//ÅBENT EMNE// New in town ~

Sted: Firewood Village, Kro Det Brændende Træ.
Tid: Aften, solen er ved at gå ned.
Vejr: Stille vind, nogenlunde køligt udenfor.
Omgivelser: En masse folk af forskellig racer, mest mænd, en masse snakken.


Bare smil... rungede det inde i hovedet på Seadrina. Hendes fars ord var dog nemmere sagt end gjort - pigen havde aldrig været god til at smile. Det var mest i nærheden af fremmede mennesker, hvilket hun altid var i nærheden af på det seneste. Så blev hun for nervøs til at smile. Det var én af de mange dårlige vaner, som hun måtte af med.
Hun var iklædt en hvid kjole, med lange løse ærmer, som sad stramt om hendes ikke-imponerende barm og ellers hang løst ned til hendes knæer. Derefter bevægede hun sig frem i læderstøvler. Hun var fin i forhold til det sted som hun var på vej hen, men hun brød sig ikke om at gå i meget andet tøj. Selvom hendes far ikke virkede til at bryde sig om det. Hen over skulderen havde hun en stor sæk, også af mørk læder, hvori de få ejendele, hun nu havde, var i. Det var ved at blive mørkt, og hun ville ikke risikere at blive nødt til at sove på gaden igen. Især ikke da denne by virkede så skræmmende. Som om noget af den var brændt væk. Det var ubehageligt nok i forvejen at være væk hjemmefra.
Husk at smile. Seadrina tog en dyb indånding, før hun tvang et nervøs smil frem og trådte ind på kroen. Lugten af blandingen mellem mad, alkohol og røg ramte hende med det samme, og hendes tanker blev overdøvet af en masse folks forskellige samtaler. I baggrunden kunne hun endda høre en babys gråd.
Hendes smil forsvandt omgående. Der var mange herinde. Om det var fordi de havde en sammenkomst eller bare fordi kroen var kendt i omegn, var hun dog ikke sikker på.
Siden hun stod i døråbningen, gik der ikke lang tid, før hun blev puffet til af en mand som prøvede at komme ind. Forskrækket bevægede hun sig frem af, længere ind i kroen, mens hun så sig omkring efter en person, der måske kunne hjælpe hende med at finde et sted at sove.

Af alle de steder, man kunne gå hen var dette sted dog det værste. En kro ude i ingen ting, hvem havde dog bygge denne by og hvorfor. Richard bidt sig selv i læben vær normal, var det eneste ord han tænke han skulle bare være en normal person. Ikke lave kaos bare være hunderet procent normal. Richard begynde og bevæge sig hen mod døren. Men han havde sin hætte trukket op over sig, hvor efter han gik ind på kroen. Richard gik lige så stille gennem døren, hvor alle lugte var meget stærke ende han havde forudset. Lugten af alkohol, lugten af alt andet og udover det kunne han os høre en baby. Bedre ende da han var, menneske Richard bidt sig selv i læben hvor efter han smagte blodet. Han tog sig til hoved, hvor efter han bevæget hen mod disken en drink ville nu altid være vær og få. Men da faldt hans øjne, på en kvinde der lige var blive skubbe han gik hen til hende. Da han så hende, Richard kigge på hende og smile så til hende han gik lige så stille over til hende. Hvor efter han kigge på hende, "vil du ha en drink." Hans stemme var meget træt, men sådan var han altid efter fuldmåne. Hele hans krop var smadret, dog kunne han ikke lade vær med og være venlig lige nu. Richard kigge sig omkring, hvor efter han forsætte med og gå over mod disken for at få noget og drikke hvis hun ville kunne han godt hjælpe hende med et sted og sove. Men der var vel ikke så meget andet at komme efter, der. Richard mumlet noget for sig selv, mens han holde fast omkring sine sværd. En var lavet af sølv. Så han kunne lære om sin svaghed, den anden var af normal stål og så havde han os en armbrøst.

Seadrina havde knap nok tid til at vænne sig til alt larmen, før en stemme havde henvendt sig direkte til hende. Hurtigt standsede hun op for at finde ud af, hvor stemmen kom fra. Det første hun så var en brystkasse, før hendes blik gled længere op og landede på ansigtet af den mand, som havde talt til hende.
Hans faste kropsbygning og våbnene, som han bar, gjorde hende blot mere utilpas. Hun kunne sagtens blive sammenlignet med et skræmt lille dyr, den måde hun sank i skuldrene og blinkede nervøst med øjnene mens hun hurtigt slugte noget spyt, der var skabt i hendes mund.
"Jeg..." Hendes stemme knækkede over, og hun tav. Normalt var det ikke så slemt, men når der var så mange fremmede og truende folk omkring hende og denne muskuløse mand foran hende, var det svært for hende ikke at blive bekymret for om det nu var en god ide overhovedet at svare ham.
Hendes far mærkede hendes tøven og virkede irriteret i sin stemme. Han spørger om en drink. Han er venlig. Vær nu charmerende og jag ham ikke væk!
Seadrina vidste ikke, hvordan man var charmerende. Hendes far kunne nogle gange hjælpe hende, men lige nu var hun for forvildet at det ikke ville gøre megen forskel. Men dog tog hun et fastere greb om rebet til sin sæk, før hun meget forsigtigt nikkede.
"Det... vil jeg meget gerne have. Tak, herre..." Det blev mumlet frem, og det var kun i sidste sekund, at hun huskede at være høflig og takke ham. Hun skulle være høflig. Ellers ville han bare blive sur, som fader.

Richard kigge på hende hendes lugt, var mærkelig den var ikke død men heller ikke som de andre lugte Richard havde fået sat på de andre race. Richard var faktisk helt nysgerrig, omkring hvilken race hun var han kigge på hende da hun fulgte med. Hun så ikke ud til og være en der, ville drikke alkohol normalt så måske noget andet. Richard gik hurtigt op med hans våben, der var ingen grund til og ha dem på sig når han ikke var på arbejde. Der gik fem min, så var han nede ved, disken igen eller ikke engang 5 min. Richard kigge på hende, og smile så han træk sin hætte ned hvor efter han kigge over på hende. "så hvad vil, de ha og drikke." Sagde Richard og smile, venligt til hende normalt ville han ikke være sådan men i dag var han vildt glad. Richard kigge over mod disken, og kigge på hvad de andre fik og spise han kunne os mærke han var sulten. "Hvad skal det være," Sagde kroværten og smile venligt til dem. Richard kigge over på sea, for nærmest og spørg hvad hun ville ha. Mens kroværten så på dem og vente, på et svar.

Normalt var hun ikke så langt hjemmefra og ikke med den smitte der var rygter om, men hun hadede at være låst inde, og den tanke ville sikkert ende i hendes død en dag men der sad hun. Oppe ved baren sad hun med sine lange lyse lokker der krøllede nedover hendes barm og dækkede hendes krop med et par sorte shorts og en løslangærmet lyseblå bluse. Stella havde flade og lette sko på. Hun lignede ikke nogen stor kriger, mere en lille uskyldig tøs, men sagen var Stella havde været igennem mere end de fleste ville kunne holde til. En ung pige og en varulvene herre der sad lidt fra hende. Hun vendte blikket lidt til siden og kiggede på dem i øjenkrogen, også fordi hun ikke stolede på mænd, et forkert træk fra varulven og han ville ende på den forkerte side af hendes kniv. "En øl Tak" sagde hun til bartenderen og lagde et par kobbermønter på borddisken. Han gik hurtigt hen og gav hende hendes krus. Stella nikkede kort til ham da han havde taget sine penge for den.

/Mobil svar sorry/

Hun kunne ikke lide den måde, han kiggede på hende. Det var nok rent indbildning, men hun følte sig betragtet og overvåget, og det var ikke spor behageligt. Han begyndte at begive sig mod disken, og hun kunne ikke gøre andet end at følge med, selvom hun kort overvejede at løbe mod døren. Det blev hendes far dog ikke glad for at mærke på hende og pressede hende videre efter den fremmede mand. De nåede baren, og hun satte sig op på en af barstolene. De var underlige og ubehagelige at sidde på, men dette valgte hun ikke at sige højt. Hvis hun skulle kommentere alt, som hun ikke brød sig om ved denne kro, kunne hun tale hele aftenen. Og hun var ikke meget for at tale.
Hun så sig rundt efter manden, men han var væk. Hun var ikke helt tryg i hans nærvær, men var kun endnu mindre tryg uden ham. Så hun så sig nervøst rundt blot for at få øjenkontakt med en lyshåret pige, der også sad ved baren. Mon hun følte sig malplaceret ligesom hende?
Du behøver ikke at føle dig malplaceret. Rolig nu... Hendes fars ord kunne tolkes beroligende, men han sagde det bestemt og strengt som en ordre. Dog nåede Seadrina alligevel at tage endnu en dyb ånding, før manden kom tilbage, nu uden sine våben. Han måtte vel have et værelse her.
Han smilede til hende, og hun gjorde det bedste for at gengælde det. Det blev mere en akavet træk på læberne.
"Bare.. vand, tak..." Hun nåede knap nok at sige det, før hendes far fik hende til at ændre det, "Jeg mener øl. Jeg vil gerne have en lys øl. Tak."
Hun drak ikke. Hun havde aldrig prøvet det før. Men åbenbart ville hendes far gerne have, at hun prøvede det. Måske var det for at charmere sig ind på manden. Det var i hvert fald ikke noget, som Seadrina havde styr på.
Hun lagde sin sæk ved siden af sig men fik benet om snoren til hvis nogen prøvede at tage den. Og så foldede hun sine hænder i sit skød som den fine pige, hun nu var.

Richard kigge på hende da hun sagde det som om han havde hørt forkert, *sagde hun virkelig en øl en lys øl*. Det var ikke hans job og gi hende ordre det var det ikke ved nogen, han mærke dog nogen øjne som holde øje med ham. Duften af en dæmon ramte ham, hvorfor holde hun øje med ham hans skulder blive spændt til bristepunktet hvad ville hun dog ham. Kende hun pigen hvis hun gjorde hvorfor sad, pigen så ved siden af ham nu det gav ingen mening. Richard smile venligt til pigen igen, "er du sikker på du ikke vil ha noget andet." Det var ikke for at gi hende en ordre mere, for at høre om hun selv kunne bestemme over sig selv eller om der var noget andet. Richard havde det vildt dårligt med hun kigge på ham, han kunne altid gå hen til hende men ville det hjælpe på noget ikke rigtigt. Richard kigge op da, kroværten spurgte igen meget uhøfligt, "er i ved og ha fundet ud af hvad i skal ha." Sagde Kroværten "bare gi mig en lille øl" lød det fra Richard som stadig kigge op i loftet.

Han ville bare ha det her, overstået så hurtigt det kunne lade sig gøre. Inden denne dæmon kvinde ville prøve og dræbe ham, han ville godt hjælpe så meget som muligt men dæmon kvinden gjorde det svært.

Stella var blot opmærksom, men gik nu ikke efter hund at spise, men ja. Hun havde lært af sine fejl. Hun tog en stor slurk af sin øl og var stadigvæk opmærksom på alt der skete omkring hende, hun var færdig med overraskelserne der satte sine dybe flænger i hendes sjæl. Stella havde engang haft en Far der ville bestemme hvem hun skulle være, til hun næsten var i stand til at slå ham ihjel, han var død nu. Heldigvis, det monster. Stella var sig selv nu, og var ligeglad med hvad folk sagde eller tænkte om hende, men fangede kort den unge kvindes blik. Stellas blik spurgte om hun var okay. Hun skulle have overblik over situationen før hun gjorde noget dumt, men så igen... Om der skulle mangle en mand I verden gjorde jo intet overhovedet. Stella kørte en hånd igennem sine lange lokker og lod sine fingre lege lidt med nogle af de fine krøller.

Det var vel bare ikke noget som fine unge og uskyldige piger drak, lys øl altså. Det var næsten kommet lige så meget bag på Seadrina selv, som på manden, hvis navn hun egentlig stadig ikke kendte til. Men det var vel heller ikke vigtigt, hvis han bare ville give hende en drink. Dog fik hun tvunget noget som kunne minde om et smil frem. Hendes far ville ikke have at hun drak vand. Han ville have, at hun drak lys øl. Så derfor måtte hun drikke lys øl.
"Jeg... er sikker," hun tøvede kort, men ellers lød hun sikker i sine ord, mens hendes 'smil' ikke forlod hendes læber. Hun skulle prøve at være charmerende, og var man ikke charmerende, når man smilede? Prøvede manden så at charmere sig ind på hende eller var han bare høflig? Hun kunne ikke finde ud af sådan noget. Hun havde aldrig været god til at være social med nye mennesker. Eller hvad han nu var.
Hendes blik gled igen hen mod kvinden ved siden af dem, som hun får havde fået øjenkontakt med og igen mødtes deres blikke. Hun så på hende med et spørgende blik. Som om hun spurgte om hun var okay. Seadrina blinkede overrasket, men nikkede så kort som svar. Hvorefter hun hurtigt så væk igen. Hendes far kunne ikke lide denne kvinde. Hun virkede ikke som nogen, der ville være nyttig i kamp. Ikke ligesom denne mand. Han ville være meget nyttig. Hvis hun altså overhovedet ville få muligheden for at overtale ham.

Richard følte stadig hendes blik, mod ham hvor efter han mærket det ikke var på ham længere var han glad. Det var kun godt, Richard bidt sig selv i læben og ventet så på de ville komme med drikkevarer. Richard smile venligt til sea, hvor efter hans blik hurtigt tjekket den kvinde som holde øje med dem ud. Han vendte dog sin opmærksomhed mod hende igen, og kom i tænke om at han ikke havde præsentere sig for hende. "Mit Navn Er Richard sun," der var ingen grund til og fortælle hans rigtig navn i nu. Han var ikke dum og især når hende her, holde øje med ham ville han da slet ikke gi hans rigtig navn. Richard kigge et øjeblik mod sin øl og tog en tår, han var ikke så vild efter og drikke lige nu. Men sådan var det vel, for ham lige nu Richard kigge over  på sea igen og smile. "har du et sted, ellers kan jeg nok leje et værelse til dig." Sagde Richard og smile venligt til hende, hun var nu kær sådan at prøve og være charmerene hvis hun prøvet. Det var da det det føltes som om, hvorfor holde den kvinde dog så meget øje med ham han var ved og brække sig inden i. Det var virkelig provokerne hvad, havde han dog gjorde siden hende den anden var si mistroisk over for ham. Richard kigge sig selv lidt omkring, og lytte så godt han kunne til andre folks samtaler hvad mon der var på færre det var sjovt nok bare og sidde og studerer folk og deres handlinger.

Da Stellas blik blev brudt kiggede hun væk. Hun vendte sig om på stolen og vendte ansigtet ud imod folkene der var her. Hun tog sine elegante fingre op i sit hår og flettede det i en stram fletning henover skulderen. En mand i sort længere nede opfangede hendes blik, den måde han kort kiggede på hende. Væmmelsen stak i hendes mave og hendes kolde blik borede sig i hans øjne. Han gik hen til en ung rødhåret pige der sad for sig selv. Hun så noget så bange ud denne pige. Specielt da manden lod sin hånd køre henover hendes kraveben og ansigt. Stella rejste sig op og ud i det blå stod hun med en bue og pil. Hun affyrede pilen og ramte manden lige der hvor hun ønskede. Lige under bæltestedet. Han faldt tilbage og skulle tage sig sammen til at finde personen der stod bag. Men da Stellas bue forsvandt så hurtigt som hun ønskede den. Så han kiggede rundt som en gal. Først da han kiggede på hende igen vinkede hun vil ham og sendte han er flabet skvæt smil. Det gjorde han kom lige imod hende. Hans røglugtene ånde fik hende til rynke på næsen så snart den dansede henover hendes fine næse. Han gik mærkeligt efter pilen havde ramt ham. Vreden blottede sig i hans mørke øjne og Stella smilede blot lidt inden hun tog sit krus og svang det i hovedet på ham så han væltede. Det skabte et stort spektakel i kroen, men hun var ligeglad. Hun lagde hovedet lidt på skrå. En kniv blev til i hendes ene hånd som hun hårdt kastede ned på hans manddom var, han skreg op da den spidse ende langsomt skar kødet over. Flere knive sendte hun afsted og han kravlede udmattet på ryggen væk fra hende. "Hvis du så meget som rører en kvinde igen med dårlige meninger eller tanker. Ryger din arm som det næste. ." havde hun sat sig på hug ved manden og hviskede det i hans øre. Manden kravlede væk og Stella hævede sit blik over på den unge pige og gik over til hende. Stella snakkede lidt med hende inden hun satte sig op i baren igen. Som om intet var sket. "en ny øl tak" sagde hun til bartenderen og svang fletningen over den anden skulder, hvorefter hun kiggede diskret over på dem hun kiggede efter før. Da ølen kom drak hun nogle store mundfulde af den, igen som ingenting.

Richard Sun... Det var tydeligt, at hendes far overvejede navnet. Hendes far havde forbindelser. Ingen direkte, som ledte tilbage til ham, men han kendte til Underworlds historie, og de vigtige personer i den. Men dette navn virkede ikke til at være kendt blandt de ældre folk. Derfor ændrede hans syn på ham ikke, og Seadrina var stadig tilladt at tale til ham.
"Seadrina Zyarii." Hendes stemme var mindre tøvende nu, da manden trods alt virkede venlig, dog var der stadig den forsigtige tone, som der var ved alt, hun gjorde. Hun havde bare lært, at det var bedst at altid være på den sikre side i stedet for at begå fejl. Dog kunne hendes far sagtens blive utålmodig, men lige nu lod han hende tage hendes tid til at vænne sig til den fremmedes tilstedeværelse.
Hun fik sin øl og fjernede sine små hænder fra sit skød, hvorefter hun lagde dem om kruset. Hendes pande blev rynket, da hendes blågrønne øjne gled ned på den underlige substans, som sved i hendes næse. Hun sank en klump, før hun tog en slurk af det, hvorefter hun hurtigt stillede kruset fra sig og hostede. Det brændte ned af hendes hals og den kvalmende eftersmag blev i hendes mund. Nu ville hun ønske, at hun blot havde valgt vand.
Richard talte til hende igen, og hun rømmede sig en enkelt gang til, før hun vendte sin opmærksomhed mod ham. Hendes smil var forsvundet efter øllet, men hun virkede ikke skræmt for ham længere.
"Jeg har intet sted at bo, nej.. og det ville glæde mig, hvis De ville leje et være-" Mere nåede hun ikke at sige, før en mand skreg op. Hun for forskrækket sammen og vendte sig helt om i barstolen for at se hen mod ham. Han var på vej hen til dem. Eller det troede Seadrina i starten, men så vendte han retning i sidste sekund for at nærme sig pigen ved siden af dem. Dog nåede han ikke langt, før et krus var hamret ind i hans ansigt. Folk omkring dem gispede, mens kvinden fik skabt en kniv frem ud af ingenting og uden videre gav sig til at skære manddommen af staklingen. Seadrina sad blot fuldstændig stivnet, mens hendes øjne ikke veg bort fra det voldelige scenarie. Selv da manden havde kravlet væk, og hans angriber havde set sig tilbage i baren, stirrede Seadrina på hende. Forskrækket og bange. Mens hendes far blot var fascineret.
Hun kan bruges.

Richard lytte efter hvad hun sagde, mens alle hans andre sanser var over det hele ellers. Han hørte skriget, hans øjne vende sig lige om for at se hvad der var sket. Han så hvordan hun fjernet, den del der gjorde en mand, en mand men hun havde sikkert sine grunde og den ting hun kunne gøre med dem. Richard skar en grimase da han så hvad, der var sket Richard kigge lidt nærme på hende der sad, ved ham som nu holde øje med dæmon pigen. Richard smile bare til hende og nikke, han vente på kromanden kom frem. Hvor til han vente lidt utålmodigt mens han vente, studeret han os hende, dæmon pigen hun var hvis stolt af det hun havde gjorde. Richard viste ikke hvad hun havde, gjorde det for hvorfor nope ingen a de tingen kende han. Richard kigge over på Sea igen, hvor efter kromanden kom hen til dem. "her er for drikke vare og et værelse sørge for der er noget ordenligt og drikke begge rum altså mit eget og hendes. Vand helst, hvis du kan forstå det." Sagde Richard til kromanden som bare nikke lyn hurtigt, til ham han forstod det. Richard smidt et smil i retningen af sea, hvor efter han prøve og holde øje med dæmon pigen os. Mon han kunne sove trygt så længe hun var der, for han var vildt træt et gab undslap Richard. Mens han i sig selv tænkte hvad han skulle gøre. Nej han havde et sølv sværd til sig selv, det var sikkert nok. Richard var glad for at hun havde købt hans falske navn, ingen ville sammen ligene ham og hans bror, Rowan så.

Det var ingen hemmelighed at Stella ikke havde fortrudt den handling hun havde fortaget sig - overhovedet. Stella var derimod heller ikke stolt eller moderisk på den plan, men det var ikke mange som forstod hendes handlinger og hendes mål. Hun ville kun gøre varulven nået, hvis han ikke behandlede pigen ordenligt. Eller bare støtte hende til hun kæmpede for sin egen respekt. Stella ville passe på, hvis hun var ham. Hun lod en hånd køre hen over den fletning hun havde lavet og lod den falde henover sin skulder. Stella bundede sin øl og kiggede over på dem igen. Men så rejste hun sig så og gik over til dem. "Hej." Sagde hun med et smil til pigen, men et mere koldt blik til varulven. Stella kunne så let som ingen ting fremmane et våben, og forsvare sig med, hvis denne varulv skulle overhovedet tænke en tanke forkert. "Jeg er Stella." Præsenterede hun sig for pigen og sendte hende et varmt oprigtigt smil. Stella ja, kunne virke skræmmende, hvis det var det hun ville, men når hun var sådan her. Så var hun faktisk venlig. To sider af den samme mønt.

//Lidt kort og sent svar, sorry.

[Har bemærket, at i to allerede har lavet et nyt emne sammen. Så spørgsmålet er om vi skal oute det eller, hvad vi skal gøre, medmindre i gerne vil forsætte det ]