This day turned out, rather horrible - Rafaela

af Gæst Tors 18 Jun 2015 - 23:24

Det er ud på aften
Inde i det mørke kolde gyder, kun mørke omkring
det er en kold aften, vinden tager fat i en hele tiden.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

En kold mur trykkede mod Lynie's ryg, eller det var egentlig omvendt, hendes ryg blev skubbet mod en kold mur, hun blev trykket mod denne mur af en ret muskuløs herrer, som havde sine venner ved siden af ham, grinende.
Lynie var presset mod væggen, med et skræmt udtryk, hun vidste ikke hvad hun helt skulle gøre, hun havde ikke sit sværd med denne gang, det var lidt... upraktisk at gå rundt med hele tiden, det var kun når hun vidste at der ville være chance for at hun ramte ind i sådan nogle.
Men nu var hun ligesom blevet overrasket og hun havde simpelthen intet med som bare kunne hjælpe hende lidt.
Selvfølgelig kunne hun selvforsvare og slå fra sig, men disse mænd var dæmoner, de var meget stærkere end hende, et harmløst menneske.
Hun blev hevet lidt væk fra væggen og så smadret ind i den, så hendes hoved dunkede mod væggen med et knas.
Hun skar tænder og kom med et lavt piv.
Dæmonerne grinte bare af hende, de havde det rigtig sjovt med dette. "Vi har godt noget fået fat i en svag en, drenge" sagde den største af dem, ham som holdte hende fast mod væggen.
Svag? Hun var skam ikke svag... eller jov... i forhold til dem var hun nok, hun sukkede, hvad ville de mon gøre ved hende, hun havde endnu ikke fundet ud af hvad for en slags dæmon de var, bloddæmon, skyggedæmon.... eller Incubus... som hun nok betragtede som værst... Hun kunne ikke lide sin egen tanke gang, hun blev skræmt af det, det fik hende til at skrige som et højt heksehyl til nytårsaften, men der var ikke nogen som så ud til at tage sig af det, selvom de ikke var langt fra gaden, inde i den gyde de stod i.

Lynie havde bestemt ikke planlagt dette, hun ville bare havde gået en stille og rolig tur rundt i gaden, og nu befandt hun sig så her.
Hendes kappe var revet lidt i stykke bag i, de havde revet hendes hætte af og afslørede hendes ildrøde hår, hendes sorte kjole blev let løftet op af vinden af og til, men nu også af fyrene som stod foran hende, og det var hun bestemt ikke glad for, hun begyndte at sparke ud efter dem for at få dem til at stoppe, hendes støvler var ret spidse for enden, så hvis de blev ramt af hendes sko, så ville det nok gøre ret ondt, men det resulterede dog bare i at fyren der holdte hende, strammede sit greb om hende og det gjorde ret ondt på hende.
Hun kunne ikke få dem til at stoppe, de blev bare ved og Lynie var ved at gå helt i panik, hun var faktisk begyndt at græde, ikke med lyd, bare tåre der rende ned af hendes kolde kinder.
Dæmonerne lagde selvfølgelig mærke til det, men de grinte bare af hende, de syntes det var mægtigt underholdne at have hende stående der.