So is this our new thing? - Assorian

S:: Der, hvor Jo og Rammy for det meste fortager deres tortur.
O: Rengørings folk som Jo har hyret, gøre rent efter en mere voldsom forhøring.
V: Solrigt.
T: Middag
P: Klik
Emnepartner: @Assorian

---

Hun havde faktisk ikke haft en chance for at tale med Assorian efter ham og Sean havde overtaget byen. Det havde været meget blot at komme igang. Så det var blot et plus at arbejde med Ramsay igen. Det kunne hun skam ikke beklage sig over. Nu havde hun haft sendt en budbringer op om, at Assorian skulle møde hende hernede. Det var en ganske fin bygning, Ramsay havde selv valgt den ud af mange, fordi kælderen var god til fanger. Indgangen var god plads til alle redskaber man turde drømme om, eller turde frygte, det kom an på personen. Josette havde netop fået renset sine hænder efter den person hun lige havde tortureret. Let gik hun ud af bygningen og kiggede op da hun fik øje på Assorian.
"Sikke en dejlig dag, synes du ikke Assorian?" Spurgte hun, naturligvis så var hun smilende overfor ham. Hun kunne godt lide, at have kontrol over sig selv når hun var i nærheden af folk hun kendte. Så snart hun var alene, så kunne hun give slip, og det var rart. Dog var det legende smil klistret op på hendes læber, det kunne sagtens skylde at hun lige havde tortureret og slået en fjendtlig agent ihjel. Dæmon ude på at udslette Assorian i nat, men hun havde taget sig af situationen. Det var trods alt, hvad hun gjorde bedst.
"Vi havde en melding om en der ønskede at se dit hoved på et spyd. Men jeg ville personligt fortælle dig, at situationen er taget hånd om." Sagde hun så og vippede hovedet let på højkant. Håret var sat op i en høj hestehale, fordi hun hadede at få blod i håret. Det var så svært at vaske ud!

Nå det var tid til at mødes med hans allierede og eksJo de havde ikke snakket så meget faktisk kun kort da hun spurgte om hun ville være med her, faktisk, så havde de ikke snakket om det der skete da de slog op de har kun snakket med lidt om det men alligevel så glædet han sig til at komme over til hende selvom.. han dog vidste, at hende og Rammy var sammen det gjorde ham ikke noget faktisk han var lidt ligeglad. Da han så kom stod hun allerede og ventet på ham "det ville være dejligt hvis solen var væk og mørket var over os men jo jo.. det er da.. dejligt" sagde han med et lille suk efter fordi han hadet solen. Da han kom ind sagde hun noget der allerede gjorde ham ret sur "nå.. så du siger at der er allerede sendt lejemordere efter mig? spændende.. jeg må give besked til Sean" og så gik der ikke langt tid før han kastede et røgsignal op i luften der skulle sende en af hans budbringere hen til ham i en hurtig fart "nå.. hvem var den her agent så? jeg vil meget gerne vide familien's navn også.. jeg skal vidst.. lige forbi der senere i dag" sagde han og rettede sine solbriller og undrede sig hvem der havde sendt en efter ham også allerede?.

Hun fnøs lidt af hans kommentar omkring solen, hun vidste han hadede den. Derfor sagde hun det modsatte af hans mening. Det var typisk hende. Let lagde hun armene overkors og kneb øjnene lidt da han sendte en røg sky afsted for at sende en af hans skyggevæsner afsted. Let hævede hun et bryn af ham da han nævnte han ville smutte forbi dem senere. Så rystede hun på hovedet af ham og sukkede nærmest opgivende.
"Jeg sagde... Det ER.. tager hånd om." Gentog hun og så ham direkte i øjnene. Hun havde styr på situationen. Denne agtens havde været en dæmon, men hun havde kigget på hans families baggrund og historie, og der var ingen grund til at blande dem ind i noget, som de ikke kendte til. Hendes øjne hvilede stadigvæk på ham, analyserende. Josette var anerledes end de andre som hjalp Assorian, hun så ham som sin ligemand, og han kunne ikke give hende ordre, men det vidste han allerede godt. Det ville være dumt overhovedet at prøve. Let vippede hun hovedet på skrå. Hun vidste hans søster var en falden engel, og havde allerede udspurgt hende - og Josette vidste hun talte sandt. DEr var ingen grund til at trække det ydeligere ud, men Assorian havde nu altid været en smule paranoid.
"Men jeg har svar på, hvorfor nogle er efter dig. Hvis du vil vide dem?" Sagde hun så og så afventende på ham. Hun satte sig hen på en bænk ikke langt væk fra dem. Let svang hun det ene ben over det andet så hen imod ham.
"Det er ligesom med mig. Nogle racer vil gerne udrydde en, fordi des mere magt vi får, des mere ser de os som en trussel. Den dæmon her er den første, men det vil ikke være den sidste... det fortsætter sådan her til den dag vi endelig dør, og sådan fortsætter spillet." Forklarede hun ham. "Selv min søster Caroline selvom hun er trådt af som vampyrernes leder, så ser mange hende ikke som andet end en trussel fordi hun ikke længere har den magt hun havde før. Velkommen i klubben." Sagde hun og sendte ham et skævt smil.

Asso kiggede på hende og smilede og gav hende et lille venligt skub "du er bare en flabet drillepind" sagde han med et smil på læben til hende hvis der var en han vidste, at han kunne drille så var det hende fordi hun drillede igen. Det han godt kunne lide ved ham og hendes forhold er, at de kunne drille hinanden sådan groft.. uden nogen blev sure de ville blot grine "det kan være du har styr på det.. men jeg vil stadig lige vide familien på ham agenten og ja jeg vil gerne vide alt det information du har hvis de vil være så venligt frøken Thunder" sagde han og bukkede flabet for hende, han ville ALDRIG bukke sig for nogen men hun vidste også godt, at han drillede hende kun for at være flabet.

Snedigt nok. Han lavede en joke ud af det. Det var nok også bedst, der var ikke nogen som gad at se to raceledere stå og diskutere om en ubetydelig og endda død engel. Han skubbede til hende og hun himmlede med øjnene af ham.
"Du er så irriterende, det ved du godt ikke?" Sagde hun til ham og lod et lille grin forlade hendes læber.
"Jeg har talt med hans søster, hun er en af mine." Hun sendte ham et seriøst blik ganske kort. Han vidste, at gå efter hendes engle ville ikke være godt. Men den dæmoniske far måtte han gøre med, hvad han ville. Moderen var død, så der var intet der.
"Jeg ved. Faderen er dæmon. Moderen død i en ulykke for nogle år siden. En datter, falden engel. Sønnen der planlagde det var dæmon.. død nu. Men jeg har alt fra ham jeg behøvede." Sagde hun og rømmede sig let.
"Han rejste hertil fra The village of the dead for et par dage siden. Du siger blot ordene og vi sender nogle hen for at opsøge dem, eller tager selv afsted." Sagde hun. Normalt ville hun selv have sendt nogle afsted, men et det var ikke hendes liv. To, så orkede hun ikke et skænderi om at de var noget de gjorde sammen. Det var egentlig underligt. Når hun så ham, tænkte hun tilbage på deres tid før de var i det her. Da de var så små og uskyldige. En engel og et menneske. Der var så glade og fyldt med lys. Nu var de omringet af mørke og ødelæggelse. Men han virkede til at have glemt den første del og overført den til mørket. Det var som om, at han havde glemt den tid hvor de begge var sårbare og skrøbelige. men det havde hun ikke. Det kunne hun ikke.

Han kiggede på hende og lo "tja nogen skal jo være det" sagde han og kiggede på hende og blev mere rolig nu mere hun snakket om det med agenten samtidig kom en budbringer som Asso havde kaldt "giv Sean besked at en lejemordere som er blevet sendt for at dræbe mig er blevet forhøret og dræbt og her tag den her note med der er en fuld rapport over det" han havde stået og taget noter af det hun sagde dog uden at nævne hendes navn i den "få den bragt af sted med det samme" sagde han til den unge budbringer som straks var af sted igen "okay okay.. jeg lader det ligge" sagde han og lo kort.. han var dog nysgerrig om hvad der reelt skete mellem de to.. og håbet de kunne få den samtale overstået snart så de kunne snakke neutralt uden at der er noget gemt bag det men hvordan de lige kom ind på det vidste han ikke lige helt "frisk på og komme ned i byen lidt og kigge lidt rundt? så kan vi nyyyyde den sol sammen.." sagde han med en ret så sarkastisk stemme.

Josette skælvede let til Assorians budbringer. Men sagde intet når Assorian talte til ham eller før han faktisk henvente sig til hende igen. Han ville lade det ligge. Dagens bedste nyhed! Hun åndede lettet ud og skubbede let til ham.
"Jeg troede vi skulle ud i en mindre duel før du lyttede til mig." Hun fik et smil smidt på læben og regnede egentlig med, at han blot ville gå til sit, hvad han så end fik fritiden til at gå med. Men blev en anelse overrasket over, at han ønskede hendes selskab.
"Lad mig se om jeg har tid..." Hun lod som om, at hun tænkte længe over om hun faktisk havde tid. "Lad os det. Det kunne være rart at se sig lidt ydeligere omkring." tilføjede hun med et kækt smil på læben og greb hans arm så de kunne gå igennem byens gader. De lignede et gammelt ægtepar som kom gående arm i arm, hvilket Josette blot fandt ekstremt morsomt. Hun havde fornyligt været på besøg i Terroville og Firewood Village. Så hun havde informationer om, hvordan den anden side af Underworld stod imens han var her.
"Så, har du noget du ønsker at vise mig?"

Han kiggede på hende "altid på udkig efter en diskussion? men ikke i dag du!" han var ikke lige i humør til diskussioner og specielt med hende.. damn de kunne forsætte i flere dage hvilket han fandt lidt morsomt.. de havde noget af et specielt forhold hvilket han godt kunne lide faktisk. Hun tog så hans arm så de gik arm i arm hvilket han fandt lidt mystisk fordi.. hun havde jo Rammy? jeg tror hun kedet sig og ville have opmærksomhed hvilket hun da også fik af alle de folk der "det er ved at være nogen år siden at vi har gået sådan der? synes du ikke" sagde han med et smil på læben og fandt så en bænk de kunne sidde ved "det var noget af et forhold vi havde den gang.. synes du ikke? sagde han og trak på skulderne, det var det perfekte øjeblik til at spørge om hvad der skete.

//OG NU SIGER JEG GODNAT OG HÅBER DU ER TILFREDS.. dumme hønisse af en hovedpine.. xD

Josette lo let. Ja det var længe siden de to havde stået så tæt op af hinanden. Det skete en sjældengang hvert 10ende år eller sådan noget. Det morede hende.
"Jo det var noget af et forhold." Sagde hun og så fremfor sig. Ramsay havde sagt noget lignende det samme til hende fornylig omkring hende og ham. "To uskyldige væsner. Et menneske og et skyggevæsen. Så uskyldige og langtrfra forbedret på, hvad livet havde i vente for dem." Tilføjede hun og kiggede så over på ham. Let sank hun en klump.
"Den gang var vi fyldt med menneskelighed. Glæde." Sagde hun ganske stille. De kom igennem byen. Folk stoppede hvad de havde gang i, blot for at sikre sig at Assorian og Josette ikke ville gøre dem noget. Frygt var respekt, og de frygtede dem. Det var tydeligt at se i deres øjne.
Josette var meget splittet lige for tiden. Hun ønskede afstand til Ramsay, for hun havde endelig fået åbnet øjnene om, hvor farlig han var for hende. Nok elskede han hende, og Josette gengalt ikke de følelser som Ramsay havde for hende.

Han lo med hende "tja det var den gang.. nu er der så sket mange andre ting" sagde han med et smil på læben og gik videre med hende men han kunne mærke på hende at der var noget der ikke helt passede.. som om hun var gået med ham for at få ro? men fra hvem? han blev nysgerrig det andet han ville spørge om kunne vente nu. De gik så hen og fandt en bænk de kunne sætte sig ned ved "vil den her skønne dame tage plads på bænken" sagde han og kyssede hendes hånd for at drille hende. De satte sig så ned Asso kiggede rundt der var nogen mennesker omkring dem nogen familier også hvilket fik ham til at tænke på Hecate som var hjemme ved ham nu han gik ud for at komme lidt væk fra hende "okay jeg ved der er noget galt ellers havde du ikke ville kontakte mig blot for at ses, hva' så? hvem skal slås ihjel?" sagde han med et alvorligt blik da han vidste der var noget galt men han vidste bare ikke hvad.

Hun rullede let øjne af ham da han kyssede hendes hånd. Men hun satte sig ned ved siden af ham. Det var nu dejligt med lidt ro. Let let grin kom frem da han sagde hvem der skulle slås ihjel. Efter alt, så gik han stadigvæk op i, hvem der behandlede hende godt - hvis man kunne sige det på den måde.
"Der er sikkert nogle derude.. men ikke nogle du skal slå ihjel på grund af mig. Jeg har bare brug for at komme væk fra Ramsay lidt. Han forurener mit sind til det værre. Men jeg har kontrol over det." Sagde hun og sendte så Assorian et nik. "Noget andet er, at jeg skal mødes med Sean i morgen. Han har sendt bud efter mig. Skal jeg frygte noget?" Spurgte hun lettere drillende. Caroline og Sean var gamle venner, men det havde intet med hende at gøre - men hun havde hørt om ham. Hun blev slået ud af hendes tanker da hun hørte noget fra et slagsmål. En af hendes engle og et af Assorians skyggevæsner stod og sloges i noget der lignede et blodbad.
"Assorian." Hun gav Assorian et dask på armen for han skulle kigge i hendes retning, hurtigt sprang hun op og gik derhen med hastige skridt. Det var det med racerne. Bare fordi lederne kunne med hinanden, var det ikke alle af hver de allierede racer som brød sig om alliancen eller at blive styret af en leder. De stod og sloges voldsomt. Josette gik med hurtige skridt derhen, og gik skubbet den faldne engel lidt væk. Dog stoppede det ikke skyggevæsnet for i stedet at placere et slag i ansigtet af hende. Josette stod stift ganske kort, og spyttede så blod ud på jorden. Hendes blik vendte sig på det unge og dumme skyggevæsen.
"I'm gonna kill you." Vrissede hun arrigt af skyggevæsnet. Hun var stærkere fysisk så hendes næves slag der ramte det unge skyggevæsen på kinden så han væltede omkuld var ingen overraskelse. Let så hun op på Assorian.

Han lyttede til hende men kløede sig dog på panden da han hørte, at hun ville væk fra Ramsay hvad sker der for det de to er jo.. well like boyfriend and girlfriend så det undrede ham, hvorfor hun dog ville væk fra ham så han ville drille hende "er lille Josette Thunder blevet træt af hendes kæreste lille pus da" og plantede så et lille kys på hendes kind blot for at drille hende han overvejet og dog gøre det på hendes læbe.. men så vidste han at han skulle løbe væk hurtigt fordi så.. ville hun give igen! med et spark i løgene. Men det ændrede sig hurtigt da en falden engel OG skyggevæsen kom op og slås i det der lignede en kamp på liv og død og inden han nåede og gøre noget inden hun var der over og så.. så han hvad skyggevæsenet gjorde.. det plantede et slag i hovedet på hende og med et blev Asso til sin skyggeform, en kæmpemæssig skygge svævede hurtigt over til skyggevæsenet og Asso fremkaldte så hans sværd, det var det eneste der kunne skade nogen imens han var i sin skyggeform, sværdet er skarpere end skarp og det mindste lille shup med det ville kunne lave den mindste skade. Han holdt det op mod skyggevæsenet hals inden det nåede og forvandle sig selv "du har få sekunder til at undskylde til den kvinde du lige slog inden jeg gør noget jeg sikkert fortryder senere da du er en af min egne" sagde han og skyggevæsenet blev med det samme rolig og gik over til Josette undskyld frue.. men den dumme faldne engel der har stjålet fra mig og jeg vil have det igen" sagde han og så ret sur ud Asso tænkte han kunne forvandle sig tilbage igen og hans sværd forsvandt så og han blev til sin menneskelige form og ventede på at høre hvad engelen havde og sige.

Hun fik lyst til at slå ham og rullede med øjnene.
"Vi er ikke kærester. Vi har ikke været sammen i to år. Måske haft lidt selskab af hinanden, men det ikke noget der bliver til mere end det." Sagde hun så og kiggede ud i luften. Blev ganske kort overrasket over, at han kyssede hendes kind. Hun rullede med øjnene af ham. Altid drille hende. Ramsay var bare ikke noget hun fandt sjovt at drille med.
"Du ved jeg stak en gaffel i hånden på ham... tving mig ikke til at gøre det samme ved dig." Sagde hun med et kort tydeligt falsk smil. Men rystede så på hovedet af sig selv.

Josette var vred på skyggevæsnet, men trådte tilbage og lod Assorian håndtere sit skyggevæsen som han ville. Hun løftede et bryn og lagde hovedet på skrå. Hendes blik var hårdt og ville kunne dræbe, hvis det havde den evne. Hun vendte blikket over på den faldne engel, og hævede kort et bryn. Den faldne engel sank en klump og rakte Josette det lommeur hun havde taget. Josette tog imod det. Hun så på det.
"Virkelig? I slås om blod, for et søllebilligt lommeur?" Spurgte hun og hævede et bryn. "Medmindre det selvfølgelig er den genstand i som er så dyrbar og holder jeres liv?" Skyggevæsnet blev tydeligvis nervøs. Josette smilte svagt, kiggede ikke på Assorian. Men hun ønskede ingen krig imod ham. Det ville være dumt, for dem begge. Hun gav skyggevæsnet sit ur tilbage og så ham i øjnene. "Næste gang så løs det mere fornuftigt, eller kontakt os." Sagde hun med en streng tone og lod skyggevæsnet løbe væk.
"Sikke et drama der pludselig kan komme."

Asso kiggede på dem og kløede sig i håret og rettede frakken, han spekulerede dog over hvad der dog skete og han tænkte, at Jo sikkert havde ret det var nok skyggevæsenet ejendel og tager man det så vil et hvert skyggevæsen slå ihjel for at få det tilbage så det var forståeligt. "Jeg giver fruen ret, det her sker en gang og sker det igen sender jeg Jo efter dig han pegede på englen "og så tager jeg mig personligt af dig" og kiggede på skyggevæsenet som hurtigt tog sin ting og bukkede for Asso og Jo og gik hurtigt videre igen men englen gik bare uden og sige noget. "Ja det må du sgu nok sige finder jeg det unge skyggevæsen igen i samme problem så får han fandme røven på komedie" sagde han med et smil på læben og tog hendes hånd "vil den kære frue her forsætte med vores dejlige og hyggelige gå tur" sagde han og kyssede hendes hånd og smilede drillende til hende.

Fruen? Seriøst. Hun rullede øjne af ham. Josette elskede at blive brugt som en trussel, det var altid sjovt at se folk skælve ved tanken om, hvad hun dog ville gøre ved dem. Et lille smil skrakte sig op på læben.
"Unge skyggevæsner og unge faldne er langt fra i de samme problemer. Det er svært for dem at finde lighederne og ulighederne ved det gætter jeg på." Det var omkring skyggevæsnerne. En falden engel valgte ofte at falde, men på samme tid kunne de også blive tvunget et skridt i den retning. Skyggevæsner havde hun aldrig helt fattet hvordan var skruet sammen - så ligeså længe Assorian havde styr på det, så var det vel fint nok.
"Nogle har brug for et par lærstreger før de tager sig sammen." Pointerede hun og gav hans hånd kort et klem da han tog den. Let himlede hun ganske kort med øjnene over det dog. "Kun, hvis du stopper med at kalde hende frue. Så vidt jeg ved, så er jeg ikke ligefrem gift." Medmindre Ramsay havde viget dem i mens hun sov, hvilket ikke var hans ting, så nej - hun var ikke gift. Hun fnøs af ham og rystede kort på hovedet da han drillende kyssede hendes hånd.
"Så det er den leg vi leger nu eller hvad?" Spurgte hun og vippede hovedet let på skrå.

//Out, I guess xD