Ulvene hyler vel i måneskin -Stella-

Katerina var ligesom landet i fedtefadet, hvis man kunne sige det sådan. Hun var kommet gående på gaden da en mand havde råbt på hende og ja her var hun så. Katerina sad nu stille på en stol og rykkede sig ikke ud af de klamme hus hun befandt sig i. Piger der fniste - fordi de ikke vidste bedre. Mænd som stod og gav dem penge for sex - alt sammen var så klamt og så uhyggeligt. Lyset - det pinke lys der gjorde hun knapt nok kunne finde rundt i hvor hun var. Røgen var dem som stod med en cigar eller pibe i munden og synes de var så seje. Dog greb en mand fast i hende og trak hende med ind i et stort tomt rum. Han bandt hendes arme fast i et reb over hendes hoved imens han stille gik rundt om hende. Hendes indre ulv hadede at blive lænket fast og behandlet dårligt, men lidt for bange til at gøre noget måtte hun indrømme, at hun var.

Denne gang var det Ember der havde fået Stella til at sætte farten afsted ind imod byen. Det var ikke fordi, at hun forstod alt ulven sagde til hende, men hun forstod dog at der var en eller anden som havde brug for Stellas hjælp. Så Stella var suset afsted og var havnet ved bordellet. Ember kunne finde færten og det gjorde så - at Stella holdt vejret og gik indenfor de klamme døre. Alt ved stedet fik det til at vende sig rundt inde i hendes mave. Hun hadede følelsen - voldsomt meget endda. Folk så dog ud til at få et chok over den kridhvide ulv som luntede igennem stedet imens Stella fulgte med i en stramme sorte kjole og høje hæle. Stella stolede på Embers instinkter - de tog aldrig fejl - på den måde var de ens. Ember rejste sig op på bagben og prøvede at komme ind af en dør - men da hun ikke kunne måtte hun klage til Stella - som så måtte sparke døren ind. Hun trådte ind med ulven og lukkede døren bagved sig og kiggede lidt. Så trak hun en kniv og kastede den i manden ene lår og en anden i hans len. Derefter vendte hun sig om imod kvinden imens Ember holdt manden nede ved at rive og ruske i ham.

[ Svare i morgen - håber det er okay :i ]

Det er helt okay, smutter selv nu så //

Lyden af den indsparkede dør - gav hende en snert håb i sinde. Hun kunne se den hvide ulv der kom derind. Hun havde mødt dem før ude i skoven. Da kvinden hurtigt bragte manden i jorden - kom der en respekt for hende på næsten ingen tid - og ulven tog sig af resten. Så snart Katerina var fri smillede hun taknemligt til den unge kvinde. "Lad os komme ud af dette grufulde sted." KOm det fra den unge shapeshifter og hun greb fast i kvindens håndled og trak hende igennem stedet - atter engang. Samme klamme følelse hver eneste skridt hun tog ind i rummet. Hun ønskede at komme væk og hendes krop gjorde det samme derfor var hendes skridt ikke specielt svære - de var nærmest automatiske igennem rummet. Så snart de kom ud blev de slået ud og slæbt med sig hen til et lille tomt mørkt træhus - som ikke havde været beboet i flere hundrede år.

Stedet var stadigvæk forfærdelig, men hvad Stella ikke havde forventet var et dunk i hovedet så bevidstløsheden ramte hende. Stella slog blikket op i en mørk og kedelig stue. Der var en gammel sofa helt støvet til. Borde, stole alt var støvet helt til. Stella tog sig lidt til hovedet. Ember var ikke ved dem, hvilket gjorde hende en del bekymret. Smerten gav hende en ordenlig hovedpine som ikke havde i sinde at være flink. Dog fik Stella sat sig hurtigt op og kiggede sig rundt. Synet af den unge shapeshifter på jorden gjorde, at hun kravlede lydløst derhen og lagde sit hoved imod hjertet for at se om det stadigvæk slog. Da det gjorde løftede hun hovedet op og kiggede stile på kvinden og ventede blot ville slå sit blik op.

Slaget havde gjort underværker i hendes hoved. En midlertidig hjernerystelse var der da, men hendes healingsprocesser var en anelse bedre end normale shapeshifters. Hun slog blikket svagt op og smilede stille. "Hejsa. Er du min prinsesse?" Spurgte hun næsten som om, at hun var halv fuld. Hun kiggede Stella i øjnene og lagde en hånd på hendes kind. Lyden af nogle der var på vej imod dem opdagede hun slet ikke - faktisk var hun langtvæk lige nu.

Slaget havde ikke ligefrem hjulpet den stakkels kvinde overhovedet. Hun virkede lettere fuld og kunne slet ikke se igennem fingrene på hvad der forgik. stella kunne dog ikke lade hver med at grine lidt da hun snakkede til hende. "Selvfølgelig er jeg det. Men du er nød til at komme til dig selv...." Stella kendte ikke pigens navn det var ganske svært at tale til hende. Men Stella fik hende op at stå og satte hende på sofaen i det samme sekund som der kom en bagved hende. En høj muskuløs mand. Han nåede dog inte at sige før en kniv var blevet placeret i hans hjerte - det var ved at være nok for hende nu. Virkelig. Om de så ville slå hende ihjel eller ej. Så kunne hun vende opmærksomheden over på kvinden igen. "Hvad hedder du så?" SPurgte Stella forsigtigt og bukkede sig ned foran kvinden.

Hjernen var slået helt fra lige nu. Virkelig så da Stella løftede hende over i sofaen smilede hun bare som en brud der lige var blevet gift. Hendes ansigt var tydeligvis et tegn på - at hun ikke ligefrem var helt rask lige nu. Drabet på manden tog hun langtfra seriøst, men klappede blot løs i sine hænder som om det var en fin forstilling. Katerina lagde hovedet lidt på skrå da hun spurgte om hendes navn. "Katerina Juliet Stark" Svarede hun uden at tøve. hun sad bare og betragtede dæmon kvinden foran sig.

Shapeshifters tilstand gjorde hende næsten sindssyg. Men det ville være imod alt hun stod for at efterlade hende - specielt i sådan som hun havde det lige nu. De kom på navne. Eller næsten. "Jeg hedder Stella Dove Escada... Lows." Sagde hun så. Hun skulle lige hurtigt tænke om det sidste efternavn var vigtig, men kvindene ville sikkert have glemt det inden dagen var omme alligvel - så hun kunne altid fortælle det igen uden Lows. For helt ærligt - så hadede hun den del af sig selv. Meget. Stella kørte en hånd let henover hendes hår og vendte sig så rundt. "Jeg kigger lige efter en udgang. Bliv her, hvis du ser nogle så giv lyd fra dig okay?" Sagde Stella og kiggede på Katerina.

Derefter gik hun videre rundt i huset til at hun fik øje på en dør. Hun pøvede at åbne dne men det var umuligt. Stella gav op og gik videre igennem det lille slidte træhus. Vinduerne var dækket til med mange træplader som var hamret i væggen. Rettere sagt. Der var ingen synlig vej ud.

Katerina havde lagt sig tilrette i sofaen så snart Stella forsvandt. Men til sidst rejste hun sig af kedsomhed op og begyndte at gå rundt. Stedet mindede om en gyser film. Rotter susede henover gulvet og gjorde hun sprang til siden. Kort rynkede hun på næsen af stedet. Skaderne var ved at gå lidt i sig selv, hvilket gjorde, at hun også blev mere og mere klar i hovedet. Til sidst gik hun bare fremad, stadigvæk med en voldsom hovedpine. Hvert eneste skridt virkede så tungt og hårdt at tage. Hun var bange for at falde, for i hendes hoved var verden ved at falde sammen rundt om hende, væggene kom tættere på imens de nærmest smeltede. Hun følte sig på stoffer virkelig. Helt væk i en rustjebane af en forfærdelig følelse af afmagt.

Stella måtte begynde at indrømme at der var et eller andet i luften som der snart begyndte at trænge sig ind i hendes krop. Det prøvede at gøre hende dårlig. Syg. Takket være dæmonernes gode immunforsvar så havde det ikke helt den bivirkning som de havde håbet hun ville få. I stedet for blev hun bare svimmel og så ikke klart længere. Hun hadede det. Ærlig talt så hadede hun at miste kontrollen over sig selv når hun ikke selv ønskede det. Stella tog sig til hovedet og prøvede at slå det ud af sit hoved. Stella snurrede et par gange rundt om sig selv inden hun prøvede at gå videre. Til sin overraskelse stødte hun ind i shapeshifteren som selv stod helt forvirret tilbage og kunne ikke finde hoved og hale i noget.

Så snart Stella kom til syne igen stoppede hun op. Det var som syv slag i hovedet med en hammer. Hun faldt ind i armene på dæmonen og kunne slet ikke bruge sine muskler for at komme op igen. Hun hang blot der til Stella faldt ned på gulvet. Katerina smilede svagt og atter slog hjernen fra hende. Det eneste hun kunne huske var den smukke unge kvinde der lagde lige under hende. Omgivelserne var lige nu ligemeget for hende og hun kunne ikke dy sig overfor kvinden overhovedet.

Med et bang lagde hun på jorden med shapeshifteren lagde ovenpå hende. De lyse øjne der mindede Stella om en forårs dag gjorde - at hun blev helt fortryllet. Som ved Katerina slog hjernen fra og hun var ikke længere bevidst om, hvad hun fortog sig overhovedet. Alt var væk fra hendes sind. Der var ingenting lige nu som Stella havde kontrol over -eller måske ønskede at have kontrol over. Hun føltes fuld - og måske var luften inde ved dem sådan så de ikke kunne styre sig selv, for det var sådan det føltes for hende da hun lod sine læber presse sig ind på den unge shapeshifters.

[Nogle ting i emnet er måske grænseoverskridende for nogle. I er advaret på forhånd ]

Hjertet pumpede afsted i det sekund at kvinden kyssede hendes læber. Alt hun kunne vide og vidste var, at hun ville være sammen med denne kvinde lige her og lige nu. Stille lod hun hænders hænder trække den stropløse kjole af til at Stellas krop lå blottet for hende. Katerina lod hendes læber plante sig på hver eneste lille synlig punkt på hendes overkrop. Hun var meget dyrisk anlagt - hun tog hvad hun vil have uden at spørge. Hun elskede at dominere. Katerina rev bhen af og kyssede kort den smukke kvinde foran hende inden hun greb om hendes egen trøje op over hovedet og smed den fra sig. Hun kørte en hånd igennem sit mørke hår så hun havde et klart overblik over kvinden. Hun lænede sig nedover kinden og kyssede atter hendes krop imens hun lod sin egen underdel gnide sig henover Stellas. Hun håbede at kvinden under hende nød det ligeså meget som hun selv gjorde lige nu.

Normalt var det Stella der var den som styrede tingene, men hun nød ganske enkelt at Katerina havde styr på, hvad hun ville. Det tændte Stella helt at denne kvinde faktisk tog hvad hun ville have. Ikke fordi at Stellas hjerne var sig selv, for det var den ikke, men det var generalt noget hun elskede. Når folk vidste hvad de ville have og gik efter det. De kys henover kroppen da hun pludselig lå blottet foran de forårsgrønne øjne. Stella var langtfra nervøs. Sex med kvinder var jo ikke ligefrem nået nyt for hende - overhovedet. Stella lod sin hånd køre ned imellem hendes bryster og derefter ned over livet på Katerina.Bevægelsen Katerina fortog sig fik et par støn til at flyde udover Stellas læber i nydelse. Lige nu var Katerina løven og Stella det lille lam.

//Emnet er lukket//