I Curse this damn Moon... - Mika

T: kvart over to om natten
S: gyderne
O: ingen sådan rigtigt...
V: iskoldt, vindstille, ingen skyer
P: sort nederdel, ildrødt korsæt, en sort kappe, løst gyldent hår og mørk men dyster makeup.

Nemesis havde igennem de sidste par dage fortrudt meget, at hun var gået med til den lille leg Mika havde udfordret hende til. Hun skyldte ham en tjeneste nu, og det var ikke en lille ting når det kom fra hende.
Hun havde nydt de få minutter den fulde teenagedreng havde holdt, men da han havde nævnt at Mika havde sendt ham ind til en tøs - som viste sig at være Nemesis - var nakken hurtigt knækket. Ingen kaldte hende en tøs. Bare tanken om det, fik hende til at blusse op under huden.
Nu var hun overbevist om, at Mika enten havde gjort grin med hende eller valgt at være sød ved en fremmed - ingen af dem lød særligt plausible.
Nu, mens hun gik gennem gaderne, i månelysets skær, for en sidste gang, skyllede minderne ind over hende. Der var sket så meget i denne latterlige by. Så meget, med Sean, Nicolas, Alistair og Cassidy. Så meget, hun nu måtte efterlade, for at drage til sin søsters side i Sunfury City.
Hun bed sammen, og stoppede op ved indgangen til en mørk gyde. Hun stod med siden til gyden, og stirrede op på månen. Hendes forbandelse. Hun savnede solens varme, og lyset ramme hendes hud. Hun hadede vampyrismen, og hvem hun havde modtaget denne forbandelse for at leve med...
"Rend mig!" Knurrende hun og skød en ildkugle på størrelse med sin knytnæve direkte ind i en af gydens faldefærdige mure.

Mika gik ud af Det Vilde Svin og gik ned at gå gaden. Hans påklædning var det typiske. En brun læder jakke, en hvid skjorte og en vest. Hans blik faldt på månen i det han gik ned langs gaderne. 'Hvorfor skulle slaver altid være så kompliseret.' Hans tanker lagde sig lidt rundt omkring folk han havde mødt. Han gav Jack friheden efter at lave samme stunt overfor en tidliger slave handler. At gå direkte op på stedet hvor de solgte slaver. Udfordred slave handleren til at hvis han kunne fjerne ham fra stedet ville han lade ham være i fred, hvis ikke fik han denne slave. og allerede efter en vellykkes metode for at skaffe jack som slave gik der ikke mange måneder før en ny dukkede op. Men denne var anderledes. Cerberus lagde sig lidt om hans tanker, men han rystede dem af sindet og gik fast igennem en gyde for at dreje mod pladsen til at få købt de sidste ting ind.

I det han syntes at spotte noget lyse op et kort sekundt undred han sig lidt. Nysgerrigheden tog over og han listed sig stille i retningen af hvor lyset kom fra. Han syntes at kunne spåtte en skikkelse. En kvinde måske? som så ud til at mumble for sig selv. Han smilede lidt for sig selv over at han var glad for at det ikke kun er ham som har meget på sindet, så han gik med rolige skridt imod hende. Som var det at han skulle passere forbi hende. Hans tanker lagde sig dog på om hvem denne kvinde var, da han ikke helt kunne tydeligt se hende. Men i værste tilfælde var han klar til at aktivere mekanismen i hans sko. Dette var det eneste forsvar han havde. Føder og øjne, det var de to primære evner som mika var glad for at havde trænnet godt.

Hans sind lagde sig nu på hvad han dog skulle bede Nemisis om. Det er første gang han nogle sinde havde fået en tjeneste fra nogle som helst indflydelses rig person. Men igen hun havde nævnt at han virkede til ikke at være særlig urørlig, måske skulle dette være den tjeneste hun bør opfylde. At sikre han selv var urørlig for at til gengæld ville han give lidt info om hvad rygterne gik om det sjove familie segl hun lavde. Virkede lidt som en fair deal i Mika's hoved, mens han stille nærmede sig kvinden.

*dine tanker har ikke megen helle hos mig, Mika.* hendes silkebløde, men truende stemme lød atter i hans hoved. Der var noget køligere ved den end sidst - hvilket hang sammen med hendes humør. Hun var træt af det hele, og der ødelagde alt for hende at vide at dette var sidste nat i Doomsville.
Hun vendte sig om mod ham, og så direkte på ham mens hun tog sin hætte fra kappen ned. Hendes ene hånd var sodet på grund af hendes lille ildleg før.
Hendes hugtænder var ikke fremme, men de grå øjne lignede flydende sølv.
"Hvorledes kan du tro, at det er okay at sende en beruset håbefuld ung mand op til mig, med en besked om at jeg er en tøs?.." Hun havde lyst til at slå ham - hårdt.

Hun gik hen mod ham så de stod med mindre end en meter mellem dem. "Hvor er dit legetøj henne - var det Jack han hed?" Hun så på ham med et løftet øjenbryn. Måske burde hun skaffe sig en drikkedunk selv? Det ville være en forandring.

Mika stoppede i det han hørte hendes stemme og grinede lidt. ''Du virker sur hvorfor dog det?'' men det varede ikke længe før den næste sætning som blev svunget i retningen af ham om hvorfor. Han lagde hovedet lidt på skrå og lagde armene over kors. ''er du sur fordi jeg sendte en mad kvurv efter dig? og jeg beklager hvis du forstod forkert på sætningen, men din påklædning antyder du er et hunkøn, eller er der noget andet jeg bør vide Miss Nemisis?'' Han så på hende med de største forvirring på hvorfor hun virkede vred. men i det hun nævnede jack stoppede smilet og han så undrende på hende. ''Først of fremmest er det ikke mig som jagter efter mad. For det andet er jack ikke indblandet i din irritation. Hvornår har du sidst spist?'' sagde han med en lettere irriterende stemme da hun bringer andre folk på banen som ikke indvolvere sagen mellem Nemisis og Mika.

''Du er sur? på et grundlag om at jeg bedte ham om at bringe dig selskab? Et let måltid, siden at du måtte jage efter mad istedet for at havde levende blod poser gående med dig? Beklager for at virke uhøflig, men de virker altså ikke til at være særlig kompitent.'' Han hovede drejede om på den anden side af hans nakke og han stirrede halv irriteret på hende. Men hans øjne var klar til at klappe fældren i tilfælde hun prøvede på at ligge det første angreb imod ham.

Han troede at hun var sur over at han bragte hende mad? Nej, dog ikke.
"Kære Mika, jeg påskønner at du valgte at sende mig mad, men for det første kan jeg sagtens selv jage, for det andet, så er jeg absolut ingen tøs. Sådanne et skældsord er ikke noget jeg accepterer at blive kaldt." Sagde hun, dog med en smule undskyldning i stemmen.
"Jeg troede at han var din kæreste, ikke andet. Men tog jeg fejl?" Hun så nu endnu mere undskyldende ud end før. Han kunne jo ikke vide at hun hadede det ord....

"Du behøver ikke et angreb fra min side, du er ældre og stærkere end jeg. Desuden, har jeg intet grundlag for at angribe dig - du har mig intet ondt gjort." Sagde hun og tog et skridt tilbage. Hun så lidt ned, et tegn på at hun vidste at hun havde gjort ham uret.

Mika så undrende på hende. '' Jeg sagde ordet tøz som i at en kvinde der er sej, cool. Du ved slang? men siden deres forventninger på at det er et skældts ord skal jeg da huske dette.'' Han tog fra inderlommen og frem kom en mindre logbog. Han lavede hovede titlen 'Esis' hvor efter lagde korte noter på forventninger, Manglende insigt og et par andre detaljer han ikke engang tænkte, men blot skrev for at sikre hun ikke læste dette. Han lukkede der efter bogen og så direkte på hende. ''Jack er det som i ved terrorville, havde bedømt at være en slave, men for mig er han blot en elsker. Jeg frigav ham, hvor tilgengæld skylder han sit liv til mig. Jeg sikred ham et liv væk fra trældom, ligesom mange andre folk. Jeg er lidt skuffet at de selv ikke har gjort det samme. De har trods alt, af hvad jeg ville gætte mig frem til. Levet længere i denne by i forhold til mig selv. '' Hans blik faldt der efter på sin bog han stadig havede i hånden og næsten svang frem og tilbage i det han forklarede hende, hvor efter han placerede bogen i sin inderlomme og smilede lidt for sig selv. ''Angående tjenesten, vil jeg indkræve at de, som væsen sikre at jeg ikke kan blive rørt af nogle andre her i terrorville. Dette er den tjeneste jeg ønsker fra dem. At de sikre at ikke navnet Mika, men mit dække navn M, ikke er mulig at hverken skade mig, som de selv nævnt 'gøres urørlig' '' Hans blik forblev på hende med et let og varmt smil. Hvor efter han prøvede og passere forbi hende.

''Forresten, jeg beklager denne misforståelse og håber vi begge er enige med disse krav der blev lagt på bordet.'' hans stemme virkede kold og kynisk. Hans øjne var som is, mens hans højre hånd fast lagde sig i hans højre jakke lomme. Han vidste at hvis hun endte med at gå imod tjenesten og fjerne ham havde han intet valg end at forsvare sig selv.

Du behøver ikke frygte mig Mika. Men jeg vil råde dig til det.'' sagde hun efter hun havde grebet ham i kraven og tvunget ham op af væggen. Hendes hænder blussede svagt op uden at antænde.
''Du beder mig være din lille bodyguard - fint nok. Men den tjeneste er ikke lig med din du vandt under legen.'' hun så med vilje ikke ind i hans øjne, hun var jo ikke dum.
''Du skal gengælde den - og sværere er det ikke. Du skal holde øje med hvad der foregår omkring mit navn. Skal jeg holde din ryg fri, så holder du også min fri. Hvad end du hører om Nephthys Storyteller, Daenerys Stormborn og Nemesis Storyteller, så fortæller du det til mig - en ugentlig rapport. Er det forstået? Forsømmer du, er vores aftale annuleret.'' hun slap ham inden hun trak sig lidt væk fra ham og lod sine hænder køle af. Så rakte hun om sin nakke, og tog sin medaljon af.
Hun hviskede nogle ord hvorefter medaljonen skinnede op kort i et klart lys.
''Én dråbe blod - dit eget - på denne, og så står jeg ved din side inden for et minut. Men brug den klogt, Mika. Jeg kan ikke hjælpe dig i alle givne situationer.'' sagde hun inden hun kastede den hen til ham.
''Og hvad angår Jack, så undskylder jeg min antagelse. Det var ikke meningen at få det til at fremstå som om jeg bare antog at i var i et bindende forhold.'' sagde hun inden hun trak hætten op over håret og skyggede for ansigtet igen.

//Håber længden passer herren, og at indholdet gør ligeså //

Mika smilede lidt i det hun fik fat i hans nakke og placeret ham op af vægen. Allerede dette viste sig at kvinden ikke bruge ord men fysisk magt over sine personer hvilket blot var endnu en note han kunne ligge i sin log bog. I det hun nævnte om de forskellige formål ønskede fra ham nikkede han blot med stadig et smil på læben. Som om at hele den fysiske situation ikke rørte ham spor.

Mika så kort på Medaljonnen og der efter på Nemesis. ''Lyder findt, og angående jack er du ikke den første. Jeg sikre at han ikke bliver set ned på, ved at ligge dem under titlen som elskere, på den måde ved jeg at andre folk ikke behandler mine slaver med disrespekt, samt også giver det muligheden for dem at slå fra sig.'' stemmen var stadig så varm og venlig, mens blikket faldt rundt om sig i gaden de er i.

''jeg tror ikke at jeg ville kunne holde ud at være nogens legetøj på den måde - jeg ville blive sindssyg.'' sagde hun med et roligt smil.
''nu da vi har fået det her på det rene - hvad siger du så til at vi får os en drink?'' spurgte hun roligt, inden hun så roligt rundt efter et sted man kunne få noget med en rimelig alkoholprocent i. Hun trængte til at blive mere end bare beruset.
''måske, kunne du en dag tage med mig på slavemarkedet? Jeg tror at jeg har brug for en guide i valget af drikkedunk'' sagde hun med et roligt smil

Mika så lidt underligt på hende i det hun nævnte at hun ville havde ham med til at se på slaver. ''Du skal vide at det er hård forretning. Alle slaver skal håndteres med plig og hårdhed når andre slavehandler ser på dem. Dog slå aldrig dine slaver. Da frygt og had vil sammen blande og de vil myrde sin herre eller herskerinde. Uanset hvilken possition vedkommet er'' hans blik var ændret, hans tone og stemme var halv gammel men stadig roligt. Hans tanker lagde sig omkring hvorfor nemesis ville havde ham som hjælper eller rådgiver til at finde en ordenlig blod dunk til hende.

''en drink lyder godt.'' Mika's tone ændret sig og hans ansigt blev tilbage til det samme smilende fjols de fleste kendte ham for. Hans blik faldt i retningen på slavemarket og han gik stille imod retningen hvor det holdte til.

Nemesis smilede roligt til ham - man kunne tydeligt hører at han ikke kendte hende, ellers havde han slet ikke prøvet at forklare hende lige præcis den del af det. Hun havde selv været slave gennem flere år - hun kendte både stedet og dets medarbejdere.
''Husk på, jeg er Nemesis. Lige meget hvad andre siger, er jeg Nemesis.'' sagde hun sammenbidt, da de endelig nærmede sig slavemarkedet. Hun var ikke fan af slaveri - og havde heller ikke tænkt sig at behandle hendes drikkedunk som en decideret slave - bare en... ja, en drikkedunk.
''Mika, jeg har ikke fortalt det her til nogen - men siden du skal være mine øjne og ører udadtil, er det måske meget godt at du ved det. Jeg er vokset op som slave. Hos flere forskellige, og hver gang jeg skulle have nu herre, var det her det foregik.'' sagde hun, inden hun så sig omkring på det oplyste slavemarkede. Sidste gang hun havde været her, havde hun været syg og svag - Sean havde købt hende for at redde hende, og det var hvad der blev deres begges undergang mentalt. Hendes hud var helet pænt, med få ar efter solens farlige pinsel den dag. Hun var nu, et barn af natten. Eller, skulle man sige, hun var et barn af mørket? Hun havde intet tilovers for natten, mørket eller solen. Kun månen havde plads i hendes hjerte - og så selvfølgelig hendes afdøde søn som ventede på at hun også en dag ville gå bort. Noget hun så frem til.

Mika's øjne tordnede i retningen imod Nemesis. Hans tanker skulle til at starte, men stoppede brat i det han vidste at nemesis kunne læse dem. Han kiggede frem og sagde ikke en lyd. Han gik imod pladsen med folk. Hans ansigt som tidligere var venlig, varm og smilende ændret sig til kold, livløs i ansigtet. Som om at det var en anden person. Hans blik fulgte rundt i folk, mens hans bevægelse var halv lette og smidigt blandt folkemængden.

Han nærmede sig op i nærheden af pladsen, mens han smidigt lod sig glide igennem folk. Hans blik lagde sig rundt på de forskellige slaver som blev udstillet. Kvinderne græd mens et par afmændende rystede af skræk og vrede. Hvis øjnene kunne dræbe havde over halv delen af køberene og slave handleren blevet dræbt. Mika begvægede sig op for at se på de forskellige. Hans blik faldt på den første. Hun var ung, i en alder af 17 år, hun forholdte sig halv rolig, men tårende trillede ned af kinderne. Mika havde ikke trækket en mine på hans ansigt. Han virkede halvt livløs, som var det hans vampyr havde taget over og guide hans hånd. I det han gik videre til den næste. som var en mand i en alder af 21. Han havde kun påklædning som svarede sig til bokseshorts og et sort læder armbånd. Mika så på ham, hvor efter han drejde sig så han vendte fulde ansigt imod ham. ''Hvad er deres navn?'' sagde han med en kølig stemme. Slaven stirrede koldt på ham og svarede med en rolig og afdæmpet stemme ''John, sir'' Mika nikkede kort og så rundt på hans krop. Der ikke så ud til at havde bide mærker. Hans hun var lidt beskidt, men det kunne vand og sæbe ordne. Hans negle skulle filles og hans hår kæmmes og trimmes. Han så ellers på andre svagheder.

Han satte sig på hug så han ansigt var i højde med hans navle, hvor han så op på ham. ''Jeg mærker deres ben muskle, for at sikre at de kan opretholde alle former for situationer. De vil ikke bevæge dem. Forstået?'' sagde mika med en halv dominerende stemme som sadig virkede fjern og kold, hvor efter han lod hånden på det ene ben for at mærke muskle massen, om der var nogle brækkede brud eller over anstrængelser. Han lod mærke til at han havde et mindre ar under indersiden af benet, hvilket indikerede i at han havde svært ved at løbe eller var ramt af en pil. Mika rejste sig op og så på ham i øjnene ''Du er ikke istand til at løbe.'' sagde han strengt og gik videre til den næste.

Hun bemærkede hans blik, hans pludselige ændring i adfær. Forstod han da ikke at sådanne en opførsel ville skabe splid?
Hun lod ham undersøge hans første 'offer', inden hun selv gik på rov - dog lige i hælene på Mika. Skete der ham noget her, ville hans blod være på hendes hænder.
Hun stoppede dog brat op, da hun så en lille pige, ti år maks. Hun stirrede bare på hende, det næsten snehvide hår på pigens hovede var klistret og fedtet, hendes store blå-grå øjne var falmede og matte efter flere dages grå og hendes hud var beskidt. Nemesis kunne ligne en der havde set et spøgelse, mens hun blot stirrede på den lille pige. Enhver vampyr i miles omkreds ville kunne høre hendes døde hjerte springe slag over i ren panik.
Hun satte sig på knæ foran pigen og så hende direkte i øjnene.
''hvad hedder du...?'' Spurgte Nemesis, med en stemme der skælvede svagt, men stadig lød mere moderlig end bestemt.
Pigen skulle til at svare, da hun åbnede munden og afslørede den afhuggede tunge. Nemesis faldt bagover, direkte på røven, og stivnede. Hun bed sammen, rejste sig og skyndte sig hen til Mika igen, denne gang uden at sige mere til ham. Hun stirrede ned for sine fødder, mens hun blot fulgte med ham.
Det tog dog ikke mange sekunder, før hun igen vendte sig, og så direkte tilbage til der hvor pigen havde stået. Nu var der ingen. Nemesis bed sammen.
Hun følte mig så underligt sårbar på denne markedsplads. Men, som alt andet, måtte hun komme over det - hun kunne ikke gøre andet.

Mika stoppede op og drejede ansigtet på en slave som han mente var værdig. Det var en ung herre. ca. en alder af 22 år. Hans øjne var fast placeret i gulvet og hans blik så halv tomt ud. Han sagde intet eller rystede hellere ej. Han så ud som en med længere år som slave. Mika kunne se han havde et par få ar, men virkede til at være i fin form. ''Hmm... måske denne vil kunne klare opgaven.'' Mika drejede sig rundt og så på Nemesis. ''Hvad siger du? eller vil du fortrække en kvinde? ''

Billede af slaven:

Hun så på den unge mand, en smule tøvende - hvad skulle hun dog bruge sådanne et muskelbundt til? Hun bed sig kort i læben mens hun så hen på Mika.
''Måske, skulle vi få den drink inden jeg beslutter mig for en?'' sagde hun roligt, men man ville tydeligt kunne se at hun ikke var helt tryg ved situationen.
Hun så på den unge mand igen, velvidende at der næppe ville komme megen sjov ud af det med ham - han var sikkert den type som Mika selv gik efter, men for Nemesis var han for muskuløs at se på. Nok med muskel, man sikkert mangel på evne til iltning af blod og transport af samme. Han var ikke noget hun ville kunne bruge mere end et ar dage - maks.

Mika så lidt undrende på hende og grinede lidt for sig selv ''nuvel. Så lad os få en drink. '' Hans blik lagde sig der efter i retningen væk fra pladsen og imod Det Vilde Svin. Han tog hendes hånd og bevægede sig med faste skridt imod Det Vilde Svin. Hans tanker lød nu for første gang 'Jeg ved at du kan høre mig Nemesis. Du er bange, alle kan se din frygt. Måske burde du først komme her når du er klar, for lige nu ligger du til fare for dig selv ved at være her.' I det samme sekundt trådte en slavesælger foran mika og smilede grådet ''Undskyld mig... kunne de måske være interesseret i.. '' Mika afbrød ham uhøfligt og hans stemme var dyb som torden ''Vi skal ikke havde noget endnu.'' han stormede forbi slave sælgeren og videre imod baren. 'Dette er blot en af de mere venlige, hvis jeg lod dig være alene her, ville slave sælgerne tilbyde dig en blod kontrakt. Kontrakten vil bringe din krop ind i slaveri, dette kunne de se på din reaktion da du trådte op og skulle se på slaverne. Der er grunde til at få folk træder op, da få kan holde til at forblive i ro.' hans tanker stoppede og hans stemme lyd nu. ''Jeg håber du forstår, at det jeg siger til dig lige nu er blot for dit eget bedste. Jeg ønsker ikke at misforståelse skulle ske mellem os.'' Hans stemme ændret sig til hans tanker og han fortsatte 'for en slave har altid et mærke, som alle slave handlere ville kunne se og gendkende. For dem er du blot en vandreløs hund.' Hans tanker lyd en andelse bekymret, som var det at han var lidt nervøs. Men hvordan kunne han andet? Nemesis har aldrig i hans nærhver panikket. Specielt ikke under stressede situationer, da det ikke lagde sig til hendes natur i følge Mika og hans vudering af hende.

Nemesis var først forvirret, over hans ludselige omsorg for hende - hvad skete der? Hun var ikke andet end hans... ja, hvad pokker var hun? Hans ven, eller hans bodyguard. Der var ikke så meget mere i det.
I det at han tog hendes hånd og trak hende med sig, og hørte hans stemme i sit eget hoved var hun tæt å at flå hånden til sig igen. Hun vidste godt at en telepatisk forbindelse var nem at oprette mellem to af samme race, men det gik over hendes grænse at han kunne tale som han ville i hendes sind, og hun kunne ikke lukke det ude.

Slavehandleren som Mika afviste, genkendte Nemesis udemærket. Og hun skuttede sig ved tanken om at hun engang havde været hans ejendom.
Misforståelse? Hun kunne ikke se hvordan misforståelsen skulle opstå i denne sammenhæng, medmindre han havde følelser for hende hun ikke kendte til.
Da de var nået tilpas langt nok væk fra slavemarkedet tog hun tøvende sin hånd til sig. Hun så lidt på ham, og fulgte stadig med i hans tempo.
''Jeg er bare... Jeg troede bare at jeg så noget...'' sagde hun stille inden hun gik op ved siden af ham igen.

Mika fortsatte og satte tempoet roligere. ''Folk ser mange ting, spøgelser ofte hjemsøger dette sted. Derfor er det vigtigt for at man virker livløs og nærmest kold. Du skal bevare den maske uanset situationen. Mister du den blot en gang vil der være slave sælger over din ryg. Dag og nat. '' hans stemme lyd en andelse bekymret og han vidste hvor meget det betyd for at han havde et kødskjold, men som han selv havde aftalt om at holde hendes ryg ren og give info måtte han også sikre at den info var sandt. Han fortalte hende blot det der var mest relevant da han selv oplevede en lignende situation, hvor en køber dukkede up. Uden at vide hvad han bør kigge efter, eller uden nogle at bakke ham op. Han endte med at falde i gæld og havde 5 slaver stående over sig som bankede ham til døde to dage efter. Mika så på hende og smilede lidt ''jeg kan sende dig nogle slaver i din retning, men du skal vide 2 ting. De vil være gamle, som i at de enten har massere af effering eller er over 100 år gammel. Hvis jeg finder engle vil jeg sende dem til dig, de vil bære et hals smykke.'' hans blik lod sig imod baren mens hans tanker krædset om hvordan Cerberus havde det. Han havde ikke set til ham i et stykke tid nu. En stref af bekymring lagde sig på hans sinde. Samt tanken om at Cerberus havde været en af de få som fik ham til at grine. En latter han ikke havde haft i langt tid.

Hun så lidt undret på ham, over hans måde at tale til hende på. Troede han at han var hendes forsøger? Hendes formynder måske? Hun satte sig ved det samme bord som de havde haft sidst, og så lidt på ham inden hun piftede i en høj lys tone, og krofatter kom med en krus mjød og et krus med almindelig øl.
''Hvordan kan det være, at du vil sende slaver min vej?'' spurgte hun undret. ''det er jo ikke en del af vores aftale?..'' sagde hun roligt, men undrende. Stille så hun på ham inden hun tog en tår af sin øl, lydløst.

Mika smilede halvt, mens hans øjne fokuserede rundt for at se efter Cerberus, om han havde kommet ind i baren eller ej.

'Nej, det er ikke en del af aftalen, men siden spøgelser vælger at opsøge dig, må jeg gå ud fra at noget har sket ved det sted som du sikkert ikke har fortalt mig. Pointen er at jeg kan sende dig nogle blod poser. Også kendt i et andet ord for Herds. Disse vandrende herds kan give dig blod. Dog skal du vide at de forventer at du til ser dem som hvem de er og ikke slaver. De er din kilde til udødeligheden, ved at dræbe dem, mister du en mere som kunne donnere blod og en person mere du nu skal ud og finde en erstatning for. Det som jeg ofte gør er at gøre dem speciel, lade dem tro at et øjeblik hvor jeg ser svag ud kommer de og redder mig. Fx. Jack reddet mig ved at sy mig sammen osv. Dine herds er dine livguarde, dine følgere og dem som du altid bør sikre at havde i bag lommen. Selvfølgelig skal du også ligge tryk på at du stadig er deres herre, ved at på minde dem om at hun har givet dem et liv med stort set næsten fri tøjler, så længe de donere blod til dig. ' Hans blik forblev på hende i det han havde afsløret sin hemligheder i hvordan han holder styr på sine herds. Han tænkte alt dette for at sikre ingen andre i rummet kunne vide hvad han fortalte hende. En hver simple vampyr som fandt denne opskrift ville starte ud med at samle en hel hær af ghouls og lede dem imod Nemesis for at overtag possitionen. Mika vidste godt dette, men han var ikke dum. Hvis han startede med at lave en ghoul hær, ville det ikke kun skabe stor opmærksomhed blands folk i Terrorville, men særdeles Sakref som ville havde hans hoved på et fad.