So is this our new thing Josh?

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Efter alt så havde hun ingen anelse om, hvorfor fanden hun havde fanget sig selv i denne her situation.
Hun lukkede sine øjne og tænkte tilbage.

Det havde været en helt almindelig dag, men mere trist i det. Vejret havde været grå og ingen sol på himlen hele dagen. Det var så længe siden hun havde set Nora - og selvom der kom små breve fra hende, så var der noget der stak under. Stella havde tænkt sig at finde ud af det, og hun mistænkte straks sin 'kære' far. Hun var taget på mission for at finde sin elskede koste hvad det ville. Men hvad der var her var åndsvage mænd uden hjerner, der blot tænkte kvinder ingen rettigheder havde. Selvfølgelig startede hun ud med at lade dem tro, at hun var forsvar løs. For hvis hun udviste tanke på trussel, ville hun kunne ende i større problemer. Det var, hvad der var galt i verden. At hun skulle frygte om, hvad de ville gøre ved hende, hvis de fandt ud af, at hun faktisk sagde dem imod. Selvfølgelig var hun ikke bange for dem, men man gjorde sig dumt i ikke at være på vagt. Derfor havde hun ingen synlige våben på sig, og hvem havde brug for det med hendes evne? Stella gik videre igennem de mørklagte gader til walkere pludselig begyndte at dukke op rundt omkring. Hun stoppede op og sank en klump da de gik imod hende. En mand sprang ind foran hende og huggede hovedet af dem der kom tæt på hende. Hun smilede halvhjertet og nikkede i tak. Hvis det blev værre måtte hun jo træde til selvforsvar. Men, hvordan vidste hun, at det var de rigtige hun gik efter at dræbe?
Flere walkere kom til syne for hendes øje, og i sidste ende måtte hun trække et sværd. Ikke mange af mændene så specielt glade ud da de så en kvinde med et våben her. Men hvis det var op til at bekymre sig om walkerene eller mændene i den her by. Så valgte hun at bekymre sig om walkerne. Hun trak sin kantana ved hjælpe af sin evne, og spiddede tre walkere i hovedet ved at føre bladet lige igennem hovederne på dem. Så lod hun det forsvinde for at blive grebet af tre mænd bagfra som førte hende væk. De satte hende på en barstol sammen med nogle andre der ikke hørte til her. De bandt rebene stramt ind til hendes hud, så stramt at hun kunne føle, hvordan rebet kredsede hendes hud op ganske stille - det føltes som ild.

Det var sådan hun var endt her.
Stella kiggede rundt. Så fik hun øje på hvordan mændene snakkede om en de havde været ved at torturer. De åbnede en låge i gulvet. Der kom damp op. Som var det en eller anden form for varmebur. Hun kunne ikke se ansigtet på personen, men færten og blodets duft... fangede hende så bekendt, men hun ønskede vel ikke at se i øjnene, at hende og hendes kære broder havde en ting for at havne i saksen.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hvordan var han endt sådan her endnu engang? Han kunne ikke huske det på nogen måder. Lige meget hvor meget han kørte sine minder igennem, så huskede han intet om, at ende her hos disse mænd. Da han var vågnet, var det første han bemærkede lydene fra levende døde, hvilket straks fik ham til at spærre øjnene helt op og se sig omkring. Ingen af disse væsner var i syner, heldigvis. Til hans store overraskelse, var der slet ingen i syne, ikke engang et eneste menneske eller noget overnaturligt. Der var kun ham, fanget i mørket og varmen. Hvad pokker... varmen.. hvor kom denne pludselige varme fra? Da han ville rejse sig op, gik det op for ham, at han var bundet på hænderne omkring håndledene. Rebene fik hans hud til at svede. Han kiggede ned af sig selv, pga. varmen klæbede hans tøj sig ind til kroppen på ham, så det føltes som et ekstra tungt lag hud. I starten tog han ikke varmen alvorligt, i stedet kom han op at stå på benene og så sig omkring. Det var først da varmen var begyndt, at kvæle ham, at han tog det alvorligt og ledte efter en udvej. Der var intet i syne. Kun et stort mørkt rum, hvor varmen sneg sig ind på ham og kvælte ham i stilhed.
"Er her nogen!" råbte han sig højt han kunne. Han så sig forvirret rundt.
Hvordan var han havnet her? Det kunne ikke passe andet end det sikkert var hans brødre som havde i sinde, at dræbe ham endnu engang, specielt nu hvor han ingen vagter havde omkring sig længere.
Da han skulle til, at råbe igen, blev en lem åbnet og et nyt lys skar ham ind i øjnene. Dog undlod han, at kigge væk og så stædigt op imod lyset, hvor to mænd kom frem og hev i ham. I det han prøvede at gøre modstand, gik det op for ham hvor meget varmen havde udmattet ham og han intet rigtig kunne gøre.
Oppe ved overfladen, tog han en dyb indånding, hev ivrigt efter vejret og så sig derefter omkring. Til sin store skræk så han Stella ikke så langt fra sig. Hvorfor var det, at hun altid kunne rode sig ud i ting, når han også var rodet ud i noget? Det måtte være en søskende ting.
Han smilte skævt til hende og så sig omkring. Efter få minutters frisk luft, slog han baghovedet ind i en af mændenes ansigt og slog derefter albuen ind i maven på ham.. Dog kom han ikke langt. En af de andre mænd fik fat i ham og holdte ham nede..
Hvad ville de dog med dem?

//Håber det kan bruges ^^