❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

af **Razor** Tirs 5 Apr 2016 - 0:16

♢ Sted: Neal's Villa i Terror Ville District
♦ Tag: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

●

Det havde ikke ligefrem været et let arbejde at fumle sig igennem stakkevis af papirer. Normalt var det aldrig noget Razor havde set sig selv gøre eller bruge sin tid på. Men noget havde fanget hans opmærksomhed da han en aften havde været stukket af for at tage tilbage til sit gamle hjem og rode rundt i alle de gamle ting. Det undrede ikke Razor hvorfor ingen havde købt huset endnu, det var noget gammelt og forfaldent noget. Razor så det dog kun som en god ting. Især nu hvor han alligevel fandt noget brugbart - han havde egentlig bare ryddet ud i en gammel kasse med avis artikler da han var stødt på nogle papirer med sit eget navn på, andre navne også en masse han slet ikke kunne forstå. Der var en masse der var streget ud men han havde da fået snoet sig en smule viden ud fra de efterladte bogstaver og havde kunne sætte sætninger sammen som gav mening, dog uden helt at give mening for det var informationer han altid havde fået af vide ikke fandtes og så var de alligevel lige her. Det fortalte om hans familie, ikke direkte men der stod navne og det var alt der havde betydning.

Der var gået tid siden han havde fundet ud af at han måske faktisk havde en familie et sted. Familie havde aldrig rigtig betydet noget for ham før, men pludselig havde det vækket en interesse i ham - sikkert fordi tanken om at han havde en aldrig havde strejfet ham før han havde opdaget papirerne. - Som han selvfølgelig havde stoppet ind under trøjen mens han drønede afsted ned af gaden på vej mod den adresse han havde fået opsnuset sig til skulle være hvor personen bag navnet på papiret skulle bo.
Det krævede altid en smule timing hvis han skulle slippe ud af huset på et tidspunkt hvor han vidste at Jack ikke ville være tilbage indenfor kort tid, så han havde tid nok til at komme ud og tilbage uden at blive opdaget alt for meget. Hvilket var tilfældet i dag og han stod nu foran boligen han var blevet henvist til af en han mødte tidligere på sin tur - en af de sjældne gange hvor Razor ikke havde faret i fjæset på den første person og været ubehagelig som han havde for vane at være overfor de fleste. Han lod blikket glide over bygningen før han trådte nogle skridt tættere mod døren på de bare fødder. Regnen faldt stille fra himlen og gav klikkende lyde når det ramte jorden. Razors sædvanlige påklædning havde heldigvis ikke nået at blive alt for vådt på vejen herhen, hvilket han satte pris på. Det var dog alligevel ikke det mest præsentable tøj man kunne have valgt til sådan en anledning, sorte hullede bukser og en tilhørende lidt halv stor sort trøje med hætte.

" Lets just.. nah, but it would be so fun.. I think, maybe - you found it, don't screw it up. Moron " Mumlede han lidt for sig selv, et øjeblik overvejede han at kravle ind på Razor manér og overraskende hvem der så end boede der ved at stå tilfældigt i et rum. Men han valgte at lade være og træde mod hovedøren som han efter et par sekunders overvejelse bankede på. Han måtte vel for en gangs skyld opføre sig en smule bedre end normalt, også selvom det var svært og han nærmest trippede for at gøre alt det han ikke burde. Han stod med blikket rastløst på døren mens han pillede ved det slidte halsbånd om sin hals. Han kunne ikke rigtig finde ud af med sig selv om han håbede på at der var nogen hjemme eller ej.

af Gæst Ons 6 Apr 2016 - 18:55

Påklædning En hvid skjorte, et par sorte bukser og sorte sko

På trods af at havde haft en historie med brutalitet, en historie hvor han havde slagtet folk til højre og venstre, så var han en ny mand. Han var en forbedret mand og ikke mindste en forandret en af slagsen. Man kunne derfor sige hele forholdet med Catherine, rent faktisk havde gjort ham til det af en bedre slags. Han havde ikke gjort nogen ondt i lang tid, og hans gamle dage var vel...gamle og derved ovre. Det var helt underligt egentligt, det at han havde efterladt de dage og nu omfavnede nogle nye, nogle hvor han kunne slappe af med kvinden han elskede også endda få sig nogle børn. Et liv hvor han rent faktisk kunne nyde det, også ikke skulle bekymre sig om alt muligt andet. Måske savnede han adrenalinen, han savnede måske det at kunne skabe frygt i folks øjne også gøre deres frygt til virkelighed.
Denne eftermiddag var derfor også ligesom alle de andre. Han var hjemme, eller også var han henne på børnehjemmet. Her legede han med de små børn, eller også overvejede han stærkt at adoptere dem alle. Dog vidste han at han ikke kunne have huset fuld af børn, så i samarbejde med sin fætter Colter, betalte de gode penge til børnehjemmet og den vej igennem kunne børnene få bedre vilkår. De dejlige eftermiddag i hjemmet var nu også okay, her lagde han planer for ugen eller blot lagde noget fast for at lave et eller andet. Ofte kom Catherine hjem omkring sen eftermiddag, eller aften også tilbragte han blot tiden sammen med hende.

Da der med et kom et bank fra hoveddøren rynkede han brynet. Han mindes ikke at skulle få gæster, plus Catherine havde en nøgle til stedet. Nysgerrigt rejste han sig op og bevægede sig imod hoveddøren. Hvem end det var, så måtte det da være vigtigt. Han åbnede døren og her stod en spinkel ung mand. Han hævede spørgende øjenbrynet, som de stod der foran hinanden blev han nærmest nød til at bøje godt og grundigt i sin nakke for at se den unge mand i øjnene. Han var selv omkring de 1,80 og måske endda højere end det, så drengens små 1,65 var med et ikke så meget i forhold til ham selv "Yes?" han lagde armene over kors og lænede sig imod dørkarmen

af **Razor** Ons 6 Apr 2016 - 19:38

Razor vippede lidt skiftevis med sine fødder og lod blikket hvile mod dem før han hurtigt rettede blikket mod døren foran ham, da han hørte den blive åbnet. Han skimmede hurtigt manden med blikket for lige at se hvad han var for en - ikke at han fandt ud meget ved at gøre det, kun at manden var høj, mørkhåret og slet ikke en Razor havde set før - desuden var han dæmon, det var også tydeligt for Razor. Men der var i princippet ikke mange der kunne løbe fra hvilken type væsen de var for Razors sanser opfangede det meste på meget kort tid. Så skulle det da lige være hvis det var nogen han ikke kendte til.

" Nope " sagde han kort først som respons på hvad manden sagde, mest fordi han ikke havde sagt meget og Razor fandt det kompliceret et øjeblik at finde ud af at få ord ud der ville give mening. Det var typisk. Han holdt blikket mod mandens ansigt et øjeblik før han kort kneb øjnene sammen. " I brought cakes - but then I ate them, so I guess there is nothing left for you, I hope it's okay - I get the feeling you're not really that into cake anyway.. And I'm not sorry, because they were really good. " sagde han så bare lidt med et kort lille grin før han rodede sig lidt i håret men rystede så bare på hovedet. Han måtte nok hellere fortælle manden hvorfor han egentlig var her og ikke komme med mærkelige usande undskyldninger for hvorfor han var her.

" Thats not really why I'm here, I don't even know if this is the right house.. Are you, do you.. is your name Mikaelson? or do you know someone with such a silly name? It's quite silly.. I'm sorry, I'm not sorry.. dang it! This is going great. I'm not really use to knocking on doors, I normally just crawl trough the windows and eat peoples food - Why am I telling you that? I shouldn't be telling you that.. Right? " Razor rynkede kort panden lidt men grinte så bare kort før han rodede sig lidt i håret endnu engang. Razor havde for vane at sige alt han tænkte i stedet for at tænke det, hvilket på sin vis var en god tid - men i tilfælde som dette var det nok bedst bare at holde sig til det simple og informative, men det var han ikke så god til - så kunne han vel kun krydse fingre for at manden her fik fat i det egentlig spørgsmål og kunne se bort fra alt det andet. Razor endte hvert fald med at lade manden svare og i stedet fandt han sit smil frem igen. Det var egentlig aldrig rigtig forsvundet.

af Gæst Ons 6 Apr 2016 - 19:51

Han hævede begge øjne som svaret kom, mest af alt fordi han følte der var en manglende respekt i drengens tone. Et sekund troede han faktisk dette var en joke, mest af alt fordi det var knægten som var kommet til hans dør og ikke den anden vej rundt. Han lagde derpå hovedet på skrå igen, mens han lyttede til drengens konstante snakken. Et eller andet sted mindet det ham om hans yngste søster Rebekah, for hun havde aldrig været i stand til at kunne tie stille, plus hun havde også problemer med at komme til en pointe. Det var nok hele hans snak omkring kage der fik ham imod det spor, dog var der vel mange som gjorde denne slags ting.
Han åbnede munden for at spørge hvad helvede han lavede her, dog kom der endelig en smule ordenlig snak fra ham "Yes that is my name, i'm Neal Mikaelson" han spændte i sine kæber, alt i mens han rynkede brynet. Han viste nok sin langt mere alvorlige side frem nu, mest af alt fordi han ikke vidste hvad pokker han skulle tage af hele denne situation "But the question is now, what can i do for you?" spurgte han og rettede sig op, og derved i sin fulde størrelse. Havde Catherine været der nu, så ville hun sikkert sige han skulle slappe af og invitere knægten ind, dog var hun der ikke og derfor havde han ikke just planer om at invitere knægten indenfor. Han trak på skulderne "I don't know, you can tell me what ever you like" det gjorde ham ikke så meget knægten fortalte han normalt brød ind i folks hjem, han plejede at torturere folk...så det at dømme folk på det punkt ville være lidt dumt.

af **Razor** Ons 6 Apr 2016 - 20:17

Razors blik lå fast mod manden foran sig og han lod kort hovedet falde på skrå. Dog rettede han sig op da manden sagde at hans navn var Mikaelson - også måske også noget andet, men det kunne han vente med at huske til han fandt ud af hvorfor det navn stod på et papir med hans eget navn. " Really? great! I guess it is the right house then " sagde han så lige kort før han overvejede det et par sekunder. " Well hello.. I'm Razor. " - tilføjede han så lige kort, før han holdt en pause. Han måtte nok hellere tage sig sammen og ikke plapre for meget - han vidste hvor tit og ofte det fik folks tålmodighed til at rende ud eller decideret gøre dem irriteret. Og det var jo ikke planen, hvert fald ikke før han havde fået svar på hvorfor han var.

" Well, I have this.. - thingy " mumlede han lidt og rodede kort i sine lommer - et øjeblik var han bange for at han havde tabt det men så kom han i tanke om at han havde gemt det inde i trøjen i stedet for i lommerne hvor han helt sikkert ville have tabt det. Han fandt et stykke papir frem som han kort lige foldede ud så det så mindre usselt ud, før han rakte det frem mod manden. Tydeligt ikke et ny skrevet stykke papir, godt krøllet med slidte bogstaver som nogen steder ikke var helt til at læse. " I'm not good at reading but it has your name, and my name. I think, I just wanna know why " sagde han så lidt og forsøgte at holde sine sætninger på et minimum. Hvilket istedet bare fik ham til at stå en smule rastløst og rokkede frem og tilbage på fødder. Hvis munden ikke var i bevægelse, så var kroppen.

" If you don't know it totally fine, I'll just leave. " sagde han så hurtigt med et lille halv kejtet grin før han bed sig i læben. Hans blik forsvandt dog stadig ikke fra Neal. Han ville vel læse hans reaktioner på hvad end Razor så havde at fyre af. " I didn't actually have any cakes. I made that up, but it sure sounds nice " mumlede han så bare lidt før han kort pillede lidt ved halsbåndet om sin hals og lod kort blikket hvile et par sekunder mod papiret. Det kunne oven i købet være at Neal kunne læse mere af hvad der stod på det end Razor kunne. Det var ikke fordi han ikke kunne læse, men hans læsning havde ikke været den største prioritet i hans gamle hjem - han kunne dog lidt.

af Gæst Tors 7 Apr 2016 - 18:58

Han nikkede "Pleasure meeting you Razor" han sagde ikke meget, holde sig egentlig kun til de få ord og det var egentlig det. Han sagde de ting der skulle siges og det var egentlig også det. Der var jo intet behov for at sige så meget, da slet ikke nu hvor han ikke kendte denne knægt. Han skulle dog være glad for det var ham og ikke Dahlia han havde mødt, for Dahlia ville højst tænkelig havde dræbt ham...måske endda tortureret ham først. Hun var ikke nær så tålmodig som han selv var. Han betragtede knægten med et hævede øjenbryn, da han snakkede om en ting han havde, ikke desto mindre forblev han stille og betragtede blot drengen fiske noget op af sin lomme. Da det blev rakt til ham, skimmede han det hurtigt igennem og det var her han så navnet Rebekah Mikaelson. Det var navnet på hans kære lillesøster, den søster som havde været væk i så mange år nu.
Han fik et tænkende udtryk frem i ansigtet, og han så ekstra tæt på Razor. Det kunne da ikke være rigtigt, havde hans elskede lillesøster rent faktisk fået et barn. Han trådte et skridt frem og betragtede igen drengen en ekstra gang. Han havde Rebekahs blonde hår, plus hendes øjne. Et udseende hun havde arvet fra deres mor, hvor han selv på nogle punkter lignede sin far. "This can't be true....how, no forget that!" han fik et mindre smil frem på sine læber, hvilket også fik hans alvorlige ansigt til blot at bløde en smule op "you don't have to go anywhere, you are family! If you really are the son of Rebekah Mikaelson, then your my nephew" Han kunne genkende lidt af sin yngre søster i knægten, hvilket måske også gjorde han troede mere på det "Would you like to get inside...i do have some food if you're hungry" han trådte ind og gjorde plads til den unge mand kunne komme ind, hvis dette selvfølgelig var tilfældet

af **Razor** Tors 7 Apr 2016 - 20:14

Razor fik kort store øjne og lod blikket hvile et øjeblik på manden uden at sige noget. " A pleasure? I think you're the first one ever, to say such thing. " sagde han så bare med et kort lille grin. Det var sandt, Razor var ikke just typen der normalt var hyggelig at møde, men man kunne jo også sige at han havde anstrengt en smule for ikke at være en pest fra starten. Så simpel en ting som at banke på frem for at bryde et vindue op var en stor ting at have gjort for Razor.

Han lod blikket glide over Neal som han stod der og læste papiret. Razor havde lidt svært ved at tyde hans udtryk - men eftersom det ændrede sig til noget der hvert fald ikke var vredt eller irriteret, tænkte han at han nok ikke skulle forvente noget sindsoprivende farligt. Han lagde hovedet lidt på skrå da han mærkede et lidt mere gennemtrængende blik end det før havde været. Dog forsvandt Razors smil ikke et øjeblik. " You're staring " sagde han så bare kort lidt i en mumlende tone, dog halvt blandet ind i et mindre grin. Razor var helt på bar bund omkring hvad papirerne indholdte af informationer omkring familie. Han havde altid levet i troen om at han ingen familie havde. Simpelthen at de ikke eksisterende.

" Rebekah Mikaelson.. So I have a mom! or.. had a mom.. " Sagde han lige kort med et øjeblik tænkende udtryk, før han rynkede panden lidt. Men smilede så bare skævt og rettede son opmærksomhed tilbage mod Neals ansigt. " Wait what? so we're family? That makes you my uncle right? But I don't know you, or her or anyone? how can that make us family? " spurgte han så bare med hovedet på skrå. Det eneste Razor vidste var at hans mor var død og det var grunden til at han var blevet fjernet. Hvem der havde fjernet ham derfra vidste han ikke. Noget som han aldrig havde tænkt videre over men pludselig blev enormt nysgerrig omkring og det irriterende ham at han ikke vidste mere end han gjorde.

" Food? I might be stupid, but I'm not fool. Only fools says no to food. Food sounds amazing. Unless ofcourse I'm on the menu, I'm not into that. You probably wouldn't either. I'm not edible. Badr I've tried, and I'm never going back! " sagde han så lidt med et lille grin før han kort rettede sig en smule op og trådte ind i huset. Han kunne vel godt blive hængene lidt endnu, det kunne være han kunne finde ud af mere, desuden gik der vel forhåbentlig stadig lidt tid før Jack kom tilbage og fandt ud af at Razor ikke længere var hvor han skulle. Det her var i sidste ende mere vigtigt for Razor lige nu end at adlyde ordre - også selvom det slet ikke var sådan han var vandt til at tænke.

af Gæst Tors 7 Apr 2016 - 22:47

Han nikkede "Yeah it appears to be! You do share a lot of traits with my sister! She had problems with concentration too and did not always know how to speak" han trak på skulderne. Han kunne huske hvordan hun havde været bange for tordenvejret da de var børn, hvordan hun ville putte sig ind imod hans krop og det var de minder han elskede. Han ville ikke mindes om hvordan hun knækkede sammen eller de mange år hvor hun var forsvundet. Dog virkede det hele til at give bedre mening nu. "We are family by blood. You may not know me, but it only takes one person wanting to know someone, to actually do it. So if you want to get to know me, then simply just ask questions" Han ville ikke have noget imod at svarer på hvad end Razor skulle være i tvivl om. Han plejede som regel altid at være en relativ åben bog.
Han hævede øjenbrynet, men grinede ikke desto mindre af hvad der blev sagt. Han fulgte Razor ind til køkkenet, hvor han lagde en tallerken med noget mad foran den unge mand. Der var altid mad parat, hans tjenestepiger og tjenere lavede altid forskellige ting klar. Det skulle vel være der i det tilfælde af hvis han nu blev sulten eller der kom nogen på besøg. Han satte sig på stolen foran Razor "So is there anything you would like to know" han lagde armene over kors og hævede spørgende øjenbrynet

af **Razor** Tors 7 Apr 2016 - 23:36

" Really? She sounds fantastic. Now I know why I am such an incredible being. " sagde han så bare med et lille grin, vel i princippet som et klap på sin egen skulder - hvis de mindede om hinanden og hun fik ros, så var det vel også ros til Razor, også selvom det kom fra ham selv, det havde ingen betydning. Det var dog i forvejen ikke fordi Razors selvtillid fejlede noget. " Family by blood. Mmh.. Blood is really warm, it's like drinking hot chocolate.. " sagde han så bare kort lidt med et lille grin. Kun fordi ordet blod blev nævnt, også selvom det havde været i en helt anden sammenhæng.

" Ask questions? I'm good at questions! And ofcourse I wanna know you, dah " sagde han så bare med et lille smil om læben før han kort bed sig igen, måske mest for at holde sit smil på et minimum, det havde tendens til at blive ved med at vokse til det nærmest umulige. Med det samme var Razors hoved i gang med at tænke sig frem til en masse spørgsmål han kunne stille, lige på sekundet var der til Razors overraskelse ret tomt på hylderne i hans hoved, normalt ville et vandfald af spørgsmål været væltet ud inden han overhovedet havde fået tilladelse til at stille dem. Men lige nu var der ingen, sikkert fordi tanken om mad fyldte hans hoved. Det var nu ikke fordi han ikke fik mad hjemme, men i Razors verden fandtes der næsten ikke noget bedre og dog, der var en masse ting han fandt mere spændende end mad, men det var ikke ting han råbte højt op om. Nej, det var hans egen hemmelighed også selvom det i situationerne ikke var hemmeligt at han fandt det ubeskriveligt tilfredsstillende.

Razor sugede til sig af indtryk da de gik til køkkenet og hans blik opfangede alting på vejen, også selvom at hvis man spurgte havde han sikkert om lidt glemt hvor hoveddøren befandt sig. " I like you, you seem nice. And by that I mean even if I had the chance I wouldn't kill you. Seem fair right? But I want to know everything.. " sagde han så bare kort med et lille grin, dog med blikket rettet mod maden. Han fik det dog revet fri få sekunder efter og rettede det mod Neal. " Your house is fancy and big, do you live here all by yourself? What is your favorite food? please don't say souls. That sounds like something that taste like sand. How old are you? you don't look old, but you're a demon and they always look alot younger than they actually are " Han holdt blikket mod Neal og lod hovedet tilte på skrå efter et par sekunder, men snuppede så bare noget af maden som han med sin gode appetit begyndte at spise.

af Gæst Lør 9 Apr 2016 - 10:54

Han klukkede kort "She was pretty amazing actually!" han havde altid elsket sin familie, og som barn ville han beskytte sin yngste søster. Hun havde en frygt for tordenvejret og her ville han blive sammen med hende indtil det forsvandt. Han kunne endda huske hun en dag havde været tæt på at få en lussing fra deres far, men han skyndte sig ind og fik den i stedet for, og på grund af dette fik han så også en del andre tæsk den dag. Han rynkede brynet over hvad Razor sagde omkring blod, dog kommenterede han det ikke og koncentrerede sig i stedet om noget andet. I virkeligheden vidste han faktisk ikke hvad han skulle sige til det og derfor sagde han blot ingenting. Det var bedre ikke at tie hvis man intet havde at sige, end blot tale for grunden at tale.
Han lagde hovedet på skrå og armene over kors "Well thank you" hvad andet kunne han sige, det var vel dejligt at vide denne unge mand ikke ville dræbe ham. At han så fandt han venlig, det var vel alt til fortjenesten af Catherine, da hun havde gjort ham til en bedre mand end hvad han havde været. Hvis denne knægt havde mødt ham for 700 år siden, så havde han måske ikke haft samme tanke som nu. Han lyttede til, da de mange spørgsmål kom frem "No i do not live here alone, I live with my fiancé and my adopted son Erik" huset var skam stort, men han levede ikke alene. Det næste spørgsmål fik ham til at grine "I'm a blooddemon, så no i do not eat souls. But i would say my favorite food is a good steak! How old i am? let's just say i'm over a 1000 years old" han var en gammel mand, men helt præcist hvor gammel han var, det kunne han faktisk ikke selv huske. Han havde levet på denne jord i lang tid, så med tiden glemte man vel hvor lang tid det var.

af **Razor** Man 11 Apr 2016 - 13:50

" Really? Then why did she have to die? I don't get it. Amazing people don't need to die, only the annoying and stupid ones. I should probably die. I'm quite annoying actually. But I aint doing it myself. " sagde han så bare lige ud. Nogengange kunne Razor måske godt blive for lige ud, men man ville jo ikke få svar på sine spørgsmål hvis man ikke stilte dem. Han ville vel gerne vide hvorfor hun egentlig var død. Razor liv ville helt sikkert have set anderledes ud hvis han havde haft sin mor. Han var sikkert aldrig endt i slaveri. Hans opførsel tænkte han dog ikke ville have været meget anderledes, og dog - det ville den sikkert men så meget gad han jo heller ikke gå i detaljer.

" Where are they? You're not some kind of creep who hide them down in the basement are you? 'cause that an unfair act! I don't normally play fair but thats unfair. Boredom is the worst and I have to say, it is exstremely boring being trapped in a basement " Sagde han så lidt med et kort tænkende udtryk. Razor kunne tale af erfaring, han havde da været spæret inde i en kælder et par gange eller 1000. Sikkert fordi det var en af de eneste måder at straffe ham på som rent faktisk virkede, tvunget kedsomhed var ikke en favorit beskæftigelse i hans verden. Han sendte bare kort Neal et skævt smil, før han spiste endnu en gang lidt af dem lækre mad han nu var blevet serveret. Det var altid godt at være dækket ind med en fuld mave.

" Blooddemon, I like the sound of that! Steak is amazing, the more rare the better " sagde han så lidt med et lille grin før han lod blikket glide over Neal, betragtende et øjeblik. " You don't look that old. It's really old. If I were that old I'd be eaten by worms a long time ago " sagde han så bare lidt med et smil om læben før han kort vippede lidt med sine fødder. Razor synes det var fascinerende hvor længe nogen kunne leve, han måtte dog indrømme at det ærgrede ham en smule at han ikke selv kunne leve så længe, især nu hvor han vel i princippet havde haft en fifty fifty chance for at arve det. Men nej, han skulle selvfølgelig arve samme kedelige dødelighed som mennesker - også selvom det ikke var menneske han var blandet med. Han havde da arvet nogle seje ting. " I'm not sure I'm fit for fame. People don't normally like me. So tell me, why do everybody know your name? What do I have to live up to? " spurgte han så efter at havde grublet et par sekunder over hvad han ellers kunne spørge om. Han vidste med sikkerhed at det øjeblik han var på vej hjem ville spørgsmålene vælte ind i hovedet på ham så han forsøgte at lade dem komme nu - ikke lade sig distrahere af alt andet der var interessant ved dette. Som huset for eksempel. Den trang han havde til at undersøge steder var nærmest ulidelig, hvilket sikkert var noget af grunden bag hvorfor han sad uroligt.

af Gæst Fre 15 Apr 2016 - 16:40

Han trak på skulderne "I don't know, Rebekah was always a troubled girl. I remember growing op, she usedto have problems with being around people. She didn't really know what to" han havde altid været trist over sin søsters forsvinden, og specielt nu hvor han vidste hun var død "You are not stupid or annoying, and you should not think such thought about yourself" han fik et strengt udtrykke frem i sit ansigt. Han fandt ganske vist Razor anderledes, men han fandt ham ikke irriterende eller dum. For at være disse ting, så skulle der endnu mere til "You're different, but not annoying. In this family we are all different, in one way or another" alle i familien var anderledes, Dahlia var en kvinde med seriøst psykiske problemer, han var heller ikke selv den mest normale person. De tog sig af ikke deres små særheder, i denne familie holde alle sammen og de accepterede hinanden som de var.
Han klukkede og rystede på hovedet "Erik is visiting a friend, and my fiancé with her mother" han kørte hånden igennem sit hår "So no their not trapped in my basement" Det var noget han selv kendte til. Han kendte til det at blive spærret inde i en kælder. Hans kære far plejede ofte at gøre det da han var barn, her ville han være alene og ofte i flere timer. Dog udfra måden fortalte det, det gav ham følelsen af der var noget erfaring bag det. Han lagde hovedet på skrå og hævede øjenbrynet. Han var nysgerrig omkring denne unge mands fortid, dog ville han ikke spørge ind til det, mest af alt fordi det sagtens kunne være et sart emne.

Han hævede øjenbrynet "You are a man after my heart! Bloody steaks are the best" han havde altid nydt godt af de blodige ting, specielt i form af madvarer. Dog var Catherine vegetar, så han havde altid en vis respekt for hende og de behov hun havde. Som bloddæmon havde han dog selv vise behov, men i form for erstatning for at dræbe folk, drak han sin mængde blod fra enten dyr eller de blodige måltider. Da Razor kommenterede hans udseende, klukkede han blot og rystede på hovedet "The gift of immortality, it gives you the erternal youth, yet expects you to do things in order to keep it" han greb fat i en mønt der lå på bordet, og som han betragtede Razor kørte han den kolde genstand mellem sine fingre.
Han hævede øjenbrynet da Razor med et begyndte at snakke om familie navnet "Well the Mikaelson family is an old family, we have a lot of power and a family legeacy. On my line of the family we used to be hunters. We hunted the vampires and werewolves, yet it is only my sister Dahlia who still hunts" han trak på skulderne. Hans far Gaios havde været en ufattelig farlig jæger, han havde været kendt for sin brutalitet "On the other side of the family they did other kinds of business" han kendte ikke meget til hvad de havde gjort, men begge sider af familien havde gjort sin del af ondskaber, men også gode gerninger. De havde altid været en lang og kompliceret historie, men om ikke andet ganske interessant "There is no fame, maybe it's a big name to carry around, but it can also protect you and family always stands together!" han sendte Razor et smil, før han igen lagde mønten på bordet og her lagde armene over kors

af **Razor** Fre 15 Apr 2016 - 23:06

Razor satte sig på hug på stolen med blikket mod Neal mens han fortalte. Af en eller anden grund fandt han det spændende at høre om. Noget han aldrig havde strejfet en tanke og pludselig var det så interessant at han gerne bare ville høre mere. Og for første gang synes han det var ærgerligt at hun ikke længere var i live. " Oh but I am. People hate me, I am extraordinary at making enemies and kind of pathetic at making friends, but it's okay. People stick around anyway. But.. well, I think it's because I only first saw the world for the first time a few month ago - In reallity I don't know a thing, I just act like I do. Well ofcourse I'm not a vegestable but you know. " sagde han så bare med et lille grin og et træk på den ene skulder. Razor vidste godt at han ikke var den skarpeste kniv i skuffen og meget af det helt sikkert lå i at han aldrig rigtig havde været ude så meget før hans tidligere herres død. Det var sikkert også kilden til hans evige bølge af spørgsmål til lige meget hvem han mødte på sin vej. Hungrende efter viden kunne man hvert fald godt kalde ham. Og irriterende kunne han ikke løbe fra at være. Neal her var bare heldig at Razor måske holdt sin normale opførsel på et minimum. " But different sounds good. I can do different " tilføjede han så lige kort med et skævt smil.

" fiancé.. so you're getting married? when? is it going to be something big? there has to be cake! alot of cake! - How does that even work? are you even welcome in a church? won't you burn to death or something like that? " spurgte han så og lod hovedet glide på skrå. Et bryllup. Det havde Razor aldrig været vidne til - ikke at det som så var noget han interesserede sig for, men en smule spændende var det vel alligevel. Sikkert fordi det i de fleste tilfælde indeholdt kærlighed, endnu en ting Razor ikke kendte til.

Snakken om blodbøf gjorde kun at Razor spiste mere af maden, dog havde han appetit hurtigt spist op og han kunne i stedet rette sin fulde opmærksomhed mod Neal, nu på fuld mave. Det var dog ikke så tit han rent faktisk selv lige fik serveret sådan en rød bøf eller noget, nej hvis halv råt kød var noget han skulle have fingrene i måtte han skaffe det selv og hvis det var tilfældet blev det aldrig tilberedt. Men det gjorde ham nu ikke så meget. Razor havde nogen mærkelige madvaner, ikke fordi han var kræsen - kun når det kom til grønne ting så var han altid en smule skeptisk. Men ellers var han mere eller mindre alt ædende.
Razor fulgte Neals bevægelser og holdt blikket mod mønten han bevægede rundt mellem sine fingre før han lagde hovedet lidt på skrå. " what do you have to do to keep? eat alot of young people? drink some kind of magical drink? cleanse your face in mint leaf water? eat flowers? Sing songs in a high pitch voice?" han rettede så blikket mod Neals ansigt igen med et lille smil, dog oprigtigt spørgerne.

" Really? vampires and werewolves? why? what makes them different from anybody else? " spurgte han så med hovedet en smule på skrå, dog tiltet til den modsatte side end hvad han havde gjort for et par øjeblikke siden. " You don't hunt? why not? You think its wrong? " Razor selv havde ingen holdning, han jagede da selv - dog ikke specielle racer, bare hvem der nu lige så ud til at være sjov at lege med. Nogen gange overlevede folk - andre gang mistede de livet og sådan var det vel bare at leve i denne verden. " So what kind of buisness do you do now? you have to do something, just a little bit cool to keep a house like this? Something dangerous? " han bed sig kort i læben med et lille grin før han kort pillede lidt ved sit halsbånd men lod så kort blikket glide rundt i rummet. Han kunne jo beskæftige sig med mange ting, og især med så mange år på bagen måtte han da være god til rigtig mange ting. Ellers var tiden spildt, hvis man ikke havde gjort sig god til noget i løbet af alle de år. " I guess protecting family sounds better than fame anyway " sagde han så lidt. Berømmelse var i sidste ende en smule overfladisk og hvem kunne i længden holde det ud? Især hvis man var alene i det. Familie derimod, tja - hvis dette ikke var et en gangs møde med ukendt familie, så havde Razor da hvert fald chancen for at blive præsenteret for idéen med at have en familie. Det var nu alligevel en smule spændende.

af Gæst Man 25 Apr 2016 - 16:27

Han lyttede interesseret med i hvad der blev sagt. Det var faktisk interessant, en spændende fortælling og det var ikke så tit ham kom forbi denne slags. Han lagde hovedet på skrå, rynkede et par enkelte gange på øjenbrynene, men ellers sagde han intet. Han sagde intet, intet indtil det sekund Razor stoppede med at snakke "Well I see what you mean, but simply for being good at making enemies, does not make you annoying or for that matter stupid. Intelligence is split in to different categories, so maybe your intelligence lies differently from what you thought?" han fik et spørgende udtrykke frem i sine øjne. Intelligens var ikke en nem ting at spore, mange troede det kom af at være boglig stærk og det gjorde det også til et vis punkt, dog kunne man være intelligent på mange måder.
Han lagde sit ben over kors, samtidig med han fik et tænkende udtrykke frem i øjnene "I'm sad to hear that it's only been such a short time you've ben out. I can only imagine how it must be. In my youngere years my father used to lock me op, he said I was too weak and I had to be strong" han rullede med øjnene og brummede "So i know the feeling of not being able to see the light. Though I must say, you are not annoying...yes you are different, unique even, but not annoying" Han havde unikke meninger omkring folk, og han havde mødt en del mennesker i sit lande liv og denne unge mand var ikke blandt dem han ville kalde irriterende "From my long life, I have meet many people and many whom I would call annoying, yet I would not call you annoying" forklarede han kort, alt i mens han sendte den unge mand et smil.

Han nikkede "Yes we will be married soon, and yes I'm sure there will be lots of cake" han havde ingen stor interesse for kage, men hvis Catherine ville have kage...så skulle hun få kage. Hun kunne få alt hvis det var hvad hun ville "No I don't think so, but as far as I know, it's not going to be in a church" Han vidste ikke hvor stedet skulle være, dog regnede han med en smuk skov og her kunne de virkelig gøre noget ud af det. Han ville selv helst ikke have en kirke, mest af alt fordi det stod for alt hvad han ikke var, og han ville helst ikke mindes om det.
Da spørgsmålet kom ind på hvad han blev nød til at gøre, eller rettere det han gjorde for at holde sin udødelighed ved lige, sendte han Razor et bredt smil "As a blooddemon I do have to drink quite a lot of blood, most of what I drink I get from donors. In my youngere days I would kill a lot of people, but these days i simply drink from donors" forklarede han med et smil. Han havde været ret så barbarisk i sine unge dage, her ville han myrde alt omkring sig, dræbe alt hvad han kunne og ingen nåde have. Dog mødte han Catherine også ændrede alt sig. Spørgsmålet om hans families valg af jagt dyr, fik ham til at klukke "Well I don't know, I never took up hunting, so you would have to ask my sister Dahlia" han fik aldrig hemmeligheden at vide, så han ville aldrig være i stand til at svarer. Dahlia derimod kendte svaret, hun ville kunne give det præcise svar, dog var hun ikke altid den bedste at snakke med....specielt ikke når man tænkte på hvor dårlig en tålmodighed hun havde.

Han rystede på hovedet "My father was the big hunter, he taught my sister but he never taught me. In my family you don't hunt, unless you do it the right way, so if you're not taught to hunt, you should not hunt at all" forklarede han med et skuldertræk. Det var en familie tradition, at man lærte at jage før man man jagtede for alvor. Så alle der ikke havde lært måden, skulle slet ikke prøve sig ad. Han blinkede til ham "maybe, maybe not...I guess that just has my little secret" han ville ikke fortælle ham hvad familien lavet, mest af alt fordi det var en lang og kompliceret forklaring
Han nikkede "It really does" han lagde sin hånd imod Razors skulder "Family always comes first, always and forever" han gav knægtens skulder et klem, før han gav slip og satte sig tilbage i stole

//Undskyld for det sene svar ^^

af **Razor** Søn 8 Maj 2016 - 18:32

Razor rynkede kort næsen en smule og var stille et øjeblik. Hans mål var jo egentlig i de fleste tilfælde at skabe fjender - gøre folk irriteret eller bare irritere i det hele taget. Det var en sær hobby han havde fået sig, men kun fordi han fandt folks ansigtsudtryk ved forskellige følelser helt ufattelig fascinerende. Sikkert fordi han i sidste ende selv havde den mindste idé om hvordan nogle af de følelser de kunne vise, føltes som. Og når man ikke kunne det var det da klart at man fik en trang til så at se dem på andre. Sådan var Razor hvert fald sat sammen.
Han vippede kort lidt på stolen og lod blikket hvile mod bordet foran sig før han så endelig rettede blikket mod Neal og smilet fandt sin vej tilbage på hans læber. " It dosen't matter anyway. Stupid or not stupid. Whatever I do, I do it for - it's not my problem if people find it annoying or not. " sagde han så bare med et lille grin og et trak på den ene skulder. Det var vel sådan set det vigtigste.

Razor lyttede til hvad Neal fortalte, dog endte han med at sidde med et meget undrene udtryk og hovedet en smule på skrå. Ikke fordi han ikke havde forstået hvad Neal havde sagt, men fordi han ikke kunne forstå det han havde sagt. " Why would he do something like that? Thats not very nice. I mean - your own father? " sagde han så lidt og lod sit blik hvile mod Neals ansigt. En ting var at Razor havde været spærret inde fordi han var slave og det var hvad hans herre ønskede - men det var da noget helt andet når det var familie som ligefrem gjorde det mod en. " You don't grow strong by being locked away. " sagde han så bare kort. Man kunne blive stærk på mange måder ja, men det var da helt sikkert ikke vejen frem hvis man skulle være stærk stærk. At være spærret inde gjorde en forskruet i hovedet - det var Razor et pragt eksempel på. Hvor meget Neal så nægtede at se det, så var han altså ikke helt rigtig på øverste etage - og irriterende var han, for han gjorde det normalt bevidst. Dog ikke lige nu, så Neals mening var sikkert meget rigtig.

" Mmh.. I love cake. " mumlede han så bare lidt med et lille grin før han kort pillede lidt ved bordpladen. Det var i princippet meget spændende sådan med bryllup og alt mulig. Razor nikkede kort lidt til det med om det skulle være i en kirke - det ville vel være ret forkert hvis det skulle være det. Dæmoner og kirker var ikke et godt mix. Razor selv fandt dem heller ikke specielt tiltalende. Nærmere irriterende, de fyldte så meget.

" Wait what? How.. who wants to donate blood? Isn't that like, super expensive? I mean - its blood. People tend to like having their blood for them selves.. " sagde han så lidt og undrede sig en del over det. Tænk at der var folk som donerede blod for at andre kunne bruge det som mad? fascinerende og super mærkeligt - det synes Razor hvert fald. Han havde da ikke noget imod at få doneret noget blod - sådan et lækker snack når man var på farten. Nogle gange var det besværligt at finde det selv - selvom han nu havde rimelig gode teknikker. Heldigvis var det ikke hvad han levede af - han kunne sagtens bare indtage alm mad og leve fint på det, men det ændrede ikke at han stadig havde lyst til andet. " Mh.. I like killing. Its fun - nothings tastes as good as fear " siger han så lidt og et smil kom frem på hans læber ved tanken om det.

" Dahlia - Alright, I'll ask her - If I meet her, sometime " sagde han så lidt med et smil. Han ville da meget gerne høre mere om hele jæger-delen af familien og nu hvor Neal henviste ham til en mere informativ kilde, så måtte han da hellere lade det hænge ved - det ville være dumt at glemme det.
" Hunting is not that hard. I can hunt, I'm good at hunting. Surprisingly good. " sagde han så lidt med et smil. Det var ikke engang løgn, han havde nogle ret gode evner indenfor jagt og brugte dem meget gerne når han havde muligheden for det. Han rettede dog alligevel blikket lidt spørgende mod Neal " and you didn't want to learn? or were you just not allowed to? " spurgte han så lidt. Det var da ærgerligt sådan at blive holdt udenfor noget som var så sjovt. Bare fordi man ikke lige havde lært det. Hvad nu hvis han gerne ville have lært det.
" I can keep a secret " sagde han så lidt med et kort overtalende smil. Han ville gerne vide hvad Neal lavede. Om det så var spændende og farligt eller ej - det var spændende for Razor, mest fordi han stadig ikke vidste specielt meget om hvad man egentlig kunne lave. Men det var vel også okay hvis Neal bare ikke havde lyst til at fortælle det til. Det kunne jo være det var et eller andet top hemmeligt som under ingen omstændigheder måtte slippe ud. Godt nok kunne man godt stole på Razor - men man skulle nok alligevel være en smule påpasselig med hvilke informationer man delte med ham, for han havde en mund der gik i højt tempo og det kunne ske at noget slap ud uden at han lige fik tænkt sig ordenligt om - eftersom han næsten aldrig tænkte over hvad han fik sagt.
Han skævede kort lidt mod Neals hånd med et lille smil før han rettede blikket mod mandens ansigt. " I like the sound of that " sagde han så bare lidt med et lille grin, før hans fingre igen fandt sin vej op til sit halsbånd som han pillede lidt ved. " Thank you for the food.. it was delicious " fik han så også lige hurtigt sagt.

af Sponsoreret inhold

❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)

Sv: ❈ You don't know me, but does that really matter? (Neal)