in a parallel universe -River, Alex and Josh-

Yuuka var anden års elev på skolen , altid kendt som hende der løb omkring, for at hjælpe lærende. Hendes første år, var hun kendt som hende der ikke lavede andet end lektier. Hun sad altid forrest i klassen, besvarede alle spørgsmålene og snakkede aldrig i timerne. Hendes korte blonde hår passede nu meget godt til den sorte og hvide uniform, slipset hun bar var af silke og altid strøget. Skjorten og jakken omfavnede den tynde krop.
Hun havde sin jakke knappet, samt høje hvide strømper. Alle eleverne havde deres første skoledag, nogle var første års elever så var der anden og tredje års elever. Som måske allerede havde gået på skolen før, der var dog nogle som var nye i de højere klasser. Første års elevernes uniformer var dog anderledes, deres tøj var lysebrunt, hvilket gjorde at solen ikke brændte dem så meget som de øvrigere klassers uniformer gjorde. Samt tredje års elevernes tøj, der så lige sådan ud. Udover at deres uniformer var blå, men alle inder skjorterne var altid hvide som sne. Når man begyndte på skolen, fik man altid udleveret to af de samme uniformer, så man kunne vaske den anden også stadigvæk have en uniform.

Alle eleverne var blevet bedt om at stille op foran skolens indgang, hvor der var sat stole og en stor scene op. Når folk mødte op, satte de sig med det samme ned på stolene. Yuuka satte sig midterst på den tredje forrest række. Mens folk sværmede omkring, for at finde en siddeplads. Alle havde en vifter, som de sad med. Mens inspektøren kom op på scenen, bag ham sad alle de forskellige lærere som skulle undervise i de forskellige klasser.
Inspektøren bankede på mikrofonen, som stod foran ham. Hvor alle blev stille, lyden af hans stemme gav genlyd fra højtalerne. ”Godt i alle kunne komme, vi vil starte med at byde alle jer Første års elver velkommen, hvor vi derefter vil fortælle jer reglerne indenfor skolen og udenfor skolen. Samtidigt med reglerne om påklædning og sko!” Lød det fra ham, mens han brugte omkring en times tid, til at velkomme de nye elever. Mens de skifte vis præsenterede lærerne, som skulle være i de forskellige klasser. ”Også til reglerne omkring jeres påklædning.” han satte dem op i skalaer. Mens han fortalte det.

1. Man skulle altid have uniform på når man var på skolens grund, man måtte dog gerne tage jakken af så længe man havde den på når man var på udflugt.
2. altid have slips på.
3. når man kom ind på skolen, ville der være små skabe hvor man skal putte sine ude sko  ind i skabet. Da alle folk havde de samme sko, ville der ikke være lås på skabene. Derfor skulle man ikke putte værdigenstande ind i skabet, ikke fordi det var særlig stort. Der står navne på skabene, så man altid ville vide at det var ens sko, der ville også være inde sko, som man kunne måtte bære indenfor.

Han forklarede derefter at man på ingen måde, måtte gå på andet end kaffe cafeer i ens uniform, hvis man blev spottet i at drikke alkohol i uniformen, kunne det medføre bortvisning. Bag ham var en stor tavle, hvor der blev vist billeder af uniformerne, hvor der til sidst kom et billede op af deres gymnastisk tøj.

http://image.rakuten.co.jp/goldstar/cabinet/ikou_20091228_006/img10634594611.jpg?_ex=128x128

det var en badedragt ved pigerne, hvor de bare havde en hvid t-shirt over. Men om vinteren ville det bare være den hvide t-shirt også et par lange bukser, da de ikke ville svømme til idræt om vinteren. Drenges tøj var samme farve, udover at deres sommer tøj ville være bade shorts.

Da det hele var overstået, nævnte han klasserne op. Navnet Alex blev nævnt, som skulle være i samme lokale med River og Yuuka. Alex, kendt for aldrig at komme til timerne, hvor hun altid ville forsvinde på mystisk vis. Der gik rygter om at hun havde været i seng med over 100 forskellige lære, samlet med at hun havde været i seng med lærerne. Siden de ikke skældte hende ud som de andre elever, når hun kom forsent til time, eller bare ikke kom.
River var kendt som en badboy, ham der aldrig lavede noget og altid gik rundt med tre af de andre elever. Nogle rygter kørte rundt, om at han var en bandeleder og kun gik på skolen. Fordi Alex gik der, som var hans kæreste. De andre navne blev nævnt, Yuuka kendte dog ikke andre end disse to. De var som berømtheder på skolen, navnet Josh lød dog. Det var sært, hun havde aldrig hørt dette navn før. Hun havde ellers læst op omkring hendes klassekammerater, så hun vidste bare en smule omkring dem. Så denne person måtte være ny, Yuuka sad og skrev det ned.
Det hele sluttede derefter af med, at han forklarede hvordan de ville sætte en rengørings plan op på den store opslagstavle, ved indgangen. Hvor lærene så ville vælge hvilke folk i hver klasse, skulle der altid være omkring to at gøre rent de forskellige dage. Nogle inde i klasseværelset, andre udenfor.

Nu var det endnu engang blevet tid. Skoleåret var startet og som altid, kom River Phoenix, skolens 'bad boy' forsendt og skulle han være ærlig, så bekymrede det ham ikke overhovedet. For ham var skolen mindst ligeså vigtig som det affald han smed ud! I hans fars øjne, var det selvfølgelig en skændsel og River var en endnu større skændsel. Det ragede River om hvad hans far tænkte. Søstrene måtte være dem til, at gøre farmanden tilfreds i familien, for han havde ikke tænkt sig, at følge i hans store pladder af fodspor.
Det eneste han kunne se frem til ved skole tiden var, at se Alex igen, hans bedste veninde og selv om rygterne om de var sammen gik fra mund til mund, så var de ikke mere end venner. Bedste venner... Han kunne ikke rigtig forestille sig, at se hende som andet, eftersom hun sjovt nok ikke var hans type. De var ret ens på nogen punkter, hvilket var grunden til, at River ikke kunne se dem sammen. Han havde brug for en modsætning, en til at sætte ham på plads og alligevel en som kunne fjolle med ham. En som...
Da han åbnede døren ind til klasseværelset, var den første han fik øje på ingen andre end den bedårende Yuuka, med det smukke lyse hår og uskyldige ansigt, der kunne få en hver mand til at smelte.
En som Yuuka.
Hun var klog, lovlydig, uskyldig og lige til at drille, da hun havde de sjoveste reaktioner på drillerierne. Hele sidste år, havde han drillet hende, opsøgt hende og smugkigget efter hendes lektier. Når hun i frikvarterne havde siddet alene, var han altid kommet hen til hende og holdt hende med selskab, endda selvom hun tydeligvis ikke ønskede den selskab.
Skoleuniformens jakke var som altid smidt over hans skulder, imens skjorten hang udover bukserne og ikke sad i dem. For ham, gik den stil bare ikke, men han beholdt i det mindste uniformen på. Man kunne bare sige, at han gjorde den til sin egen.
Som altid, eller for det meste, satte han sig ved siden af Yuuka og kiggede hende over skulderen, med et drilsk smil på sine smalle læber. Lige om lidt ville hun sikkert belære ham i, alt dette han nu var gået glip af og at han skulle lære, at komme til tiden hvis han gerne ville have en fremtid.
"Hey yuuka, haft en god sommer?" spurgte han og tog en bid af et æble, der så glædeligt havde lagt i hans lomme, blot ventet på at blive spist.

River kom forsent, hvilket ikke overraskede nogle, selv lærene var vantil dette. Alex derimod, fandt det morsomt, hun smilte for sig selv. Var en af de få der sad ved vinduet, mens de brune øjne var som smeltet fast til en bog ved navn. *The truth about the world* Den var tykkere end en telefonbog, med mange forskellige lange ord. Hun var som opslugt af den, mens læren allerede var begyndt på timen.
Hendes hår var sat op i en hestehale, mens hendes pandehår gik ned foran øjnene. Som mange af de andre elever, havde Alex sin jakke knappet, og benene over kors, mens hun læste. Læren drejede sig kun om engang i mellem, for at stille spørgsmål. ”Så hvem kan svare på dette?” Matematik selvfølgelig, Alex rakte hånden op dog stadigvæk med øjnene begravet i bogen. Han nikkede mod hende, hvor hun lagde bogen fra sig. ”Hvorfor spørger du os om svaret, du ved det måske ikke selv.” Lød det fra hende, med et flabet smil på læben. ”Nej, det… Alex svaret eller..” Mere fik han ikke sagt, før Alex samlede bogen op igen og holdte den op foran hovedet. Hun besvarede selvfølgelig opgaven, meget detaljerede så selv læren måtte kigge to gange på tavlen, før han fattede hvad hun havde sagt.
Alex var kendt som klassens kloge tøs, hun var den eneste som måtte smutte fra timerne, uden at komme i problemer, da hendes karakter var ekstremt høje.
Ud af øjenkrogen, lod hun sit blik falde på River. Endnu engang snakkede han til Yuuka, som sikkert heller ville følge med i timen, end at snakke med River. Hun var klassens duks, intet andet end en tøs der blev snakket om bag hendes ryg. Alex smilte kort, inden hun rystede på hovedet.
Ind kom idrætslæren, med en dreng. Omkring 1,79 cm høj, med lysebrune lokker og lidt langt pandehår. Hans ansigts træk var skarpe og med markerede kindben, han var på ingen måde grim. Han var nok på samme linje med River, endnu en lækker sag var nu i deres klasse. Alle pigerne dånede nærmest over ham, Alex lod blikket falde ned over bogen igen, så hendes ansigt endnu engang var gemt væk.
Læren bad dog drengen om at præsentere sig, og fortælle hvad hans ønske med at gå på denne skole var, inden han måtte sætte sig ned i midten af lokalet.

Timen sluttede og som altid var alle hurtige om at gå hentil sine venner, Alex derimod gik forbi River og slog ham blidt i hovedet, før hun gik ud af klassen med en bento box. Hun gik op på taget, hvor hun placerede sig ved siden af døren. Hvor hun åbnede bento boxen, så den dejlige duft af mad sprang op i ansigtet på hende.

Det var på tide, at starte med et nyt liv og hvad kunne ændre mere på livet, end en ny skole og et nyt hjem? Efter at han efter så mange år, havde boet sammen med sin sindsyge far, var han endelig fri og boede i egen lejlighed. Tiden var nu kommet til, at han skulle sidde på skolebænken igen og gå igennem alt det han havde forsømt i den tid hvor ingen andre end hans far, havde forhindret ham i, at tage i skole.
Han var ikke bare lidt nervøs, men meget nervøs, da han aldrig havde været god til det med, at lære andre at kende og få nye venner hurtigt. Ikke at han blev mobbet, folk snakkede skam til ham, men han havde bare så svært ved, at lukke folk ind. Man kunne sige, at den sindsyge far havde ødelagt ham en smule. Hans mor døde da han blot var 8 år gammel, så hun havde ikke kunne forhindre faren i, at gøre det han nu gjorde.
Fortid var fortid. Det var tid til, at lægge den bag sig og åbne op for et nyt liv. Lige inden døren til klassen blev åbnet, satte hans hjerte sig i halsen og han måtte synke op til flere gange, før han endelig fik det tilbage i brystkassen endnu engang.

Nu stod han så foran klassen, alle deres øjne var rettet imod ham og fik ham til, at følge sig som en løve i et bur, hvor de blot ventede på, at han skulle brøle. Eller, i dette tilfælde... fortælle hvad hans ønske om, at gå på denne skole var. Fra løve til et bur, til den nye dreng i klassen der skulle præsentere sig selv. Han kunne ikke beslutte sig for hvad der var værst.
"Hej, navnet er Josh og mit ønske om skoleåret er, at jeg træder ind i et nyt skridt i livet," fortalte han roligt, selvom han indeni var ved, at springe af blufærdighed. Stolt og rolig udenpå, men en genert og nervøs bombe af og til indeni.
Han bemærkede, at den eneste der ikke rigtig fokuserede så meget på ham, var pigen over ved vinduet, der var begravet i den tykkeste bog han nogensinde havde set.
Noget af en læsehest..

Da timen sluttede vidste han ikke rigtig hvor han skulle gå hen, så for, at få tiden til at gå, begik han sig op på taget og nød udsigten deroppe fra. Her bemærkede han pigen fra før sidde der også. Det var jo læsehesten eller hvad han kunne kalde hende, nu hvor han ikke havde hendes navn. Han var fristet til, at gå hen til hende, men blev alligevel hvor han var og holdt sig for sig selv. Han trak en sodavand op af tasken, som han havde hungret for det meste af dagen. Hver slurk beroligede ham, samt boblede i hans mave. Ud af hans øjenkrog, kiggede han engang imellem over på pigen, som han måtte indrømme var utrolig køn og fascinerende. Dog skubbede han tanken væk, for derefter at betragte udsigten udover skolen igen. Det med kærlighed havde han været rodet ud i før, det skulle han ikke igen forløbelig..

River, den mest irriterende af alle de folk der gik på hele skolen. Hvis hun huskede helt rigtig, introducerede han sig selv første gang for hende, ved at smide en frø ned i hendes taske ved første skole år, for derefter at virke som helten der ville redde hende. desværre for ham, var hun ikke bange for slimede dyr, derimod syntes hun som alt andet i verden at det var sødt.
Da han så placerede sig ved hendes side, sukkede hun for sig selv. Hun bed blidt i sin blyant, mens hun engang i mellem skrev noter ned, af det der blev skrevet på tavlen. Matematik, det væreste fag hun kendte. ”Sh! Jeg prøver at fokuser på timen.” hviskede hun til ham, da han pludselig hev et æble op af lomme, fik han hendes opmærksomhed. ”Seriøst, du kommer forsent og begynder så bare at æde et æble mit i klassen.” Hun forsøgte at holde stemmen lav, for ikke at skabe for meget opmærksomhed, han var jo ligefrem provokerende overfor læren, det slog dog ikke Alexs svar til lærens spørgsmål.
Hvorfor gik disse to også lige i hendes klasse, den klogeste på skolen, også gangsteren River. Hun rystede blidt på hovedet, over begges opførelse. Da der pludselig kom en ny person ind, han så nu meget godt ud. Hvilket fik Yuuka til at give et helt andet udtryk i ansigtet, hendes øjne lyste nærmest op mens munden var en smule åben. Helt betaget i denne nye person, med hendes krystal blå øjne der nærmest sugede sig selv fast til den nyes ansigt.
Hans ord fik hende til at smile kærligt, et nyt skridt i livet. Hvis bare hun kunne det, starte på en frisk og ikke være dømt som lærens duks, det kunne være herligt. Hun kunne gå til flere gruppe aktiviteter, måske få nogle venner, så den eneste der snakkede til hende ikke kun var lærerne og River.
Hans navn var oveni købet meget smukt, passede meget godt til ham. Josh, maskulint, dog et kærligt navn på samme tid.

Yuuka læste sine notater igennem, hvor hun rettede lidt i dem engang i mellem. Lyden af personerne omkring hende, der allerede havde så mange venner og planer efter skolen, fik hende til at bide sig i underlæben. Hun havde det godt der hjemme, hendes familie var herlig og yderst rar, hvilket gjorde at hun ikke ønskede at skulle en masse efter skolen, hun ville meget gerne hjem bare for at være sammen med den herlige familie.
Hun kørte en tot af det blonde hår om bag øret, mens hun viskede noget tekst ud. Selvfølgelig havde hun regnet forkert, hun var ikke klog dog ej dum. Hun var normal, lavede fejl som mange andre og regnede forkert, hendes bedste fag var nok mest dansk. Alle kunne jo ikke være fantastisk til alt, som Alex! Alex… den eneste person hun ikke rigtig kunne udstå, hun havde aldrig snakket med hende, men havde en jalousi der fik hende til at hade hende.
Hun var jaloux over Alexs skønhed, sammen med den klogskab og rare udstråling hun gav overfor nogle. Nogle gange var den kold, andre gange varm og hyggelig. Hun hadede det, hvorfor kunne hun ikke være bare en smule sådan, så ville der sikkert være flere folk der snakkede med hende.
Da Josh gik ud af klassen, fulgte Yuukas øjne ham. Overvejelsen om at følge efter ham, for at prøve lykken med en ny ven var stor. Hun rodede i sin taske, hvor hun hev en pose med gulerodder op og rejste sig op. Hvor hun fulgte efter ham, havde dog stor mellemrum, mellem ham og hende. genert som altid, medmindre det var River, de havde også kendt hinanden i et par år nu.

Som altid, kommenterede Yuuka på alt det han gjorde og hvor havde han savnet det i sommerferien. Ikke nok med, at hun bad ham om, at tie stille så hun kunne tage noter, af det mest ondsvage fag i verden, hun kommenterede også på det, at han gav sig til at spise sit æble midt i klassen. Nok bad hun ham om, at tie stille, men hun valgte selv, at kommentere på det med æblet. Han løftede bare ligegyldigt på sine skuldre og gumlede videre på æblet. For at irritere og drille hende, gnaskede han højlydt og ignorerede fuldkommen de blikke lærerne sendte ham. Som altid, var han fuldkommen ligeglad med deres mening og skolen generelt. Det eneste der betød noget for ham, var intet mindre end hans frihed.
Ind af døren trådte ingen andre end et nyt ansigt. Sikkert en ny elev, der skulle igennem det samme helvede som alle de andre. I det River ville gnaske videre på æblet, fuldkommen ligeglad med ham den nye, bemærkede han Yuukas måde, at kigge på den nye dreng på. Hun var nærmest som forgabt i ham. De smukke blå øjne hun ejede, glimtede og var tydeligvis tilfreds over, at se det der stod foran hende.
Det fik Rivers mave til at snurre. Hun så på den nye dreng, på den måde River ønskede, at hun skulle se på ham på.
Hvordan kunne den nye fyr bare komme ind og straks fange hans Yuukas opmærksomhed? Kunne han ikke have fanget en anden tøs eller... kunne Yuuka ikke bare have stirret ned i sine notater, så hun slet ikke bemærkede ham den nye. En ting var sikkert... han brød sig ikke om den nye fyr. Ingen skulle komme her og stjæle Yuuka, samt titlen om, at være den 'lækre' i klassen..
Han gnaskede vredt videre på sit æble.

Timen sluttede, Alex gik direkte forbi ham og sagde ikke engang hej til ham. Dog tog han det ikke så ilde op. Hun ønskede sikkert bare, at være alene med sin gigant bog.
Han havde ikke planner om, at rejse sig, før han bemærkede Yuuka gjorde. Selvfølgelig havde hun lov til, at rejse sig, men det hun fulgte den nye dreng i hælene gjorde ham utilpas! Det skulle være løgn skulle det!
Hurtigt var han på benene og lige i hælene på yuuka, hvor han tog fat i hendes håndled for, at sænke hende en smule. "Hey?" Han smilede overraskende venligt til hende. Dog forsvandt det kække aldrig helt fra ham. "Hvorfor så travlt?"

Lyden af døren der smækkede, fik hende til at kigge ud på den nye, hvad hed han nu? Josh? Hun åbnede sin bento box forsigtigt, hvor hun lagde låget ved siden af sig. i boxen lå der et sæt spisepinde, som hun tog op i hånden.

((bento boxen http://www.chicago.us.emb-japan.go.jp/JIC/Weblettr/2013/jun/images/bento.jpg ))

Hun lod den dejlige brise flyve gennem hendes brune hår. Det var rart med en brise, da der var så ulideligt varmt selv i skyggen. Hun rettede sig op og samlede boksen op i sit skød, de brunes øjne beskuede kun maden, til et lille suk slap de røde læber. ”Kom.” Sagde hun og klappede til jorden ved hendes side, hun sad altid oppe på taget for at være i fred for de andre elever, eller bare for at undgå de andre personers blikke, når hun spiste.
Hun samlede noget af det marinerede rejer op med spisepindene og lagde det ind i munden, de brune øjne stirrede derimod på Josh mens hun ventede på at han satte sig sammen med hende i skyggen. Da hendes øjne ramte hans sodavand, slugte hun rejen og fugtede hurtigt sine læber hurtigt. ”Har du kun sodavand med? Intet mad” Man kunne selvfølgelig købe mad nede i deres kantine, dog skulle man betale for det, og maden var ikke sygt sundt, det vidste de nye elever dog ikke. Medmindre man kom tidligt, så kunne man hurtigt få noget af det bedre, som havde få kalorier og smagte godt på samme tid, hvis man kom sent, var der somregl kun boller og majs tilbage. Altid majsen, ingen gad at æde de pokkers majs, hun forstod ikke hvorfor de overhovedet blev ved med at sætte majs på menuen, når der aldrig var nogle der spiste dem.
Hun lod blikket falde ned på sin boks igen, hvor hun samlede noget af det mørke fisk op, som hun dyppede ned i en lille skål med soja sovs, inden hun spiste det. Hun så meget elegant ud når hun spiste, ret ryg. Ingen sjove ansigtstræk, også var hun fantastisk til at spise med pinde.

Der var en fantastisk udsigt over skolen heroppe fra! Noget sagde ham, at han nok kom til at bruge meget af sin tid heroppe, sammen med sine tanker og mad. Når han endelig valgte, at spise noget og ikke bare leve af sodavand eller vand. Engang imellem tog han sig sammen til, at lave aftensmad til sig selv, men ellers snuppede han bare nogen frugter og levede af det. Usundt? Uden tvivl, men han orkede ikke altid, at sørge for mad, da det var ret så ensomt bare at lave mad til sig selv.
Det var nærmest som om, at han blot havde hørt syner, da tøsen fra klassen bad ham om, at komme over til hende og sidde. Først så han sig omkring, mest for at sikre sig, at det nu var ham hun snakkede til og ikke en anden, der tilfældigvis var kommet op på taget. Da han var sikker på, at det var ham hun snakkede til, gik han roligt hen til hende og satte sig ved siden af hende. Han ønskede ikke, at tage hendes mad fra hende, den skulle hun da selv så glædeligt spise. Den så dog lækker ud, det måtte han give hende. Mon hun havde lavet alt den lækre mad selv?
"Joh, jeg har et æble med," sagde han med et skævt smil og grinte akavet over sig selv. Den akavede latter kunne han have slået sig selv i hovedet for! I stedet tog han dog bare en slurk af sin sodavand.
Han lod skulderen falde ned i en afslappet bevægelse, hvor han derefter drejede hovedet og så ned på den kønneste pige han nogensinde havde set. "Hvad er dit navn?"

River gik selvfølgelig efter Yuuka, hvilket fik hende til at vende sig om da han greb fat i hende. hun kiggede op på ham og løftede sit ene øjenbryn af ham, hvorfor stoppede han hende? han plejede normalt at hænge ud med hans små venner nu. ”Hejsa?” Lød det akavet fra hende, hans smil var anderledes, ikke så kækt som det plejede at være. Hvilket forvirrede hende i et kort øjeblik, hun smilede derfor skævt og en smule genert til ham.
”Uhm jeg.” Hun vendte hovedet rundt, for at få øje på Josh, som desværre allerede var forsvundet fra hende. hvilket fik hende til at sukke, hun drejede derefter hovedet tilbage på River. ”Jeg har glemt at medbringe drikkevare, så ville købe en vand i kantinen.” Var selvfølgelig hendes undskyldning, det ville være pinligt hvis hun fortalte ham, at hun ville spise mad med den nye dreng. Ikke at hun var forelsket i denne Josh ved første øjekast, hun fandt ham skam smuk, men så muligheden i at få en ven. Som ikke kendte til hendes øgenavn, Dukse tøsen, lærens dingse osv. Hun hadede dem, alle kaldte hende det, i starten af sidste år kaldte Alex og River hende det også, de gjorde ikke så meget mere, men havde gjort det. Hun vendte sig om og begyndte at gå igen.
”Hvorfor er du intresserede? Oh, har du fundet ud af hvilken skole aktivitet du vil melde dig ind i? jeg overvejede musik.” Lød det fra hende, hun ønskede ikke ligefrem at være en so overfor River, men udstod tit som en overfor ham. Mest fordi han altid pissede hende af, ved at komme for sent til timerne eller kigge efter hendes opgaver. Hun hadede ham ikke ligefrem, men kunne heller ikke sygt godt lide ham, efter alle hans trælse drillerier. Hun kiggede tilbage på River, som et lille håb og tegn på at han godt måtte komme med, medmindre han skulle ud og drille nogle af første års eleverne.
Gangende var fyldte med folk, de nye elever der forsøgte at virke seje, de stod op af murene og snakkede med hinanden om en gruppe gangster der ville styre hele skolen. De havde ingen jakke på, da der jo var meget varmt. Og havde åbnet deres skjorter en smule, for ikke at skulle svede helt vildt. Da Yuuka gik forbi fløjtede de, dog ikke af Yuuka men en anden tøs der gik forbi, Yuuka derimod så det som drilleri og dukkede hovedet hurtigt, hendes skridt blev hurtigere og tungere. Genert som altid.

Hun virkede overrasket over at se ham, hvilket undrede den unge River. Normalt plejede hun, at være van til han fulgte efter hende og forskrækkede hende engang imellem. Hun havde sikkert troet, at han ville være sammen med sine venner, men der kunne hun tro nej. De drenge havde han set hele sommerferien, nu ville han gerne se hende lidt og nyde det kønne ansigt hun nu bar.
Det generte smil til ham, varmede ham og gjorde ham kækkere på samme tid. Hvis blot hun vidste hvor kær hun så ud! Tiden hvor han havde kaldt hende duksetøsen, fortrød han inderst inde, for det var før han vidste hvor rar hun rent faktisk var at snakke med. Hun var så uskyldig og bestemt på samme tid. Det var han helt skør med.
Havde hun glemt drikkevarene? Spørgende løftede han hovedet og så efter den nye dreng. I hans øjne havde det sådan lignede, at hun var fuldt efter den nye, som en hundehvalp efter dens ejer. Da han ikke kunne se ham den nye, trak han bare på skulderene og så ned på Yuuka igen. "Joh, ser du, jeg har ikke set dig hele sommerferien, så var nysgerrig for hvor du pludselig skulle hen i den fart," Han startede med at gå sammen med hende. Hænderne var placeret i buksernes lommer og jakken var stadig over den ene skulder.
Imens de gik igennem gangene, lå han mærke til hver en ny elev og kunne ikke lade være med, at grine svagt over synet over hvor seje de troede de var. Deres fløjten efter Yuuka generede ham, men han lod det ligge og blev ved Yuukas side ned imod kantinen. "Hmm, jeg har skam også overvejet musik... men også basketball i år," Han greb om jakken der lå over skulderen. "Det kunne være sjovt at prøve noget nyt,"
Da de kom til kantinen, gik han hen til automaten og puttede en mønt i den, hvor en vand derefter trillede ud. Han vendte sig om og gav den til Yuuka med et skævt smil på læben. "Hvad har du så lavet i ferien?" De mørke øjne søgte efter øjenkontakt med hendes smukke blå.

Da han satte sig ned, tog hun noget fisk ind i munden og gnaskede lidt i det, mens han snakkede til hende. ”Et æble? Er det ikke ret kedeligt at spise, udover det...” Hun slugte fisken inden hun snakkede videre, måske ikke så feminit at snakke med mad i munden, med hvad fuck ændrede det alligevel. ”Så kommer det ikke til at mætte dig særlig meget.”hun tog endnu en reje og dyppede den ned i soyaen, hvor hun førte spisepindene hentil hans mund, med en hånd under så soyaen ville dryppe ned i hendes hånd i stedet for deres tøj. ”Her, jeg ved ikke om de smager sært, lidt citron agtige?” Det var enlig bare en undskyldning, for at få ham til at spise noget.
Da han spurgte om hendes navn, smilte hun kærligt til ham. ”Alex, eller det er mit kælenavn, men vil helst have du kalder mig Alex.” De brune øjne hun bar, skinnede af solens stråler, der fik dem til at lyse op. Hendes brune hår så en smule rødlig ud, men hendes læber var røde som altid.
Hun lod blikket glide ud på skolen, de sad godt nok op af indgangen ved taget. Men udsigtet selv herfra, var smuk. Skyerne og himlen, der smeltede sig sammen med nogle af de andre tage. ”Hvorfor skiftede du skole, og hvorfor så nervøs?” Hun førte noget af kødet, samlet med grønsagerne og en smule wasabi op til sin mund. Hvor hun kiggede på ham ud af øjenkrogen, inden hun åbnede munden og lod sine røde læber glide ned over spisepindene.

Det hverken mættede eller var interessant, men det var det eneste som han orkede, at lave til sig selv. Mad var ikke det han gik mest op. Han gik mere op i, at holde sit nye hjem pænt og rent, samt arbejde og tjene penge. Det var en smule hårdt, at han skulle på arbejde direkte efter skole og måtte lave lektier i arbejds pauserne, men der var ikke noget andet at gøre.
"Det er en smule kedeligt, men jeg orker ikke at lave mad til mig selv," svarede han og tømte sodavanden, hvor han derefter puttede flasken tilbage i tasken. Den skulle ikke stå heroppe og fylde.
Lige i det øjeblik han skulle til, at sige noget andet, rakte hun ham noget af sin mad og gjorde ham næsten pinlig berørt. Som sagt ønskede han ikke, at tage maden fra hende, men da hun så pænt selv tilbød den, kunne han ikke andet end at læne sig frem ad og tage den lækre reje i munden. Det smagte jo himmelsk! Det var aldeles ikke for citronagtig. Han fjernede noget soya fra sin mundvige. "Det smager virkelig godt," Han slikkede sig om munden. "Har du selv lavet alt det?"
Så navnet på denne skønhed var Alex? Det klædte hende også godt. Alex, men hvis det blot var et kælenavn, hvad hed hun så mon rigtigt?
Heroppe var jo fantastisk. Havde det ikke været fordi det var en skole, ville han garanteret komme her hele tiden, hver aften og morgen, bare for at nyde udsigten af den smukke himmel der smeltede sammen med tagene. Da der blev spurgt ind til hans tidligere skole, fortsatte han med, at se ud i horisonten som var han flov over hvor han kom fra.
"Jeg... jeg havde ikke det bedste fremmøde på den tidligere skole, så jeg blev smidt ud," forklarede han og smilede skævt. "Og hvad der angår min nervøsitet, så er jeg ikke van til at snakke med nogen så hurtigt... Normalt er jeg ikke god til at snakke med folk," En smule nervøs, kløede han sig i nakken og så derefter hen på hende. "Hvad med dig? Eller jeg mener, hvordan er det at gå her?"

Yuuka fulgte selvfølgelig efter Josh, det havde vidst været utrolig tydeligt, hvilket var grunden til at hun blev genert. River havde sikkert opdaget det, hvilket kun gjorde hende mere genert. Hvorfor var hun også så dårlig til at gemme sine følelser eller bare sine reaktioner, på forskellige ting.
Plejede de da at ses i sommerferien? Det virkede underligt, at han pludselig snakkede om at de ikke havde set hinanden i sommerferien. ”Vi plejer da ikke at se hinanden i sommerferien, gør vi?” Oh yea, de boede enlig ikke så langt fra hinanden, så på visse punkter var det sært at de ikke havde set hinanden i sommerferien. Hun kom heller ikke særlig meget udenfor, da de jo fik lektier for i sommerferien. Siden hun ikke var den klogeste i klassen, som Alex nu engang var. Havde hun brugt meget tid på dem, og kun været udenfor sammen med familien.
De havde en samtale, hvor han ikke drillede eller jokede med hende. Som at skubbe lidt til hende, eller snakke om hendes poser under øjnene. Måske var det fordi, hun havde sovet godt dennne aften. Så poserne under øjnene var knap så tydelige. ”Du kan jo altid tage begge, men så får du mindre tid til lektier, ikke at du i forvejen plejere at lave lektier.” Hun rakte kort tunge af ham, da han snakkede om at prøve noget nyt. ”Hvad med at prøve at lave lektier for en gangs skyld.” Hendes stemme var drillende, men stadigvæk kærlig som altid.
Kantinen var en smule fyldt, dog ikke så meget som den plejede at være. Normalt var der en lang kø ved automaten, eller ved boden hvor man købte mad. Hun takkede for vanden, han rakte til hende. Hvor de begge gik hentil et bord, hun satte sig og tog låget af sin madpakke. Bare nogle helt normale rugbrødder, var smøret og stillede på hinanden. ”Har lavet lektier, og været på ferie med familie, skiferie hvis jeg skal være helt præcis.” Hun åbnede låget fra vanden og tog en slurk. ”Har du lavet noget? Sammen med Alex måske?”
Måske havde hun en smule følelser for River, ikke meget men lidt. Når han ikke var omkring hende, følte hun sig ret alene i verden. Hvilket tydede på følelser, eller bare et tegn på et venskab.

I sommerferien så han aldrig noget til Yuuka. Engang imellem kunne det ske, at de kom gående forbi hinanden, da de trods alt ikke boede op til flere kilometer fra hinanden. Hver gang det var sket i sommerferien, havde River været fristet til, at sige mere end blot hej og nikke kækt til hende. Han var fristet til, at spørge om hun mon havde tid til, at tilbringe en dag sammen med ham. Hans sommerferie bestod altid af en latterlige lang familietur, hvor hans far ville råbe af ham, søstrene ville komme op at skændes og moren ville bare se på, imens hans far styrede det hele. En dag sammen med Yuuka i sommerferien, havde sikkert kunne gøre det hele bedre, men han spurgte hende aldrig. Hun hadede at tilbringe tid med ham i skoletiden, så hvorfor skulle hun sige ja til, at tilbringe endnu mere af sin kostbare tid med i ferien?
Han gik forbi en slik automat, hvor han puttede de rigtige antal mønter i og trykkede på nødderne der var overtrukket med chokolade, hans ynglings. I det han bøjede sig ned for, at tage posen med nødderne, rystede han på hovedet. "Nej, det gør vi ikke, men som sagt var bare nysgerrig," Han svarede hende med et varmt smil på læben og rettede sig op igen.
Deres tur fortsatte igennem larmende unge, indtil de fandt et bord og satte sig ned. Yuuka gumlede på sin madpakke og River valgte, at putte de lækre chokolade overtrukket nødder ind imellem sine læber. Alt for at være lidt sund, ikke sandt?
Da hun nævnte, at han kunne begynde, at lave lektier sendte han hende bare et flabet smil og så sig omkring. De forskellige klikker var endnu engang samlet om deres borde. Nogen af dem, tillod sig endda, at se over på ham og Yuuka, som var de zoologisk have dyr.
"Jeg laver ikke lektier, så det bliver ikke problemet med dem," sagde han og puttede endnu en nød ind i sin mund.
Hendes ferie lød til, at have været meget hyggelig og nogle gange måtte han sku indrømme, at han var jaloux på den familie hun havde. Når hun snakkede om den, lød den som den mest perfekte familie, med latter, smil og glæde. Til tider ville han ønske, at det var hans familie, at det var dem han kom hjem til hver aften og ikke en koldblodig far, med grove ord i sit ordforråd. Da hun spurgte ind til hvad han havde lavet, vidste han næsten ikke hvad han skulle fortælle hende, for skulle han være ærlig, så havde han ikke lavet det helt store.
"Ja, vi har skam været sammen i ferien, stranden, parken og tivoli," fortalte han og løftede på skulderene. "Ellers har jeg ikke rigtig lavet så meget."
Han fortsatte langsomt med at gumle videre på nødderne. Noget chokolade valgte, at sætte sig i hans mundvige. "Den nye dreng i vores klasse..." Han så hende ind i øjnene. "Du virkede meget betaget af ham, har du fået dit første crush?" Nok smilede han drillende til hende, men inden i var han ved, at dø efter at høre svaret. Han ønskede ikke, at hun skulle være interesseret i den nye dreng. Fyren kunne sku da ikke bare komme anstigende og tage Yuukas opmærksomhed sådan! Hvordan kunne han få den så let, når River nærmest måtte kæmpe, bare for at få hende til at se i hans retning?
Måske, fandt hun ham bare ikke tiltrækkende? Men hvad kunne den nye fyr have, som han ikke havde?

Hans kommentar omkring mad, fik hende til at ryste blidt på hovedet. ”Men hvis du ikke spiser andet end et æble, ætser du dine tænder og det er ikke sundt at spise det samme hver eneste dag.” Hun lod sine spisepinde hvile blidt på hendes røde læber, mens hun lod de smukke brune øjne falde over ham.
At han proppede flasken ned i tasken igen, bevidste enten at han var miljø bevidst eller bare ønskede panten på flasken, hun smilte kort for sig selv. Mens hun gumlede en smule på sine pinde. Hvorfor orkede man ikke at lave mad, det virkede meget hyggeligt at lave det.
Da hun rakte ham maden med sine pinde, var hendes øjne plantet på hans fyldige læber, der omsluttede pindene. Et kærligt smil blev sendt ham, mens han gumlede på kongerejen, der var marignerede med rasp. ”Det er jeg glad for” Lød det fra hende, mens han slikkede sig om munden, lod hun sine pinde samle endnu en reje op og lod den så føre op til hendes egen mund. Sjovt, hans stemme virkede så blid. Selvom han var så nervøs i klassen, virkede han meget roligere oppe på taget. Måske var det, det at det kun var dem og ikke en hel klasse, samlet oppe på taget.
Hun nikkede til hans spørgsmål, mens hun gnaskede på rejen. Da hun lod den glide ned af halsrøret. ”du godt klar over at vi ikke må være på taget overhovedet, normalt er her låst til døren.” Hun rakte sin madpakke hentil ham, som et tegn på at han måtte få resten. Hun var ikke særlig sulten i dag, lysten til at spise havde hun sjældent for tiden. Nu hvor hendes far var kommet tilbage fra sin forretningsrejse, havde lysten til at spise kun være formindsket, mens slagene før senge tid var forhøjet.
Hans forklaring om sin gamle skole, fik hende til at nikke en smule. ”Så du var en pjækrøv?”Lød det drillende fra hende, inden hun kørte en hånd gennem sit hår. ”Du snakker da meget hurtigt med mig, udover det, virker du heller ikke nervøs ligenu?” hendes blik var sendt over horisonten på skolen, mens hun lænede hovedet op mod muren.
”Denne skole… er vel som alle andre, udover at der bliver sendt alt for mange rygter rundt… laver du en lille ting, skaber de en elefant ud fra den lille forklaring der nu engang er.” Hun lukkede sine øjne, da klokken pludselig ringede over skolen.
Den fik fugle til at forsvinde fra træerne og flyve over skolens tag. Alex rejste sig roligt op fra jorden, hvor hun børstede sand væk fra nederdelen.

Det lille fakta hun gav ham om æblet, gjorde ham mindre usikker på, at spise det æble der nu lå i tasken. Nok var det, det eneste mad han havde, men han kunne ikke tage det op nu, hvor denne kønne pige ikke lå til, at syndes det var ordentligt for ham. Ikke, at han ikke vidste, at syren i æblet var skadeligt for tænderne, men han kunne bare ikke forklare det nu. Hvorfor bekymrede han sig om hvad hun tænkte, han havde lige mødt hende?
Han løftede på sine skuldre. "Det ved jeg godt, men som regel er det heller ikke kun et æble jeg spiser," Han så på hende med de mandelfarvede øjne, der takket være solens belysning, var blevet en skarp lysebrun. "Nogle gange drikker jeg skam også teh til eller tager en banan i stedet for," Drillende rakte han tunge af hende, da han udmærket godt var klar over, at det ikke gjorde det meget bedre.
Hendes mad smagte fantastisk og det beundrede han hende for! Gid det var ham som kunne lave mad ligeså godt. Ikke, at han slet ikke kunne lave mad, men som sagt, endnu engang, han orkede ikke at stå og lave mad til sig selv. Det var ikke så hyggeligt, som at lave mad til en anden.
Forsvundet væk i kongerejens dejlige smag, bemærkede han ikke, at rigtig at hun sagde det med taget, før hendes ord gentog sig for ham i hans tanker. En smule overrasket spærret han øjnene op og så hen på døren. Hvis de normalt plejede, at være lukket, hvordan var hun så kommet herop? Han så hen på hende igen med et skævt smil. "Min første dag og jeg er allerede en crimerider," Han smilede skævt. Ordene var skam sagt i sjov. Det bekymrede ham ikke, at de ikke måtte være heroppe, hvis det stod til lærerne.
Madpakken tog han glædeligt imod og forsøgte, at spise så elegant med spise pindene, som han nu kunne. Han var ikke den bedste til det, hvilket nok så sjovt ud i den kære Alex øjne. En svag rødmen bredte sig på hans kinder over tanken. Han måtte se virkelig dum ud lige nu!
Han tykkede af munden, da hun spurgte ind til om han havde været en pjækrøv. Med et klukkende latter, rystede han på hovedet. "Tvært imod, der var noget... andet, som forhindrede mig i at tage i skole," At fortælle om sin far den første dag, var ikke lige noget han ønskede. Den historie måtte hun få en anden dag, hvis de da blev ved med, at snakke sammen. "Nej jeg... jeg forsøger, at berolige mig selv og holde nervøsiteten indenborgs," forklarede han med et varmt smil på læben. "Desuden, du virker til at være meget nede på jorden og nem at snakke med, så derfor er jeg ikke så nervøs omkring dig lige nu,"
Han lyttede til det hun havde at sige om skolen. Rygter, det undrede ham nu ikke så meget, da det var sådan på nærmest alle skole. En fjer blev til fem døde høns, som man nu sagde. Han nikkede tøvende og tog den sidste reje ind imellem sine læber. Tankerne om hvad hun mon havde været udsat for af rygter, kørte nu rundt i hovedet på ham og han kunne umuligt forstille sig, at det var gode rygter. For hvornår var rygter nogensinde gode?
Klokken ringede, hvilket gjorde, at han hurtigt rejste sig op og tog et papir op af lommen, hvor dagens skema stod på. Det var blevet tid til drama. Han nikkede for sig selv og puttede papiret tilbage i lommen. Derefter rakte han madkassen til Alex med et taknemmeligt smil på de fyldige læber. "Tusind tak for maden Alex, det smagte virkelig godt!"
Han begyndte roligt, at forlade taget, med tasken over den ene skulder. Drama var ikke hans ynglings fag, men det kunne han lige overkomme. Som regel var det ret hyggeligt. Han så sig over skulderen, hen på Alex med et varmt smil. "Ses vi senere?"

Da han pludselig rakte ud efter en pose med chokolade nødder, rystede hun kort på hovedet. Ikke ligefrem det mest sunde man kunne få på skolen, men det styrrede han jo selv. Han havde jo spist et æble i dag… i timen, foran læren, så det larmede… ikke at det var noget nyt, han spiste næsten altid i timen. Hvilket kunne være ganske irriterende for hende, især når hun ikke havde nået morgenmaden. Det at han sad og spiste foran hende, kunne gøre hende lettere sur. Men det gik nok, læren havde alligevel opgivet ham helt. Det at sige at han ikke måtte, hjalp intet, han kom somregl bare med noget flabet til dem.
Hun nikkede til hans ord, det varme smil han sendte hende. fik hende hjerte til at springe et slag over, hvorfor virkede hans smil pludselig så varmt. Hvad skete der med det kække eller flabet smil, han altid kom med. Han virkede mere normalt, og rar når han smilte sådan. Hvilket var tæt på at gøre hende blød i knæene, da lyden af sin samvittighed. Huskede hende på, hvordan han altid drillede hende i timerne og bragte hende i problemer. Hun kunne selvfølgelig bare stoppe med at snakke til ham i timerne, men det var så svært når han nu engang gjorde noget han ikke skulle. Hvis hun intet sagde, ville det bare blive ved med at irritere hende!
Hans ord omkring lektier, overraskede hende på ingen måder. Hun havde heller ikke forstillede sig, at han lavede lektier. Han hang sikkert kun ud med sine små venner, drak og scorede tøser, i sommerferien. Hvad skulle han ellers lave, han dumpede sikkert også til de fleste af sine fag. Hvilket mindede hende om matematik lektierne, det eneste fag hvor hun ikke kunne komme op på et A+ det var sygt irriterende, hun forstod intet i det. De tal der stod, samlet med teksten var så forvirrende. Gid matematik bare forsvandt helt! Hvad skulle man også lige bruge et fucking sildeben til, eller nogle af de underlige former.
Hendes tanker forsvandt først efter langtid, det han fortalte omkring selve ferien var kort og præcis. Strand, park og tivoli. De havde vidst penge, hos dem havde de kun penge til at tage ud og rejse en gang hvert fjerde år. Hvor deres skitøj var gammelt og stammede fra deres bedsteforældre, hvilket gjorde det en smule kiksede. Hun smilte kort og nikkede til hans ord, mens hun spiste sin rugbrød. De havde penge til badetøj og sikkert badedyr, siden de tog på stranden og tivoli. Det måtte vel være meget dyrt?
Da han pludselig begyndte at snakke om den nye dreng, slugte hun sin mad tungt. Hvor ville han hen med dette?! Vent crush! Hvad snakkede han om, eller hvorfor spurgte han lige. Det ragede da ikke ham, om hun så var en smule vild med ham.
Hendes kinder blev røde, og hun drejede akavet hovedet væk fra ham, den nye dreng var da meget pæn, en mange piger sikkert ville gå efter, men ligefrem at have et crush på ham? Et billede af Josh der nærmest erklærede sin kærlighed til hende, fik hende til at rødme endnu mere. så hendes ansigt nærmest blev rødt som en tomat, hvorfor begyndte hendes hjerte lige at banke over dette? Hun anede jo ikke noget om denne josh, alt hun vidste var hans navn. Det virkede så pinligt, også rødmede hun foran River?! Hvor akavet. ”De-det rager ikke dig.” Var alt hun nåede at sige, inden klokken ringede og hun hurtigt rejste sig fra sin plads, hun fjernede skraldet og gik hurtigt tilbage til klassen. Dette var nok det mest pinlige hun havde været udsat for, også foran River!

Selvfølgelig ragede det ham om hun havde et crush på denne nye dreng! Hvis hun havde ville han ikke ane hvad han skulle gøre af sig selv, da det ville betyde, at han nu havde en konkurrent om, at vinde denne Yuukas opmærksomhed, som han desværre kunne opfange ved, at være en pain in the ass overfor hende. For, at være ærlig, så vidste han blot ikke hvordan han skulle opføre sig omkring hende. Nogen gange kunne hun gøre ham blød i knæene blot ved, at se på ham og sende ham en af de der generte smil. Hvis blot hun vidste hvad hun gjorde ved ham.. Hvad han tænkte om hende og hvad han inderst inde følte for denne uskyldighed, med øjne så blå og et smil så sødt.
Han nåede ikke rigtig, at spørge mere ind til det lille crush, før klokken ringede ind og det endnu engang var tid til time, eller var det?
Lige inden Yuuka nåede ind af klassedøren, tog han fat om hendes håndled og trak hende med sig videre nede af gangen. For første gang i sit liv, skulle Yuuka opleve at komme lidt forsendt til en time og forhåbentlig indse, at skolen ikke var det vigtigste i livet. Han så sig over skulderen og sendte hende et kækt smil. "Følg med mig ned på biblioteket! Vi skal blot have dansk og det er du ret så god til i forvejen!" Han løb forbi alle de nysgerrige øjne der lå på dem. De fleste af dem vidste udmærket godt, at River pjækkede, men de havde aldrig regnet med, at de skulle se en som Yuuka løbe væk fra klasselokalet efter der var ringet til time.
Da de kom ned på biblioteket, lukkede han døren bag dem og gjorde et nik til, at hun skulle følge med ham. Her vidste han hende hen for enden af biblioteket, hvor en stod sækkepude, rød og dejlig lå på jorden. Med et smil på læben, fandt River sig en bog at læse i og væltede derefter om i den store sækkepude. Efter at have nydt den dejlige følelse af afslapning, kiggede han op på Yuuka og sendte hende et kækt, samt stort smil. "Find en bog og slå dig ned! Vi pjækker jo ikke helt fra dansk når vi trods alt læser, veeel?" Han så op på hende med et drilsk blik.
Dette var Rivers ynglingsted, her kunne han læse og være i fred, når han ikke lige ønskede, at have sine såkaldte 'gutter' omking sig. Nogen gange blev han endda siddende efter skole, blot for at bruge mindre tid derhjemme med sin far.

Han havde utrolig blide øjne, de virkede næsten fortryllende. Hvilket fik hende til at undgå hans blik engang i mellem, de brune øjne var mest sat på udsigtet fra taget af. hvorfor havde denne skole også så mange pæne fyre, i deres afdeling var der River, Ricky og nu Josh. Ricky, den eneste person der aldrig kom til timerne, som altid så op til River. Lidt en af de fyre der fulgte efter River som en lille kylling efter sin mor, mens han langsomt kopirede alt Rivers personlighed. Han var måske pænt lækker, men ville nu Aldrig helt slå River eller den nye fyr her.
Hans drillende kommentar omkring, hvad han nu engang i mellem spiste, udover æbler. Fik hende til at dreje hovedet, hvor hun lagde hovedet på skrå. ”Really… Du lever livet sundt huh?” Sagde hun en smule drillende, og rakte derefter tunge til ham. Hvis han måtte række tunge, måtte hun squ også. Han virkede til at kunne lide hendes bento box, det fik hendes hjerte til at slå kort. Den eneste person der nogle sinde havde smagt hendes mad, udover hendes forældre, var River. Når han engang i mellem stjal et stykke, men nu havde denne nye person også smagt det.
Måske var hun bare genert over det, eller så virkede denne person så langt mere rolig end hun selv var. Hvilket fik hende til at føle sig så anspændt, eller så var det de smukke øjne der gjorde hende nervøs, men hun havde jo aldrig været nervøs omkring River før. De havde dog også kendt hinanden, lige siden børnehaven.
Joshs skæve smil, fik hende til at smile kærligt tilbage. ”Vi crimer begge, hehe” Et lavt grin slap hendes rubin røde læber. han virkede frisk, alt den nervøsitet. Var som forsvundet fra ham, det var sikkert som han sagde, at være nervøs omkring mange mennesker, især når man ikke normalt snakkede med folk overhovedet.
Hun nikkede forstående til ham, mens et kækt smil kom frem på hendes læber. ”Trist, jeg elsker at være på skolen. Mest det at være alene et sted, bare at være alene engang i mellem, uden familien omkring en.” Hun lagde hovedet tilbage, mens en brise kørte gennem det brune hår. som fik det til at svæve i vinden, nærmest fortryllende. Hun lagde en hånd på siden af sit hoved, for at få styr på håret igen. ”Eller måske er det en smule sært at jeg finder en skole rar at være på.” hendes stemme var blid, men havde en underlig undertone. Trist eller ligeglad, det var ikke til at vide.
Nede på jorden, Alex nede på jorden? Det plejede folk ikke at sige, pigerne sagde altid at hun var underlig, den måde hun ignorede alle personer. Altid forsvandt i løbet af dagen, nogle gange dukkede hun op til en af timerne, hvor hun derefter smuttede i løbet af dagen. Kom først tilbage, for at hente sin taske eller for at rydde op på sit bord, når folk tegnede på det. Drenge snakkede dog mest om hendes udseende, ikke at hun var verdens smukkeste pige. Men hun var den laveste pige blandt anden års eleverne, hvilket gav hende en nuttet udstråling, i forhold til de høje piger der rendte rundt, og nærmest tiggede om drenges opmærksomhed. Grunden til at folk ikke snakkede med hende, var simple. Hun var altid væk, når hun var der læste hun og ignorede alle, medmindre det var River. Hvilket også var grunden til rygterne, om at disse to person havde noget kørende.
Da hun fik børstede støvet af sin nederdel, spærrede hun overraskede sine øjne op. Ikke at det var underligt, at han gav hende, hendes box tilbage. Mere det at hun ikke havde forventet det smil, eller takket. Hun tog langsomt boxen, med begge hænder hvor et lille nik var alt hun kunne få sig selv til at gøre. ”Vi går i samme klasse, vores timer er ens, til valgfagene begynder. Så bliver timerne rykket rundt, og idræt er også en af de eneste timer vi ikke ender med at se hinanden.” Hun slog ham blidt med boxen i bag hovedet, hvor hun derefter hoppede en smule barnligt ned af alle de forskellige trin. Hun drejede derefter rundt hurtigt rundt, så selve nederdelen næsten fløj for højt op, dog blev der ingen pantyshoots.
”Du er også ny, hvilket sikkert betyder at du ikke kan finde drama klassen.” Hun lagde en finger under sit øje og trak ned, for at lave en underlig grimasse til ham. Et kækt smil formede sig på de smukke læber, hvor hun endnu engang drejede rundt. For at gå til timen.
Da de kom gående, susede River og Yuuka forbi dem, hvilket fik Alex til at dreje om på hælen og kigge en smule underligt på dem. var River virkelig i gang med at kidnappe Yuuka? men... det var jo Yuuka, ikke en af de sædvanlige kønne piger, men selve pigen de altid plejede at drille. på trods af den humor de fik ud af det, måske var hun i virkeligheden ikke sådan efter sine lære, men meget mere almindelig. sikkert derfor River kunne lide hende.
Alex drejede om på hælen igen, med et kærligt og tilfreds smil på sine læber. hvor tanken *Careful Yuuka, you're alone with the bad wolf now.*

De kom en smule sendt til time ja.. At River og Yuuka løb forbi ham registrerede han ikke rigtig, da han ikke kendte dem, men han måtte indrømme, at der var et eller andet over denne River, som han allerede ikke brød sig om på nogen måder. Han nægtede dog, at være en af de type der dømte for hurtigt! Måske var River en god nok fyr.
Det meste af dagen holdte han sig mest for sig selv. Nok havde han fået Alex, at snakke med men det betød ikke, at hun hele tiden ville snakke med ham. I klassen virkede det til, at alle kunne snakke nogenlunde sammen. Ikke at de alle var perlevenner, men de klarede den og snakkede sammen.. Det sjove var, at han tidligere på dagen havde tænkt, at denne River nok ikke var så slem igen og sikkert flink nok, for det viste sig at være det helt omvendte! River var en stor duce! Lige meget hvad Josh gjorde, så skulle River nedgøre det og håne ham. De værste kommentare var dem der kom når han nærmede sig Yuuka, som forøvrigt var meget venlig og nede på jorden..
Josh opdagede med det samme Rivers fjendskab, da de sammen skulle løse en fysik opgave. Stemningen imellem dem var tung og kold.. River spændte konstant ben, mumlede irriteret for sig selv og hjalp ikke rigtig til. To væsker der blev blandet sammen var resultatet i, at River og Josh blev sendt på rektorens kontor, for ukoncentration og dårlig opførsel.. Josh dag kunne da ikke have været bedre..
Efter rektorens kontor, fandt Josh igen den kønne Alex og smilede blidt til hende, hvor han derefter viste et stykke papir til hende. "Kunne du... Vise mig hvor billedkunst lokalet er?" En anelse nervøst bed han sig i underlæben. "Hvis du altså ikke har for travlt,"

// igen, ikk den bedste emne partner.. Sorry.. Håber emnet stadig er interessant og jeg ikke helt er skubbet af listen C:..

Hun følte intet for denne nye fyr, han var dog lidt lækker, men hun havde ikke snakkede med ham. han kunne være den største idiot på jorden, så hvem vidste om han i virkeligheden var en af dem der måske kun ville hænger ud med de rige tøser, eller dem der nogle gange kunne ligne en model. Som Alex, hun var så køn, men virkede som noget af en bitch andre gange, hun studerede ikke snakkede i timerne og ikke mindst gik når det passede hende. som om verden kun drejede sig om hende, hun snakkede ikke med folk, hvilket sikkert var fordi hun mente at hun selv var for god til at snakke med de piger, men hvad kunne hun sige, Alex havde været efter hende sammen med River i de mindre klasser. Nu virkede River dog til at virke påvirkede på det, som om han ønskede at gøre alting godt igen. Burde hun skubbe ham væk, eller bare lade ham være, han virkede ikke til at være ubehagelig. Mere som om han bare gerne ville tilbringe tid med hende, hvilket var ok.
Hun ville være gået ind i klassen, have haft sin time som en hver anden elev. Men i stedet følte hun Rivers hånd gribe fat i hendes håndled, hvor han derefter trak hende med sig. hun løftede hovedet en smule, mens hun kiggede op på River. Hvad havde han gang i?! de skulle til time, hvis han ville pjække kunne han så ikke gøre det uden hende? det gav ikke helt mening for hende, hun fulgte dog med ham alligevel. Hans smil fik hendes hjerte til at springe et slag over, hvorfor smilte han altid sådan til hende? hans stemme, samt kompliment fik hende til at rødme lidt, tja hun var ikke bedre end Alex til dansk, men hun var vel lidt god. Hun kiggede ned i jorden, hvor hun bare fulgte efter ham.
Hvad skete der lige, døren lukkede bag hende. hun kunne stadigvæk føle de underlige blikke hun fik, fra de folk der så hende løbe væk sammen med River. Det måtte have set så underligt ud, hun hev lidt eftervejret inden hun rettede sig op. Han fik hende ind på biblioteket, gik han virkelig på biblioteket, tænk hun troede ikke han overhovedet løftede bøger i skole tiden. Hun rystede blidt på hovedet, da han pludselig nikkede til at hun skulle følge efter ham. hun ville komme forsent til time uanset hvad, så hvorfor ikke lige finde ud af hvorfor han valgte at kidnappe hende, fra timen.
”Virkelig, du plejer at smide dig her eller hvad?” Hun lod sit blik falde på de forskellige reoler, og derefter ned på River der sad med en bog i sit skød. Det var vel et ret hyggeligt hjørne han havde her. Men det var ikke ok at blive, selvom hans konklusion var at de jo læste dansk. Hun rystede blidt på hovedet af ham, man måtte vel forsøge at leve livet enkelte dage, så hvis hun skulle prøve at pjække, så hvorfor ikke prøve denne ene gang. Hvad var det værste der kunne ske, hun drejede om på hælen og lod sin ene finger køre over de forskellige rygge på bøgerne, hun ledte efter en bog. Bare en der havde en god overskrift, måske en krimi eller romantisk bog. Dog ikke twilight, hvis hun havde brug for sukker ville hun æde en sukkerknald. Plus vampyre der skinner i stedet for at blive til støv i solen, var jo bare latterligt. De var mere feer end vampyr, hun tog dog fat i en sherlock holms bog, hvor hun derefter satte sig ved siden af ham dog en smule op af ham, da de jo sad i sækkestolen. Hun ville ikke sidde på det hårde gulv, så nu hvor han havde kidnappet hende, skulle han ikke også nyde den gode stol alene.

Forskellige timer kom, de måtte selvfølgelig tilbage, hvor de kom tilbage til fysik. Hun endte i gruppe med ingen andre end Alex, da Alex kom op og skændes med hendes partner, hvilket fik læreren til at smide Alex hentil Yuuka, begge havde noglelunde styr på deres ting i fysik. Så det kunne umulig ende galt, Yuuka stod og fandt forskellige væsker til deres forsøg, hvor hun placerede det på bordet. ”Uhmm, jeg forstår ikke, så hvis vi skulle hælde dette i glas nummer fire burde det så blive blåt, jeg fatter den ikke.” Hun slog blidt til opgaven i hendes hånd, hvor der bag hende kom noget af et brav. Hvilket fik Yuuka til at skubbe til et af glassene med syre i som lande på Alexs jakke.

Om han plejede, at smide sig her? Det kunne hun lige tro, at han gjorde og han elskede det! Altså, det var bedre end timerne, som i hans øjne var spild af tid. Hvis man allerede vidste de ting de forklarede om, kunne det ligeså godt være lige meget om man kom til tiden eller ej. Og alt det vrølv med, at man ødelagde sin fremtid med det, troede River ikke på. Det kunne umuligt ødelægge hele ens fremtid, at man ikke altid lyttede med i timerne eller kom til dem.
Han nikkede til det Yuuka spurgte ham om og sendte hende derefter et kækt smil. "Det kan du lige tro, her er bedre end mange andre steder på denne skole," Han lænede sig godt til rette, åbnede sin bog op og begyndte ellers, at læse og leve sig ind i bogen. Man kunne godt sige, at River havde sin egen svaghed for, at læse. En svaghed han ikke fortalte til nogen..

Selvfølgelig skulle han arbejde sammen med Josh! Ja ja, duden havde intet gjort ham, men det betød ikke, at de skulle arbejde sammen. Måske opførte han sig en smule barnlig ved, at ignorere Josh og blot fnyse af hans spørgsmål. Det var bare en vane for River, at tage sådan imod de nye fyre, specielt dem som lå til at fange Yuukas opmærksomhed. De skulle bare holde sig fra ham.
I hvert fald, en masse forkerte væsker blev blandet sammen og da River havde travlt med, at råbe og diskutere med Josh, så læren endte med at komme hen og adskille dem, skete der en lille eksplosion. Takket være River og Josh skulle alle ud af lokalet, evakueres og holde fri resten af fysiktimen. River og Josh derimod, blev sendt op på kontoret, hvilket ikke var noget nyt for River, men det var garanteret skræmmende for den stakkels nye dreng..
En time tilbage og så havde alle fri, River gad dog ikke mere og vendte snuden hjem af. Han smed jakken over skulderen, listede ud af vinduet da ingen så ham og videre hen af den tome skolegård. Skoletiden blev da også bare mere og mere kedelig..

Alex sad meget og slappede af om dagen, hvor hun endnu engang sad og læste i sin bog. Drengene i klassen snakkede engang i mellem med hende, hvor hun bare nikkede og læste videre. Hun ønskede ikke lige at snakke med nogle, grunden til at hun snakkede med Josh. Var nok mest det at River havde valgt at gå efter Yuuka dette år, hvorfor først nu.
Han havde været vild med denne tøs i så langtid, hun huskede tydeligt deres samtaler omkring hende, men hvad gjorde dette år så specielt at det skulle ske i år? Hun sukkede for sig selv, nu var hun alene igen. Alene i denne overfyldte klasse, med drenge der troede de var så lækre, piger der gjorde deres skole uniforms nederdel korter, for at virkede mere forførende. Samlet med disse åndsvage lærer, der troede de kunne lære hende noget!
Timen til fysik startede, Josh og River virkede som et ny forelsket par (not) mens Alex næsten var i gang med at hoppe i ansigtet på en af pigerne, hvor hun råbte op om at denne tøs var dummere end snot. Ikke nok med at hun troede man kunne køre til Grønland, mente hun også at ph værdien af vand i virkeligheden var … ja hvad kunne man sige, hun var bare så dum at man kunne slå hende med en skov i ansigtet, og vide at intet gik i stykker ud over hendes næse!
Hun blev hevet hentil Yuuka der ellers skulle have været alene, hvor Alex fnyste for sig selv. Hvorfor lige hende, ikke at det skabte større problemer, men var det ikke bedre at Yuuka var sammen med River. Det ville sikkert også sikre rummet, for de problemer han kunne skabe i lokalet.
Hendes tanker blev hevet væk, da Yuuka ikke forstod deres forsøg. Alex skimmede papiret igennem, hvor hun rystede på hovedet. ”Nej hvis du hælder det i glas nr 4 springer det i luften…” mere fik hun ikke sagt før et brag lød bag hende, og syre pludselig blev hældt over hende! hun lavede et højt hvin! Hvor hun smed jakken fra sig. der skulle nødig komme syre på hendes hud! Hun sukkede kort for sig selv og kiggede om bag sig, hvor Josh og River stod og råbte af hinanden, til læreren afbrød dem og smed dem op på kontoret. I det mindste fik de fri denne time, mens læreren måtte gøre lokalet rent, for at sikre sig at ingen kom til skade. Alex strakte sine arme og gik ved Yuukas side.
”Sjovt hvordan River altid skaber problemer huh?” et drillende smil formede sig på hendes læber. ”Så~ vi har fri nu… hvaaaa synes du enlig om River? Han er vel lidt fræk at se på ikke? Hans lange hår, de kære øjne og smukke læber.” hun lavede kysse lyde til Yuuka, mens en latter slap hendes læber.

Da Josh pludselig gik hentil hende for at spørger om hvor kunst lokalet var, to hun fat i hans arm og trak ham med sig. ”Sure thing Johnney!” hun gik hurtigt, hvor de endte ingen andre steder end oppe på taget igen. Hun lukkede døren bag sig, hvor hun gik hentil ham igen. Hun lænede sig frem mod ham, med et drillende smil på sine læber.
”Kunst lokalet, here you go.” Hun løj uden tvivl! Der var tom tog ingen form for redskaber, da blæsten fjernede hendes hår, blev et blåt mærke under hendes øje synligt. Hvilket kun gjorde det mere tydligt at hun havde makeup på, for at dække et… et blåt øje! Hun var dog ikke selv klar over at det var synligt, da hun ikke holde øje med sig selv 24/7 i spejlet.

Enden foregik timen oppe på taget, eller også havde hun lige slæbt ham væk fra timen, så han for første gang i sit liv ville pjække fra billedkunst. Hvilket var en underlig ting for ham, eftersom han syntes om billedkunst. Det var en af de få steder man bare kunne være sig selv, uden lærerne skulle rette på en hele tiden.
Hendes drillende smil, fik ham til at ryste drillende og opgivende på sit hoved. For at få det bedste ud af situationen, satte han sig ned og lagde sit skema fra sig. Her tog han en dyb indånding og skubbede alle de dårlige ting der var sket i dag bag sig. Han så op på Alex, det skæve smil på hans læber fik øjnene til at lyse. "Sidder du heroppe tit?" Spurgte han og strakte sine ben ud. "Eller er du den nye lærer indenfor kunstfaget?" Efter den drillende kommentar, så han ud imod udsigten, betragtede dets smukke eksistens. Hvis bare man kunne gøre som man ville i verden, ingen udannelse påkrævet, man kunne bare leve og gøre som man ville! Endnu engang så han op på Alex, gad vide hvorfor hun overhovedet havde taget ham med herop. Ønskede hun at snakke med ham eller kedede hun sig bare? Hvad det end var, så havde han ikke som sådan noget imod det, selvom det nok ikke var det bedste førstehåndsindtryk for kunstlæreren at han ikke kom til timen. Nu når han lagde mærke til det... Havde hun et blåt øje. Nysgerrigt satte han hovedet på skrå og fik et svagt bekymret blik på.
"Er du faldet?" spurgte han roligt og pegede på sit eget ansigt, der hvor hendes blå øje var.