A new job - Nemesis.

Sted: Andreas slot.
Omgivelser: De sædvanlige, en masse der går rundt omkring i slottet.
Tid: Lige efter mørkets frembrud.
Vejr: Mørkt, forholdsvist varmt, stjerneklart.

Nicolas havde sendt nogen ud for at hente Nemesis. Han ville overraske hende, nu hvor han var blevet Andreas rådgiver. Det var en stor titel, men han kunne ikke undgå, at misunde den magt Andrea havde. Han havde dog overbevist sig selv om, at han skulle være glad for det han havde. Nicolas havde sendt en ung kvinde af sted, med et brev. Det hele var meget formelt, og ville måske skabe undring ved Nemesis, hvilket var præcis hvad han ønskede. Han sad i en stol med ryggen mod døren, når Nemesis kom ind, ville han rejse sig og afsløre hans identitet for hende.

Lauren, budbringeren, var næsten henne ved kroen hvor Nemesis boede. Hun gik ind i kroen, og blev overvældet af duften af alkoholen og den voksende snak der foregik i krogene. Hun havde et brev i hånden med en flot kursiv skrift hen over, hvor der stod ”Nemesis Storyteller.” Lauren gik hen til trapperne og bevægede sig ovenpå og hen til det værelse, Nicolas havde bedt hende besøge. Hun bankede på døren og var klar til at give brevet. Hun gik automatisk ud fra, kvinden var hjemme.

P: http://www.wonderlandmagazine.com/wp-content/uploads/2013/06/Game-of-Thrones-Margaery-Tyrell-Best-Dressed1.jpg

Nemesis havde igennem et par dage undret sig, hvornår hun igen ville høre fra Nicolas. Hun havde jo endnu ikke set hvor han boede, så hun kunne ikke kontakte ham - det havde resulteret i at hun måtte vente på at høre fra ham. Og ærligt, så var det en ubehagelig følelse.
Da det bankede på døren havde Nemesis i forevejen klædt sig på da hun havde en aftale med sin chef om at hun skulle være klar hver aften til at tage en vagt ved sygeplejen af de syge og skadede. Nemesis så hen på døren og gik direkte derhen for at åbne døren, og derpå så hun direkte på den unge kvinde som stod ved hendes dør med et brev i hånden. ''Undskyld, kan jeg hjælpe dig?'' spurgte hun, mens hun lagde hovedet en smule på skrå. Kvinden var pænere klædt end nogen fra Nemesis' egen omgangskreds. Måske var det hendes kære plejesøster Andrea som var begyndt at savne kloakrottens selvskab?

//ikke for langt, desværre

Nemesis så undret på Lauren, og tog imod brevet, som hun hurtigt fik læst. Rådgiver? For fanden, hvad havde hun nu gjort galt!? Hun sukkede inden hun nikkede kort til Laurens ord, og fulgte med uden at sige så meget. Uden så meget som en taske med sig - kun hvad hun havde på. Hun var sikker på at det ikke kunne tage så lang tid at skulle snakke med en eller anden rådgiver om hvad hun nu havde gjort. Hun var trods alt dronningens søster - så hvad hun kunne finde på, kunne nemt forbindes til dronningen hvis det ikke faldt i god jord.

Nicolas sad stadig ved bordet. Han havde planlagt en romantisk middag ude i haven i stjernernes skær. På gulvet fra trappen og hen til hans 'kontor' havde han lagt rosenblade, sorte, som et symbol på at de kunne kunne være udenfor om natten. Han sad stadig med ryggen til, og ventede blot på Nemesis ankomst. Han havde ikke set hende i noget tid og med god grund, han var flyttet, skulle falde på plads i slottet, lære hans nye job at kende, han havde simpelthen ikke haft tid. Men nu havde han, og han havde tænkt at bruge hvert et minut på Nemesis.

Lauren førte Nemesis ind på slottet forbi den store mængde sikkerhed der var. Det kunne blive trættende i længden, men hun elskede sit job. Da de kom indenfor, så Lauren op af trappen, men så tilbage på Nemesis. ”Det er ovenpå,” på de ord gik hun sin vej, og efterlod Nemesis til selv at finde vej ind på Nicolas' kontor.

Nemesis vidste godt, at hun havde været i unåde hos den tidligere rådgiver, men af helt andre grunde; et tidligere røveri på slottet var blevet ledt af hende, dengang hun ikke havde haft andet arbejde end det hun selv skaffede sig. Men det var flere år siden, før Sean, Nicolas og Andrea's regering af Sunfury City.
Hun havde ærlig talt ingen anelse om, at hun nu skulle til at se hendes... ja, hvad var de? Kærester, elskere, venner med fordele? Hun vidste det endnu ikke, og det ærgede hende.
Hun så dog en smule fortabt efter Lauren, da hun gik og efterlod Nemesis til at finde rundt selv - noget hun bare ikke påskønnede..
Hun fandt dog hurtigt frem til et spor af sorte rosenblade, og i ren nysgerrighed fulgte hun dem, indtil hun mødte sporets ende; en lukket dør. Hun bankede stille på, inden hun tog i døren og åbnede den lydløst.
Hun stod der dog bare, i døren, og så ind på skikkelsen der sad med ryggen til hende; var dette en eller anden joke som Andrea havde udtænkt for at lokke Nemesis til et besøg?

Døren gik op og han vidste Nemesis nu stod der. ”Jeg tror vi har et problem, frøken Storyteller,” han rømmede sig og rejste sig op. ”Det er længe siden jeg har set dig.” Han drejede sig rundt, og afslørede nu hvem han var. ”Jeg ville have fortalt dig det noget før, men jeg har fået nyt job.” Han sendte hende et smil og gik hen imod hende. Han havde savnet hende, det havde han virkelig. Men nu havde han tid til hende igen, og han havde tænkt sig at tage tid til hende i fremtiden også. Det var længe siden Nicolas havde arbejdet, selvom han ikke kunne huske det. Han lukkede døren og lagde armene om hende i et tæt kram. ”Jeg har savnet dig,” sagde han hen over hovedet på hende. Han kunne nu bare vente på hendes mening om det hele, for en mening skulle hun nok have. Han trak sig væk fra krammet og gik hen til det bord han havde siddet ved før. ”Jeg skal lige have styr på nogle ting, og så er jeg kun din,” det var nogle små ting, som ikke tog mere end et par minutter. ”Der et værelse længere nede af gangen, du kan friske dig op i. Tredje værelse på venstre hånd,” det var der han selv overnattede, så hun havde fri mulighed for at bruge det også.

Nemesis stod og så på skikkelsen der talte til hende, lige indtil han så rejste sig og afslørede sig selv - og en sær følelse trådte frem i hendes mellemgulv. Hun elskede at se på Nicolas, men hun var også en smule... Tilbageholden. Hvorfor, det vidste kun hun og Sean - den eneste anden hun havde åbnet sit hjerte 100% for.
Hun løftede et øjenbryn, en smule overrasket. Nyt job? her?!
Hun nikkede - den nye rangorden var ved at træde frem i lyset - og kloakrotten var som altid nederst. Krammet gengældte hun med glæde, inden hun kyssede ham kort og blidt på halsen - hvor hendes tænder kort strejfede hans hud.
Han traks ig væk og hun stod igen for sig selv, indtil han sendte hende videre, til et værelse hun kunne 'friske sig op' i. Så hun så forfærdelig ud?..
Hun trådte ud af hans kontor uden et ord, hvad var der at sige? Hun havde også savnet ham, men... Det var ikke passende at en simpel sygeplejerske udtalte sig sådan til en kongelig rådgiver.
Hun lukkede hans dør efter sig, og bevægede sig ned af gangen. En dør, to døre... Tredje dør!
Hun gik ind, uden egentlig at tænke mere over det, og så sig rundt, tavs. Hvad lavede hun i Sunfury City - på slottet? Hun hørte ikke til der, ligemeget hvad andre sagde. Hun hørte til i Doomsville..
Hun stod der bare, uden egentlig at vide, hvad hun skulle gøre - hun var uvant i disse omgivelser.