I remember nothing but you - Nemesis.

Hun så på ham, og så lidt ned derefter.
Hun kunne ikke åbne op for andre, ikke længere. Hun turde ikke.
''Nicolas, lige nu..'' hun rejste sig op og fik ham med sig op.
''så er jeg ikke sikker på noget som helst. Jeg er nervøs, usikker, afstandstagende. Det er ikke dig der er problemet, langtfra. At du er en ny mand, er vidunderligt. Men jeg er stadig den samme Nemesis. Men måske... Hvem ved, med tiden måske..?'' sagde hun med et lille tøvende smil, inden hun så hen mod hendes seng.

Nicolas rejste sig op sammen med hende og nikkede. "Som sagt, ingen forpligtelser. Jeg vil bare gerne have dig i mit liv. Jeg har brug for dig." Han forventede intet af hende. Han ville bare have hende tæt på ham, selvom det måske ikke kunne blive i et parforhold, var det også fint nok. Han forventede intet, og det behøvede hun heller ikke. Han var der for hende, og han håbede på hun også kunne være der for ham.

''Ingen forpligtelser, er ikke lige hvad jeg er ude efter.'' sagd ehun med et lille grin, inden hun satte sig på sengekanten - en smule inbydende. Måske burde hun lade tøjlerne blive sluppet, og lade tingene ske? Hun ville ikke misbruge ham - men hun ville så gerne bare... Lade det gå!
''Nicolas. Hvor langt tør du gå med mig - lige her, lige nu?'' spurgte hun roligt, lokkende. Hun vidste ikke lige helt, hvad hun havde gang i - men hun kunne lide det!
//kort længde - sorry//

Hun forvirrede ham. Hun ville ikke definere deres forhold, men hun ville gerne have forpligtelser. Men måske var det bare ham, der ikke kunne forstå hende. Hvilket på en eller anden vis også var tiltrækkende for ham. Det var en gåde at forstå hende, hvilket gjorde hende til et mysterium. Intet virkede til at kunne frastøde ham ved hende lige nu. Han så på hende, da hun satte sig på sengen. Det virkede et øjeblik, som om hun ønskede han tog del i det. Han blev bare stående, indtil hendes næste ord. ”Jeg..” Han tog en dyb indånding og dækkede sin mund med hans hånd, mens han forsøgte at finde ud af, hvad han skulle svare. ”Langt?” Sagde han spørgende, som hvis han søgte for det korrekte svar. Han havde ikke den samme styrke som han altid havde haft. Eller også, havde han bare ikke taget brug af den endnu. Nicolas gik tættere på hende og satte sig ned ved siden af. ”Langt,” sagde han nu med mere sikkerhed.
//Det er okay, mit var også kort før //

''Du siger, at du ikke er den samme som før.'' sagde hun roligt, med et lille smil.
''tag hvad du vil have. Tag hvad du ønsker - hvad du vil have.'' sagde hun roligt, med et udfordrende smil. ''det er ikke ligefrem fordi jeg kan gå i stykker.'' sagde hun roligt, inden hun lagde sig roligt på ryggen så hun fremhævede barm og talje. Hun rakte kort tunge af ham, smilende.
''Eller, er du stadig bange for at jeg bider dig?'' grinte hun drillende

Nicolas vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Han følte sig ikke helt tilpas i situationen, men han var skam interesseret, han ville bare ikke bruge hende, fordi han kunne. Selvom hun virkede noget interesseret i ham også. ”O-Okay..” Han fulgte hendes bevægelser, og lagde sig ned ved siden af hende. Hvordan skulle han gribe hende an? ”Bange? Mig?” Han følte sig lige pludselig udfordret, og lagde sig oven over hende, så han ved hans arme, holdte ham oppe, men kun så der var et par centimeter imellem dem. Han lod hans læber snitte hendes, men lod så deres læber flyde sammen i et kys.

Hun gengældte kysset, mens hun lagde armene om hans nakke. Hun lod tungen glide over hans underlæbe og trykede sig svag ind mod ham - hun havde virkelig savnet intimitet. iden Cassidy var skredet den nat havde hun ikke turdet være nær mænd.
Men lige nu, forsvandt alt omkring hende - og hun kunne udelukkende se Nicolas. Hun var fristet til at spørge om han var sikker - men lod være. Hun skulle ikke tænke over det.
I stedet brød hun kysset og begyndte at kysse ham langs kæben

Nicolas var ikke sikker på det her overhovedet. Men han var tiltrukket af hende, han ville have hende i hans liv, hun var den eneste han kunne huske, og sandsynligvis også den, der ville betyde mest for ham i lang tid ud i fremtiden. Der var meget få ting, der talte for de ikke skulle gøre det. Han lod hans ene hånd bevæge sig i blide strøg ned langs hendes side. Han nød kyssene mod hans kæbe. Han trak sig kortvarigt væk fra hende, men kun for at vende dem rundt, så hun lå øverst i stedet. Han kunne nu berøre hendes ryg i blide strøg, han begyndte nu at kysse hendes kraveben, hals og til sidst kæbe. Alle bekymringer han havde, falmede lige så langsomt væk.

Hun så lidt på ham, inden hun smilende overtog styringen.
Han havde bevist, at han ikke ville gøre som sidste gang - og bede hende om at stoppe. Det var nok til at hun turde slå sig lidt løs - hvilket hun havde ventet på i ret lang tid.
Hun tog blidt fat i hans skuldre, og vendte ham om så han lå på ryggen. Hans trøje blev hurtigt taget af ham, og hendes kjole blev knappet op i siden og afslørede hurtigt en elegant BH i sort blonde og uden stropper der stod i kontrast med hendes hvide alabasterhud.
''man må tage hvad man vil have.'' sagde hun med et lille smil - og lagde en lille hånd mod hans brystkasse inden hun satte sig ind over ham og begyndte at kysse ham fra brystbenets start og ned mod hans navle.

Nicolas havde intet imod dominerende kvinder. Slet ikke. Men han var ikke sikker på hvad han skulle gøre nu. Det var svært at gøre andet, end at ligge der. Han følte sig ikke helt tilpas, når han bare lå der, men heller ikke utilpas. Det var svært at forklare følelsen. Han gjorde ikke modstand, da hun tog trøjen af ham. Han tog sig selv i, at være en anelse for optaget af hendes bryster, da hun åbnede sin kjole. Han fjernede hurtigt sit blik og så i stedet op i loftet, mens han nød hendes kys. Han ville lade hende være dominerende lige nu. Selvom han måske ville tage over på et tidspunkt. Når det lige passede.

Hun smilede lidt over det skjulte blik han havde sendt hendes barm. Det passede hende fint - hun vidste at hun var sexet - og behøvede ikke at være pinligt berørt over det.
Rolig så hun på ham mens hun hvilede hagen på hans buksekant.
''Er du sikker på at du vil det her..?'' spurgte hun kælent, nærmest spindende. Hun havde længe levet som et vildt dyr, før hun mødte Sean. Hun var vant til de dyriske lyster, og hun elskede dem.

Nicolas var ufatteligt tiltrukket af hende lige nu. Han havde bestemt ikke lyst til at stoppe, og det skulle hun ikke været i tvivl om. ”Ja,” sagde han og knappede selv sine bukser op, blot for at gøre det endnu mere klart. Han så ingen grund til ikke at forsætte. Kemien var på plads, de kendte hinanden, så det ville højst sandsynligt ikke bare blive et engangsknald. Fra hans synspunkt, betød de mere for hinanden end det.

//Kan vi springe lidt, inden det bliver alt for hedt? //

Hun fattede hurtigt hentydningen. Alt i hende skreg på at forsætte - og inden længe var kjolen smidt og bukserne væk. Hud mod hud, som to elskende burde være.
Hun lukkede øjnene, og lod dyret i hende overtage - en shapeshifterting hun ikke kunne ligge fra sig.

//og, så spoler vi, inden det bliver alt for vildt

Hun gled ned og ligge ved siden af ham i sengen, gispende efter vejret. Til trods for at de begge var vampyrer, var sex altid skønt. Lige nu, følte hun næsten at hun kunne sove til trods for at hendes race ikke sov normalt. Hun ville bare putte sig op af ham, smilende. Men, ville han være der når hun vågnede?...

Nicolas tog dybe vejrtrækninger, selvom han ikke behøvede at trække vejret, synes han der var et eller andet over det, der fik ham til at føle sig mere menneskelig. Han drejede sig rundt, så han lod med ansigtet rettet imod hende. Han lå bare og så på hende. Han kunne ikke beskrive hvad han følte for hende. Men et eller andet følte han. Med tiden, ville han forhåbentligt finde ud af hvad. Men lige nu, ville han bare nyde øjeblikket, og den tid han havde med hende, før han måtte videre. På et eller andet tidspunkt måtte han videre. Han kunne ikke tage noget plads i kroværelset, når Nemesis ikke havde mere plads selv. Han fjernede en tot hår og strøg den om bag hendes øjne. Men han ville bare blive her lige nu.

Hun lå der bare, og så lidt på ham, mens hun prøvede at finde frem til, hvad hun skulle gøre nu. Var dette permanent? Langtværende? Var det bare denne ene gang..?
Hun lukkede øjnene og prøvede at skubbe tankerne væk - men det virkede ikke. Hun havde lige haft sex med sin Skaber. Egentlig, var der intet galt i det, men hun følte sig pludselig mere end almindeligt beskidt. Der kunne intet ske ved to vampyrer der havde sex, men hun krøb bare sammen og prøvede at skubbe følelsen væk.
''Jeg er tilbage om lidt..'' sagde hun med et kælent smil og så hen på ham inden hun kravlede ind over ham for at komme ud på badeværelset og sørgede for at deres kroppe rørte sig så meget som muligt.

Nicolas ville, ønskede han vidste hvad der foregik inde i hovedet på hende. Han kunne se hun tænkte, men han vidste ikke hvad hun tænkte på, hvilket generede ham. Da hun sagde, at hun var tilbage om lidt, nikkede han med et skævt smil. Han fulgte hendes bevægelser, da hun kravlede hen over ham og gik ud på badeværelset. Han lagde sig godt til rette og så op i loftet, mens tankerne cirkulerede i hans hoved. Han havde meget at tænke på. Hvad dette kunne føre til, om de havde ødelagt alting, eller om det kunne blive noget seriøst. Men han ville ikke tænke for meget på det endnu. Tiden ville vise, hvad der ville ske imellem dem. Han ville ikke afgøre noget allerede nu.

Hun rystede på hovedet af sig selv da hun kom ud på badeværelset. Hvad havde hun gang i!? Hun havde haft sex med Nicolas! Nicolas - af alle i verdenen!
Hun stirrede på sig selv i spejlet, velvidende at hvad hun så, var hvad han også så - en vampyr. Alle arrene på hendes krop fra piske,knive og hvad hun ellers havde været udsat for, var svagt rosa mod hendes hud. Hun så lidt ned.
Hun lukkede øjnene og gled ned på knæ på gulvet. Hun var udmattet, tilnærmelsesvis opgivende. Hun havde snart brug for at være en smule alene, måske. Derfor rejste hun sig stille op igen, denne gang for at gå ind i værelset igen.Hun så lidt på ham.
''jeg tror det er bedst at jeg kommer på arbejde, inden de begynder at mangle mig.'' sagde hun med et lille smil, et kælent smil.
''Du kan sagtens blive hvis du vil det.'' sagde hun inden at hun fandt et par trusser og en top frem og smuttede i, mens hun ledte efter hendes uniform.

Nicolas blev ved med at se op i loftet, indtil hun efter noget tid kom ud af badeværelset. Hendes ord kom en anelse bag på ham, men han ville ikke tvinge hende til noget. Han havde også på for at gå en tur og få noget frisk luft. ”Det er helt fint. Jeg har brug for at klare tankerne.” Han rejste sig og begyndte at klæde sig på. Han skulle helt sikkert se hende igen, og nu vidste han hvor han kunne finde hende. Der. Han havde bare brug for at kunne tænke for sig selv, der var en masse ting han ikke huskede, og det irriterede ham. Med tiden ville de måske komme igen, så kunne han huske det hele. Forhåbentligt, ville det også ændre på hans holdning til tingene og i særdeleshed hans holdning til Nemesis. Men hvis de ikke kom igen, kunne han også godt leve med det. Det blev han nød til.

//hendes uniform; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun fik hurtigt uniformen på, uden rigtigt at se på ham - mon han kunne acceptere at hun var... Ja, hvad var hun? En lejemorder - tildels...
HUn så lidt hen på ham da hun var færdig.
''Hvis du får dine minder tilbage mens jeg er væk... Så håber jeg virkelig at du glemmer dette..'' sagde hun stille, inden hun gik hen mod døren. Hun så lidt ned - hvis han skulle huske hvem han var, ønskede hun inderligt at han ikke huskede det der lige var sket mellem dem.

Nicolas så efter hende da hun gik ud af værelset. Hun ville ikke have han huskede det? Så kunne det vel også være lige meget. Det var tydeligt, det betød mere for ham end for hende. Han tog det sidste af hans tøj på, og gik så ud af værelset. Han var ikke længere sikker på, om Nemesis overhovedet ønske at se ham igen. Hvis det var tilfældet, måtte hun finde ham. Han havde ikke tænkt sig at overskride nogle grænser hos hende. Han ville lyve, hvis han sagde, han ikke var såret over det hun havde sagt. Men det var måske også bedre sådan. Han gik ud af kroen og ud i den mørke nat. Lige nu, ville han ønske han kunne glemme det der var sket. Men det var ikke en mulighed.

//Out.

Hun nåede knap ud af kroen, før hun havde gemt sig i en gyde og var købet sammen som den ulv hun inderst inde var.
Hun lukkede øjnene lidt, opgivende.
Han kunne sagtens misforstå hende - tro at hun ikke var interesseret - hvilket ikke var sandt. Men hun var bange for, at dette ikke var hvad han ville - at han kun gjorde det for hendes skyld. Hun følte at hun havde udnyttet hans hukommelsestab, og det sårede hende at hun ikke engang turde tro på at han holdte af hende. Samtidig, vidste hun, at en som Nicolas ville have nemt ved at falde i hos andre kvinder. Og var han ikke ligefrem lang tid om at hoppe i sengen med hende - så det logiske ville være at hun også frygtede at hvis han mødte en anden han holdte mere af end hende.
Hun turde ikke lukke op... Hun kunne ikke mere, hun var for bange. Hun ville ikke såres, ikke mere. Hun ville ikke tage chancen. Derfor gjorde hun det eneste rigtige. Hun måtte vise ham at hun ikke kunne det. Og hvordan gjorde hun så det?...
Hun så lidt ned, mens hun trådte frem fra sit skjul og begyndte at gå, mens hun begyndte at tænke over hvordan hun mon fik fortalt Nicolas det - hun var ikke den rigtige for ham... Var hun...?

//out - du må endelig skrive, når du får lyst til endnu et emne