The journey into the unknown - Alane

Tid: Lidt over 10
Vejr: Solridt, skyfridt, varmt, meget få skyer
Omgivelser: Overfyldt af alle mulige racer, gigantisk havnemarket som løber langs de mange forskellig størrelses skibe som flød ved kajen.
Beklædning

Vejret var skønt, nej det var ikke bare skønt, det var perfekt i storset alles øjne, havnen i byen Aquener, var propfyldt med folk fra alle hjørne i fastlandet, alle med et mål om at slutte sig til den store opdagelsesrejsen. Market var slået op, da folk ikke var dumme, de vidste at der ville blive overfyldt af mennesker med den største og mest velkendte opdagelsesrejsende ved havnen. Lugten af havsalt og fisk ramte ens næse, efter fyldt af råben og skrigende fra de mange boder eller havnearbejdere som var fuldt igang med at læse på med forsygninger. Både store og små kasse blev bragt ombord på det gigantiske opdagelsesrejsende skib, men mange allerede var ombord. Dog mange var stadig med deres familier og/eller venner for at tage afsked, før de selv steg ombord.
Vinden var mild, men lige til pas med den stadig rejsende sol som ikke stoppede med at blive varmere, som den nærmede sig 12 og sin højde på himlen. En ung varulv med fyldigt vildt blond hår, hvilket var sat op som hun nu plejede og var klædt let på til turen til byen, som hun bar på en selvsyede rygsæk, med stof rullede sammen omkring sit sværd der fint lå i sin skede oven på rygsækken. En smule skrådt ned af rygsækken hang der et stort cirkelformede skjold med et to farvede mønster malede på det. Den unge varulv havde taget afsked med sin pack og bedste veninde, før hun selv havde rejst fra Ashen Wood Forest og taget ud mod den store fremmede verden. Hvis hun skulle være ærlig, havde hun aldrig rigtig været uden for sin skov, kun få gange og en af dem, var hun bortført af et par skide vampyrere.
Som den blond varulvekvinde fulgte stømmen, kunne hun se mere og mere af det gigantiske skib, som hun skulle befinde sig i, hvem ved, hvor lang tid det nu var det ville tage. En ting var sikkert, hvert fald, hun ville opdage et uforglemmeligt eventyr fra nu af. Den blonde kvinde tog en dyb indånding og pustede ud, som hun rettede kort på sin rygsæk og fortsatte mod den lille gangbrod som gik op til skibets dæk.
Selve skibet, var stort, større end mange andre skibe der fandtes og plads til ubeskrivelig mange folk ombord, eller forsøgninger, eller bare last hvis det var det, som der blev brug for. Med et kort stod ved market for at tjekke noget af de ting man kunne bytte eller købe, da hun tænkte at lidt ekstra tørrede kød hun kunne gumle på, som kvinden endelig lod sig bevære sig op af gangbroen. Det hele virkede helt surrealistisk, ikke kun for en som Lilith som kom fra en pack, men bare i det heletaget, alle vidste at dette skib havde været en af dem som havde skabt historie med opdagelsen af bestemte kendte øer i verden. Det at manden ny ville begynde sit 10-ende opdagelsesrejse mod det ukendte og uopdagede land.
Mange historier havde spredt sig gennem tiden og chancen for tage med selveste The Great Discover og hans skib mod det ukendte og være med til at gøre den kendt på verdenskortet, drog tusindvis af folk til Aqueners havn og slutte sig ham. Dog mange sluttede sig også med af andre grunde. Faktisk var det ikke kun et skib, men hele 4 kæmpe skibe, så der var plads til nok, mange måtte endda blive afvist, da der til sidst ikke var plads, da besætningen også skulle kunne arbejde.
Alle 4 skibe var byggede nogenlunde ens, dog 2 af de fire skibe var byggede med henblik på at holde last og forsøgninger, så resten af de tre skibe havde plads til flere folk, visse folk fik nogle mindre kahytter. Mange måtte nøjes med at dele dæk nede i skibe, da hængekøjer var hængt op i massevis, en over en anden så det skabte en slags køjeseng, dog var disse hængekøjer bygget på en måde så det mindede om en seng.
Skibets sovesal var delt op på alle skibene til 4 store rum med stof gardiner fra begge sider af skibes indervæg. Gardinerne rørte ikke hinanden i midten, da det skabte en form for dør til folk så man ikke behøvede at lede efter åbningen. Lilith kiggede sig omkring at var overvælede af lugte og synet på dækket. Folk stod og vinkede farvel til deres nære og kære, skibets besætning tonsede rundt på hele skibet, eller op af master, eller lastede rasterende forsygninger på plads i bunden af skibet og i enden. Kaptainen stod og snakkede med ejeren af skibet, The Great Discover, sikkert om skibsting som den unge varulv ikke fattede en hat af.
Hun placerede sin rygsæk ved sine fødder og lænede sig over rælingen og kunne ikke lade hver med at smile over hele denne event som hun nu officelt var en del af, det var et helt nyt eventyr og hun glædet sig utrolig meget ti lat opdage nyt land og kulturere.
De sidste folk og last var lastede og de 4 skibe gjorde sig klar på afgang, som blev fyldt med farvel vinken og råben fra og til kajen. Den blonde varulv lukkede øjne og snusede den friske luft af havet, som hun kiggede op mod himlen og så masser af måger som fulgte de fire skibe i et godt stykke tid, før de vendte rundt.
Med sin rygsæk svungede over skuldren, vendte hun snuede mod den travlt gennemgående skibsdør til sovesalene og gik igang med at finde en køj hun kunne kalde sin for turen ud og hjem igen. Folk skulle ikke være nervøse for tyve, da både kaptainerne på alle fire skibe og The Great Discover selv, gik meget ind for at folk kunne føle sig sikre på deres skibe. Så derfor var der hyrede vagter til at holde folk fra at havde lidt for lange fingre, en enkel blev endda snubbet med det samme og straffet med trussel om at få hugget hånden af, hvilket fik stortset alle til at stoppe.
Den unge varulv fandt hurtigt en køj da mange stadig var oppe på dækket snakke med de andre mange folk som selv var med på skibet. Den blonde varulv valgte den nederste køj, da hun var tættere på sine ting og hurtigt kunne få fat på hvad hun nu end havde brug for. Da hun havde fundet sin køj, gik hun op på dækket igen og svingede stoflagnet hun havde over skuldrende, om sig og bevægede sig op af en af de trapper og endten i bagenden og kiggede mod Aquener og dens havn.

//Håber det er en god start at starte emnet op på c: <3

Et nyt pust, en ny udfordring.. Det kunne vel aldrig være en dårlig ting, kunne det?
Uanset hvad så havde hun haft brug for at komme ud af det tomme hus der pludselig havde virket alt for småt taget dets størrelse i betragtning, til sidst havde hun følt at væggene lukkede sig omkring hende og klemte alt livet ud af hende, alt hendes eventyrlyst og hendes nysgerrige natur og det kunne hun jo ikke bare lade ske!
Så et hæsblæsende eventyr til et uopdaget land havde virket som en fantastisk idé og som hun stod der på kajen og skævede op på det enorme skib kunne hun mærke hvordan kroppen nærmest sitrede efter eventyr, oplevelser og nye indtryk. Let rettede hun stroppen på læder rygsækken som hun bar på ryggen.
Folk omkring hende skævede til hende, mange af dem vidste godt hvem hun var og hvad der sket med hende, man havde trods alt ikke meget privatliv som raceleder, eller forhenværende raceleder og bestemt ikke når det var sket i en så ung alder, som atten år var hun blevet leder for Shapeshifterne og som tyve årig havde de forrådt hende men nok om det.

Alane tog en dyb indånding som hun lod fødderne føre hende op af den lange planke der førte op til det enorme skib. Hun kunne mærke de mange stikkende øjne mod hende som hun gik om bord på skibet, havde disse folk virkelig ikke noget bedre at tage sig til? På den anden side var det jo sladder og hvem elskede ikke en god gang intriger og sladder?
Da hun satte fødderne på skibet lukkede hun øjnene et kort øjeblik og lod hendes sanser bliver overvældet af duften af hav, det var længe siden hun havde været i nærheden af havet, faktisk kunne hun ikke helt huske hvornår det havde været.
Hun kørten en hånd gennem det lange hvidlige hår som hun åbnede øjnene for at lade blikket glide omkring på skibet. Meget af hendes hår var trukket tilbage i en fletning så det ikke ville komme i vejen for hende.

Hun havde ikke stået der længe inden skibets ejer var ved hendes side for at byde hende velkommen, det var jo ikke hver dag at skibet havde så fint besøg mente han, Alane ønskede dog mest af alt bare at falde i med mængden på skibet lige nu, ønskede ikke særbehandling, fordi lige nu var hun blot en ganske almindelig passager lige som alle andre, det virkede dog ikke til at skibets ejer forstod det og inden hun overhovedet kunne nå at reagere havde han grebet hendes arm og var begyndt at trække afsted med hende for at vise hende skibet frem i alt dets pragt.

Lilith stod foroverbøjet over rælingen med lukket øjne og nød vinden i ansigtet og passede sig selv egentlig. Den store opdagelsesrejsen som eje de fire kæmpe skibe som allerede var et godt stykke ude på havet nu, registrede ikke at Alane bare ville være sig selv uden folk gav hende særbehandling, og begyndte at vise hende rundt. Det var et stort skib, så halvdelen af dagen blev brugt på at vise Alane rundt, mens han snakkede om det ene og det andet, men bestemt at han var meget beærede over at hun sluttede sig til hans lille opdagelsesrejse mod det ukendte.
Dog da kl. nærmede sig tidlig aften, kunne han ikke trække den længere og blev nød til at forlade Alane til sig selv, da ejeren var krævet et andet sted. Lilith var gået ned til sin seng og kiggede op i køjen over sig og lå lidt i sine egne tanker da der ikke lige var så meget at lave lige det tidspunkt. Om det var held eller uheld, så var den eneste og sidste seng der ikke var taget af nogen, køjesengen over Lilith.
Der var ikke lang tid til aftensmad og lige som Liliths mave begyndte at brumme, ringede klokken op på dækket, hvor skibet kok stod klar med de første par tynder mad. Maden var en smule bedre standard end hvad det normale væsen plejede at spise, hvilket mange for glade for, da ingen vidste hvor lang tid rejse ville tage, så lidt god mad, var altid velkommen og ejeren, den store opdagelsesrejsen hadede at spare på ting.
Lilith passerede den smukke Alane, som Lilith gik hen i kø da mange var sulten og skulle have mad. Da Lilith havde fået sin træskål med Kød gryderet. Lilith satte sig på en tynde ved siden af skibets ræling så hun kunne se ud over havet og nyden aftensolen som den var ved at gå ned, hvilket skabet den mest fantastiske og smukke solnedgang. Himlen lignede et hav af blod og havde en hvis skøn hed til det.

Da Lilith havde spist færdig, satte hun skålen fra sig og ville lige få det sidste af solnedgangen inden den forsvandt for dagen og månen ville vise sit lysende skær... shit månen! Hun havde helt glemt at, hvis turen på havet tog længere tid end en måned, ville det skabe problemer.. ikke bare problemer, men meget slemme problemer. Hun lovede sig selv at snakke med kaptainen omkring dette problem. Det ville ikke ligefrem være særlig godt, hvis hun pludselig begyndte at forvandle sig på et skib, hvor ingen kan slippe væk.
Som hun sad og grublede og farene hun kunne foresage, hvis det blev fuldmåne, blev afbrudt af musik fra nogle af de andre medpassager som havde fundet instrumenter frem. Folk formede sig på midten af skibet og på dækket med musiken spillende og skabet hurtigt en god atmosfære på skibet. Lilith smilede over musikken og sluttede sig til den større mængde mennesker og sluttede sig til dem der dansede. mange klappede til musiken, mens andre drak og grinede sammen. Alt i alt hyggede alle sig på denne rejse som de var taget med på, jah selv ejeren, det store opdagelsesrejsere og kaptainen sluttede sig til mængden af folk. Det havde været lang tid siden at Lilith havde hyggede sig så meget med andre mennesker hun ikke kendte, da hun normalt var sammen med sin klan når der skulle feste.
Sjovt nok havde ejeren af skibet fundet Alane og trukket hende med over til alkoholet, da han fortalte hende at hun bare skulle smage denne øl. Ølen var sødere end hvad øl plejede at være og havde en virkelig frisk smag. I midten af de dansende, dansede Lilith med et sort smil sammen med en anden person for noget tid, før at der blev skiftede danse partner. Om Alane havde smagt ølen eller ej, var lige meget, for pludselig var hun ude og danse med folk, først ejeren, men derefter med en helt fremmede person. Det var ingen form for intim dans, mere frie danseri, der var ingen måde at danse på, da alle dansede i deres eget tempo. Af rent tilfældighed greb lilith Alanes hånd i forsøg på at få hende til at danse med hende, da Alane som sagt, var den tætteste på hende.
Festeriet fortsatte langt ud på natten, før folk valgte at vende til køjs, nogle vagter at fortsætte faktisk, men alkoholet blev taget væk, da det kun var første dag og det skulle holde mange flere dage, uger, jah måske måneder.
Lilith valgte dog at vende snuden mod sin køj og hvis Alane ikke havde forladt Lilith under deres dans, takkede hun godnat til den smukke shapeshifter med et glad smil på læberne. Lilith var endda udvidende at køjen over hende, var den eneste Alane kunne tage, da alle andre køje var taget.
Lilith forsvinder nedunder hoveddækket og ned til sovesalen på skibet og tog meste af sit tøj af og lagde sig til rette i sin køj, som hun kigger op på bunden af køjen over sig.

Dagen havde været grueligt lang, ejeren havde forsat med at snakke, prale og sågar prøvet at ligge an på hende. Det havde dog ikke rigtigt virket at afvise ham da han blot havde fejet det til siden og to minutter senere havde han lagt an på hende igen og til sidst var hun egentlig bare begyndt at ignorere hans kommentarer, han havde dog heldigvis ikke prøvet på noget men hvis han havde så havde han nok haft et blåt øje eller to.
Alane var efterhånden nået til det punkt hvor hun var ved at føle sig kvalt af ham, han skulle nærmest vise hende frem foran de andre gæster som han mente var noget værd og fik hun ikke snart en pause hoppede hun over bord og svømmede tilbage til fastlandet. Og som hun stod der og overvejede det kom hjælpen hende endelig til undsætning da en ung kvinde greb fat i hendes arm og hev hende med ind i flokken af de mange dansende glade folk der havde stimlet sig sammen på dækket.

Musikken, den mange mennesker og den unge kvinde foran hende fik hende med det samme til at smile, hun var blevet væk fra ejeren og de andre åh så vigtige gæster der havde stået i udkanten af folkemængden og nu, nu kunne hun endelig være sig selv!
Alane greb fat i kvinden som havde taget fat i hende og lod sig forføre af musikken som hun begyndte at danse med hende. Smilet på hendes læber voksede kun som aftenen skred frem og da kvinden forsvandt med et tak for dansen som Alane selvfølgelig gengældte lod hun en anden tage hendes plads for blot at danse med personen. Det var rart ikke at skulle opføre sig så pænt og bare lytte!
Da aftenen blev til nat og de fleste efterhånden havde vendt næsen i seng besluttede hun sig for at gøre det samme og besluttede sig for at finde sine ting som var blevet parkeret et sikkert sted mens hun var på rundvisning.

Da hun endelig havde fundet sine ting og havde fundet ned til den store sovesal, hun var blevet tilbudt et privat værelse men havde pænt takket nej, dog havde hun fået af vide at skulle hun ændre mening stod det altid klar til hende.
Let lod hun de grønne øjne glide omkring den store sal og de mange senge som allerede var optaget sukkede hun let for blot at begynde hendes søgen efter en tom seng og minsandten om hun ikke fandt en og hvad var endnu bedre var det den unge kvinde fra tidligere som sov i den nederste køje.
Alane stillede forsigtigt hendes taske fra sig inden hun begyndte at knappe bukserne op samtidig med at hun let skubbede støvlerne af. Det tog lidt tid eftersom hun forsøgte at være så stille som muligt men hun nægtede at sove i hendes hverdagstøj og derfor trak hun trøjen af så hun nu kun stod i sit undertøj. Let bukkede hun sig ned for at åbne tasken og finde en trøje frem som hun kunne sove i for blot at trække den over hovedet og kravle op og under dynen.

Et par af de folk som var ombord, havde kastede op som skibet vippede lige så stille frem og tilbage på de halv vilde bølger som fik skibet til at vugge fra side til side i løbet af natten. Lilith havde ikke mærket noget og sov fantastisk og for en sovesal så stor som denne her på et skib endda, var folk utrolig stille. Nogle enkle steder på salen var der folk som snakkede eller nærmere hygge spillede med et kort spil, inden de smuttede i seng.
Morgen var slet ikke nær så stressede eller forvirrende som dagen skibene skulle fra Aqueners havn. Alle de fleste vågnede om morgen da det var der, der blev delt morgenmad ud fra skibenes madkammeret.
Lilith vågnede ved lyden af folks samlere og latter som folk passerede sengene Lilith og Alane lå i. Med et dybt gab, strakte varulven sig og kløede sig i sit store tykke blonde hår, som hun satte sig op i sin køjeseng, hun var glad for at havde bragt en kam, for hende og sit hår kunne bare ikke enes om morgen omkring sit hår. Lilith vågnede altid med det vildeste morgenhår og kunne ikke leve uden sin kam, hvilket hun meget hurtig fandt ud af som hun voksede op.
Med et hurtigt snup, fik hun sin kjole over sig, som hun havde på da hun steg på skibet og rejste sig op fra sengen. Hun havde ikke givet køjesengen over sig eller hvis en bestemt person lå i den, mange tanker, da hun var sulten og var fuldt igang med at kæmpe en brav kamp imod sit morgen hår.
Morgenmaden var sat op på sådan en måde at man først gik hen for at hente en skål eller tallerken ud af træ og derefter stillede sig i kø til madboden, hvor folk kunne få forskellige retter. Faktisk var der et ret stort udvalg, da der var så stor forskelligheden mellem racer på skibet og næsten hver race havde noget bestemt de spiste.
Dog en del af racerne på skibet kunne spise rellativt det sammen, hvilket gjorde det nemmere for kokkene med måltider.
Lilith greb et stykke brød, et krus med vand i, en af træskålene med kødsuppe i og stillede det på en bakke, som hun ledte efter et sted at side. Hun fandt endelig et oppe ved snuden af skibet og satte sig på nogle kasser, som var bundet fast til dækket. Fronten af skibet gav et smuk af det kæmpe hav og himlen som mødtes i horizonten som skibet skød gennem det stillestående hav.
Vejret var en smule køligt, men var til at forstå, da de som sagt var midt ude på det store hav. Dog fik man det smukkeste syn som solen nærmest udførte sin daglige solopgangsdans og blandede sig med de få skyer som vågede sig inærheden af den.
Horizonten udgav et klart rød-orange skær i vandet som solen steg opad mod den klare blå himmel, man kunne endda svagt se månen forsvinde væk fra himlen.
Lilith nød sin morgenmad, mens hun fortsatte med at forsøge at rede sit hår. Dog formåede håret at give en god kamp.
Kaptainen stod og snakkede med din første styrmand om kursen, da han selv lige var stået op og skulle overtage sin første styrmands vagt. Ejeren af dette prægtige skib og manden der blev ved med at insistere at Alane skulle få en af de private værelser på skibe og hele tiden havde prøvet at vise hende frem for folk. Var ikke blevet bedre denne dag, han var taget ud for at finde den smukke shapeshifter i forsøget på at få hende overtalt til at give en tale for nogle af hans finere gæster. Dog havde han lidt besvær ved at finde, hende, da der var så mange folk på skibet, at han overså hende flere gang. De gange, hvor han formåede at få et glims af hende, kaldte han på hende, men, som han kæmpede sig igennem mængden på dækket, var shapeshifteren ikke til at se nogle steder. Manden gav op efter 5-7 gange og blev nød til at se til andre ting han skulle lave.

Alane var knap nok væltet ud af køjen, kommet i tøjet og fået sat håret inden hun blev jagtet rundt på skibet af ejeren atter engang. Tøjet bestod af et par tætsiddende elastiske mørke støvede grønne bukser og en sort stram top men nogle lædderstropper i en mørk brun farve som matchede det mørkebrune læder støvler som hun også bar.
Da hun endelig troede hun havde et roligt øjeblik lykkedes det ham at finde hende og hun var atter engang tvunget til at stikke af, til at gemme sig blandt de mange andre gæster der var ombord på skibet. Hun var træt og udmattet og følte hun havde nået intet i løbet af dagen men som hun med ryggen mod hvad der var nedgangen til skibets andre dæk, gemt fra alle de stikkende øjne kunne hun endelig tage en dyb indånding og blot lukke hendes øjne.
Hun lod duften af havet glide over hende som hun prøvede at få pusten tilbage, det virkede endelig til at han havde opgivet jagten men mon ikke han ville forsætte den når han lige havde tid eller hvis hun befandt sig samme sted som han gjorde. Aldrig havde hun forstillet sig at det ville blive så besværligt at være tidligere raceleder, hun ville hellere kidnappes og tortureres end at blive jagtet af den galning som mente hun var et fint stykke kunstværk der skulle vises frem.
Alane åbnede let de klare lyse grønne øjne og først der gik det op for hende at hun ikke var heromme alene, hun havde været så dybt i hendes egne tanker at hun ikke havde lagt mærke til den kvindelige varulv hun havde danset med natten før også havde slået sig ned heromme, sikkert for at nyde udsigten.
"Åh undskyld, jeg så dig ikke.... Jeg var optaget af at slippe fra at blive vist frem endnu engang", sagde hun med et lille smil på hendes fyldige bløde læber. Let gled hendes blik over den kønne varulv foran hende, hun var køn på en utraditionel måde men i Alanes øjne gjorde det hendes kun mere tiltalende, dog havde hun aldrig udforsket det med at være sammen med en kvinde men hun kunne sagtens se og også indrømme når en anden kvinde var attraktiv og det var kvinden foran hende helt bestemt.

Lilith var lige ved at få vandet galt i halsen fra kruset, da den selv samme dansepartner fra igår, sagde at hun havde sluppet fra at blive vist frem. Det var ikke lige en sætning den blonde varulv har forventede at høre om morgen. Med lidt hosten og hakken, fik hun det under kontrol og kiggede over på den selv samme smukke shapeshifter, hun havde nydt en skøn dans med, aften før. I'm sorry, men var ikke lige en sætning jeg havde forventede at høre som det første idag indrømmede hun med et imødekommende smil fra sig selv.
Den blonde varulv kiggede blidt på den kønne pige foran sig, ikke meget yngre eller ældre end sig selv faktisk, sikkert på alder med sig selv. Men nu da du har bragt sådan en infomation på bordet, care to indclude me in some details.. wait sig ik', at det er ham der manden der er så fuld af sig selv og sine skibe? Skød Lilith som et bud. Hun havde godt lagt mærke til manden og hans konstante lyst til at vise ting frem, enten fra tidligere opdagelse, eller sjælendne dyr, det gælder vel så også for andre racer så.
Lilith tappede på en plads ved siden af hende, hun var alligevel færdig med sin morgenmad og mæt, så hvorfor ikke udnytte morgen med et nydeligt selvskab af denne her smukke shapeshifter. Man kunne faktisk endda høre den berømte opdagelsesrejser kalde på Alane, og hvordan han bare måtte introdusere hende til disse vigtige åh så vigtige personer.
Lilith skævede i retningen af mandens stemme, Ugh, han lyder trættende kommenterede hun med et kækt smil, pas heller på, før du ved af det, ender du i et museum drillede hun shapeshifteren med et mumtert smil.
Den unge varulv, rykkede sig en smule, så der var plads til en smuk blond shapeshifter ved siden af hende, eller der var nok lige præcis plads til hende. Lige i det at Alane ville sætte sig, ville begge pigers hofter og lår røre hinanden, hvilket selvfølgelig Lilith intet havde imod, pigen virkede tiltalende på flere punkter, endda.

Det signatur charmerende men lettere skæve smil brød frem på hendes læber da hun så kvinden foran sig nærmest blive kvalt i sit eget vand over hendes åbenhed, det var måske heller ikke ligefrem den mest almindelig sætning, men hey, det var sandheden!
"Haha, jamen så må jeg se om jeg kan gøre det bedre i morgen måske?", tonen var let og grinende som hendes mørke øjne gled over kvinden atter engang. Hendes ryg var stadig plantet mod væggen bag hendes som hendes øjne et kort øjeblik gled over det åbne hav der omgav dem på alle sider men hendes blik vendte dog hurtigt tilbage til varulven foran hende. Let lod hun en hånd stryg over hendes hår for at stryge de vildfarende hårstrå ud af hendes øjne inden hun med et suk svarede, "Jo det er lige præcis den anmassende narcissist vi snakker om", hun kunne dog ikke lade være med at smile over det hun havde sagt inden hun forsatte, "Nårh, han er såmænd bare meget betaget af at skulle vise mig frem til alle hans fine og fornemme gæster som var jeg det dyreste stykke kunst ombord her... Dog vil jeg langt hellere opleve eventyr i stedet for at skulle smile pænt og nikke til folk som var jeg en nikkedukke".
Alanes øjne gled ned på den plads kvinden klappede og kort fangede hendes øjne den tomme tallerken og hun kunne nærmest høre hendes mave rumle, hun havde ikke haft tid til at få mad endnu, var hun stoppet for at finde mad havde han helt sikkert fanget hende og hun havde været tvunget til at tilbringe endnu en dag med ham. Alle hårene rejste sig på hendes krop eller sådan føltes det som hun hørte mandens stemme og hendes øjne gled et kort øjeblik rundt helt fanatisk for at sikre sig at han ikke havde fundet hende og da hun ikke så ham nogen steder slap hun et lettet suk. "Tro mig, han lyder ikke blot trættende, han er trættende", bekræftede hun som hun tog pladsen ved siden af kvinden, skinwalkeren virkede dog ikke synderligt oprevet over at deres hofter og lår var nærmest klistret mod hinanden som de sad side om side. Den unge kvinde lugtede ikke som en shapeshifter men alligevel havde hendes duft visse ligheder til en shapeshifter men så alligevel ikke. "Åh gud det må du ikke engang joke med... Det ville ikke komme bag på mig hvis han rent faktisk havde et museum ombord på skibet her hvor han obevarede alle hans mest interessante og smukke skatte.... Deriblandt sikkert en person eller to", hendes stemme var både drillende og dybt seriøst som hun sagde det. Let vendte hun hovedet så hun kunne kigge på kvinden ved siden af sig inden hun rakte sin hånd frem mod hende, "Forresten, mit navn er Alane", introducerede hun som hun sendte hende et charmerende smil.

Lilith havde et let og blid latter, som Alane udtrykte et foragt imod det at være et museums genstand en narcissistisk mand kunne vise frem når han lige mente det var til lejligheden. De havde rimelig fred, hvor de befandt sig, selvfølgelig var de ikke alene, da skibet var fyldt op med passerer, men de blev ikke forstyrrede da folk passede sig selv og nød morgen selv. En enkel gang eller to, patruljerede nogle af vagterne som var hyrede til turen, men de var ikke interesserede i Alane overhoved og ignorerede hende.
Lilith havde faktisk aldrig mødt en skinwalker før, hvilket var grunden til at shapeshifter var buddet hun gav, da hun lagde sine havblå øjne på skønheden foran sig. Eftersom den blonde skinwalker satte sig ved siden af hende, og de sad så tæt på hinanden, som de nu gjorde, var det svært ikke at opfange den skøne duft af auroma fra denne smukke skabning ved siden af sig. Det var ikke en kraftig kundstig duft, som nogle af by-kvinderne brugte, dette var en naturlig duft, som havde hun duftede til en blomster mark. Lilith kiggede fra den imødekommende hånd for en hilsen, til de røde fyldige tiltalende læber, til de charmerende mørke grønne øjne. Med et charmerende smil og et nysgerrigt blik af sit eget, tog hun Alanes hånd med sin egen og gav den et fint ryst, Lilith, introducerede hun sig selv og slap den silkebløde hånd.
So, what made a beautiful ivory girl like yourself, want to go on a journy like this? Spurgte hun nysgerrigt med sine havblå øjne hvilende på Alane. Lilith kunne høre Alanes mave rumle, noget så meget, jo mere tid der gik, som de sad og nød hinandens selvskab i morgenstunden, hvilket var påvej til at gå hen og blive formiddag.
Pludselig i det at de sad og snakkede sammen, lød en velkendt stemme, ejeren af skibene og den som heletiden prøvede at vise Alane frem, nærmede sig stedet de sad. Hey, hva' med at vi dropper stedet her og finder dig noget mad? Og så slipper vi af med din kommende "mand" spurgte Lilith og gav hende et charmerende dog kækt smil. Med Alanes hånd i sin, trak Lilith Skinwalkeren med sig, så de lige nåede ude af syne for den narcissistiske ejere af skibene.
Huh, jeg kunne havde svorede at jeg hørte fru Alane kommenterede manden skuffede og fortsatte med at lede efter den stakkels skinwalker.
Den blonde varulve kiggede sig over skulderen for at sikre sig at de ikke blev forfuldt og kiggede så tilbage på den skønne Alane, den mand gi'r da bare ikke op kommenterede hun trætterende og uden at lægge mærke til det, holdte hun stadig Alanes hånd.
Da Lilith opdagede det, slap hun hurtigt Alanes hånd og gav hende et lille smil, lyst til at finde noget mad til dig? spurgte hun nysgerrigt og henviste til køkkenet som lå i den modsatte sidde af skibet.

Alane lagde godt mærke til at det virkede som om hun fik en positiv reaktion fra kvinden da hun satte sig ved hendes side, den måde hun nærmest lugtede til luften da hun satte sig fik hende til at smide, en varulv, ikke at det kom bag på alene med kvindens udseende men det var bestemt kun en positiv opdagelse! Dog kunne hun også godt selv tage sig i lige at sende kvinden et ekstra blik eller to fra øjenkrogen som de sad der side om side og kiggede ud over havet. Det var beroligende, betagende og noget af det hun havde ønsket at opleve da hun tog beslutningen om at tage ud på denne rejse.
Hun holdt øjenkontakt med den kønne kvinde ved hendes side som hendes hånd blev taget og hun gav Liliths hånd et klem, Alanes hud var silkeblød og en anelse kølig mod den varme varulvs hånd. Et let smil gled over hendes læber som hun mærkede varmen sprede sig gennem hendes hånd og op igennem hendes arm. "Rart at møde dig Lilith", sagde hun i en charmerende stemme som hun lod sin egen hånd glide tilbage og ligge i hendes skød før hun vendte blikket mod havet et kort øjeblik.
Et lille grin kom fra hende men det var tydeligt at se hendes ord påvirkede Alane da hendes kinder blev en anelse varmere og et fint lag af rødt støv lagde sig henover hendes næseryg og kindben. "Ivory?", spurgte hun nysgerrigt inden hun svarede på spørgsmålet, Eventyr, oplevelse, jeg var vel træt af den samme gamle hverdag derhjemme der efterhånden var blevet rutine", svarede hun og trak let på skulderne. Hun havde haft brug for at komme ud af huset, brug for at komme ud og opleve noget og sidst men ikke mindst havde hun brug for at lære sig selv at kende igen samt at stole på sig selv.
Alanes kinder blev en anelse mere varme i det da hendes mave pludselig besluttede sig for at blande sig i deres samtale ved at rumle højlydt og hun skævede kort hen til Lilith som uden tvivl havde hørt det og kort tid efter bekræftede varulven blot hendes tanker. ET kort grin gled fra de indbydende læber og hun vendte sig mod varulven inden hun svarede, "Det lyder som en fantastisk idé, jeg tror ikke jeg kan holde min mave i skak meget længere så medmindre vi vil have en mindre revolution på hænderne tror jeg det er en god idé!", et kæk smil lå over skinwalkerens læber som hun snakkede. En kort bølge af overraskelse gled over hende som hendes hånd blev taget og varulven hev hende med sig men hun protesterede ikke og fulgte blot den yderst kønne kvinde. Alane for sammen da hun hørte den selv samme mand som hun havde gemt sig for lige om hjørnet fra hvor de var men Lilith var heldigvis hurtig til at hive dem begge i sikkerhed. "Normalt er det meget romantisk og rart med den opførelse men den mand forstår simpelthen ikke et hint eller et nej for den sags skyld, sagde hun i en lav stemme i frygt for at han ville finde dem for det var virkelig det sidste hun ønskede. Alane havde ikke tænkt yderligere over at Lilith stadig holdt hendes hånd og det gik først op for hende da hun pludselig slap skinwalkerens hånd, hun sendte varulven et let smil og kiggede hende i øjnene.
Ivrigt nikkede hun som svar til hendes spørgsmål, "Jo tak, jeg er ved at gå til af sult,
jeg tror jeg kunne spise en hel gris eller ko alene for den sags skyld", jokede hun med et let grin inden hun greb Liliths hånd og begyndt at trække hende i retningen af køkkenet mens hun samtidig prøvede på at undgå skibsejeren hamselv.

Pfft.. du har tydeligvis ikke se mig sulten, forvandlede... grinte Lilith og tænkte tilbage på nogle meget uheldige landbrugsdyr, da hun var i varulveform. Landmanden var rædselslagende og samtidig sikkert rasende hans kræg ville dø.
Lilith havde det faktisk sjovt sammen med denne kønne kvinde, og det viste sig på den unge varulve friske ansigt. Et lille smil spredte sig da Skinwalkeren tog hendes hånd, denne gang og hev Lilith med sig. Det blev lidt en leg for Lilith, nok måske mere end det var for Alane, eller også det at hun havde en at gøre det med, blev det at gemme sig for skibsejeren til en leg. De få gange han opdagede Alane, satte der sig en lille jagt igang, hvor de ville slippe fra ham gang på gang. Dog så slap de helskindede til køkkenede og stod nu endnu en gang ude på dækket, på skibet bland masser af mennesker, hvor Alane denne gang havde en bakke med en skål mad i og et krus vand.
follow me Ivory, jeg tror jeg ved et sted, vi ka' være i fred for din "kommende mand" drillede hun kærligt men med et præg af kækhed og gjorde tegn med hovedet til at Alane skulle følge efter hende. Lilith førte Alane op af nogle trapper, som førte til det bageste af skibets dæk. De stod foran nogle større kasser, som var bundet fast til dækket, så det ikke ville vælte over bord, hvis en storm ville ramme dem.
Liliths havblå øjne havde et kæk glimt i øjne, oppe på kasserne, burde vi kunne være i fred for din beundre fortalte hun og kravlede op og rakte Alane en hånd med at få sin mad op så hun ikke tabte det. Som de fik sat sig til rette, kiggede Lilith ud mod havet og den lange hale i vandet, skibet skabte. Hm.. lyder lidt som vi har siddet i samme båd, no pun intended kom det fra Lilith som lagde sig ned med bene ud over den store kasse de sad på.
Lilith havde svært ved at holde øjne fra at smug kigge på Alane hele dagen som de tilbragte sammen, som havde hun kastede noget over Lilith, var når den stærke personlighed, som hun følte udfordrede sin egen, hvilket var noget fandt utrolig tiltrækkende i en person. Med sin silkebløde hånd hvilende på sin mave, og den anden bag hovedet, kiggede den blonde varulv op på den klare blå himmel. I for once, håber lidt vi finde noget ukendt, ka' mærke at jeg har set hvad der er at se... eller måske mere bare, ikke ukendt områder kom det lavt fra den unge kvinde og kiggede tilbage på den flotte og bølgede hår Alane havde. En kendt stemme dog svagt i larmen af andre passagere på skibet So, Ivory, ejeren af skibet virker utrolig interesserede i dig, I mean who could blame him, men har lidt på fornemmelsen, at der er mere til det, end bare dit flotte elfenbens hvide manke og tiltalende ansigt Startede Lilith, men stoppede for at tænke over tingene, næsten som du en gang havde været en vigtig person? fortsatte hun og spurgte Alane, som Lilith stte sig op og placerede son hånd mellem deres lår.
Lilith var nysgerrig, hun vidste varulve-racen, havde noget som virkede til at være en leder af dem alle, kunne Alane være en leder af... Skinwalkers? Nej, hun har aldrig mødt andre skinwalkers, har andre racer overhoved ledere?
Nysgerrig som aldrig før, ventede hun spændt på den gude kønne skinwalker kvinde, ville komme med et svar.

Liliths kække sætning fik hende til at grine let og hun kiggede på hende ud af øjenkrog med et kækt smil på hendes egne indbydende læber. Da de endelig nåede frem til maden efter en længere leg af skjul for skibsejeren og som Lilith kaldte ham, Alanes kommende mand... Det ville blive over hendes lig kunne hun dog love!
Let lagde hun hånden over hendes hjerte og tog en dyb indånding for at få pulsen ned atter engang mens hendes dybe grønne øjne scannede området, hun skulle ikke nyde noget af at støde ind i ham nu hvor de havde brugt så meget energi på at undgå ham!
Alane kiggede op på varulven da hun havde fået fyldt bakken med mad og noget at drikke og uden at tøve et eneste sekund fulgte hun varulven, var hun allerede faldet tilbage i sin naive natur atter engang? Havde hun allerede glemt hvad der var sket sidste gang hun stolede på nogen fra første møde? Hun rystede på hovedet for at klare sine tanker, Lilith ville intet få ud af stikke hende i ryggen, så hvorfor dukkede de tanker dog op nu?
"Kommende mand? Det bliver over mit lig... Og desuden så fortrækker jeg en anelse mere krydderi", sagde hun med et kækt smil og et lille grin undslap hendes læber som hun fulgte Lilith hen over det kæmpe skib.
Hendes grønne øjne gled over de store kasse som Lilith havde ført dem hen til og da hun rakte hånden ned for at tage imod bakken efter at have kravlet op på en af dem gav Alane hende den inden hun kravlede op på kassen selv. Hun satte sig ved Liliths side med krydset ben for at placere bakken i hendes skød mens blikket gled ud over det smukke åbne hav. Et skævt men dog charmerende smil gled over hendes læber ved Liliths ord og hun kiggede ned på hende inden hun begyndte at spise.
"Jeg drømmer om eventyr, forladte templer, glemte ruiner og spænding", sagde hun i en lettere drømmende stemme som hendes blik var fæstnet i det fjerne.
Alle hårene rejste sig på hende da hun hørte stemmen i det fjerne og hun lænede sig lidt længere ned så hun var endnu mere skjult. Hun kiggede på Lilith med et drillende blik og skævt smil på hendes læber, "Jeg er nu ret sikker på at min betagende skønhed, min smukke krop og min blændende personlighed er mere end rigeligt grund til at han jagter mig!", sagde hun i en drillende tone inden hun forsatte i en mere seriøs tone, "Det hjælper jo selvfølgelig nok på det når han se ved hvem jeg er, jeg er Shapeshifternes tidligere leder", hun havde haft titlen i to år, fra da hun var atten til hun var tyve og derefter var det hele så bare gået nedad bakke.

Det var et fantastisk syn de havde, det gigantiske hav og hinanden til at underholde sig med. Fastlandet var ikke til at se mere, næsten en fjern tanke eller drøm som de flød med havets rolige bølger. Common, mister and misses, doesn't that sound just right? Grinte Lilith og smilede glad som hun kiggede op mod himlen. Lyder sjovt, noget imod at slutter mig til dit lille eventyr Ivory? Spurgte den blonde varulv med et charmerende smil. Huh... du har sku' nok ret Ivory, der ka' være noget om din tidligere title. Damn, jeg må heller slår til så, før han pakker dig væk i et glasmontre! grinte Lilith hjerteligt og tænkte slet ikke over hvad hun havde sagt eller mere hvad hun havde hentydet til. Selv var der tydelige tegn på tiltrækning til den smukke shapeshifter, så havde det været mere flirts og hints end noget andet.
De blev heldigvis ikke opdagede af skibsejeren eller hørte ham, pånær en gang, hvor han stod ikke mere end få meter fra pigerne, men så ikke Alane og gav op. Grundede til at han ikke havde set hende, var fordi at Lilith faktisk havde sprunget ind. Lilith havde sprunget ned fra kassen, hvilket i første omgang gav skibsejeren et kæmpe shock, men det holdte ham fra at få øje på den anden blonde pige han ledte efter.
Da Lilith havde ledt ham på total afveje, kravlede hun op på kassen igen og lagde sig til rette ved siden af skønheden med navnet Alane og gav Alane et charmerende blik som "don't worry, I got you Ivory".
Der skete faktisk ikke særlig meget resten af dagen, Lilith havde ikke tænkt på at lave det helt store og siden hun havde et dejligt selvskab at bruge tid med, så gad hun ikke at lave andet. Så, hvis du er en shapeshifter, hva' dyr kan du forvandle dig til Ivory? Spurgte den blonde varulv og drejede hovedet og kiggede på den smukke og kønne skabning ved siden af sig.
Begge kvinder var nu helt alene på bagsiden af dækkede, hvorfor at de var alene, vidste Lilith ikke, men det var de. Man kunne stadig høre folk andre steder på skibet, men lige hvor de befandt sig, var der kun dem.
You know what? Jeg plejede som barn, at ligge og kigge på stjerne med min barndomsveninde. En af mine ynglings ting at gøre som barn, selv hvis jeg var alene startede Lilith og et lille smil formede sig i den ene side af læberne og holdte en lille pause. Plejede at gøre det især natten inden fuldmånen... før, før jeg ville blive tvunget til at forvandle mig og tvunget til at slå alt ihjel.. familie, venner, fjender alle er ens under fuldmånens kraft fortsatte hun og kiggede op på den klare blå farve, som blikket blev fjernt for et kort tid, som hun tænkte tilbage.
Lilith røg tilbage til virkeligheden efter kort tid og prikkede drillende til Alane, bare rolig, næste fuldmåne er først om en månes tid, så hvis du ville have mig til at jagte dig inden, må du arbejde lidt mere for det drillede Lilith med et charmerende smil og flirtende blik.
Komisk nok, så var hendes forvandling under fuldmånens effekt faktisk rigtig seriøs, for hvis hun pludselig blev tvunget forvandlet, var ingen sikre på skibet, da hun ville slå alle ihjel og spise mange af folkene på skibet. Det sidste hun ønskede lige nu, var at slå denne ubeskrivelige og vidunderlige pige ihjel som hun sammen med lige nu... eller sammen og sammen, var måske ønske tænkning, men de brugte tid sammen hvert fald!

Hun skulede hen til Lilith men kunne ikke helt lade være med at smile samtidig hvorefter hun så svarede, "Tja, hvis du vil have ham og være hans misses som du tydeligt drømmer om siden du siger det lyder rigtigt og det hele skal jeg skam ikke stå i vejen for jeres episke romance", hun sendte hun et skævt drillende smil hvorefter hun forsatte med at spise hendes mad. Hun var hundesulten og der gik heller ikke længere inden bakken var fuldstændig tom, hun var trods alt stadig i voksealderen... Eller noget, det var måske bare en undskyldning for at spise lidt mere. Men pyt, hun kunne bruge det efter alt det hun havde været igennem og al den vægt hun havde smidt i den periode, hun var stadig til den lidt for tynde side men ud fra måden hun spiste på var det vidst ikke et bevidst valg. "Overhovedet intet, jeg er sikker på at det kun bliver bedre med dig ombord", sagde hun med et let smil på læberne hvorefter hun ikke kunne lade være med at grine over hendes næste kommentar, "Jeg er nu sikker på at mit udseende og personlighed alene ville være yderst tilstrækkeligt til at han reagere sådan og det har du nok ret i,
stod det til ham var jeg nok allerede i en", sagde hun med et drillende smil på hendes læber.
Mandens stemme lige i nærheden af dem fik hende dog til at farrer sammen og hun lagde sig med det samme ned ovenpå de store kasser og pressede sig så langt ned som hun overhovedet kunne komme for at han ikke skulle opdage hende. Da Lilith hoppede ned holdt hun vejret som hun hørte de to snakke dernede men der gik dog ikke længe før han forsvandt og Lilith var tilbage ovenpå kassen sammen med Alane. Hun åndede lettet op men blev liggende og kiggede på varulven med et taknemmeligt smil på læberne.
Alane skubbede sig op på albuerne ved hendes spørgsmål og smilede let til hende. "Ser du, min far var faktisk en Nightcan og min mor var en Skinwalker.. Men på trods af at jeg er en skinwalker selv har jeg dog arvet en anelse fra min far, min originale dyreform er en store kobberød direwolf", forklarede hun mens hun kiggede Lilith i øjnene.
Alane lyttede til hende som hun snakkede og mens hun lyttede gled hendes øjne op på den blå himmel over dem og hun kunne ikke lade være med at smile over Liliths fortælling, det mindede hende og de mange nætter hendes ældre bror og hun selv havde gjort det samme. "Det lyder fantastisk", sagde hun i en let og varm tone selvom hun ikke var helt sikker på at Lilith rent faktisk forventede et svar men hun ville give til kende at hun havde hørt hende, havde lyttet til det hun havde delt. "Og man er hvem man er, vi har alle sammen nogle mørke sider vi ikke bryder os om men det ændre ikke på at du stadig er Lilith, du er stadig en fantastisk og stærk varulv og en eller anden dag er jeg sikker på at du nok skal lære at styre din forvandling", hun kiggede hende i øjnene som hun snakkede. Alane havde efterhånden mødt mange varulve og jo ældre de blev desto mere kontrol fik de over deres forvandling men det krævede træning og viljestyrke og selvom de måske aldrig fik fuld kontrol over det var lidt bedre end ingenting. Alane satte sig helt op ved hendes ord og vendte sig så hun var sat i en position der gjorde at hun lænede sig en anelse ind over Lilith, "As if! Jeg er nu sikker på at du allerede nu har en stor lyst til at jagte mig rundt gennem skibbets gange", drillede hun let med et skævt smil på hendes læber.

Lilith smilede af Alanes ord og låste sit blik med shapeshifteren som hun nu lyttede til. Alane fik et drillende skub fra Lilith som hun havde et skævt af sit eget, Pfft! Tør væde med at jeg ku' fange dig på ingen tid Ivory, hvis det var! drillede hun tilbage. Med et pludselig bevægelse, var Lilith over Alane og var på sine knæ og hænder. Hun kiggede dyrisk og intenst på den flotte og gude smukke kvinde under sig, som den blonde varulv langsomt nærmest i slow-motion, rykkede hun sine fyldige læber ned ved Alanes øre. Fang mig, hvis du ka'.. slow-poke! hviskede hun drillende og dog flirtende, som hun bed kælende i Alanes øreflip. Med disse ord, var Lilith sprunget af Alane og ned fra kassen og stod på dækkede et stykke fra hvor den blonde shapeshifter lå. Fange mig, hvis du ka' Ivory! Kaldte hun udfordrende og snurrede rundt og satte i løb. Lilith kørte lidt ned i fart og hoppede lidt på stedet og kiggede efter Alane, dog det var svart nu, for andre passesere var i vejen for hende sit syn.
I dette tilfælde, måtte hun bruge sine andre sanser og fortsatte hen over skibets øverste dæk og kravlede op på en kasse, så hun havde et bedre syn over hvem der troede de kunne snige sig ind på hende!

Lilith kunne ikke se Alane over ved kasserne mere, så det galte om at være opmærksom på folk omkring hende og den store kasse hun stod på. Lilith fik et par blikke som folk gik forbi den halv store kasse den unge varulv stod på.
Solen stod højt på himlen, men som skyerne hurtigt fik dækkede den til, blev det en meget lysegrå himmel over dem, som havet begyndte at blive en smule vildere mod skibenes sider. Ikke at det var en storm, men mere at havet lige ville vise de kæmpe skibe af det ikke var til at spøge med, som det fik skibene som sejlede side om side med hinanden, til at gynge lidt.
Lilith var spændt og klar på at springe væk fra den store farlige og stykke shapeshifter, hvis den tænker på at lave et overraskelses angreb på Lilith, eller det mente den blonde varulv selv.