ud og gå sig en tur for hun havde jo Speedy en hund hun havde fået for længe siden da hun var blevet helt blind for, at hjælpe hende med, at finde rundt når hun skulle gå udenfor sit eget hjem. Han skulle jo have sin daglige motion selvom det regnede.
Da de havde gået i et stykke tid gik hun ind på en lille kro for, at få varmen igen. Hun havde selvfølgelig Speedy med indenfor da hun ellers ikke ville kunne finde rundt og kroejeren vidste godt, at Luce var blind og havde givet hende særligt tilladelse til, at have Speedy med derind når hun kom forbi.
Luce havde en grå/rød kjole på, nogle sorte støvler og en sort kappe med hætte som var over hendes hoved. Hun havde samtidig et mørkerødt bånd bundet hen over sine øjne da mange blev bange for hende når de kun kunne se nogle helt hvide øjenæbler, hvor der ikke en gang var en pupil eller nogen farve overhoved, Men hun havde heller ikke nogle øjenlåg da de også var blevet fjernet for længe siden.
Der var startet en ny servitrice på kroen som ikke vidste det om Luce og nærmest løb hen til hende med en sur mine "De må ikke have hunden med herind så enten skal de stille den udenfor eller også må de gå" sagde hun med en sur mine. Luce fik selvfølgelig et chok over kvindens frembrusenhed og Speedy knurrede let over den truende fremtræden kvinden havde overfor Luce. Kroejeren var lige kommet ud og havde hørt det hele og blev vred på servitricen som havde overfuset en af hans kunder. Nok mere en stamkunde. Han gik hen og stak servitricen en lussing "De er ny her, men her på kroen overfuser vi ikke kunderne og vi beder så slet ikke en blind kvinde om, at gå eller stille sin hund udenfor. Gå ud og tag opvasken med det samme!" sagde han bestemt til servitricen som nærmest løb ud i køkkenet.
Luce stod stille og tog hætten af hovedet så man bedre kunne se hendes ansigt "Det må de virkelig undskylde. Tøsen er ny og kender ikke sine manere. Skal jeg ikke finde dem lidt mad og noget drikke til dem og Speedy. Selvfølgelig på husets regning efter sådan en opførsel" man kunne tydeligt hører på kroejeren, at han kendte Luce godt og prøvede at gøre alt for, at Luce fortsat ville være der. Luce smilede sødt til ham og nikkede "Det må de gerne" sagde hun stille og gik hen og satte sig ved et bord tæt på pejsen. Hun tog selen af Speedy og lagde den på en stol ved siden af hende. Speedy havde sat sig og lagt sit hoved på hendes skød.

I samme sekund som servitricen var begyndt at overfuse en med hund, løftede Jake blikket og så i retningen. Han genkendte omgående Luce og hendes hjælper. Hvad var det nu den hund hed? Han måtte indrømme at han havde glemt det.
Han var halvt oppe af stolen for at råbe af servitricen, men kroejeren kom ham i forkøbet. Et stort smil bredte sig over Jakes læber da han hørte ejerens ord og så hvordan servitricen nærmest løb ud af stuen.
Han fuldte Luce med øjnene efter at være sunket ned på stolen igen, som hun nærmede sig og satte sig ved et bord nær ham.
"Goddag Luce. Det er sjovt som vi to bliver ved med at rende ind i hinanden på kroerne her i byen. På tros af at det er nogle år siden sidst. Jeg ser du stadig har din fine hjælper." Hans stemme var varm og venlig som den altid var når han snakkede med gamle flammer.
Et lille håb fik hans hjerte til at slå en smule hurtigere, for han håbede virkelig hun kunne huske hans stemme. Han kunne i hvertfald tydeligt huske de stunder de havde haft sammen, nu når han så hende og tænkte tilbage på minderne.

Luce sad stille på sin stol og nussede Speedy på hovedet. Hun forventede sådanset ikke at der var nogen som kendte hende på kroen. Kroejeren kom hen med et glas vand til hende og noget kød som kun lige havde ramt panden. Han vidste godt, at Luce ikke ville have at det var for meget stegt. Luce var vel lidt underlig på det punkt, men det var måske fordi hun helst ønskede sit kød nærmest rå direkte fra dyret, men kroejeren stegte det altid lige på ydersiden så det fik en smule varme. Han havde også en skål med vand og et gnaveben til Speedy.
Speedy gik igang med at spise. Luce nåede dårligt nok at spise før hun hørte en stemme snakke til hende. Hun kiggede hen imod stemmen "Hej Jake. Ja, men sådan er det vel altid for du kommer jo aldrig på besøg hjemme ved mig og det er lidt kedeligt at være hjemme hele tiden" sagde hun stille og grinte. Hun havde ikke snakket med Jake længe. Hun vidste ikke en gang hvordan det gik med ham overhoved for hun havde passet mere eller mindre sig selv. Hun snakkede en sjælden gang med Zeros mænd men det var mere tvang for, at få skyggevæsenblod.
"Hvordan går det med dig Jake?" spurgte hun stille og tog en bid af sin bøf, hvor blodet stadig løb lidt ud af den når man skar i den.

Han smilede, da hun huskede ham. Så han rejste sig, tog sin mad og drikke med over til det bord hvor hun sad.
"Håber det er i orden at jeg sætter mig hos dig? Ellers flytter jeg mig igen." Han tog en slurk af sit krus og smilede.
"En af årsagerne til at jeg ikke kommer på besøg, er at jeg ikke ved hvor du bor. En anden er at jeg næsten dårligt nok har tid til at slappe af. Det er ikke sådan når man har en klan, en by og en race at skulle holde styr på. Godt nok har jeg et råd og en ven til at hjælpe mig med klanen og byen. Men jeg er helt alene om at finde ud af hvordan jeg som raceleder kan hjælpe draconianerne." Han så ned på hunden og derefter hen på en af servitricerne.
"Kan jeg få en skål grofthakkede kød? Ikke noget med fedt eller brusk i." Derefter drak han lidt mere og så på Luce. Der var et eller andet ved hende, som gjorde ham en smule mundlam.
"Ved alle guder, Luce. Du er stadig den skønne kvinde jeg mødte for flere århundrede siden. Og det er på tros af at årene ikke har været helt venlige ved os begge. Undskyld hvis det var for ligefremt."

Hun fornemmede, at han kom hen til hendes bord. Hun smilte stille og nikkede roligt til ham "Selvfølgelig må du gerne sidde her" sagde hun stille og smilte roligt. I modsat til sin datter Rafaela var Luce altid smilende og glad selvom hun havde haft et hårdt liv og det til tider stadig var hårdt. Hun grinte let for sig selv og trak let på skuldrene da han fortalte sin første grund til, at han ikke kom og besøgte hende. Det var sådanset rigtigt nok. Der var faktisk lun få der vidste for Luce boede siden Morladin familien forsvandt. Hun vidste kun hvor Rafaela, Vincent, Victoria og Makkadin var, men resten vidste hun ikke for de forsvandt fra den ene dag til den anden og havde ladt hende mere eller mindre i stikken. Hun blev overrasket over, at høre hendes gamle flirt var blevet raceleder "Det giver faktisk god mening til grunden du ikke kommer og besøger mig, men tillykke med din nye titel det vidste jeg overhoved ikke, at du var blevet. Altså raceleder" sagde hun stille og smilede roligt til ham.
Hun grinte lidt over hans kommentar om hendes udseende "Tak. Ville ønske jeg kunne sige i lige måde, men af gode grunde ved jeg jo ikke hvordan du ser ud nu, men din stemme er stadig lige så dejlig rolig som dengang" sagde hun stille og grinte let for sig selv og spiste lidt af sin mad.
Speedy havde dog rejst sig op og puffede lidt til Jakes arm med hovedet og lagde en pote på hans skød som tegn på, at han ville hilse på.

"Jeg var heller ikke selv helt med på titlen til at starte med, men som det ser ud lige nu, så går det godt. Har snakket med en stor del draconianer der bor i Dragons Peak, og havde nu brug for en lille pause hvor jeg havde tænkt mig at besøge mit barnebarn. Men desværre er hun i Sunfury for tiden."
Han så ned på hunden, da den skubbede til hans arm og lagde en pote på hans skød.
"Hej med dig smuksak." Han kærtegnede hunden en kort stund, bl.a. ved at klø den bag det ene øre, inden han igen vente opmærksomheden mod Luce. Ligeledes rykkede han tættere på hende, uden at hunden kom i klemme.
"Du skal være velkommen til at se mig med dine hænder." Stemmen var varm og venlig, mens han roligt lod sine hænder finde hendes og løfte dem blidt op til sit ansigt, hvor han lagde dem på sine kinder.
Hans ansigt var ikke forandret meget gennem årene, alligevel var hans kindben blevet en smule mere fremtrædende. Han lukkede selv øjnene og nød følelsen af hendes hænder på hans ansigt.

Hun lyttede stille til det han fortalte og smilte roligt til ham "Det er godt, at du er ved at finde dig ind i den nye titel. Tror du vil blive en god leder for vores race" sagde hun stille og smilte roligt til ham. Speedy lagde sig ned efter Jake havde nusset den bag øret.
Hun lod Jake tage fat i hendes hænder og føre dem op til hans ansigt. Hun kørte roligt sine hænder rundt i ansigtet på Jake. Det var længe siden hun havde gjort det på ham. Hun kunne faktisk ikke huske hvornår det var. Hun tog langsomt sine hænder til sig efter lidt tid "Det føles som sig selv. Du holder dig rigtigt godt Jake" sagde hun stille og smilte til ham. Hun tog endnu en bid af sin bøf og en slurk af sit vand.
"Men det var da kedeligt, at dit barnebarn ikke er i byen når du endelig er her. Det er også længe siden at jeg har set mit barnebarn eller nok rettere børnebørn da Rafaela har taget et menneskebarn til sig som var det hendes eget barn" sagde hun stille og smilede roligt til ham. Hun savnede sin datter og børnebørn, men hun vidste også godt, at de var i gode hænder hos Makkadin. Sakrefs bror og Rafaelas onkel.

"Hhvv..." Ordet blev kun til et halvkvalt gisp, da han forstod hvad hun havde sagt... Rafaela var hendes datter... Åh for pokker.. Så var det derfor de mindede så meget om hinanden. Han vred sig lidt i stolen som om han var taget på fersk gerning med fingerne i kagedåsen. Han måtte rømme sig et par gange og drikke en del før han kunne finde stemmens normale brug igen.
"Så... Rafaela er din datter... Ser man det. Dejligt at du også har børnebørn." Han var lidt tøvende, da han ikke helt viste hvordan han skulle fortsætte. Han holdte ærligtalt meget af Luce og ønskede ikke at ødelægge deres venskab med problemer fra gamle dage. Men han havde jo heller aldrig lovet dem noget. Han havde haft et kort forhold til hver af dem, med nogle århundrede imellem.
Alligevel sad han og følte sig lidt som en der havde haft et dobbelt forhold.

Han stak lidt til sin mad og men kunne ikke tage sig sammen til at spise. Han var lidt for nervøs overfor hvordan Luce ville tage det.
"Jeg, øhm... Jeg har også haft et flirtende forhold med hende en gang. Men jeg viste ikke at i to var i familie." Stemmen var forsigtig som om han kunne bide ordene i sig hvert øjeblik, hvis hun gav udtrykke for ikke at ville høre det han sagde.

Luce kunne hurtigt mærke på Jake, at han blev underlig. Hun undrede sig lidt over hans reaktion fordi de fleste hun kendte vidste godt, at hun var Rafaelas biologiskemor, men Valiona og Sakref havde adopteret Rafaela få dage efter hun var blevet født.
Luce smilte stille til Jake "Det troede jeg du vidste, men er kun hendes biologiskemor og har det fint med, at hun ser Valiona og Sakref som sine forældre. Hun er vel bare en af de børn der har haft 2 af hver uden at vide det før hun blev mere voksen" sagde hun stille og trak let på skuldrene.
Hun havde det fint med hvordan det foregik. Hun undrede sig dog over hvorfor han tog det så underligt som han gjorde. Men da han så fortalte, at han havde haft en flirt kørende med hende kunne Luce ikke lade være med, at grine. Det var ikke den første som havde haft en flirt med både moren og datteren. Luce tog det meget pænt og tog stille fat i hans hånd og gav den et lille klem "Jake du er ikke den første det er sket for og du er heller ikke den sidste bare rolig" sagde hun stille og nussede hans håndryg med tommelfingeren. Hun syntes faktisk det var lidt sødt, at han reagerede på den måde.

Af ren og skær nervøsitet havde han tilbageholdt størstedelen af vejret, mens han afventede hendes reaktion. Nu kunne han så slippe det løs med et lettelsens suk og et smil på læben. Han drejede blidt sin hånd så han kunne give hendes et lille taknemmeligt klem.
"Ved alle guder hvor er jeg glad for at du tager det på den måde. Jeg havde ærligtalt frygtet lidt af hvert." Hans stemme var varm og kærlig, som et resultat af hendes ord. Servitricen kom tilbage med en skålfuld grofthakket kød, som Jake så grundigt igennem inden han satte den ned til hunden. Hvis der havde været fedt eller brusk imellem kødet, så havde han sendt det retur. Men nu smilede han til hunden.
"Versego, du skønne ledsager. En lille taknemligheds gestus fra mig, for at du passer så godt på min kære veninde." Han rettede sig op og så på Luce, som han stadig holdte i hånden. Han overvejede hvad der skulle ske. Og blev enig med sig selv om at det var helt fint at de kun forblev venner, med mindre hun havde andre tanker eller ønsker.

"Hvor meget ved du eller har hørt om handelshuset "Robins Nest" der kom her i byen sidste år?" Han var nysgerrig efter at høre hvad andre syndes om handelshuset, da det på en måde var en del af klanens ansigt ud af til. Han havde tanker med klanen og de indebar blandt andet at få oprettet flere handeshuse i de forskellige byer. Men lige nu var det mest vigtigt at få det hele til at hænge sammen, eftersom hans nye title krævede en del af ham.

Hun grinte stadig lidt, men rømmede sig kort og smilte istedet roligt til ham "Bare rolig. Har ingen grund til, at blive sur over det" sagde hun stille og smilte roligt til ham.
Speedy kiggede op på Jake da han stillede tallerkenen med kødet på ned til ham og lagde hovedet let på skrå før han begyndte, at spise af det. Man kunne tydeligt hører hans smasken imens han spiste "Tror det faldt i god jord. Han er min bedsteven og er der altid for mig" sagde hun stille. Hun spiste lidt af sin mad og drak af sin vand.
Luce havde det fint med, at hun og Jake kun var venner. Hun følte ikke, at hun havde behov for et kærlighedsliv overhoved.
"Jeg har ikke haft muligheden for, at komme derhen for, at se det. Det har jeg jo ikke så nemt med og har kun hørt meget lidt om det i krogende når jeg er ude og gå tur, men jeg har jo heller ikke så mange kontakter længere som jeg har haft" sagde hun stille og smilte roligt til Jake. Det var ikke så nemt, at få nye venner når man var blind. De fleste trak sig normalt væk fra hende når hun kom og snakkede ikke rigtigt til hende.

Han brummede forstående til hende. Han var virkelig glad for at hun stadig var sit gode jeg, som han huskede hende. Ligeledes kunne han ikke andet end smile ved lyden af hendes ord omkring kødet til hunden.
"Ja, sådan er det hos mange der har firbenede skønheder. Selv har jeg ikke haft nogle, da jeg syndes det ikke var forsvarligt ombord." Han tænkte over hvad han kunne tilbyde hende, og svaret faldt ham omgående ind da hun svarede omkring handelshuset.
"Hvis du har lyst, vil jeg med glæde vise dig det. Ligeledes kan jeg sørge for at du får særlige priser, hvis du ønsker at købe noget derfra." Han var nærmest allerede ivrig efter at komme afsted, men tvang sig selv til at slappe af og spise mere af sin mad, samt drikke noget af rommen.
"Desuden skal du ikke være nervøs for hvordan folk vil behandle dig. De er en god blandet flok, som alle er åbne og venlige overfor alle. Ihvertfald efter hvad jeg har hørt fra mit barnebarn Katrina, samt selv har set her i dag."

Hun smilede stille. Hun følte sig tryg i nærheden af Jake og det kunne Speedy godt mærke for følte hun sig truet eller vred havde Speedy været meget mere opmærksom på alt Jake havde foretaget sig.
"Det kan jeg godt forstå, men det har vel også noget at gøre med hvordan man opdrager og træner sit dyr. Det er ihvertfald sådan jeg har det med Speedy. Han har ikke sele eller noget på lige nu og han går ingen steder før jeg begynder, at rejse mig" sagde hun stille og spiste videre af sin mad. Speedy havde kort løftet hovedet og set op på Luce da han havde hørt sit navn, men spiste hurtigt videre derefter.
Imens hun spiste og drak af sit vand tænkte hun over det tilbud Jake var kommet med. Hun tyggede af munden og smilte roligt til ham "Det vil jeg meget gerne så kan du ihvertfald altid fortælle mig hvad vi ser" sagde hun stille og smilte.
Hun drak af sit vand og lagde sit hoved let på skrå som om hun tænkte da han nævnte noget med Katrina. Det syntes hun virkede bekendt. Det må være hende som hun havde snakket med i parken imens Speedu havde badet for noget tid siden, men hun var ikke sikker "Jeg har bare lært, at være åben og venlig overfor folk det er det som har båret mig længest, men hende Katrina hvordan ved hun det om mig?" spurgte hun nysgerrig bare for, at få bekræftet hvem denne Katrina var og om det var hende hun tænkte det var.

"Så Speedy er skønhedens navn." Han smilede og rakte en hånd ned for at nusse hunden lidt, hvis den tillod det, inden han igen forsatte med at se på Luce.
Han tænke lidt over hvordan Kat ville have det hvis hun så ham komme gående sammen med Luce. Hold nu op. Han rystede på hovedet af sig selv, hun ville selvfølgelig være glad for at han havde fundet en ven i byen.
"Hun fortalte mig sidste år at hun havde mødt en sød blind kvinde og hendes smukke hund i parken. Den gang var hun engel, men hun var ude for en ubehagelig oplevelse der resulterede i at hun valgte at falde. Så nu prøver jeg på at hjælpe hende med at finde sig tilrette uden at hun falder helt ned i kulkælderen. Heldigvis har hun en god beskytter og en fantastisk partner, som også hjælper og holder øje med hende."
Han tænkte på hvordan hun mon havde det og om han skulle tage til Sunfury her efter for at se hende.

Luce smilte stille da Jake konstaterede, at han havde fundet ud af, at hendes hund hed Speedy. Hun nikkede stille og Speedy snuste til Jakes hånd da han stak sin hånd ned imod Speedy. Speddy slikkede kort hans hånd.
Luce lyttede stille til det Jake fortalte om Katrina. Hun blev ked af, at høre om Katrina da hun vidste hvor glad Katrina var dengang hun mødte hende ved søen "Det gør mig ondt, at høre det om dit barnebarn, men jeg er sikker på med støtte fra dig, hendes venner og partner vil hun kunne klare sig. Hun skal bare huskes på hendes sande natur. Jeg ved selv hvor hårdt det er Jake, men du må sige til, hvis jeg kan gøre en smule som måske kan hjælpe hende. Hun fik en hård dag for mig til, at blive god og vil gerne kunne føle mig en smule nyttig selvom jeg er blind" sagde hun stille og tog stille fat i hånden på Jake. Luce vidste udmærket godt, hvor svært det var, at holde humøret og modet oppe. Hun havde selv først for nogle få år siden fundet ud af, hvordan hun kunne komme videre og hvor vigtigt det var, at holde humøret og modet oppe på sig selv.

Han smilede og trykkede hendes hånd af glæde over hendes ord. Selvfølgelig skulle Kat nok klare den.
"Dine ord glæder mig meget. Og ja, jeg er helt enig med dig om at hun skal huskes på alt det gode, hvilket jeg også havde tænkt mig, når jeg ser hende igen. Ligeledes glæder det mig at høre at jeres tidligere møde var af den gode slags. Hun er også et stort lys i mit hjerte. Sig endelig til hvis du eller andre draconianer kommer til at mange noget." Han håbede snart at der ville blive mulighed for at kunne hjælpe sin race på andre måder, men lige nu var det mest vigtigt at sørge for at de havde vådt og tørt for at overleve.
Han spiste videre og overvejede hvad han skulle her bagefter. Vise Luce rundt i handelshuset eller tage direkte videre til Sunfury for at se Kat.
På en måde var han mest til at tage videre, men på en anden måde var han ikke sikker på om der var nogle vogne der kørte der til på denne tid af dagen. Og slet ikke i dette stormvejr. Han sukkede svagt og blev enig med sig selv om at han ligeså godt kunne vente til imorgen med at tage videre. Han tømte sit krus og så på Luce.
"Hvad har du lyst til her efter? Besøge handelshuset eller finde et sted hvor vi kan snakke stille sammen om gamle dage og om hvad draconianerne muligvis kunne bruge i fremtiden?" Han havde på fornemmelsen at Luce ikke ønskede at genoptage deres gamle flirt, hvilket han havde det fint med. Han var selv ved at genopdage sig selv, nu hvor Raco ikke var i hans liv længere.

Luce sad stille på sin stol og smilede stille til Jake. Hun lyttede stille til det Jake sagde "Det handler om tålmodighed, du kan fortælle hende alle de gode gamle minder, men de hjælper sikkert ikke med det samme, hvis hun er kommet langt ned Jake så du skal ikke have for store forventninger i starten til, at hun får det bedre hurtigt. Hos mig hjalp det, at se nogle små lykkelige minder ad gangen. Jeg skal nok sige til, hvis jeg høre om nogle draconianere eller selv har behov for noget hjælp Jake" sagde hun stille og smilte.
Hun havde brugt sin evne på sig selv, mest for hun kunne se hvad der havde foregået i starten, men hun var så begyndt med tiden, at se de lykkelige minder hun havde.
Luce sad kort og tænkte over om det måske kunne hjælpe Katrina, at se minderne istedet for at høre om dem. Hun var nemlig sikker på, at Katrina havde haft mange lykkelige tider. Men hun så nok ikke Katrina så tit. Hun havde jo ikke set hende siden dagen ved søen, men hun havde heller ikke set særligt mange af nogen generelt i lang tid.
Luce sad lidt og tænkte over det Jake spurgte om "Vi kunne slå 2 fluer med et smæk. Først tage en tur i handelshuset og derefter kunne vi tage hjem til mig og snakke om gamle dage over en kop te. Kunne det have interesse?" spurgte hun nysgerrig.
Hun nød Jakes selskab, men kun som venner og ikke mere end det. Luce havde ikke så meget til kærlighed længere som før i tiden. Hun søgte vel mere venskaber end kærligheden.

Han lyttede roligt til hendes ord og smilet hans læber blev større som hendes ord fæstnede sig i hans sind.
"Mange tak for dine gode råd. Det vil jeg afgjort benytte mig af." Han tømte sin tallerken og drak lidt af det nye krus som en servitrice var kommet med. Han havde lige sat kruset ned, da hun kom med forslaget der fik ham til at smile stort og svare hende med glæde i stemmen.
"Det ville være fantastisk. Jeg vil med glæde takke ja til det tilbud." Han nød hendes selskab også selv om der ikke var noget romantisk over det. Faktisk slappede han mere af, nu hvor det stod mere klart at de bare ville være venner. Der var afgjort ingen grund til at gøre det til andet, når han nu selv havde svært ved at finde ud af hvad han ville med livet. Så ligesom Taliia, ville han tage sig tid til at finde ud af hvad livet ville bringe gennem årene som kom.
Nu hvor han tænkte på Taliia, så kunne han ikke lade vær med at spekulere op om hun havde fået sluttet fred med Azir eller om han stadig holdte sig på afstand af hende. Selvfølgelig var hun en vilje stærk kvinde, men når det galt hendes hjerte. Ja, så kunne hun være noget af en blødsød kvinde. Han klukkede lidt ved tanken og drak lidt mere af sin rom.

//sorry hvis det blev for kort

Luce smilede stille da Jake sagde, at han ville benytte sig af hendes råd. "Jeg har jo selv været derude Jake så taler kun af erfaring og Rafaela har også haft det svært så, hvis du møder hende på et tidspunkt ku du altid spørge hende til råds og hun har sikkert flere historier fra andre end sig selv" sagde Luce stille og smilede. Luce vidste nemlig godt, at Rafaela kendte til kvinder som havde haft nogle hårde liv som er kommet videre enten ved, at stifte ny familie, kommet igang med et arbejde eller tilbage i slavelivet dog hos nogle bedre herre som tog sig af dem. Luce kendte så ikke lige til slavedelen.
Hun drak af sit vand og smilede stille da Jake takkede ja til hendes tilbud. Så havde Jake sådanset også en chance for, at møde hende igen senere, hvis han var i byen og ville besøge hende.
Luce tog selen som Speedy havde haft på som lå på stolen ved siden af hende. Speedy havde hørt noget der kørte imod stolen og kiggede op. Da han havde set selen satte han sig op og puffede blidt til Luces hånd for, at fortælle hende, at han var der og var klar til, at få selen på. Luce rodet lidt med selen indtil hun havde fundet hoved og hale på den. Hun gav Speedy selen på. Hun drak det sidste af sit vand. "Så er vi ved, at være klar hvad med dig Jake" spurgte hun stille og smilte. Hun kiggede hen imod Jake selvom hun ikke direkte kunne se ham. Hun rejste sig op og holdt fast i Speedys sele og ventede sådanset på, at Jake rejste sig op og ville med dem.

Jake nikkede og smilede, både i ansigtet og i stemmen.
"Jeg tvivler slet ikke. I har begge haft så meget mere at gøre med folk her på fastlandet, hvor imod jeg 'kun' har været på havet. Og ja, jeg vil afgjort spørge Rafaela når jeg ser hende."
Han fuldte hende med blikket, da hun gjorde sig klar til at forlade kroen og var imponeret over hvor gnidningsløst det gik. Men så igen, de to havde haft år til at indøve det til perfektion.

Da hun havde rejst sig og gav pengene for mad og drikke for dem begge til servitricen, der kom og samlede deres tallerkender, krus og kande sammen. Derefter gik han over på Luce's højre side og tog blidt hendes arm, som han lagde på sin venstre med et lille klap.
"Jamen, så lad os komme ud i det store stygge regnvejr." Da de kom udenfor mumlede Jake nogle ord:
"Sera arum culit nih wesz" og bevægede sin højre hånd i en cirkel, hvorefter var de tre omgivet af tør luft, som cirkulerede rundt om dem i et roligt tempo. Han smilede med venlighed i stemmen.
"Jeg gik ud fra at det ville være mere behageligt ikke at blive våd." Han ledte hende roligt hen til handelshuset, hvor han tog både hende og Speedy på en rundtur, mens han fortalte hende hvad han så. Han beskrev det så levende som muligt, for at give hende den bedste fornemmelse af stedet. Alt lige fra lageret hvor de opbevarede varene, fattighuset der lå lige op af handelshuset, til den store hal hvor de femviste og solgte varene.
Fattighuset var et hus som var blevet indrettet med et stort køkken og bordplads, så fattige kunne komme ind og få noget at spise, samt få varmen på kolde dage. På første sal var der indrettet værelser med to senge, så de fattige kunne overnatte hvis de ikke selv havde et hjem.
Han sluttede af i den store hal, over ved disken hvor de opbevarede de sorte opaler. Efter et nik fra Jake fandt en af folkene [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], som de rakte til Jake der lagde den over i Luce's hånd.
"Denne sten er slebet til en kugle, hvor man kan have en kæde igennem den. Men den er stadig fyldt med et vel af regnbuens farver. Ligeså fuld af liv, som jeg husker dig. En lille gave fra en gammel ven, hvis du vil tillade det."

//Håber beskrivelsen er okay - ellers sig til //

Luce holdt fast i Jakes arm imens de gik. Hun undrede sig en del over, hvad det var for noget Jake mumlede, men det gav pludselig mening for hende da hun ikke blev våd over regnen. "Det har du helt ret i der er ikke noget så træls som, at gå i regnvejr" sagde hun stille og smilte. Speedy gik lidt foran dem.
Luce fulgte roligt med Jake rundt i handelshuset og lyttede interesseret til alt det han fortalte omkring stedet og var overrasket over, hvor stort det egentlig var og hvor meget der var. Luce mærkede en kugle lande i sin hånd og mærkede lidt på den. Den føltes meget glat i hendes hånd. Hun kiggede op på Jake og lyttede til det hanfortalte omkring kuglen "Den lyder virkelig smuk og vil gerne tage imod din gave Jake" sagde hun stille og smilte sødt til ham.

//Undskyld det korte svar//

Efter et par håndbevægelser, fik han en halskæde der kun var en læderrem. Herefter tog han blidt kuglen fra hendes hånd og lod den glide ind på remmen og lænede sig frem mod hende.
"Jeg har tilladt mig at sætte kuglen på en sort læderrem, som med din tilladelse vil blive sat om din hals." Hvis hun tillod det, ville han sætte læderremmen om hendes hals. Han ville sørge for at halskædens lås lå i nakken på hende og kuglen hang foran hende.
"Den passer perfekt til dig." Stemmen var en kær vens og var fyldt af den venlighed som nære venner havde. Han tænkte lidt over hvor hans liv mon tog ham. Uanset hvad der skete, så ville han afgjort forsøge på at finde kærligheden igen. Og muligvis få et barn eller to...
Selv om det var ved at være omkring et år eller to siden Seuzan og Connor blev taget fra ham, og efterfølgende og så Raco, så var ønsket om en familie der stadig. Men han viste også at det ikke ville blive med Luce. Den flamme som der en gang havde været mellem dem, var der ikke mere...
"Er der noget du har lyst til nu? Eller ønsker du at jeg skal følge dig hjem?, så du undgår at blive våd." Han smilede til hende og smilet kunne også høres på hans venlige stemme.

//Det er overhovedet ikke kort Hvis det kun havde været 3-4 linjer, så ville det have været kort //

Speedy sad ved siden af Luce imens hun stod med kuglen i hånden. Hun kiggede og lyttede stille til det Jake sagde. Hun nikkede stille "Selvfølgelig på du give mig halskæden på Jake" sagde hun sødt. Hun smilede stille til ham imens han gav hende halskæden på. Hun var glad for den og det var mest af alt fordi det var en af hendes rigtig nære venner som gav hende den. Hun ville altid passe godt på den. "Tak" sagde hun sødt og gav Jake et kæmpe kram.
Hun kunne tydeligt mærke på Jake, at der var noget i hans liv han savnede, men hun ville heller ikke snakke med ham om det lige nu og her, men det var fordi de var et offentligt sted. Hun stod lidt og tænkte over hans tilbud "Jeg synes vi skal tage hjem til mig så kan du se hvor jeg bor og samtidig få en kop the" sagde hun stille og smilede sødt til ham.

Jake gengældte krammet og smilede til hende, da han hørte hendes ord.
"Det lyder som en rigtig god ide. Det vil jeg rigtig gerne." Han tog blidt hendes ene hånd og lagde den på sin underarm, som tegn på at han var klar til at hun, eller rettelse Speedy, viste vej. Da de nærmede sig døren sørgede han igen for at bruge en smule vindmagi til at sikre dem en tør tur. Selvfølgelig kunne han godt mærke hvordan det tog på ham at bruge magien, men han ville heller være udmattet en dags tid eller to, end han ville have at Luce blev våd. Under gå-turen, blev han alligevel nysgerrig omkring hende.
"Hvad får du ellers tiden til at gå med, når du ikke er ude og gå tur?"

//Jeg lader den være åben til dig omkring turen til hendes hjem //