Arghh how long was i out.//Sophie//

S Gyderene.
O Et par andre væsner, som er smadret.
Tid 23,00
V Tordenvejr.
Lyden af over ti par fødder lød gennem gyden, James kiggede op da han hørte alle skridtene som gik mod ham hvor efter han så et Lyn. Han stod bare og kigge ind i muren da, en stemme lød bag ham. "Du er andholdt for mordet, på kvinden Henriette har du noget og sige til dit forsvar." Lød det fra Kaptajnen af vagt gruppen, James vende sig lige så stille om mod ham hvor efter han bidt sig selv svagt i tungen. Hvor efter han vende sig om mod dem, "ved i overhoved hvad i taler om den kvinde har myrdet, op til flere folk ende i overhoved kan fatte tvinge mig ikke til og dræbe jer." Lød det fra James et lyn slog ned, og inden James kunne blinke. Lød der skrig fra alle vagterene, hvor efter han mærket et hårdt slag, som ende med at slå ham ud. Efter der var gået cirka en time kom James endelig til sig selv, hvor efter han kigge sig omkring og begynde at kæmpe sig forbi alle ligene. Han kunne ikke huske noget som helst, men synet af alle disse folk fik ham til og stå halv forstenet. James gik ud af gyden hvor han smed sig selv op af murerne. Hele hans hukommelse var mere eller mindre, smadret han kunne ikke huske hans egene navn. James bidt sig selv svagt i læben, hvor efter han fik kæmpet sig selv op. Lugten af død hang dog stadig over ham, alle ligene var nærmest blive revet op. Men dog var James overlevet, han kigge ned på et lig af en elver som havde et brev knuget ind til sig selv. James rækkede sin hånd, lige så stille ud mod brevet hvor efter manden rørte på sig. James sprang tilbage, hvor efter han kigge på manden. "James tag brevet med, til blodørene, du er vores sidste håb." Lød det fra ham, hvor efter han fald sammen James træk brevet ud af hans hånd. Hvor efter han lagde sig op af muren, James lukke sine øjne, og besvimet.

Person [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Klokken var efterhånden mange, og Jane Ann følte mest af alt, bare for at komme hjem og ind under den varme dyne. Hun havde haft det som, var hun blot lige dukket op, som havde hun sovet, og alligevel ikke. Det var sådan det føltes hver evig eneste gang en af dem tog over, næste gang Sophie tog ville Jane Ann blot føle hun lukkede ned...hun ville være til stede, men alligevel ikke. På trods af hun mere eller mindre var vant til dette, så var det alligevel noget der tog på hendes energi og hun magtede det enlig ikke. Hun rystede tankerne væk og fortsatte stille ned af den tomme gade. Blot nogle gader mere også ville hun være hjemme...eller rettere hun skulle lige igennem denne by også ville hun nok være hjemme.
Med et lille smil på læberne, betragtede hun sine omgivelser. Nok lurerede der farer over det hele, men det var nu ikke så ofte en dæmon blev angrebet, mest fordi de også var en relativ farlig race. Dog havde hun jo også sin egen form for hjælp, i form af en Sophie, en pige man helt klart ikke ville have på sin dårlige side. Godt nok var hun nok ligeså stærk som Jane Ann selv, men tøsen var så aggressiv, hun ikke stoppede med at tæske vedkommende hun hadet...før den anden enten var død eller bevidstløs.
Da hun passerede en gyde, fik hun i sin øjenkrog øje på nogle skikkelser, og selvom både Sophie og Maya nok ville være imod dette, så vendte hun sig og betragtede den besvimede skikkelse. Hun rynkede og trådte tættere på, på trods af der kunne være de farer for manden ville springe på hende, så gik hun alligevel nærmere og stoppede først op da hun var på knæ foran ham. Hun lagde et par kolde fingre direkte imod hans puls, der til mandens held bankede og derpå klappede hun ham på kinden "hej...hej du vågn op!" hun var ikke just den bedste til det med at hjælpe andre i disse former, mest var det alt muligt andet...men én gang skulle vel være den første.