breathing air of the dead - Fri for én

(dette emne er først til mølle )

t: klokken er omkring 02.22
s: Corpsewind Cementary
o: masser af gravsten, visnede blomster, og et dødeligt lys fra lanternerne som svæver livløst rundt omkring.
v: iskoldt, inden vind, ingen nedbør.


Lyssa gik rundt mellem alle de mange skæve grå sten.
Det virkede som om at de døde var rastløse, havde rykket på stenene for at vise deres utilfredshed.
Hendes ravnesorte hår var sat i en løs lang fletning, som sad ned over hendes skulder. Hendes trøje, som var lettere slidt, sad stramt om brystet på hende. Hun havde et par løse bukser på, der kunne minde om hendes gamle træningstøj.

Hun ledte ikke efter nogen, ej heller noget. Hun havde brug for den fred, som det gav hende at være her.
Hun overvejede at besøge sin egen grav, den som hun selv havde gravet - rent mentalt - for flere så siden nu.

Hun gik bare videre, mens hun ventede på at hun ville komme til det velkendte sted, hvor hun ville sidde på en bænk, og se på præcis det sted, hvor andre ville se hen med tårer i øjnene, når hun engang var væk..

Sajro sad allerede på gravpladsen... Han sad op af en sten med ryggen mod hende... Han sad der bare og var så småt fyldt med sorg, over det der var sket gennem tiden og så at deres leder i anarchical var død... Men det var ikke derfor han sad og græd svagt... Nej grunden til at han sad og græd, var at han var bange for at Lyssa ville dø før ham...

Han var bange for den smerte han ville gennemgå hver dag når han ville gå ned til stedet hun var begravet og sidde hulkende på knæ og vande blomsterne med sinde tåre... Han sad der bare og vidste intet om at Lyssa sad lidt bag ham...

Han hulkede lavt mens han mumlede noget med at Lyssa aldrig måtte forlade ham... Han vidste ikke helt hvor længe hun mon levede men han vidste at han selv kom til at leve længe så vidt han havde forstået omkring Nightcans...

Han slappede af lidt efter og kiggede sig lidt omkring...

hun sad og lyttede på den lavmælte hulken, mens hun prøvede at identificerer stemmen.
Kort efter rejste hun sig, og listede hen til ham - ikke helt lydløst - og så på ham.

''Jeg troede du var på arbejde..?'' mumlede hun, mens hun lagde armene om ham bagfra.

''hvad laver du herude så sent?..'' hun så blidt på ham, mens hun prøvede at få ham til at holde op med at hulke.

Han så op på hende, med et chok og trykkede sig lidt ind til hende... Hvordan skulle han sige det han ahvde jo brugt arbejdet som en undskyldning for at kunne komme ud og sidde og tænke for sig selv... Sjovt nok var det ham der havde brug for at være alene denne gang, men alligevel gjorde det ham ikke så meget at hun var der...

''Undskyld... Brugte det som undskyldning for at kommer her ud...''

Han så på hende undskyldende...

''Har bare haft en frygt for den dag du er væk... Jeg ved efter hvad jeg har lært at jeg som Nightcan kommer til at leve længe... Men ved jo ikke med dig...''

han så spørgende på hende...

hun sukkede stille, mest over hans spørgsmål.

''jeg kender intet til en shapeshifters normale levealder. ikke i denne dimension..'' sukkede hun og aede ham lidt over ryggen.

''skal jeg gå, så du kan være alene med dine tanker..?''

Han rystede på hovedet over hendes spørgmål... Han ville ikke være alene han ville gerne snakke med hende om det... Han havde måske faktisk mere brug for det end bare at tænke selv... Det var nok sundere...

''Har du nogensinde tænkt på hvordan du ville have deet hvis jeg gik hen og døde?''

Han havde vendt sig så de kunne se hinanden i øjnene når de talte...

''du ville blive begravet i katakumberne..'' hun så ned.
''så jeg ved at jeg ikke kan besøge dig.. jeg ville sikkert opsøge en med mørk magi... en der kunne bringe dig tilbage..'' hviskede hun stille

Hun havde nok ret i at han ville blive begravet der... Han var jo en fjende og skulle gerne fjernes så langt væk fra det hele, og det vidste han jo egentligt godt... Men det med at blive vækket til live igen, vidste han ikke hvor glad han var for...

''Ville du gøre det? Ved du hvor meget du sikkert selv skulle ofre?''

Han så spørgende på hende... Ikke endnu en der ville ofre så meget for ham, ikke ligesom Yue der havde valgt at ofre sig selv for bare at kunne være det han havde brug for, og det var endda bare for en aften...

''en ludder for en leder.. det er en lille pris at betale..'' hun så lidt ned.
det var langtfra noget hun selv mente, men hun vidste at det kun var retfærdigt.

hun sukkede stille

''Hold mund!''

Han snerrede det næsten af hende, kun fordi han var så følelses påvirket af at havde sat der og tænkt... Han krøb sammen op mod hende en smule.... Han sukkede så bare af sig selv...

''Undskyld... Det var ikke ment sådan... Men du skal ikke tale så dårligt om dig selv...''

Han kyssede hende blidt på kinden... Han vidste at det sikkert ikke hjalp noget det han sagde, men hun var meget mere end en luder... Han så hende på ingen måde som luder, da hun jo havde sagt hun kun holdt øje med kunderne...

''Du er jo meget mere end det... Du er denne 'leders' livsgrundlags, og livskilde...''

''ikke desto mindre ser andre mig som dét - en luder. Og jeg er nok en leders livsgrundlag - men han er manges.'' hun aede hans kind blidt.

Hun kyssede ham på panden, beroligende.

''Så kan de få lov til at brænde op... Og hvilken nytte kan jeg være hvis jeg alligevel bare blive indelukket når du er væk...''

Han slappede en smule mere af og han stillede bare spørgsmål lidt mere roligt, ikke på samme måde som før, med mange følelser i dem... Hun beroligede ham nemt fordi han vidste hun kun gjorde det for at være sød mod ham...

''hvis du dør, så begår jeg selvmord..'' hviskede hun stille.
hun aede hans kind.

''Hvad?!''

Han reagerede ret voldsomt... Ikke fordi han ahvde noget imod det fordi han ville jo selv gøre det samme, men fordi han havde ikke regnet med at hun ville finde på at gøre den slags... Det var virkelig ikke noget han havde regnet med...

''Siden hvornår?''

''siden jeg fandt ud af at jeg ikke kan leve uden dig..'' hun så bare lidt væk.
Hun så ned, mens hun bed sammen - tårer pressede sig på, mod hendes øjenkrog.

Han tog blidt fast i hendes hoved, og kyssede hende først på panden og bagefter kort på læberne... Det var noget der faktisk betød meget for ham at hun følte sådan fordi han jo havde det på samme måde...

''Skat... dog...''

Hans stemme var glad og smilene... han kyssede hendes tåre væk, hvis der kom nogen...

''Du betyder ligeså meget for mig...''

hun sad der bare, og snøftede lavt.

''jeg vil bare ikke være i en verden hvor du ikke er..'' hun så ned

Han trak hende ind til sig... Han kunne ikke lade være med at elske hende endnu mere nu... Selvom han faktisk ikke troede det var muligt nogensinde for ham...

''Skat... Så ved du jo hvordan jeg har det... Og når du har det sådan vil jeg aldrig forlade dig!''

Han kyssede hende blidt på skulderen...

hun krøb endnu mere sammen op af ham.

''jeg elsker dig..'' hviskede hun stille

''Jeg elsker også dig meget skat... Du er mit liv...''

Han kyssede hende på skulderen igen... Han kunne ikke lade være med det hendes krop var altid indbydene for ham... Nogle gange hadede han at han havde det sådan, og han plantede et kys på hendes hals...

hun strakte hendes hals lidt, men trak sig så væk igen, af respekt for de døde

Han forstod hende godt og smilede bare til hende... Han kunne godt se at de nok lige skulle respektere de døde... De ville jo nok selv engang være en del af dem...

''Ja undskyld...''

han rejste sig stille op...

hun rejste sig op sammen med ham, mens hun kort kyssede ham på kinden

''Vil du med ud og gå en tur skat?''

Han ville ikke hjem allerede han trangte til at vise hende lidt frem... Selvom han godt vidste de ikke måtte være ude på dette tidspunkt...

''fint med mig.'' smilede hun blidt, og kyssede ham på kinden