I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

af Gæst Søn 16 Nov 2014 - 22:53

Tid - hen af aften, det er snart mørkt.
Sted - Ashen Wood Forest
Vejr - Blæsende og det regner.
Omgivelser - Træer.

Træerne susede forbi, imens hun løb, hun løb så hurtigt som vinden kunne bære hende, hun hoppede fra træ til træ, og hoppede ned på jorden for nogle minutter, før hun hoppede op i træerne igen, for at gemme sig. Hvorfor hun løb? Hun jagtede, igen. Denne gang var hendes offer virkelig i god form, hun havde valgt en yngre herre, og ikke en pige. Det var ikke irriterende, men det var heller ikke lige noget hun havde lyst til, men det var altid godt med lidt luft.
Hun havde sin kniv i sin hånd, hun havde ikke sluppet den siden hun havde set sit offer, hun ville være klar når hun endelig indhentede ham. Hun havde ikke tænkt sig at lade ham slippe væk, et offer havde aldrig undsluppet hende, og han skulle ikke være den første, ikke på tale.
Der var meget godt kød på ham, havde hun vurderet, et koldt måltid som hun ikke havde fået i lang tid, fordi hun havde valgt de lettere ofre, men nu skulle det altså være, hun ville have et godt måltid, og det måtte helst gerne være snart. Denne mand burde også snart være træt, han kunne da ikke løbe fra hende hele dagen. Det var da umuligt, håbede hun. Hun kunne nu heller ikke løbe efter ham i flere timer, hun var ikke forpustet nu, og nok heller ikke om nogen timer, hun var godt trænet, men hun kunne ikke holde forevigt.

Hun havde trukket hætten over hovedet, men da hun begyndte at løbe hurtigt, rev vinden den af hende, så hendes hår havde bare frit løb, og flagrede foran hendes ansigt, men hun gjorde intet ved det, hun ville ikke stoppe, hun ville ikke blive distraheret, ikke nu, ikke på dette tidspunkt, det var meget vigtigt for hende, at hun fik fanget denne mand.
Hendes kappe fløj i vinden, der var ikke et tidspunkt hvor den bare hang normalt, vinden rev i den og holdte den flyvende.
Det var ikke noget specielt tøj hun havde på, hun havde en sort t-shirt på og et par sorte bukser, og så hendes normale kappe, ellers havde hun intet andet på, hun behøvede nu heller ikke andet, hun kunne ikke føle kulden alligevel, selvom vinden var så kold, og den blæse direkte imod hende, og ramte hende med fuld kræft, kunne hun på ingen måde mærke kulden, det var en vigtig fordel for hende, lige nu.
Hun hoppede ned fra træerne, og fortsatte på jorden, hun kunne stadig se sit offer, han var ikke langt fra hende, hun ville snart have ham.

af Gæst Søn 16 Nov 2014 - 23:22

dækket ind i et hjorte skin han havde høstet for et par uger siden. han havde en armbrøst fast spændt under sin lange kappe af dyre skin. under den bar han en grøn skjorte og et par sorte bukser. hans hætte var lavet af læder for at give maksimal beskyttelse mod vejret. dette var 100% hans skov, han kendte en hver kvadrat meter i den. hans læber formede sig og han fløjtede en kort melodi. en sort ravn landede på hans skulder "ah Poe, min kæreste ven, har du fundet noget godt bytte til mig igen" han smilede til ravnen som satte af fra hans skulder, hans øjne glødede på en måde da han så frem. en lille hare havde sat sig på bakke. på lang afstand kunne selv den bedste spejder tro at Constantine De Capo var en hjort på den måde han sneg sig frem. et lydløst skud ramte haren i hovedet og den trillede ned til ham fra bakken. han pillede pilen ud og satte den fast i en løkke han havde om sin hofte sammen med en kanin.

af Gæst Søn 16 Nov 2014 - 23:52

Hun halede snart ind på ham, hendes muskler var spændte og hun tog lange skridt når hun løb, hun kunne se at offeret var ved at være træt, han ville snart sænke farten, og det var kun godt for hende, så ville der ikke være meget kamp fra hans side.
Da hun endelig halede ind på ham, havde hun sin kniv klar med det samme, men lige inden hun skulle til at stikke ham ned, vende han sig om, og stak et kors direkte i hendes fjæs og hun faldt på knæ.
Der kom er skrig fra hende, et højt smerte skrig.
En forbandet kristen! Hun holdt for sin ansigt, det havde gjort ondt.
Manden var løbet fra hende, det var der ingen tvivl om, hun havde hørt det tydeligt, hvordan ham spænede afsted.
Hun følte smerten, en følelse hun ikke havde haft i så lang tid. Var det virkelig muligt for hende at føle, efter så lang tid, var hun virkelig ved at blive svag, at hun var begyndt at vise følelser igen. Det måtte bare ikke ske, hun kunne ikke være en koldblodede dræber, og så også have følelser, det gik bare ikke sammen syntes hun.
Hun sad på knæ et stykke tid, stadig hænderne foran ansigtet, det kors havde brændt hende godt.
Hun sad og samlede sig, hun var stadig lidt.... Overrasket og fortvivlet omkring dette der lige var sket.
Hun måtte have hold på sig selv, hun måtte hurtig få styr på sig selv.
Hun ville have fat i den mand, hun vidste hun kunne fange ham, også selvom han havde fået et forspring. Hun ville kunne indhente ham, for hun var meget vred. Dog var det også en følelse hun skulle gemme væk, men det måtte være efter hun havde fanget det dumme menneske.
Hun rejste sig op. "Forbandet kristen, hvor jeg hader dem og deres dumme kors" mumlede hun.
Hun tog sin kniv op fra jorden og satte den så i sit bælte. Hun tog sin hætte på igen, efter hun havde løbet så stærkt. Hun skulle dog løbe igen om lidt, men hun skulle have mørke fra sin hætte, for at kunne få styr på sig selv nu. Hun skulle nok få fat i mennesket, men hun måtte være koncentret og det var hun ikke med følelser oven i.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 0:07

han hørte en stemme lidt der fra. en kvinde. han trak hætten tilbage og tog fast om sin armbrøst. man vidste aldrig hvem der var her ude om natten "hvem end det er skal jeg advare dig, jeg er ikke i humør til at jage mennesker væk lige nu. han havde en backup plan hvis der skulle komme et angreb, han bevægede sig hen over en bakke top og stod med sit halv lange sorte hår piskende om hans ansigt, hans hvide hud fik ham til at ligne et genfærd. hvad der stod for foden af bakken var en pige. rimelig sød faktisk, han smilede lidt beroliget og lod sig selv glide ned af bakken da han så hendes ar "gode gud, hvad er der sket" han havde set den her slags skader før, på dæmoner men han var nød til at spille uskyldig noget tid. folk havde det med at frygte ham på grund af hans skræmmende fremtoning i byerne.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 0:27

Hun villet havde løbet idet hun hørte en mande stemme, ikke langt fra hende. Hun havde helt klart troet hun var alene, altså udover den mand hun havde jagtet.
Hvem var dog dette så. Hun vende sig mod hvor lyden kom fra. Var det mon en hun kunne spise, hun ville dog ikke spise noget andet end mennesker denne aften, og hun havde heller ikke lige lyst til en erstatning for den præst, så hun ville nok ikke gå til angreb, selvom han kunne spises, når nu hun tænkte over det.
Hun sturderede denne mand som stod ikke langt væk fra hende. Hvem var han dog, hun havde ikke set ham før, men det var nu også en ret stor skov de var i. Han så ud til at være en jager, så de havde noget tilfælles egentlig.
Hun kiggede på ham, som han kom ned af bakken. Hans ordvalg skar i hendes øre, og hun kiggede koldt på ham. "Et symbol for guds tro, blev tværet i ansigtet på mig" sagde hun og gned sit ar. Hun skulle helt sikkert få ramt på det mennesker, det var helt sikkert.
Hun kiggede i lidt tid på denne mand foran hende, det ville måske være lidt mærkeligt for ham, men hun var en person af få ord, hun talte ikke meget, mest pågrund af hendes mangel på følelser, og så også hendes mangel på selvskab, intet selvskab, så vidste man heller ikke meget om hvad man skulle sige til vedkommende. Hendes far fortalte aldrig noget om sådan noget.
Hun havde lagt mærke til hans ordvalg 'gode gud', men om han så var kristen var svært at sige. Han var ingen dæmon, ingen vampyr, engel kunne være sandsynligt. Hun kiggede bare på ham i al den tid hun tænkte.
Han virkede som en venlig type, en stor forskel mellem dem.
"Hvem er du?" Spurgte hun så endelig. Hun ville gerne vide hvem han var. Hun prøvede at have et naturligt tonefald, men det blev tomt, hun ville bare ikke lyde... Kold når han ikke var truende overfor hende, på nogen måde, hvorfor hun nu tænkte over det, var nok fordi hun havde en hel del følelser hun ikke havde fået på plads endnu, men det skete skam snart, at de blev gemt væk igen.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 0:40

han smilede lidt over hendes spørgsmål og trådte lidt tilbage før han bukkede dybt "Constantine Da Capo, gentleman, jæger, og enehaveren af din fulde opmærksomhed, ikke sandt?" han gav hende et charmerende smil og bevægede sig tættere på hende som en skygge "læg dit sølv tøj væk dæmon, hvad end du jagtede er det væk nu" han smilede stadig venligt og løftede sine hænder for at vise to store sorte ar fra hellige spyd der havde boret sig gennem dem "mine overordnede var ikke glade for mig da jeg forlod dem" han smilede stadig venligt og satte sig ned "lad mig gætte, blod dæmon, du er ikke en skygge dæmon, du er ikke lyssky nok. succubus er du heller ikke så havde du ikke det tøj på og slet ikke haft brug for hverken kniv eller kappe. ja blod dæmon passer bedst" han smilede lidt over sine analytiske evner "tillad mig at byde dem på lidt middag da du ikke kunne skaffe din egen, oveni har jeg noget salve der kan fixe de grumme ar du har der" han gik tæt på hende og hold en finger under hendes hage "vi skulle nødigt have at du ødelagde så smukt et ansigt" han grinede lidt og vendte sig om "hvad siger du" han smilede til hende over sin skulder.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 1:05

Hun måtte indrømme at han var interessant, men var det nået hun ville indrømme, nej. Hun indrømmede ikke sådan noget, hun var alt for optaget på at få sine følelser på plads, alt for optaget på at tænke over at hun ike skal vise nogen følelser for nogen.
Han havde hendes fulde opmærksomhed, mærkeligt nok, for hun var ellers så optaget på at få fat i det menneske. Constantine var denne mands navn, hun nikkede lidt til det med at han havde hendes opmærksomhed, det var klart han havde det, ellers havde hun været afsted nu.
Hun stod fast til jorden, da han bevægede sig hen til hende. Hun skar tænder da han sagde at det hun jagtede var væk, men det var det så sandeligt ikke. "Jeg skal nok få fat i den ynkelige undskyldning af et menneske" sagde hun. Det hun sagde kunne lyde voldsomt og vredt, men hendes stemme var uden følelser.
Hun kiggede lidt på hans hænder, da han løftede dem og viste hans ar. Så han var altså engel, en falden måtte hun nærmest tænke sig til. Hvad havde han dog gjort.
Hun kiggede fra hans hænder, op på ham igen. Han havde ret, hun var en blod dæmon. "Korrekt" svaret hun ham med et svag trækning i mundvigen.
Hun blev overrasket da han tilbød hende noget mad, der var ingen som havde udvist sådan en venlighed overfor hende, og da slet ike en fremmed. Hun blev lidt mistænk som, hun vidste ikke om hun skulle gøre dette. "Øh... Det lyder... Hyggeligt?" Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, derfor kom det ud lidt spørgende, hygge var ikke noget hun havde oplevet, ikke glæde eller venlighed, ingen positive følelser havde hun lært noget til, men hun ville ikke sige nej til hans tilbud.
Hun kiggede meget intenst på ham, da han lagde en finger under hendes hage, og gav hende en kompliment? Hun var ret overrasket over denne mand.
Hun kiggede lidt ud i luften, for ligesom at gennemgå hvad der var sket, hun blev dog afbrudt da han snakkede igen.
Hun nikkede som at sige ja til tilbudet, og gik så op på siden af ham, og kiggede lid op på ham.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 1:22

han smilede lidt til hende og fortsatte op af bakken. han gled ned på den anden side og forsøgte at hjælpe pigen da det slog ham "jeg har stadig ikke fået dit navn smukke, du er ikke en jeg har set før her i min del af skoven" han smilede venligt til hende og slyngede sin armbrøst over skulderen da han ikke regnede med at han skulle kæmpe mere på vejen hjem. da de kom til lysningen stod det ned i stænger og han hjalp hende inden for. han tendte meget hurtigt op i pejsen "der vil blive serveret middag om 30 minutter og imens kan du sætte dig på sofaen" han smilede venligt og gik ind i et af sine værelser og fandt noget salve. han var stadig meget dårlig med healing så han havde fået en mand til at lave ham noget magisk slave der helede sår perfekt. han gik hen og satte sig på sofaen "her lad mig gøre det bare luk øjnene og sæt din hånd på min skulder, det kommer til at gøre ondt men du skal ikke være bange for at gribe fat" han lagde hendes hånd på hans skulder mens han smurte den tykke salve ud over hendes ar.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 1:43

Hun tog sin hætte af, inden hun gik efter ham, hun behøvede ikke mørket lige nu. Hun kiggede op på ham det meste af tiden. Hun vidste ikke hvorfor, måske for at finde ud af hvilken type han var, han virkede så flink, at det næsten kunne være et trick, eller så var det bare hende som ikke var van til at få den slags behandling.
Hun kom stille ned af bakken, uden problemer. Hun nikkede, han havde ret, hun havde ikke giver ham hendes navn.
"Mit navn er Philippine" hun var ikke så glad for hendes navn, det var hendes dumme far som ville havde haft en dreng som skulle hede Philip, men hun måtte vel leve med det.
Hun gik resten af turen med ham, mens hun kiggede ned denne gang, hun følte lidt at det var uhøfligt at kigge sådan på en, det var dog ikke noget hun havde tænkt meget over, men ham her virkede for sød til at hun bare kunne være kold overfor ham. Hun vidste ikke hvad der gik af hende lige nu.
Hun kiggede op da hun hørte regnen, hun smilede lidt, inden hun kom indenfor.
Hun kiggede sig let omkring, det var noget anderledes hos ham, end hos hende, hun boede i en hule, lavet af sten, det er var... Mere hjemmeligt.
Hun kiggede på ham, da han sagde at der ville være mad om en halv time, hun nikkede og satte sig så i sofaen som han sagde hun kunne side i. Hn sukkede tungt, inden hun kiggede om sig igen.
Hun kiggede, på ham, da han satte sig i sofaen, hun regnede ud at han ville behandle hendes ar, hvilket var meget sødt af ham.
Hun nikkede let og lukkede øjne og smilede nærmest da han placerede hendes hånd på hans skulder. Hun gav et lille ryk fra sig, da han smurte noget salve på hendes ar. Det sveg. Hun lyttede dog til hans forslag, og klemte lidt om hans skulder.
"Tak" sagde hun, noget som hun ikke havde sagt til nogen før. End ikke sin far, men hun havde ikke noget at takke ham for.
Men ham her, han var bare så venlig mod hende

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 14:58

han smilede til hende "ikke tænk på det" han smilede til hende og lagde en arm om hende "du skal bare føle dig velkommen da jeg ikke får mange gæster " han grinede lidt til hende og gik hen til komfuret og vendte de to bøffer han havde sat over og en lille gryde med grøntsager. han tog dem af og satte dem på bordet på to tallerkener "jeg håber du kan lide din bøf rød, det er det eneste mit komfur kan lave" havde smilede til hende og så ud på regnen, havde det ikke været for det havde han grillet det kød han havde. han satte sig ned og gav hende en gestur mod den tomme stol ''kom og sid ned, maden bliver kold" han smilede lidt til hende og satte sig til rette.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 15:33

Hun kiggede lidt på hans arm, som han lagde om hende. Hun kiggede på ham, dette var virkelig ikke noget hun var van til.
Alt den her venlighed, hun vidste slet ikke hvordan hun skulle reagere på det hele. Hun smilede lidt til ham, da han sagde at han ikke fik mange gæster. Gad vide hvorfor han ikke fik det, han virkede som en venlig mand. Hun rørte let ved sit ar, det gjorde stadig lidt ondt. Hun hade kors. Hun sukkede tungt.
"Hvorfor har du ikke mange gæster? Du virker ellers som en... venlig mand" sagde hun og kiggede på ham.
Hun kiggede efter ham, da han gik hen for at passe maden.
Hun rejste sig let fra sofaen, da maden så ud til at være færdig. "Jeg spiser råt kød hele tiden, tror godt jeg kan klare den er lidt rød" sagde hun, og smilede til ham. Det var egentlig bare naturligt at hun smilede, hun var dog meget overrasket over sig selv, at hun tillod sig selv det.
Hun gik hen og satte sig, på den tomme stol. Hun kiggede lidt på maden. Dette var altså rigtig pænt af ham, han behøvede ikke at gøre noget af dette.
"Det er altså meget pænt af dig" sagde hun.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 15:59

han så på hende og rettede sig op mens han pegede mod skabet "da jeg byggede det her hus var folk ikke glade for at jeg lavede den her lysning" han sank et stykke kød "i to dag kom fem mænd op til min dør og prøvede at komme ind" han tog fat om sin kniv og skar et stykke ud af bøffen og spiste noget mere "indtil jeg skar den fedes mave op med min jagt kniv" hans øjne blev mørke "efter det var folk bange for mig, ingen kommer tæt på mere" han lænede sig tilbage med et genopfriskende smil "men nok om det, hvad med dig, jager du altid præster under regnstorme eller var du bare ude efter udfordringen" han grinede lidt og spiste det sidste af hans bøf.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 17:56

Hun kiggede derhen han pegede i starten, men kiggede så på ham, imens han fortalte om det han havde været ude for.
Hun måtte sige, at hun nok villet havde gjort nøjagtig det samme som han gjorde, men der var jo selvfølgelig nogen som syntes omvendt, og nu var bange for ham. Hun var dog ikke spor bange for ham, hun dræbte hver dag, et drab hist og pist gjorde hende ikke noget, hun var ligeglad.
"Trist..." sagde hun, det var trist, for dem, at de ikke havde oplevet denne mand, men simpelthen bare havde gået til angreb, på ham, i starten.
Hun kiggede lidt på sit kød, og så på bestikket, hun spise ikke med bestik, så hun håbede ikke han havde noget imod at hun spiste som den hun var.
Hun tog kødet med hænderne og rev en stor luns af, og tykkede den. Hendes spidse tænder gjorde at hun havde nemmere ved at tykke det hurtigt, og dermed kunne svare ham ret hurtigt også, efter hun havde taget en bid.
"Heh, nej, jeg havde ingen anelse om hvad han var, jeg skulle bare have noget at spise, jeg plejer at gå efter mindre ofre, men jeg havde brug for noget mere kød, jeg havde ikke fået meget her på det sidste, så." sagde hun og trak lidt på skulderne.
"Jeg må indrømme, at jeg blev ret overrasket da jeg så korset i hans hånd, det brændte allerede før han plantede det på mig." sagde hun og gned sig let i ansigtet.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 20:35

han smilede lidt til hende og tog sin tallerken. han satte den i en vaske balje "det ser ikke ud til at stoppe med at regne" han så hen på hende med et smil "hvad med at du bliver hen over natten og så kan jeg se på dine ar i morgen tidelig kære. du burde ikke færdes i de her skove i det her vejr" han smilede til hende og lod sine hænder vaske hans tallerken "du kan tage min sofa, eller min seng du kan selv vælge, jeg tager selvfølgelig det modsatte" han smilede til hende og gik hen til hende.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 21:34

Hun rystede lidt på hovedet, da han sagde at det nok ikke ville stoppe med at regne med det samme, det tænkte hun nok, men det var nu heller ikke noget problem for hende.
Hun kiggede undrende på ham, da han sagde at hun kunne bliver her, bare natten over. Hun burde ikke færdes i disse skove, hun boede i denne skov, hun vidste godt hvad for en fare der var, og hun var da ligeglad med vejret, hun kunne godt passe på sig selv. Hun fik ligesom et stik i brystet, han opførte sig nærmest faderligt overfor hende, men hvorfor. "Øhm... Okay" sagde hun og halv smilede. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, det var stridt modsat hendes natur, den hun havde bygget op i nogle år nu.
"Jeg tager bare sofaen, tak" hun ville ikke tage hans seng, den skulle han selv have lov til at sove i.
Hun blev stående, mens han gik hen til hende, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre nu. "Tak for mad...?" sagde hun og kiggede spørgende op på ham. Det var det eneste hun kunne finde frem fra da hun stadig fik serveret mad og boede et sted.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 22:27

han smilede venligt til hende "føl dig endelig hjemme, der ligger ekstra dyre skin hvis det bliver koldt" han gik helt tæt på hende og lod en finger glide hen over de healende sår på hendes ansigt "vi snakkes ved i morgen smukke" han gav hende et let kys på panden og vendte sig rundt og løftede sin hånd som godnat. han havde det med at drille kvinder til en uendelig grænse. han gik ind på sit værelse og lukkede døren, et let suk undslap hans læber da han gik hen til sit våbenskab. han åbnede det og blev mødt af en hvid maske formet som et kranium, måske havde han ikke titlen "reaper" men han havde glæden af at blive kaldt det af de mænd han jagede. det var heller ikke hans ting, han ville hellere bare have det sjovt med at jage de små bastards. han tog sit sværd ud af skabet, og begyndte at rense det. det var en vane af hans som betød at han han rensede sine våben før han gik i seng. der gik måske en halv time og hans sværd, armbrøst, og ikke mindst hans le var rene hvorefter han lagde sig til at sove efter han havde lagt dem på plads.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 22:45

Hun kiggede over mod sofaen, hun skulle nok gøre det komfortabelt for hende selv, men hun gik nok ikke i seng med det samme, det håbede hun ikke at han havde noget imod. Hun skar en grimasse da han lod sin finger glide over hendes ar, det var stadig ømt.
Hun nikkede roligt. "øh ja, godnat" sagde og blev overrasket, positivt, da han kyssede hende på panden.
Hun kiggede efter ham, til han lukkede døren. Hun kiggede rundt omkring sig, og så snart han var væk, var hendes følelsesløse side ligesom tilbage.
Hun satte sig i sofaen, og lavede den komfortabel at sove i. Hun havde dog ikke nogen planer om at sove, lige nu.
Hun satte sig i skrædderstilling, tog sin hætte over hovedet, og sank så bare ind i sin egen verden som altid, når hun var alene, det var sådan en slumren, hun sov aldrig rigtigt, kunne nogle timer, ellers slumrede hun bare. Denne slumren var der flere ting der lige skulle være gået igennem. Bland andet hendes følelser der var kommet tilbage, det kunne hun ikke tillade. Da hun så var færdig, og hun havde fundet den naturlige ro i sig selv, lagde hun sig på sofaen, og begyndte at sove.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 23:37

han vågnede tidligt som altid og gik ud i sit køkken iført et par bokser shorts. han gik ud på terassen og fandt sin vand balje frem og brugte vandet der var blevet samlet sammen under regnen i går og hældte det gennem et filter før han brugte det rene vand til at vaske sig i, han smed sine boksere og hældte vandet ud over sig selv før han gik tilbage ind med et håndklæde om sit liv mens han gik rundt inde i sit hus og gjorde klar til at lave noget morgen te. han gik ind på sit værelse og skiftede til noget afslappet tøj der. han kom ud i en sort tætsiddende tshirt og nogle løse sorte jeans. han lavede te og æg før han satte det på bordet og gik hen til Philippine på hans sofa "godmorgen smukke" han smilede venligt til hende og ventede på hun vågnede.

af Gæst Man 17 Nov 2014 - 23:51

Hun havde egentlig godt hørt at han var vågnet, men hun havde nu bare en lyst til at blive liggende i sofaen, det var så hyggeligt.
Hun lyttede bare til hans fodtrin, fandt bare ligesom ro ved at han var rundt omkring hende, og ikke nogen anden.
Hun havde lukket øjne lidt i, da han så kom hen til hende og sagde godmorgen.
Uden hun tænkte over det gav hun ham et smil og satte sig langsomt op i sofaen. "Godmorgen" svarede hun tilbage. Hun kiggede lidt på ham, selvom det var svært, hun havde let sammenknebet øjne da hun næsten lige var stået op. Hun hade morgen, det var det værste, lige meget hvad for en dag det var. "Mange tak fordi jeg måtte sove her Constantine" sagde hun med en overraskende blid stemme.

af Gæst Tirs 18 Nov 2014 - 14:01

han smilede lidt til hende "du skal være velkommen, det er ikke altid jeg ser folk her ude så jeg er venlig når jeg kan" han smilede til hende og lod sine fingre køre hen over hendes kind. han tog salven og gav det sidste lag før det ville forsvinde helt. han smilede til hende "du er nu speciel" han rejste sig op og gik hen til bordet "jeg kan lide speciel" han smilede til hende og lod sig selv sætte sig på hans stol og drak lidt af sin urte te. han havde en lille have lidt fra der hvor han voksede både grøntsager og urter. han levede næsten uden støtte fra omverdenen, han tog dog til firewood hver gang han kede sig lidt.

af Gæst Tirs 18 Nov 2014 - 18:11

Hun rettede lidt på sig selv, som hår og gned sig også lidt i øjne. Hun rettede også lidt på hendes tøj, det var trodsalt lidt rodet efter hun havde sovet i det, og hun ville helst gerne være en smule ordentlig, når nu hun var hjemme hos ham, og ikke sig selv, hun plejede nu ikke at gå op i sådan noget, så det gjorde hende noget bange, at hun var begyndt at tænke sådan. Hun måtte bare tage sig sammen, det ville hun gøre efter hendes besøg hos ham her, så ville hun blive sit gamle jeg igen, det lovede hun sig selv.
Hun kiggede op på ham, da hans finger kørte over hendes kind, det afbrød hendes tanker. Han smurte hendes ar ind igen. Hun kunne mærke at det var blevet bedre hen over natten, så det gjorde ikke så ondt længere.
Hun kiggede spørgende på ham, speciel? hvad skulle det dog sige, hun var intet specielt.
Hun rejste sig op og gik roligt over mod ham, dog stoppede hun stadig lidt væk fra ham. "Speciel?" spurgte hun med et undrende ansigtsudtryk.

af Gæst Tirs 18 Nov 2014 - 21:24

han smilede til hende og tog en tår "du ved, jeg kan se det på dig, en person der kan dræbe uden at bevæge en muskel i ansigtet" han smilede til hende og spiste lidt af sit æg "du minder mig om mig selv" han smilede lidt som om det ikke var noget specielt "og jeg kan lide det, du er meget speciel fordi at du kan gøre det" han rejste sig og gik hen til hende og lagde en hånd på hendes kind og en på hendes hofte hvorefter han trak hende ind til sig "og samtidig kan du være kvindlig som nu" han skubbede hende lidt væk og blinkede til hende.

af Gæst Tirs 18 Nov 2014 - 22:19

Hun smilede skævt af det han sagde. "True" sagde hun og trak på skulderne, for han havde ret, hun kunne dræbe alle, uden at give nogen form for følelser fra sig, end ikke nydelse som der jo var så mange der følte, når de dræbte nogen.
Hun hævede et bryn da han sagde at hun mindede ham om sig selv, hun tog det som godt ment, for det måtte det jo være.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, der var ikke nogen der havde sagt at hun var speciel, og slet ikke pågrund af det. Hun betragtede ham da han gik mod hende, og gispede let da han lagde en hånd mod hendes kind, og hofte og trak hende ind til sig.
Kvindelig samtidig, det kunne hun vel... nu, men hun var ikke kvindelig som sådan, det var faktisk kun nu hun var kvindelig, hun havde ikke været kvindelig før. Hun gned sine hænder mod sit tøj, som et tegn på nervøsitet da han skubbede hende lidt væk, hun havde ikke gjort tegn på nervøsitet i årevis, hvad var der dog ved ham her.
Hun kiggede ned i gulvet, og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige.

af Gæst Tirs 18 Nov 2014 - 23:52

han smilede lidt over hendes forlegenhed "og så er du nu også lidt sød når du står sådan" han smilede til hende og satte sig ved bordet igen "kom nu din mad bliver kold" han smilede venligt til hende. det var noget han var opdrættet til siden han var meget lille, altid hav en venlig attitude over for folk, man ved aldig hvad man for ud af det, specielt hvis det er en flot kvinde. han spiste op og så over på hende "hvor bor du entlig henne min kære, jeg er nysgerrig" han smilede til hende og tog sin tallerken hen til vasken.

af Gæst Ons 19 Nov 2014 - 8:24

Hun smilede lidt og rystede på hovedet. "Jeg er ik sød" sagde hun, hun var ikke sød, hun kunne ikke være sød, kunne hun. Hun kiggede ned af sig selv, hun sukkede, hvornår var hun blevet sådan.
Hun gik hen og satte sig til bords, og smilede til ham. "Jeg plejer ikke at spise morgenmad" sagde hun og kiggede på maden.
Hun spiste ikke rigtig noget mad, hun havde slet ik lyst til det.
Hun kiggede på ham da han spurgte hvor hun boede. "Jeg bor i en stenhule i midten af skoven" sagde hun. Der var ikke meget over hendes hjem.

af Sponsoreret inhold

I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine

Sv: I became insane, with long intervals of horrible sanity - Constantine