Masquerade (åbent emne)

Masquerade Ball (Maske Bal)

Sted: Hjemme hos Jo
Omgivelser: et par væsener rundt omkring i det store hus - der strømmer hele tiden flere til.
Tid: 22.27
Vejr: Lun aftenbrise - solen er gået ned - stjerneklar himmel
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Hej," sagde Jo's bror, Tyler, og lagde en arm om hende og sendte sit ejet spejlbillede et blændende blik, før han lagde sin pistol på toiletbordet, selvfølgelig for at hentyde at hun skulle gøre det samme. Hun lagde sin pistol, men kniven havde hun stadig i et spænde under kjolen. Hun syntes det var alt for risikabelt at efterlade alle sine våben, nu når der var så mange forskellige væsner i deres hus.
Tyler var den anden ældste i deres søskende flok på fire. Den ældste var Alvaro og også den som bestemte over dem, og også ham som havde sagt, at de skulle lægge deres våben fra sig denne aften, da han ikke ville have ballade. Efter Alvaro kom Tyler, Mael og til sidst Jo, som var den yngste og eneste kvinde.
Jo var igang med at sætte store blanke sølvringe i ørene. Hendes hår hang i en høj hestehale og var fyldt med flotte krøller. ”Skulle du ikke være nede og byde gæsterne velkommen?” spurgte Jo. Tyler rystede på hovedet. ”Nej Alvaro sendte mig op for at hente dig.” Jo sendte ham bare et smil og lagde et lag knaldrød læbestift, før hun tog sin maske fra toiletbordet og forsvandt ud ad døren og ned ad trappen, hvor hun nu kunne se mennesker strømme til i massevis. Ja, familien Harvelle elskede at holde liv i byen.
Hun bandt masken fast omkring hovedet og snuppede et glas champagne, da en tjener kom forbi med champagneglas på et fad. Hun gik ned til hoveddøren hvor Alvaro stod, stillede sig ved siden af ham og betragtede de mange gæster, hvor de fleste af dem ikke engang var nogen hun genkendte. Det var jo også det, der var meningen med et maskebal, men hun ville gætte på, at hun alligevel ikke ville genkende ansigterne på de forskellige folk, hvis de tog deres masker af.

”Hvad med at smutte ud og more dig?” spurgte Alvaro og kiggede på hende. ”Jaja, men det burde du jo også,” sagde hun og gav ham et kys på kinde, før hun smuttede ind blandt folkene og fik øje på Mael. Mellem Jo og Mael var der 5 år. Det var nok en af grundene til at de samlede hende op dengang de fandt hende. Fordi de alligevel havde en lille dreng de skulle holde styr på dengang. Det var også dengang de havde en mor, men hendes vej mod Helvede passerede hun for kun få år siden. Mael var den eneste i deres søskende flok, der havde inviteret en partner til festen. En sød ung kvinde. Han var forelsket, stakkels fyr, at lade sig fange i kærlighedens slør var en farlig ting. Jo kunne tydeligt huske da hun mødte denne pige første gang. Det var kun for få dage siden ved morgenbordet. De havde spurgt Mael om han havde fundet en billig en denne gang, eller om det var en han havde fået med hjem ved magt, og hun havde bare kigget skræmt op på dem, fordi hun havde taget med ham hjem fordi hun elskede ham, og ikke kendte til den side af historien om alle de prostituerede som havde passeret deres dørtærskel.

Hun valgte at lade være med at gå hen til ham og stillede sig så på det nederste trin på trappen og lænede sig lidt op ad gellænderet, mens hun kiggede ud over forsamlingen og tog en tår af sin champagne.

Dust havde hørt at der var fest i byen, og havde fundet stor interesse i at studere denne tids maskebal da han ikke lige just havde mulighed for sådan nogle ting til hverdag. Derfor var Dust mødt op til dette maskebal, iført en sort maske med røde mønstre og røde horn, huller til øjnene og sluttede af ved hagen med et hul til munden som fortsatte så også hans hage var blottet, han bar en sort long coat med et smart bælte om livet som han bar åbent, så man kunne se hans sorte trøje med det røde grinene dødningehoved med blod sivende fra den og hans sorte løse army lignende bukser med bælte der bar et forholdsvis stort dødningehoved bæltespænde med rubin øjne, og hvad man ikke kunne se under long coaten var de 5 daggerts han altid gik med, og på hans ryg var der 2 store sværd begge lige så lange som Dust var høj, det ene var et skarpretter sværd skarpt nok til at skære i sten som det var smør, det andet havde bladet bundet ind så man ikke kunne se hvorfor det var så ujævnt hvilket var fordi det var lavet af hajskind og havde en savende evne. Dust så i den grad mystisk ud, og for nogen måske lidt skræmmende hans himmelblå lyseblå hår strittede vildt for at klæde hans beklædning selvom det var svært med den farve hår til den farve tøj, men det lykkedes ham alligevel at gøre det meget godt.

Da Dust ankom til huset gemte han sig lidt i skyggerne da han ikke vidste om det ville være smart at gå ind med hans store sværd på ryggen, men efter lidt betænknings valgte han så alligevel at gå ind i håb om at folk ville tage dem som en del af hans maskebals forklædning, hvilket dem der lagde mærke til ham også gjorde indtil videre på trods af at sværende var så unikke at der kun fandtes et eksemplar af dem. Dust tog et glas champagne på hans vej da han var kommet ind, og lænede sig roligt op af væggen ikke langt fra Jo, og begyndte at betragte sine omgivelser, han studerede hvordan de forskellige maskerede væsner hyggede sig og socialiserede mens ingen rigtig lagde mærke til ham da han gemte sig lidt i de skygger der var, hvor han stod dog var han da synlig da der ikke var mange skygger han kunne gemme sig i.

Jo kiggede rundt i salen, og var glad for at festen nu havde tiltrukket så mange gæster.
Alvaro kom hen til hende med et glas champagne i hånden og smilede til hende. Han bankede på siden af sit glas for at lave den der høje lyd, som fik alles opmærksomhed. Nu skulle han til at holde en tale, om hvor glad han var for at der var kommet så mange fine gæster, og hvad han nu ellers kunne find på at sige.

Jo så en fyr stille sig ikke langt fra hende. Han var klædt ud fra top til tå og havde ikke sparet på dødningehovederne. Jo smilede for sig selv og tømte sit glas hvorefter hun satte det på en bakke, som en tjener kom forbi med. Perfekt timing. Hun gik med afslappede skridt hen mod fyren og stillede sig overfor på ham. "Hej," sagde hun med en vis charme i sin stemme og så ham lidt an. "Er du vild med dødningehoveder?" spurgte hun stille, for ikke at forstyrre Alvaros tale, da hun lagde mærke til hvor mange dødningehoveder hans kostume egentlig var dækket med.

"Tak skal i ha' og fortsæt god fest," afsluttede Alvaro sin tale af og han gik ned ad trappen igen. Jo kiggede hen på dødningefyren med et smil og ventede bare på at han skulle svare hende.

Lyden af nogen der slog på et glas, efterfulgt af en fyr der begyndte at holde tale fangede Dust´es opmærksomhed, men det glemte han straks igen da nogen pludselig nærmede sig, ved at gå direkte mod ham. Dust så direkte på Jo mens han sippede lidt til sit glas med champagne da hun hilste på ham, og spurgte til dødningehovederne. Dust betragtede hende lidt tænkende, over hvordan han skulle formulere sit svar, han var sikkert den eneste der så, så uhyggelig ud til dette maskebal men Dust var trossalt heller ikke lige en ordiner hyggelig type person. Han ventede til fyren var færdig med sin tale, før han svarede den unge dame der var kommet hen til ham for at konversere med ham.

"Jeg vælger dette mærke meget simpelt fordi, dødningehovedet repræsentere det nærmest alle væsner mand, eller kvinde dæmon eller engel, har tilfældes med hinanden nemlig døden!" sagde han roligt og man kunne straks høre at der var noget følelses forladt over hans stemme "Jeg mener det ikke som noget ondt, eller en hån mod dette hyggelige maskebal, jeg syntes bare de passede godt sammen med mit valg af min maske!" han sippede til sin champagne igen, mens han betragtede denne pænt klædte maskerede dame foran ham.

Der var noget specielt over Dust, noget mystisk ved en person som ham der kunne have så smuk en hårfarve, sammen med så smukke ravgule øjne som hans, som alligevel var følelses forladte lige som hans rolige stemme, og fyldt med en mystik der virkelig klædte ham. Maskens sorte og blodrøde nuancer, fremhævede virkelig hans øjne da de var i så speciel en farve.

Jo nikkede. "Javel, det var da nogle vise ord," sagde hun og grinte. Jo selv gik ikke så meget og tænkte over hvad de forskellige ting repræsenterede. Symbolerne var der bare efter hendes hoved, og det havde hun det fint med. "Nå hvad syntes du om festen ind til videre?" spurgte hun, udmærket klar over, at han nok ikke ville kunne svare, da festen næsten lige var startet, men hun ville gerne have en samtale igang og havde ingen anelse om hvad hun skulle sige, eller hvordan man startede en samtale, da det var sjældent hun sagde noget til andre end hendes brødre, hvis det ikke ligefrem var fordi, det var nogen hun havde tænkt sig at slå ihjel.
Gennem denne fyrs maske, kunne Jo se nogle ravgule øjne, så hun gættede sig frem til, at denne person ikke var et menneske. Men hvad var han så?

Hvis man havde set efterlysnings plakaterne af Dust, og læst dem bare nogenlunde godt igennem og set ordentlig på billedet, ville man måske fatte mistanke eller genkende Dust ved hans specielle hårfarve og øjenfarve, hvis det ikke var tilfældet ville han som han stod der, bare virke som en mystisk fremmede man overhoved ikke kendte noget til. Dust tømte sit glas champagne, og satte det på en bakke som en tjener kom gående forbi med, lige som Jo havde gjort tidligere før han så på hende igen, og havde tænkt sig at svare på hendes spørgsmål "Indtil videre finder jeg da maskeballet meget interessant!" sagde han roligt, da han lige som hende også var interesseret i at have en samtale med nogen.

Jo nikkede stille og kiggede lidt rundt. Hun havde ingen anelse om hvordan hun skulle snakke med folk, uden at tale hårdt til dem og ligefrem være ond. Men hendes bror, Alvaro, satte pris på, at hun tilfredsstillede deres gæster, så hun ville også gøre et forsøg. "Jeg hedder Jo," sagde hun. Hun vidste godt, at det var helt vildt plat at sige det sådan, men hvad skulle hun ellers sige? "Hvad gav dig lyst til at komme til maskeballet?" Hun sendte ham et smil, og hendes pæne hvide tænder, så kun endnu videre ud, da hun havde den røde læbestift på.
Hun stod bare og ventede på, at han skulle sige noget, for hun vidste ikke selv, hvad hun skulle sige.
Hun kiggede gennem sin maske hen mod sin bror, Mael, som var i fuld gang med at snakke med både hende, som nok godt kunne betragtes som hans kæreste, men også en hel masse andre. Hvordan kunne han have så nemt ved at snakke med andre? Han havde heller aldrig været helt så meget til vold, som de andre, så måske skabte det bare bedre venner? Hun rystede tanken ud af hovedet igen og så hen mod dødningefyren.

Dust betragtede hende lidt da hun præsenterede hende selv, og begyndte faktisk at finde dette menneske mere og mere interessant efterhånden som de snakkede. Dog måtte han nok hellere bruge sit dæknavn lige indtil videre, da han ikke havde den mindste ide om hun vidste hvem han var, eller havde mistanke om det "De kan kalde mig rumleskaft, unge dame!" sagde han roligt, tog hendes hånd og kyssede den gallant, som den gentleman han gerne ville fremstå i hendes øjne "Jeg kom egentlig her for at studere hvordan disse maskebal foregik, jeg har aldrig rigtig prøvet at være til fest, og jeg tænkte at lige denne måske ville være en god mulighed for at studere denne slags aktiviteter!" Dust virkede langt fra lige som nogen anden der var kommet til denne fest, han var intelligent på en anden måde end de fleste, og han var ikke lige just en af de der kedelige, good guy gentlemen typer man atypisk mødte i de mere snobbede høje samfunds klasser.

Jo lo. "Rumleskaft? Er du da vild med børn?" Hun rystede let på hovedet. Hun lod ham tage hendes hånd og kysse den.

Jo måbede. "Har du aldrig været til en fest før?" Det var næsten svært at tro, nu når hun festede hele tiden. "Men så var det da også på tide at du fik prøvet det," sagde hun med et smil. "Og der er også fest nede på diskoteket hver aften, hvis du vil prøve det, men det er en helt anden slags fest end det her maskebal."

"Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, hvor anderledes du er, fra alle andre. Dit udseende, dit valg af påklædning, den side af din personlighed jeg har kendskab til... Det virker bare anderledes," sagde hun og kiggede på ham. "Og det er ikke på nogen dårlig måde. Slet ikke. Jeg syntes bare, at det var... underligt, hvis man kan sige det sådan." Hun sendte ham et smil, og da endnu en tjener kom forbi med champagne, snuppede hun et glas.

Dust så undrende på hende da hun spurgte til det med at kunne lide børn, da han ikke kunne se sammenhængen mellem børn, og hans dæknavn men han valgte ikke at svare på det, selvom han stadig fortsat fandt det underligt.

"Nej typer som mig går ikke til fester, det er ikke noget man sådan uden videre kan tillade sig, når man har en fortid som min og er kendt på en forkert måde!" sagde han roligt, og greb også en champagne fra den passerende tjener "Men tak for tilbuddet, selvom jeg desværre nok må takke nej til at gå på klubber og den slags, forøvrigt er jeg nok for gammel til den slags!"

Hun havde så sandelig ret i at han var anderledes, Dust var trossalt heller ikke en ordinær mand eller som nogen af dem der var kommet til denne fest, han var slave ejer, forbryder, farlig for sine omgivelser ifølge regeringen og i den grad en anderledes personlighed "Jeg gir dig skam ret i jeg er anderledes, jeg kan love dig for at jeg har haft alt andet end et normalt liv!" sagde han roligt, og zippede til sit glas mens han betragtede hende, med hans smukke ravgule øjne.

"Du kender vel godt historien om rumleskaft, gør du ik'?" spurgte hun, da hun så hans undrende udtryk.

"Typer som dig? nå ja, fair nok," sagde hun og trak på skuldrene. "Hvor gammel er du da?" svarede hun, da han sagde at han var alt for gammel. Hun syntes ikke, at han så gammel ud, men det var heller ikke altid man kunne se det, når vedkommen havde gemt sig bag en maske.

"Det lyder lidt som om folk har fået det forkerte indtryk af dig. Har jeg ret?" spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå.
"Der er mange i denne verden som ikke har haft et normalt liv. Hvad gør dit liv unormalt?" Hun sendte ham et venligt smil og tog en tår fra sit glas.

//do you mind if i join or would that be a major buzz kill//

//I can't see a problem there;-) Jo would like some more guests art her party!//

"Hmm nej ikke lige på stående fod, jeg har bare hørt det navn en gang, og har brugt det en gang i mellem lige siden!" sagde han roligt og virkede stadig undrende over, hvad det dog var for en historie.

"For at være helt præcis er jeg 563 år gammel, og lever indtil videre i fineste velgående!" sagde han roligt, og smilede med et følelses forladt smil til hende. Selv uden masken på ville man ikke kunne se at han var så gammel, for Dust så ret ung ud under masken lignede han nok en omkring de 25 år plus minus, hvilket ville gøre det svært at tro på ham, hvis han tog masken af foran hende.

"Jeg tror ikke rigtig det er det forkerte indtryk af mig der er problemet, det er nok mere på grund af mine aktiviteter at de fleste ikke bryder sig om mig!" Sagde Dust tænkende, mens han betragtede hende med hans smukke mystiske øjne "Og hvad der gør mit liv unormalt, kan nok være ting som at jeg ikke høre til i denne verden, jeg er eftersøgt i praktisk talt hele underworld, og det er bare et par grunde til at mit liv ikke er helt normalt!"

"Hmm... Rumleskaft var en lille trold eller noget i den stil. Han ville gerne have fat i en kvindes baby, men det ville kvinden ikke gå med til, så derfor lavede de den aftale, at hun havde en dag til at finde ud af, hvad hans navn var og den næste dag ville han så hente babyen med mindre hun kunne gætte hvad han hed ,og hun havde tre forsøg. Så da Rumleskaft forlod kvinden, fulgte hun efter og gemte sig for ham. Hun hørte ham sige 'Hun gætter aldrig at mit navn er Rumleskaft' og så tog hun hjem igen. Næste dag da han kom på besøg gættede hun med vilje de to første gange forkert og til sidst sagde hun så 'er dit navn Rumleskaft?' og det var det jo, så Rumleskaft måtte forlade kvinden uden at få barnet med. Ja det var så den korte version," sagde Jo med et smil.

Jo syntes ikke, at den såkaldte Rumleskaft så ud til at være 563 år, faktisk så han en hel del yngre ud, men det kunne jo godt være, at det bare var hans udklædning der skjulte det godt, selvom Jo ikke helt selv troede på den idé. Vampyre så unge ud resten af deres liv så det kunne da også være hans race gjorde. Hun gættede ikke på, at han var en vampyr, da han havde denne særlige hårfarve og de besynderlige gule øjne.

"Hvilke aktiviteter gør så, at du er eftersøgt? og hvor mange penge er dusøren på?" spurgte jo. Han havde nu fået hendes fulde interesse og hvis det ikke var fordi Alvaro satte så stor pris på, at de bare holdt et helt normalt maskebal, ville hun måske have overvejet at indløse dusøren på ham, men kun måske.

//super can i jump in nnow or should i wait for your friend dusty to come back//

//Du kan da bare hoppe ind nu, så laver vi rækkefølgen Jo, Jack, Dust.//

Jack havde klædt sig ud i en gammel shogun maske. den var i perfekt stand til at have på, det var en af de ting Jack havde passet meget på. masken var formet i et dæmon ansigt med horn der kurvede tilbage over hans hoved. han havde valgt et sortjakkesæt til.

han havde hørt om denne fest mens han hanlede. det var ikke noget han var inviteret til men han ville komme alligevel. han gik med hans stok der havde et hoved at en gylden ørn. den gemte på en hemmelighed lige som sin herre , den havde en klinge gemt i sig. det var dog en han sjældent brugte.

han gik ind gennem dørene og alle vendte hovederne og så på jack. der var stille som i graven. Jack tog et glas fra en tjener "til Harvelle familien for at lade os feste i deres selvskab" andre løftede og sank det igen og drak det. men Jack hældte det i en potte plante og satte glasset på en forbigående tjener.

Dust lyttede interesseret efter da hun fortalte denne historie, og fandt den egentlig lidt spøjs han ville ikke selv have lavet en aftale med de betingelser, da det var for nemt at at tabe aftalen på gulvet, og han kunne alligevel ikke bruge et barn til noget. Dust var den type der godt kunne finde på at lave aftaler med andre, men det var under de omstændigheder at han fik en sjæl til gengæld for hvad personen ønskede sig "Sjov lille historie!" Sagde han tænkende. Da hun spurgte om hans aktiviteter og dusør, skulle han dog lige tænke det igennem.

"Hmm jeg er eftersøgt for massemord, kaos, ødelæggelse af regeringens ejendom, mord forsøg på en kongelig, nedslagtning af førnævnte kongelige, og en del andre ting jeg ikke lige kan huske på stående fod!" Startede han ud med at sige "Og hvis jeg ikke husker forkert, har jeg en dusør på lidt over 8300000 i samlet værdig, det var hvert fald det sidste jeg så!" Dust betragtede hende, for at se hendes reaktion.

Dust så roligt mod døren, da en eller anden fyr kom ind men skålede ikke sammen med alle andre. Dust var ikke lige just en så social og festene type.

Jo nikkede stille. "Det var da noget af en dusør hva'? Men det var da også mange ting du har gjort. You're a bad boy," sagde hun og så hen mod en, som så ud til lige at være ankommet.
Jo brød sig ikke om, hvordan den glade, livlige og meget snakkende omgivelse lige pludselig blev så stille, og hun brød sig slet ikke om hvordan han bare hældte champagnen ud i potteplanten, som om han slet ingen respekt havde for sine omgivelser. Hvem end denne nye fyr var, så havde Jo i hvert fald fået et dårligt førstehåndsindtryk af ham.
Hun skålede ikke. Dels fordi hun ikke syntes om ham. Dels fordi hun følte det kavt at skåle for sig selv.
Hun vendte sig om mod Rumleskaft igen og lagde armene over kors. "Jeg kunne skyde ham," sagde hun lavt og i et irriteret tonefald. "Hvis bare jeg havde haft en pistol på mig." Så lyste hendes ansigt op i et smil og hendes arme faldt ned langs siden på hende igen. "Nå hvad har du så lyst til at snakke om?" spurgte hun.