A quiet Night? - Solon -

iført sorte bukser, en hvid skjorte der var åben til brystbenet og sorte lædersko, ankom Solon til kroen. Han havde igennem de sidste fem minutter ikke været i tvivl om at han var nødt til at søge ly i kroen - vampyrer nød nattens ulm og mørk som deres spisesal og yngleplads. En fest han ikke havde tænkt sig at være med i.

Hekami var sendt i seng, for længst. Hun var vel træt af det hele. Hun havde virket træt og mat længe - måske manglede hun kærlighed i sit liv? Noget Solon næppe kunne forstå - hvad skulle man dog bruge det til?..

Han var ikke længe om at komme op til baren hvor han igen bestilte det stærkeste den stakkels kromand ejede. Jo stærkere jo bedre, når det kom til sprut.
Han fik kort efter en flaske med sig, da han satte sig ved et bord få meter fra Mika. Han hældte roligt en stor portion op i et glas der kunne rumme en halv liter øl, og tømte halvdelen af glasset i et drag. Han sukkede lettet da sprutten var komme ned gennem halsen og lå i hans mave og skvulpede rundt. Man kunne nærmest se hans muskler i skuldrene løsne sig lidt minut fra minut.

Mika så over imod den fremmede mand som halvt om halvt lød til at storme igennem for at få sin første drink. Mika smilede lidt for sig, mens hans øjne fulgte den fremmede mand. Lidt underholding måtte man da vel havde? Han løftede det ene øjenbryn da knægten så ud til at næsten bunde glasset, hvilket medførte at mika ikke kunne tie.

''Tørsdig? eller har de trængt efter sådan en drink?'' Hans stemme var afdæmpet og roligt, dog forhåbeligt nok til at den fremmede mand kunne høre det. Hans øjne var fast lagt på Solon. Både interesseret men også nysgerrig på hvorfor han skyndte sig så meget, det var jo ikke ligefrem noget at være overrasket over her i disse områder at folk forsvinder eller bliver overfaldet. Det var jo Nemesis, en ung vampyr i følge Mika som formået at havde dette område for sig. Hendes område, hendes regler som man siger.
Mika rejste sig fra sit sted og satte sig foran den fremmede mand, for at inbyde sig til en samtale, måske en smugle uhøfligt ikke at spørge. Svar måtte man jo få på en eller anden måde.

Solon så hurtigt over på den unge mand der talte til ham - og tænkte kort ved sig selv, at dette dog var den mest flabede måde at sige tingene på.
''jeg drikker kun når min søster ikke er i nærheden.'' sagde han bare, og regnede ikke med at manden ønskede yderligere forklaring på det.
Han tog endnu en tår, af sin drink uden rigtigt at se på den mand der satte sig over for ham. Først da han havde bundet glasset så han på ham igen.
''er der en grund til at forstyrre en mand midt i hans drink?'' spurgte han så, inden han så rundt. Hvor pokker havde Nemesis nu gemt sig? Det var typisk hende ikke at være til stede når nu han havde brug for at tale med hende!

Solon virkede sikkert fraværende for andre, fordi han ikke gad at tale med dem. Han nikkede til tider, sagde et 'mhmm' eller så kort på dem, men det var sjældent at deres snak interesserede ham. Han var for reserveret, mente mange.
Men sandheden var, at Solon lyttede til alt. Lige nu, lyttede han til kvinden der afviste et fedladent svin, til manden der tryglede om en enkelt nat med en kvinde, til vejrtrækningen hos den nervøse kromand. Fordelen ved at flygte det meste af sit voksne liv var, at man lærte at lytte. Både til sig selv og til andre.

''undskyld, men kan jeg hjælpe dig med noget, siden du stadig sidder her..?'' spurgte han så, ud af den blå luft, og så tilbage på Mika. En smule frustrerende var det da, at en mand havde sat sig foran ham som var de venner, uden han nogensinde havde set denne mand før.. Eller havde han? pludselig spændtes enhver muskel i hans krop, mens han ransagede sine minder - kendte han denne mand? Havde han jagtet Solon? Havde de været sammen...? Solon måtte give fortabt, han huskede ikke denne mand. Måske, kendte de overhovedet ikke hinanden..?

Han så på ham og stille duftede på afstand, han lugtede svagt af Nemesis, men det var svært at kunne dufte. Selv for de fleste vampyrer. ''Mit navn er mika og de er?'' Han så over på jack som kom over til ham og satte en stål flaske på bordet. Mika åbnede den og drak kort, han vidste at hvis han overhovedet skulle holde sig ren, imens alle disse skøre tosser udenfor jagtede, samt også fristede ham til at deltage. Måtte han være på ren jord. Jack fortsatte videre ind tilbage til et mindre rum, som lignede lidt et læge hus. En let duft af engle fjer kunne svagt fornemmes, dog dette ville blot være mulighed for en skarp næse. Mika drejede hovedet i det Jack's duft fangede hans opmærksomhed og et kort kommentar blev lagt fra hans læber. ''Jack, vær varsom med bruget af din Parefyme'' Hans ansigt for en kort stund virkede halv bekymrende, mens han der efter faldt blikket tilbage på Solon.

''Jeg er her, fordi jeg kan fornæmme at du kender kvinden der ejer byen, eller i hvert fald har været tættere på hende. Hvilket er mere end hvad de fleste tør være. Hun er ganske hyggelig at tale med. Samt at give et lettere smil på læben. '' Mika's stemme var stadig varm og venlig, mens hans øjne sikrede sig at han havde mulighed for øjenkontakt. Han vidste ikke hvem denne fremmede var, eller hvor han kom fra. Det var sjældent at nogle turde dukke op i en fart, bunde en drink som er så stærk så hurtigt og der efter holde sindet koldt. Mika var så at sige, imponeret.

Han så kort på Jack inden han så tilbage på Mika.
''Min navn er Solon.'' sagde han roligt, velvidende at det at en fremmed nu kendte hans navn ville gøre det mere vaskeligt at forsvinde igen.

''Nemesis ejer ingen by.'' fnøs han roligt. ''hun er lige så meget en af byens rotter som jeg er.'' sagde han bare inden hun skænkede endnu en omgang op til sig selv. Han var en drukkenbolt, uden tvivl, men han elskede det.
''hun er fin nok, hvis man er til den slags. Jeg er dog mere til.. tja, den livsnydende type. Hun er så nem at gøre vred eller bange, hun lever aldrig livet som hun burde. Nogle gange, tror jeg faktisk at hele hendes historie om at være i familie med dronningen er rent vås. En vampyr - i familie med en varulv? nul putte..'' han snakkede, og snakkede gerne over sig. Fuld var han, uden tvivl, men det gjorde kun at hans lyst til at snakke steg. Balancen var ikke for god, men han sad jo ned, så det opdagede man jo ikke.

Mika smilede lidt ''tja.. det er vel op til dig. selv om jeg personligt ikke gider at blive brændt af. Ret så bogstaveligt'' Mika grinte lidt mens han kiggede på solon med et undrende blik. Denne fremmede virkede mere facinerende, måske kunne han være en sjov historie at tilføje ''Hvilke former for livs fornøjelser døjer du med?'' Mika talte stadig varmt, imens han drak en smugle mere af engle blodet. Hans blik faldt omkring hans påklædning og en fod fra mika's side listede sig stille op af Solon's ben. Han var klar til at springe fælden i tilfælde at han skulle prøve at slippe ude af mika's blik.

Hans tanker faldt halvt omkring hvad Solon kunne være. Mennesket var udelukket. De fleste mennesker frygtede Nemesis. Varulv? måske, det ville forklare hans større mængde at alkohold. Vampyr? nej, han har en slags duft ved sig, som ikke er døende. Dæmon? måske, han virker lidt som en incubus, hvilket ofte plejede at være liderlige bastarder.

''jeg vil råde Dem til at fjerne Deres fod.'' sagde han, nu koldt og truende. Nemesis havde fortalt Solon om Mika, en slange uden lige. En vampyr, med evnen til at forstene personer ved øjenkontakt - og endda brugte det til sin fordel. Frastødende.
Solon var ikke typen, der legede med andre. Han var typen der grinte når de faldt ned fra gyngerne eller fandt en kattelort i sandkassen. Indeed, Solon var en tarvelig karl.
Havde Hekami været der, havde hun bidt foden af vampyren for længst - til trods for at hun vidste bedre. Men ingen rørte ved Salomon-søskende uden at få problemer.
Hvorfor skulle Mika også være sådan? han var hyggelig nok at snakke med, men at tilnærme sig på sådan vis var et kæmpe turn-off..
Roligt så han på Mika, afventende. Ville han ikke fjerne sin fod, måtte der jo være en anden løsning - Solon kunne jo simpelt nok bare gå sin vej.

Mika grinte kort. ''Godt, så det er ikke alkoholden som påvirker dem. Det er godt at høre'' Mika rykkede sin fod fra ham, mens blikket forblev liggende på ham. ''Jeg elsker at teste folk, håber de ikke tog det ilde op.'' Hans blik faldt der efter ned på sin drink og begyndte at drikke det resterende blod. Han lagde hænderne over kryds og satte sig til rette. ''Så sig mig Solon, hvad laver et væsen som dig her? Jeg tvivler for at være ærligt at du blot er kommet her for at få en drink? Men hvis dette er tilfælde skal jeg da med glæde ligge ud for drinks og føde for dig. Blot som en undskyldning for at havde tested dig ufrivilligt'' Hans smil lagde sig igen på hans læber, mens hans blik faldt omkring sig. Blot for at sikre at Nemesis ikke skulle se Mika være alt for medlidenhed. Hans tanker faldt omkring hvem denne solon kunne være. Nemesis havde endnu ikke nævnt hans navn, men måske var der en grund til det? uanset ville mika vide det.

Solon så på Mika da han atter fjernede sin fod om kom med en forklaring som Solon på ingen måde mente var oprigtig.
''jeg er her, for at få en pause fra min søster.'' sagde han roligt, inden han tog endnu en tår at drikke. Den summende fornemmelse bredte sig ud hele kroppen på ham.
''og jeg kan udemærket godt selv betale, tak.'' sagde han derefter. Han tog ikke imod almisser, aldrig. Det var nok noget af det han hadede mest ved folk der kendte til hans liv som nomade - de troede han var fattig.

//kort svar, jeg undskylder..//

//Det helt iorden //

Mika så undrende på hende ''Du tager helt her ud og lader din søster uden beskyttelse? hvilken slags..'' mika stoppede sig selv i det han var på vej til at rejse sig op og blive vred. Hans tone var helt klart ikke glad for denne situation solon placerede sig selv og hans søster. Mika satte sig igen. ''En santuine bør aldrig forlade sin søskende, specielt ikke når der er større værdier lagt i den slags væsen'' Hans blik så strengt på Solon, som var det at mika vidste hvilken svaghed Solon udsatte ikke blot sig selv for, men særdeles hans søster.

''Kender du vampyren Nagaraja?'' sagde mika i en anden tone, en tone få folk kender. Cerbeus så Mika opføre og lagde denne tone den gang han kaldte ham sin afdøde forlovets navn. Han så på solon. Hans ansigt havde ændret sig og krops struktur havde ændret sig. Hans blik var stift, ikke søgende efter andre's blikke, men focuserede på vedkommet siddende foran sig. Hans tanker faldt omkring hvordan hans egen partner faldt til en vampyr, samt også at en veninde fra sig, selv var tæt på at miste en nær søster på grund af at hun var uforsigtig. Mika vidste at Nagaraja søgte i nærheden af Terrorville, dette var årsagen at han ofte først kom ud når solen stille skulle til at stå op. Det var en risiko, men det måtte tages.

Solon reagerede på samme måde som Mika - på sin vis. Han rejste sig, og så rasende på Mika.
''Hvad jeg og min søster foretager os vedkommer ingen - heller ikke en vampyr.'' knurrede han, velvidende at alle hørte ham. Han smed hurtigt pengene for sprutten, rejste sig og vendte Mika ryggen. Han ville ikke høre på en laterlig vampyr blive gal over at han havde taget en pause fra babysitterjobbet.

''og til din information, så er Hekami helt klart i stand til at klare sig selv!'' knurrede han inden han vaklede mod døren, men måtte støtte sig til et bord, da sprutten nu havde sin virkning og han mistede balancen.

//igen kort, beklager...//

Mika rejste sig op og gik over til ham. ''Hvis du var i stand til at klare dig selv, ville du aldrig havde drukket. Et ukøligt sind, er et sind der bliver overfaldet. Tortureret og dræbt. Nagaraja er også kendt som 'Flesh Eater' Han myrder uden nåde, selv nogle af de større dæmoner og engle.'' Mika talte kort hvor efter han lod sig række en hånd ud til Solon, som et indvitation til at modtage hjælp ''Så lad os få dig hjem, jeg ved at hvis du går ud alene, bliver du overfaldet og drukket tør og du ved det også selv.'' Hans blik forblev på ham, mens mika's tone fra den ellers tidligere varme og venlig, havde drejet sig til kold. Ikke nådesløs, men en snær af omsorg og noget andet lå i det. Mika's øjne forblev på Solon, afventende på hans svar. Han håbede lidt at han kunne se fornuften i mika's tilbud om hjælp hvis han havde tænkt sig at tag rejsen hjem alene.

''Det kræver at man har et hjem at tage til.'' svarede Solon og støttede sig forsat til bodet. Hvem end denne Nagaraja var, interesserede det ham ikke en døjt lige nu. Hvorfor spillede Mika storeror over for Solon? De kendte ikke hinanden, de havde ikke brug for at kende hinanden. De arbejdede blot for den samme - noget så modbydelige - kvinde. Nemesis' territorium! Ha! Han kunne grine sine egne bukser af. Hun var intet uden sin søster. Ingen rørte Nemesis i frygt for hvad Andrea Targaryen ville gøre. Selve Nemesis, var aldrig sikker. Gad vide om Mika vidste hvad Nemesis lavede? At hun i denne stund sikker var tvunget til at sulte, låst inde et sted i kloakkerne.
Mika stod til endefuld, og tanken fik Solon til at smile.
''Jeg kan klare mig selv, tak..'' sagde Solon, en smule mindre overbevisende end hvad han ønskede sig.
Han bed sammen og prøvede at rette ryggen, hvilket resulterede i at han knækkede forover, på vej til at kaste op.

Mika trækkede på skuldrende og små fniste lidt. ''Det kan jeg se. Enten kan du vælge at overnatte og sikre, at andre blodtørstige væsner ikke overfalder dig.'' Mens mika stille undlod sin mindre tanke 'Indklusiv mig selv' ''Eller også lade jeg dig være her, mens der nok er et par stykker folk her rundt omkring der gerne vil havde en snak med dig, men jeg tvivler på at der ville være ord du får lov til at sige. '' Mika pejede med tommelfingeren mod en ret så bredskuldrede fyr som stirrede med glubske øjne på solon, han havde endnu ikke turde gå i nærheden da han vidste hvad mika var i stand til.

Mika afventede solon's svar, mens han kiggede rundt. ''Overnatningen består i at du har mid ord på at ingen for lov til at ligge en hånd på hverken dig eller din tvilling hvis i vælger at overnatte, indklusiv mig selv. Valget er som jeg tidligere nævnte dit eget. '' Hans tanker faldt omkring om solon ville acceptere tilbudet, men Mika vidste også at hvis han lagde dette tilbud op, betyd det også at Nemesis hellere ikke måtte røre ham under overnatningen, hvilket var sjældent det skete. Håbede han da i hvert fald på.