Evil is Evil no matter how big or small it is.//Caroline//

S Terrovile på en kro.
O få andre et  dog er der fleste dæmoner og vampyrer.
V Meget koldt.
Tid klokken er godt over 10 om aften.
P  http://hydra-media.cursecdn.com/witcher.gamepedia.com/5/5b/Tw2_full_Geralt.png
plus to sværd et mod magiske væsner af sølv, og et normalt.
David red ned gennem gaderne han havde lige været på en jagt, hvor han havde fundet ud af, hvad der var sket med personens datter, og tag hende med hjem hvis det var mulige  ellers skulle han dræbe hende da hun ikke var sig selv længere. Ondskab var overalt efter Davids mening, hvilket nogen andre ville modsige ham i men han havde set hvad forvandlingen hvad alle disse ting kunne gøre for folk, derfor havde han os lukket kontakten med Blair, han ville for det første ikke kunne holde sig i skindet, hvilket han gerne skulle gøre, men sådan var det jo. David bandt bindet for hans øjne igen, da han jo ikke kunne se, efter den forvandling han, havde været gennem. Men han behøvet ikke synet han havde bedre sanser ende, et normalt menneske nogen ville gå så langt som at sige, at han havde lige så gode sanser som en ulv hvilket var meget tæt på vel. Men han var ikke en varulv og han ville ikke, blive set som andet ende et menneske. David stoppet foran en kro, hvor han skulle mødes med hans kontrakt, han opfanget dog hurtig lugten af død og dæmoner da han gik ind på kroen. Nogen få lugte var der af de andre racer, men de var ikke lige så stærke David gik lige så stille ind, hvorefter han sætte kursen mod stemmen som talte til ham. "Blake her over din satan," lød det fra ham af. David skar en grimase og svaret ham, "hva så Odin din satan,' lød  det fra David af mens han prøvet og lyde glad.  Odin af alle personer havde han hjulpet ham, den måde han opførte sig på som om de var venner. Gav en gang i mellem David kvalme. Odin var dog en vildt rar man, hvilket nok var derfor at David nogen gange ikke vidste hvad han skulle sige til. Odin kløede sig på maven, han var en meget stor mand, som havde et kæmpe skæg, men det betød nu ikke så meget for David han skulle bare fortælle hvad der var sket. Hvilket var den svære del, "Odin din datter, var ikke længere menneske da jeg mødte hende, jeg har taget kroppen med hvis du vil begrave hende. Lød det svagt fra David af. Odin kigget sig omkring og så ned på bordet, "Mange tak Blake jeg vil godt ha det, " David kunne mærke hvordan det lige så stille træk sig op til han ville forlade kroen. Men hvad der var sket var sket, David hjælp ham ud og gav ham hesten til og  få hende med hjem.
En time senere.
Var David gået ind i kroen og havde drukket et enkelt glas vodka, ingen ville provoker ham, da han jo havde disse våben på sig. David kunne dog mærke at det var tid til og tag en ny mixture, da hans krop lige så stille blive svagere. David tog en af dem som var i, hans lomme på jakken, hvorefter han han bundet den, smerten som kom lige efter  det gjorde sindsygt ondt. David skynde sig og tag sit glas vodka og bunde det, hvorefter han sætte sig i et hjørne for sig selv, da han havde brug for det.

Som altid kom Caroline gående i gaderne som noget overnaturligt smukt. De fleste vidste hvem hun var. Trods alt var hun kendt som den tidligere leder over vampyrene, men det betød dog ikke at hun var svagere -dog var hun pænt ustabil for tiden. Ingen forstod hende, så for længest var hun holdt op med at lade folk binde sig til hende. Lige meget hvem det var, Josh, Nille. Hun måtte lade dem gå finde lykke uden hende i livet. Nicolas havde hun også ladet gå for længe siden, så alene. Pretty much. Enzo prøvede at komme ind under hendes skin, men hun prøvede med al kræft på, at han skulle lade hende være - selvom det nu var dejligt med selskabet.
Hun var klædt i sort. Caroline var et mareridt forklædt som en dagdrøm. Kjolen sneg sig ind til hendes krop og viste tydeligt hvad hun gemte på - et par stilletter havde aldrig stået fejl. Det var helt tydeligt, at hun var overnaturlig. Hun kunne ikke gemme sig blandt menneskene - ikke engang mellem de almindelige vampyrer. Hun var alt for mælkehvid i huden til det. Hendes øjne safirblå - klare end krystaller. Det blonde hår lignede brandende solstråler. Smuk det var hun. Helt overnaturlig smuk - dog yderst farlig, hvis hun anså en som fjende. Men som ven - kunne hun skam være ligeså farlig. Caroline havde aldrig været typen man skulle tage et skænderi med, heller ikke selvom hun tilgivede så let - for hun glemte aldrig et ansigt hun havde diskuteret med.
Stille trådte hun yndefuldt ind i kroensstue. Varme eller kulde, hun kunne ikke føle det. Hendes ansigt var ligeså koldt som vinterens vejr. Kun til hun fandt færten af menneske. Det var længe siden hun havde snakket med et normalt menneske. Arason var vel den sidste hun havde efterladt af dem, som hun havde snakket med før - eller skændes med inden da - og nu var han død. Nok den mest tragiske død hun nogensinde havde givet nogle. Hun slog tanken ud af hovedet. TRods alt kunne han være sammen med Julianne i efterlivet - hvis det overhovedet fandtes?
Caroline tvang bartenderen til at give hende noget vodka med blod, og tog derefter glasset og satte sig hen til mennesket, og kiggede ham i øjnene. "Du skal ikke prøve på noget. Du opføre dig bare ordenligt, og glemmer at jeg er vampyr til jeg er gået." Sagde hun til mennesket med sin evne og lagde hovedet på skrå med et skævt smil på læben. "Hejsa. Mit navn er Caroline. Hyggeligt at møde sådan et pænt ansigt efter sådan en kold aften." Sagde hun venligt nok. Hun var her for at more sig, og glemme tiden lidt. Så venlig var hun skam, og hunvar nu venlig af personlighed, tiderne gjorde det til tider bare svære for hende end det behøvede at være.

Lugten af en ny person som os var en vampyr, kom ind på kroen, Davids lugte sans, havde ikke slået ham i hoved før så dette var en ny vampyr. Hvad hun lavet her, hvorfor hun var her var et par spørgsmål som David ville ha svare på, han havde alt udstyr med sig til og kunne klare en gang mod dem, hvilket vel os bare var en god ting. Da han hørte hende bevæge sig over mod ham, så han hen mod det sted hendes stemme var. David kigge lige frem for sig da han mærket en weird følelse, da han lige så stille fik styr på sig selv. Anet han ikke at der var en person, som sad foran ham. Så da hun præsentret sig gav det lige som et lille chok, for David han kigget over mod hende da han kørte hende sige at han så køn ud. Han var sikker på at hun prøvet på noget men hvad anet han ikke, "Navnet er Blake." Lød det fra David af, hvorefter han sende hende et skævt smil.  Han ville dog ikke gi hans fulde navn da han ikke stolte på hende, hvilket nok altid ville provokere folk, men så længe han kunne ville han bruge det falske navn. Eller falskt og falskt det var det jo som sådan ikke,  han gav bare sit mellemnavn hvilket var nok da hun os kunne få den ide, at det var hans fornavn. David kigget på hende, "men pænt jeg kan ikke se noget så ved ikke helt hvor  pænt det ser ud." Lød det kort fra David af, hvorefter han sende hende et skævt smil. Davids tænker gik dog til Blair, hvorfor han havde forladt hende var jo fordi han troede at det ville være bedre nu når han var en Witcher. David træk let på smilebåndet, hvorefter han tog hans halskæde op, det sjove ved den var at den var formet som en ulv, og det gjorde at han var beskytte af naturernes ånder eller det havde han fået af vide den dag hvor han var færdig med træningen som os havde gjorde ham meget bedre med to sværd.