Stella ~ I can't do this

S: Terbasis's hus
T: omkring aften
V: unknown
O: nogle få ting og møbler.
P: Bukser og skjorte

Det var omkring midt på dagen. Terbasis så direkte på Dempsey og brummede noget for sig selv som Dempsey ikke helt kunne høre hvad var, men han prøvede også lade være med at lytte efter. Han stod bare og så ned i jorden. "Hei Rabbit" hørte han Terbasis sige. Han så op på ham meget hurtigt. "Det er vist på tide at du blir en rigtig mand som mig, så jeg har noget til dig. Du får lov til at få en at lege med okay?" han så på Dempsey med et lumsk smil. Terbasis elskede at 'lege' med kvinder, men de hold som regel aldrig særlig længe af gangen, og han 'legede' ikke på samme måde som andre vil tro. Han elskede at tvinge dem til at have sex med ham, og ikke nok i det, så skar han også i dem. Nogle holdte mere end en dag mens andre døde allerede efter et par timer. Næsten alle dem han fik fat på døde. Han tog sjældent chancen med at lade andre leve.
Terbasis rejste sig op, og gik ud af døren. Dempsey så efter ham, og så så ned på bordet hvor resterne af Terbasis's mad stod. Dempsey tog hurtigt de sølle rester og spiste dem, inden han vaskede det hele op, og satte det på plads, inden han satte sig ned på sin seng, og fandt en bog frem som Terbasis havde givet ham som han skulle læse.

Da det var omkring aften kom Terbasis hjem igen slæbende på en lyshåret kvinde. Han havde fat i hendes hår, og slæbte hende bare med sig uden overhoved at bekymre sig om noget som helst. Han havde fanget hende og taget hende med uden andre havde opdaget det. Dempsey så ned i jorden, og ville ikke havde øjenkontakt med hende. Han var for bange, og Terbasis værdigede ham heller ikke noget blik lige nu, men slæbte bare kvinden med ind i et andet rum hvor der var en seng og intet andet. Her efterlod han hende, og gik igen ud af værelset og ind til Dempsey som var kravlet ind under et bord med bogen, og sad i skrædderstilling under det, og læste bare i bogen. Han så op på Terbasis med et meget usikkert udtryk. "Kom nu knægt" sagde han, og rakte en hånd frem mod Dempsey som bare krøb mere sammen, og trak sig mere tilbage. Terbasis sukkede af ham. "Jeg ved godt at det er skræmmende lige nu, men det vil det ikke blive ved med at være. Jeg var også selv bange min første gang, men du kommer over det, så kom nu knægt." sagde han, og hev bare Dempsey ud fra sit skjul og fik ham til at rette sig op. Han fik hans tøj til at side nogle lunde ordentlig igen, og gav så Dempsey en kniv i hånden. Han slap den hurtigt igen, så den landede på gulvet med et bump. Terbasis sukkede, og samlede kniven op igen, og gav den igen til Dempsey. "Du ska gøre det, og tro mig, du vil elske det" sagde han, og fik ham til at følge med ind på værelset. Dempsey gik med blikket ned i jorden, og standsede op lige da de kom ind i værelset. Terbasis så direkte på kvinden.

Det hele var gået så hurtigt, først havde hun været på sin vej hjem til Matt – og det næste var hun blevet grebet i sit hår, og slæbt med sig. Hun ville vride sig, men et holde en kvinde i håret – det var bare unfair. Stella var dog ikke bange, det var alligevel utroligt – hun havde været udsat for kidnapning og vold så mange gange nu, at det næsten var ved at blive en vane for hende. Hun blev smidt ind i et rum og landede på en seng, hun kastede et blik rundt i sine omgivelser – her var ingenting overhovedet. Stella sank en klump, inden hun tav for at lytte. Det overraskede hende ikke at manden var en eller anden idiot, hun havde intet mindre forventet. Det lød nu for hende, til at manden ikke var specielt god ved fyren. Stella kiggede koldt manden i øjnene. ”Så du har hørt rygterne om den pæne blondine eller?” Spurgte hun lidt flabet, noget tydede på, at han ikke vidste ligepræcis hvilken dæmon han havde fået fat på. Stella snerrede arrigt af ham og kastede så et blik over på fyren. Hun havde hørt deres samtale, hun kunne ikke føle en eneste snert af håb hos fyren, det var væk. Det fik hende til at hæve lidt på et bryn. ”Hvis du tror jeg har tænkt mig at være din lille slavedukke, så tror du fejl.” Tilføjede hun i en hånende tone. Måske hvids han hvem han havde med at gøre, og måske havde han ingen anelse. Hendes halvbror var de gode engles leder, hendes anden bror var specielt ikke glad for at folk behandlede hans lillesøster som lort også havde Stella nogle få rigtig gode veninder. Men selvfølgelig ingen ville bemærke hun var væk. Ikke lige nu, måske om et par dage. Matt ville sikkert være den første, hvis han ikke bare troede at hun var ovre ved Jasmin. Der var så mange stedet hun kunne være, hvorfor skulle de overhovedet tro, at hun var til stede? Da trods af alt, så holdt Stella hovedet højt, de skulle ikke se hende lide og slet ikke lade hende skrige.

Dempsey så på hende med et let flakkende blik da hun talte. Han havde ikke hørt nogle rygter om nogle da intet slap ind her uden at Terbasis vidste det. Måske han viste noget om det, men det linede ham mere bare at tage en tilfældig tøs og slæbe dem med hvis han syns om dem. Da Stella så over på Dempsey, så han meget hurtigt ned i jorden. Terbasis grinede bare af Stella. "Næ har ikke hørt nogle som helst rygter, men jeg er også bedøvende ligeglad med rygter" lo han, og gik tættere på Stella og stirrede bare igen. Han så så over på Dempsey igen. "Kom her over" sagde han, og Dempsey turde ikke gøre andet, så han gik over til Terbasis og sørgede for at kigge ned i jorden imens. Han så op på ham med et noget nervøst blik og så tydeligt Terbasis's smil. "Gør mig stolt knægt, og ha det nu sjovt." sagde han med et bredt smil, og gik så ud af værelset. Dempsey så efter ham som han gik ud derfra, og så over på Stella og sank en enkelt gang inden han så ned og slap kniven. Han lod sig stille glide ned på gulvet, og blev siddende uden at se op på Stella. Han vidste hvad Terbasis forventede han skulle gøre, men han kunne ikke få sig selv til at gøre det same som han gjorde. Han slog armene om sine ben, og gemte hovedet mellem benene. Han vil ikke 'lege' med folk på den måde som der blev forventet af ham.

Terbasis havde låst døren efter sig ind til værelset så ingen af dem kunne komme ud, men hvis der gik alt for lang tid uden han hørte noget som helst, vil han gå ind og se hvad der skete, og om muligt så måske selv gøre noget mod pigebarnet. Han burde ha gjort noget mod hende mens han alligevel havde været der inde, tænkte han stille. Det var bare lidt for sent nu. Han satte sig ned på den anden side af døren for at vente.

Stella så på den unge herre, han var bange - intet håb - kun frygten. Hun fik lidt ondt af ham, men det var et forkert tidspunkt at synes om folk. Det eneste hun skulle få fat på lige nu, var en vej ud. Ligemeget, hvor mange hun skulle slå ihjel for det. At kidnappe en kvinde der aldrig løb tør for håb, det var måske ikke helt gennemtænkt - men Stellas evige tillid til at hun kunne gøre alt var hendes største svaghed. Hun satte sig på sengen og så på elveren. "Nå elverdreng. Fortæl mig. Hvad kommer der til at ske?" Spurgte hun og hævede lidt på et alvorligt bryn - hun talte på hendes egne vegne. Hun ønskede ikke at dø og hun ønskede specielt ikke at blive behandlet som et dyr. Stella væmmede sig ved tanken, og lige meget hvor meget hun var imod det, så vidste hun jo faktisk allerede godt, hvad det var der skulle ske med hende. Hun vidste også, at hun kunne risikere at dø. Alt for mange af disse situationer havde hun været i, og hun havde overlevet dem allesammen ikke, fordi hun var heldig, men fordi hun var stærk.

//Sorry, ikke det bedste svar...