It was quiet until you came along (Razor)

Tid - Sen eftermiddag
Sted -  et godt stykke indeni skoven
Vejr - solen skinner. Let varmt.
Omgivelser - beskrevet.
Påklædning - mørkeblå, slidte cowboybukser, en langærmet, mørkegrå trøje og et par store vandresko.

Reign havde begivet sig ind i skoven lige efter arbejde sammen med sin store, lyse retriver for at skaffe noget at spise til senere, når det engang blev tid til aftensmad. Bagermesteren havde egentlig været flink nok til at give ham en lille pose boller med, der alligevel ikke var blevet solgt, som han kunne spise. Men efter at have glædet sig hele dagen til at komme udenfor i solskinsvejret, tog han alligevel afsted. Så havde han også mad til et par dage, hvilket altid var rart. Hvis han overhovedet fangede noget. Det kunne kun tiden vise.

Reign havde ladet sin hund løbe i forvejen. Den var godt gammel efterhånden og havde desuden altid været lidt smådum, så den plejede ikke at fange noget. Men nu gav han det alligevel en chance ved at stille sig lidt i baggrunden i jagten. For nu i hvert fald.
Han stoppede op i en lille lysning for at nyde de solstråler, der slap igennem træernes kroner, og lænede sig afslappet op af en af de askegrå træstammer, der omringede ham. Med lukkede øjne og ansigtet vendt op mod himlen fik han trukket sin vandflaske op af en af de små tasker, han havde hængende i sit bælte - udover vandet hang også posen med boller, en slidt, lille læderpose med mønter i og en skede med en tilhørende dolk til.
Han tømte halvdelen af vandflasken i en enkelt slurk og tørrede sig om munden med ærmet, inden han lagde den væk igen og åbnede øjnene for at kunne kigge rundt efter sin hund. Den var dog ikke til at se fra, hvor han stod. Derfor fik Reign også skubbet sig væk fra træstammen for at lede videre efter den. Han skubbede begge ærmer op til albuerne, stak et par fingre ind mellem sine egne læber og piftede efter den.

Det var ikke så tit at Razor havde formået at forsvinde helt til skoven, når han valgte at tage på udflugt - med det ment, når han valgte at stikke af fra sin herre og undersøge verden udenfor. De fleste gange nåede han ikke langt fordi han opmærksomhed blev draget af spændende ting inde i byen. Eller et morderisk togt med en følges ven gik i gang. Han fandt verden underholdene og var glad for han var en del af den. De ture han fik ud elskede han også, men det var nu ikke fordi han ikke kunne lide sit liv som slave. Det var i tryghedens rammer og det eneste han egentlig kendte til. Samfundet ville i sidste ende sætte pris på at have ham i snor.

Vejret var godt, for en gangs skyld. Solen skinnede og gjorde det mindre køligt at rende rundt herude. Jorden var heller ikke kold og våd som den ellers tit og ofte gav sig for at være. Nej tværtimod var det et tørt underlag Razors bare fødder mødte når han bevægede sig afsted mellem de høje træer. Razor anede ikke hvor han var, var det ikke for hans gode sanser ville han være faret vild - men han vidste at han kunne stole på sin næse når han engang følte for at vænne hjem, der var simpelthen for mange dufte i byen man ikke kunne undgå at opfange, selv herude fra.

Han rynkede kort næsen ved lyden af et pift og et øjeblik stod han stille og lod blikket glide rundt, men så voksede smilet om hans læber og han bevægede sig i retning af hvor lyden var kommet fra. Det var dog ikke kilden til lyden han først opfangede, nej tværtimod et dyr der rendte rundt mellem træerne. Razor lod kort hovedet tilte på skrå før han satte i en hastig gang i retning mod døren. " Hey.. what are you " sagde han lidt med et lille grin før han samlede en gren op fra skovbunden, som han pegede mod dyret med. Om han virkede truende overfor det fremmede dyr vidste han ikke, ikke at det i sidste ende havde en betydning for Razor. Han var lige glad og ikke bange for hvad der ville kunne ske. Dog var han opmærksom på det andet hjerteslag der nåede hans øregang. Et menneske, det var en duft han ikke så ofte var helt på tæt hånd med. Sikkert fordi han selv mest var i selskab med dæmoner. Han fandt mennesker kedeligt, de havde intet at byde på og var så skrøbelige at man jo nærmest kunne knække dem med tankens kraft. Hvis man altså havde evner for det. Det havde Razor ikke, han kunne andre ting.

Som Reign fortsatte sin gang gennem skoven, regnede han ud, hunden ikke ville komme til ham. Det var typisk. Den forkælede køter gjorde sgu aldrig det, den blev bedt om. Alligevel elskede Reign den... en smule. "Django!" kaldte han med hænderne placeret ved munden, formet som et rør. Efter et minuts tid skulle han til at kalde igen, men netop som han havde fyldt lungerne til randen med luft, parat til at lade et ordentligt råb ud, fik han endelig øje på sin hund et stykke foran sig, stående mellem træerne, og med sit sædvanlige fjogede og halvtrætte blik fokuseret på en spinkel knægt.
Selvom det var tydeligt for Reign, at drengen ikke så specielt stærk ud, ringede alarmklokkerne alligevel inde i hovedet på ham. Måske på grund af det fjogede smil på hans læber eller måske på grund af det hullede tøj, der jo kunne indikere flere ting.

Efter at have studeret ham i få sekunder, tog Reign sig sammen til at bryde stilheden. "Django," kaldte han igen, dog lavere denne gang, og hunden luntede med det samme hen og satte sig ved hans side. "Good boy..." mumlede Reign ned til ham, inden hans blik vendte tilbage på knægten.
"... Are you aware that you're not wearing any shoes?" spurgte han efter få sekunders stilhed med et hævet øjenbryn og armene over kors.

Lyden af råben nåede med det samme Razors øre og han skævede sin opmærksomhed i retning af personen bag kaldet før den igen rettede sig mod dyret foran ham. Razor var ikke bekendt med kæledyr, hvert fald ikke andre former for kæledyr end det han selv til daglig var. Denne hund kunne i hans øjne ligeså godt have været en bjørn eller et andet vildt dyr, måske nærmere en ulv. Dog kunne han ikke helt lade være med at være en smule fascineret over dyret der stod ikke langt fra ham. Det var ikke så ofte han mødte dyr der havde en herre, ikke udover heste og sådan hvert fald. Måske bemærkede han dem bare ikke så tit fordi han altid var mere fokuseret på de dumme væsner der rendte rundt alle mulige andre steder og forsøgte at leve et normalt liv i en verden alle dybt inde godt vidste ikke var normal men tværtimod fyldt med elendighed. En elendighed alle ønskede borte. Razor fandt det spændende - han fandt atypiske ting spændende og sådan var ham.

Razor fulgte fyren der kaldte på hunden med blikket da han kom tættere på og langt om længe fik opmærksomheden fra hunden også. Det havde vidst taget længere end forventet. Han kunne jo også bare lade være med at rende rundt og råbe sådan, det kunne Razor ikke helt se meningen med. Han kom da heller aldrig selv hvis der var nogen der råbte efter ham, det betød altid alt andet end en belønning og hvem ville have andet end det? " No wonder he dosen't want to come when you run around yelling like that.. you almost popped my eardrum " sagde han så bare med et lille grin før han rystede på hovedet og lod blikket, kort en smule intenst glide over fyren som han stod der med sin hund ved sin side. Razor lod så hovedet tilte på skrå ved fyrens spørgsmål, der gik dog ikke mange sekunder før hans blik gled ned over hans fødder. " Oh shit.. you're right, what should I do!? " spurgte han så, et øjeblik med et overbevisende panisk udtryk og den samme paniske klang i stemmen. Ikke at der var meget at gå i panik over og det vidste Razor da også udmærket godt. Han ejede ingen sko og hvis han havde gjort havde han alligevel nok ikke valgt at tage dem på. Men fyren spurgte selv, og hvis han forventede et seriøst svar skulle han spørge en anden for Razor havde ikke meget seriøsitet med sig i sin ikke eksisterende rygsæk.

" Demons are like obedient dogs, they come when they are called - I think your dog might be part demon. You should be careful, those are dangerous " sagde han så bare med et smil om læben, ikke just et venligt smil, mere et lidt lusket et af slagsen. Han vidste hvad han talte om. Razor var selv halv dæmon og han havde efterhånden lært at han var en del værre end dem der var fuldt ud dæmoner.

Reigns spørgende blik blev erstattet af reel forvirring, da knægten panikkede over de manglende sko, han havde valgt at kommentere på inden, og begge hans øjenbryn løftede sig nu i overraskelse. Der gik et par sekunder, inden han overvejede, om han mon virkelig var så tumpet, at han ikke selv vidste, han havde sko på, eller om han bare tog pis på Reign. Den pludselige ændring i knægtens toneleje og væremåde indikerede dog det sidste, hvilket Reign ikke kunne lade være med at føle sig en smule fornærmet over - han stillede bare et spørgsmål, og de kendte slet ikke hinanden, så han kunne godt tage at skrue ned for møgunge-attituden.

Det, at han nævnte dæmoner, gjorde heller ikke tingene bedre. Folk plaprede sgu ikke om andet end dæmoner og vampyrer og elvere og... og alle de mange latterlige møgracer, der nu eksisterede. Reign kunne slet ikke holde styr på dem og havde ærlig talt heller ikke lyst til det.
I det mindste var de som regel lette at genkende. Så kunne han da holde sig til at tale med mennesker og bare pænt gå uden om... resten.

"Or maybe demons are part dogs. Seems like it, to be honest. Just as stupid and smelly," svarede Reign bare med et skuldertræk og et efterfølgende suk, mens han kradsede Django bag øret. Men da det egentlig ikke var et emne, han var interesseret i at snakke om, fik han hurtigt skiftet det, "so..." han lod knægtens flabede attitude fra før passere og forsøgte igen, "in all seriousness, why aren't you wearing shoes? You know you'll catch a cold, right? No doubt about it."

" Did you hear that mate? he thinks we're stupid.. pfft - only boring humans would say such silly things " sagde han så bare med et lille grin, tydeligt henvendt til hunden der opholdt sig ved fyrens side. Razor kunne nemt genkende duften af menneske og fyren her skreg langt væk af den. Der var slet intet galt med den duft - den var lækker. Ikke livretten, men det var også kun fordi at intet kunne slå smagen af engel - han ville dog aldrig sige nej tak hvis han blev tilbudt en bid menneskekød. Tanken om mad gjorde ham helt sulten så han skyndte sig at skubbe det væk inden tanke ville blive til handling. Det skete for ofte og hvis han spiste sig mæt nu og ikke havde plads til mad når han endelig nåede hjem, så vidste hans herre helt sikkert hvad han havde haft gang i og det resulterede i straf som han ikke lige havde lyst til i dag.

" Is that really what you think? stupid and smelly? Hmm.. Smell me! " Sagde han så bare med et lille grin og trådte med det samme hurtigt tættere på fyren med armen rakt frem for sig så fyren kunne lugte til ham. Fuldt ud bevidst om at han helt sikkert ville overtræde fyrens personlige cirkel. Personlige cirkler fandtes ikke i Razors verden og han var altid gerne meget tættere på end hvad godt var, det var noget man måtte acceptere. Desuden synes Razor egentlig ikke selv, at han lugtede dårligt, han havde nu heller ikke fået nogen klager på det seneste, sikkert fordi han nu boede et sted hvor der faktisk var adgang til bad og ham han boede sammen med foretrak at badet blev brugt. " Is it that bad? Maybe that's why your dog didn't eat me, we're the same.. I think. maybe not.. I don't know. Why Django? It sounds funny, who picked it? did he agree on that name? " Razor lod hovedet tilte på skrå og holdt blikket mod fyrens ansigt, efter kort at have ladt blikket tage sig en tur over hunden.

" I don't have any shoes " sagde han så bare kort med et smil, til fyrens spørgsmål.
Før han vippede lidt frem og tilbage på de bare fødder i skovens underlag. " Even if I did have some, I would probably not use them, it's calming and so much easier to move around without, you should try.. those giant things you are carrying around looks heavy - we would have been born with shoes if we needed them to survive " tilføjede han så med et lille smil om læben.

Reign krummede kort øjenbrynene af det første, knægten sagde, indtil det gik op for ham, at han måtte være dæmon. Det mente han ikke, vel? Kunne han ikke have nævnt det, inden Reign var begyndt at storfornærme netop dæmonracen. Da han så begyndte at gå hen mod ham, var Reign sikker på, han var færdig. Han kendte udmærket til dæmoners styrke, og den var ikke til at spøge med.
Frygten steg lige så stille op og ramte hans ansigt, som han forsøgte at redde den, "I didn't... didn't know you--" mere nåede han ikke at få ud, inden knægtens arm var placeret under hans næse, og Reign reagerede ved at holde vejret, usikker på om han mente det. Skulle han helt seriøst lugte ham?
Først da der var gået lidt tid, uden han havde angrebet eller virket aggressiv på nogen måde, fortsatte Reign sin normale vejrtrækning. Hans næse blev dog ikke fyldt med den forventede lugt af skidt og snavs men i stedet en ren duft... nærmest frisk.

Både for at få sine egne tanker væk fra den overraskende, tilfredsstillende duft og for at berolige sig selv i nærværet af dæmonen, forsøgte han sig med ironi, "yeah. He agreed on the name. Definitely." Reign vidste ikke, om ironien blev fanget eller ej. Knægten virkede ærlig talt uintilligent og mindede ham kun mere og mere om Django, der stadig sad ved hans side med sit typiske bøvede ansigtsudtryk og højlydte vejrtrækning, stadig med blikket placeret på den nye, spændende fremmede.

Endelig blev hans faktiske spørgsmål besvaret. Det gav vel mening. Sådan da. Reign førte kort blikket ned på sine store, brune støvler, og derefter tilbage på knægten, "well, you should be running around naked, then. All natural," det konstante smil på hans læber, forvirrede Reign. Irriterede ham faktisk en smule. Lidt for kæphøjt.

Razor kunne ikke lade være med at more sig over fyren. Det var tydeligt at han vidst havde dummet sig en smule, ikke at Razor synes det gjorde noget - han blev ikke fornærmet eller noget, desuden var han alligevel ikke hel dæmon så hvor slemt kunne det være. Han dissede desuden også menneske racen, hvilket fyren her var en del af så det var vel kun fair. " Shh.. Don't worry, I won't kill you for your insult. Maybe later. You see, I have a big family of blooddemons and I don't think they would mind a little snack after dinner " sagde han så bare med et lille grin. Hvis man var god kunne man fornemme ironien i hvad han sagde, men Razor gjorde det aldrig helt tydeligt når der var noget han mente for sjovt - sikkert fordi han godt kunne finde på at skifte mening og gøre det til alvor senere.

" Okay, then it's a good name.. It would be sad if he didn't have a say in what people should call him for the rest of his life " sagde han så lidt med et smil om læben og lod kort blikket hvile lidt mod hunden, dog rettede det sig tilbage mod fyren igen og han lod hovedet tilte på skrå. " Do you have a name? If you don't you would be the first one ever, but then I would have to make something up, don't worry I'm good at that. " sagde han så bare kort. Det var ikke så tit man mødte folk uden navne, men Razor havde i princippet heller ikke givet fyren en chance for at fortælle hvis han havde et inden han havde informeret om hvad der ville ske hvis fyren ikke havde et navn.

" I woooould! trust me, naked feels fantastic! But.. Really? you wouldn't mind me running around naked? right here right now? people normally get angry, would you get angry? " spurgte han så med et lille grin og hovedet på skrå. At være nøgen var slet ikke noget Razor havde et problem med, men at gøre det inden i byen havde ikke den bedste effekt og folk endte altid med at blive meget sure - at være på kant med loven var en ting Razor var til dagligt, men der undgik han jo bare vagter og andre folk der kunne bestemme rigtigt fra forkert - hvis man ligefrem redte nøgen rundt offentlig havde han ikke et valg om at holde det hemmeligt. Hjemme var han tit nøgen - der var det dog ikke altid frivilligt. Men det var rart ikke at have tøj på, befriende. Razor kunne dog heller ikke løbe fra at han en del gange var blevet ramt af sygdom på grund af hans upraktiske påklædning.

Reign forsøgte desperat at regne ud, om knægten mente det, han sagde, eller ej, men det var stort set umuligt at læse ham med det dér irriterende, uafbrudte smil, han havde. Ikke at det ville hjælpe, hvis han vidste det. Hvis han havde tænkt sig at slå ham ihjel, kunne Reign ikke gøre noget ved det. Det var kun de to, alene i en skov. Og så Django, men han ville højest sandsynligt bare være nytteløs og stirre, mens hans ejer blev revet op.

Hans egne tanker gjorde ham utryg, så han lukkede i et kort øjeblik øjnene for at få dem skubbet ud af hovedet. "It's Reign," svarede han så i en forholdsvist rolig tone. Han fortrød hurtigt at have fortalt sit navn men overbevidste sig selv om, at det trods alt var bedre end at lade knægten finde på noget til ham. Efter den tidligere fornærmelse ville det nok ikke ende med at være et særlig kønt navn.

Reign blev overrasket over reaktionen på hans lille konklusion, der egentlig mest havde været en joke. Men knægten virkede til at være seriøs omkring det. Måske. Eller... måske var det ironi. Han var ikke sikker.
"Well, I would'nt get angry," svarede han midt i al den forvirring, tankestrømmen havde bragt op i ham, mens han kradsede sig bag øret med midt - og ringfingeren. Det gik dog hurtigt op for ham, hvad han lige havde sagt, så han lavede en irriteret grimasse, der nok mest var henvendt til ham selv, inden han skiftede emne, "whatever. What's you're name, kid?" Han lod armen falde ned langs siden igen, idet han flyttede blikket tilbage på dæmonen foran ham.

" You don't actually believe it do you? I'm not a demon you know " sagde han så bare med et grin og rystede på hovedet. Det var tydeligt at se forvirringen i fyrens ansigt. Razor synes i princippet bare det var sjovt - han elskede når folk rent faktisk blev forvirrede over alt det han kunne finde på at gøre og sige. Denne fyr var heldig at Razor i dag, havde det hele i munden og ikke i hænderne for til tider var det at pine folk fysisk der var en hobby.

" Reign.. like Rain? how do you spell it? do you even like rain? you seem like some kind of nature-person so maybe? I like rain, it's nice and fun. Unless ofcourse you're wandering around on the roof tops, they tend to get slippery, I feel down once and broke my arm " Sagde han så bare lidt og et øjeblik stod han med blikket lidt tænkende ud i luften, dog gik der ikke længe før smilet vendte tilbage på hans læber og hans opmærksomhed blev igen rettet mod fyren. Det var ikke fordi det var et styrt der dengang havde gjort ondt, Razor havde tendens til ikke rigtig at føle smerte på noget tidspunkt, han fandt det underholdene i stedet. Nej det der undrede ham var at han var faldet ned - det skete ikke så tit at han var usikker på benene.

" Great! I'll remember that 'til next time. " sagde han så lidt med et lille grin. Der gik ikke mange sekunder før han begyndte at bevæge sig lidt rundt om fyren og hunden, mens hans blik flakkede lidt rundt mellem træerne og af og til skævede mod fyren. Han havde allerede stået stille længere end hvad godt var, rastløsheden havde det med at melde sig hurtigt. " kid? I'm not a kid. " sagde han så bare kort lidt før han stoppede op bag fyren. " Most people call me Razor, but you can call me whatever you want. " tilføjede han så bare kort. Han kunne vel godt afsløre sit navn nu hvor fyren selv så naivt havde kastet sit ud. Han lod sine fingre glide op og pillede lidt ved halsbåndet om sin hals, dårlig vane - hans opmærksomhed blev dog rettet tilbage mod Reign " what are you even doing out here? do you live here? or just walking around? You know, when the darkness starts to swallow the light, it gets quite dangerous to be out here " sagde han så lidt og lod sit hoved tilte på skrå.

Reign så i et øjeblik helt forbavset ud, men det blev hurtigt erstattet af en tydelig irritation, der kunne ses i hele hans ansigt, "you can't just go around telling people you're a demon! That's dangerous! I was just about to kick your ass, jeez..." tilføjede han lidt lavere med et frustreret suk. Det var selvfølgelig en stor løgn, men han havde brug for en opløftning efter at have gjort sig til grin og opført sig som en bangebuks foran ham. Hvor flovt.
Til gengæld var Reigns selvsikkerhed tilbage, og han følte sig ikke nervøs mere. Razor var måske lidt sær, en smule dum og lidt for kæphøj, men han var ikke farlig. Ingen tvivl om det. Så selvom Reign var blevet godt narret af den lille lort, betød det faktum, at han var menneske, at han kunne tilgives let.

Forbavlsensen vendte dog en smule tilbage i hans ansigt, da Razor begyndte at plapre løs om regn, og han forstod slet ikke, at der kunne være så mange ord i sådan en lille fyr. "Uh..." begyndte han, i tvivl om hvilke spørgsmål, det nu var, der var blevet stillet, "nah, not really into rain. It's too... wet, you know?" han holdte en kort pause, inden han fortsatte, "y'know, there is this thing. Keeps you from slipping as easily," han løftede kort sin ene fod og sendte Razor en bedrevidende grimasse, "they're called shoes," hvorefter han lod foden ned igen, tilfreds med sin udtalelse. Han elskede at have ret.

Han blev stående, hvor han var, da Razor begyndte at gå rundt, selv da Django forlod hans side og langsomt traskede efter fyren i stedet. "Come on, you're, like, 14," han vendte sig endelig om mod Razor og sendte ham for første gang et lille, skævt smil, "I'm gonna call you 'kiddo'. Fits you. Or maybe 'shorty'. I like 'em both, to be honest." Ærligt, så var Reign en smule jaloux på navnet. 'Razor' lød som et stærkt navn. Et magtfuldt navn. 'Reign' lød mere som et pigenavn. Et meget deprimerende pigenavn.

Det næste spørgsmål fik ham pludselig til at huske, hvad han egentlig var der for. Mødet havde fået ham til at svede fuldstændig ud, at han var på jagt. "Hunting," svarede han kort for hovedet, mens han fandt en bolle frem fra sin pose, "was hoping to catch a rabbit or something. Don't wanna eat buns for dinner," han tog en stor bid af den kedelige bolle og spurgte med munden fuld, "you want one?"

" Uuuh, I'm scared " sagde han kort med et grin, men også med en rysten på hovedet. Han vidste godt at Reign i sidste ende ikke ville have en chance mod Razor, medmindre selvfølgelig han havde nogen utrolige tricks gemt oppe i ærmet. Razor selv blev tit undervurderet og folk blev overrasket over hvad den lille fyr egentlig var i stand til. Razor synes nu det var ærgerligt at han ikke var dæmon, de havde ting som at kunne leve i nærmest for evigt hvis han havde arvet fra sin fars side at være ligeså dødelig som mennesker - men det gjorde vel ikke noget, man blev vel træt af at leve på et eller andet tidspunkt. Desuden var det slet ikke sikkert Razor ville leve længe med det liv han havde valgt at leve - han levede livet på kanten hver dag og det var vel farligt i sig selv.

" What about showers? you don't shower? thats wet.. kinda the same thing you know " sagde han så bare, dog med en drillende tone i stemmen. Han rettede sig dog undrene op ved Reign ord. Det kunne han ikke mene? hvordan kunne sko forhindre ham i et glide. " What wait? shoes? how? I don't believe that, shoes makes everything worse, I would for sure slip even more wearing shoes. But you could show me? how your magic shoes can keep you solid on a roof chasing doves " sagde han så bare med et lille grin og svingede kort lidt med sine arme. Det var en ting Razor ikke kunne tro, medmindre det var sko med en eller anden form for klæbrig masse under sig kunne han ikke se hvordan det skulle kunne være bedre end bare tær.

" 14!? Are you kidding me? I'm not that tiny! And how would you know? You're probably not even that old yourself." sagde han så med kort store øjne, han skævede kort mod hunden som fulgte ham men rettede så blikket tilbage mod Reign. Ikke at alder betød så meget men det gjorde vel ikke noget at lade Reign tro at han havde trykket på en træls knap for Razor. " Does it matter? I'm old enough aaaaand I'm stronger and faster than you, no doubt about that." sagde han så bare kort med et lille smil før han rettede sig lidt op.

" Well, It seems - that you're not that good at hunting then, I can help you catch one, I'm briliant at hunting " sagde han så lidt med et smil og lod kort blikket glide rundt mellem træerne. Det ville ikke tage ham mere end et par sekunder at finde frem til den nærmeste hare og de var da noget af det nemmeste at fange, det var værre med fugle - de havde det med at flyve væk, skiderikker. Hans blik røg dog tilbage mod Reign da han pludselig tilbød Razor en bolle, først forstod Razor det ikke helt og han tiltede hovedet på skrå. " Huh? why? sure.. but.. " han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare nikkede en smule. " Alright, I trust you, this one time. I guess human food isn't that bad once in a while.. Did you make them yourself? " han holdt blikket rettet mod Reigns ansigt med et kort lidt skeptisk udtryk.

Reign ignorede hans badekommentar, da han vist ikke behøvede at fortælle at, jo, han gik i bad. Selvfølgelig. Razor forsøgte tydeligvis bare at være flabet. Irriterende. Og en lille smule sødt. På en super irriterende måde selvfølgelig.
"Well, there are these thingies under your shoes that... well..." han havde løftet sin fod lidt op igen for at vise Razor den nedre del på sin sko men opgav, da han ærlig talt ikke virkede oprigtigt interesseret, og lod sin fod ramme jorden igen, "doesn't matter. Just trust me on this one, okay?" forsøgte han med et opgivende smil på læben af fyrens uvidenhed.

En lav lyd i form af et grin forlod Reigns læber, da Razor pludselig virkede fornærmet over alderskommentaren, "15, then? I bet I'm older than you are. Almost certain of it." Han lod sine fingre glide tilbage igennem sit evigt rodede hår og lod hånden forblive placeret lidt i nakken, idet han med en tydelig sarkasme og et skævt smil på læben sagde, "mhm. Yeah. I'm sure you are."

Han nikkede let og fulgte Razors blik mod træerne, "I would appreciate some help. Really," hvorefter han fik spist resten af sin bolle og havde fundet endnu en frem, hvis Razor nu takkede ja til hans tilbud. Han var ærlig talt spændt på at jage med ham. Han havde altid jaget alene, så det skulle nok blive interessant at prøve at samarbejde med en anden. Og måske var Razor virkelig en god jæger - hans størrelse gjorde ham trods alt sværere for dyrene at spotte. Og så virkede han let, hvilket betød, han larmede mindre.
Men Reigns forventningsfulde tanker forsvandt lige så hurtigt, som de var kommet til ham. Menneskemad. Han refererede til boller som 'menneskemad'. Altså, var han ikke selv menneske. Den lille løgner! Okay, nej, han havde aldrig sagt direkte, han var menneske, men han havde haft flere muligheder for at nævne, hvad fanden han så var.
"... I did," mumlede Reign, der ikke engang gad forsøgte at skjule sin skuffelse og irritation, ud med blikket ned på bollen. Han havde ikke engang lyst til at give den til Razor mere. Den løgnagtige snotunge fortjente den ikke. Han havde garanteret ædt et halvt menneske eller tappet en eller anden stakkel for blod på vej derhen.
Men trods alle de mange negative tanker, der kørte rundt i hovedet på Reign, smed han alligevel med et blødt underhåndskast bollen hen til ham.
Han stod i kort tid med armene over kors uden at sige noget, inden han valgte at bryde stilheden, "so what the hell are you even? Not at demon. Not a human," hans kneb øjnene en smule sammen i en frastødt grimasse, "you're not a vampire, are you? I hate those things."

" Okay, I'll pretend you're right, I don't trust you on that. Shoes makes you clumsy. Especially when you're not use to wearing them. And it looks kinda stupid you know " sagde han så bare lidt, også selvom det måske kunne lide en smule nedladende, det var ikke ment sådan - men Razor havde for vane at sige tingene som de kom til ham i hans hoved, ikke lige formulere sine sætninger før de fandt sin vej ud over hans læber.

" No, I'm 16. Wich means, not a kid! " sagde han så bare med et lille grin. Han var ikke et barn, at hans opførsel var på niveau med de fleste børns var sikkert fordi han i princippet ikke vidste hvordan man skulle agere i verden, han havde trods alt ikke været ude i verden i mere end et par måneder og det var begrænset hvor meget han havde opfattet af ordenlig opførsel på den tid. Han var hurtigt endt i et nyt hjem som slave så alting var begrænset. " You don't believe me? " spurgte han så, måske med et kort lidt udfordrende udtryk.

" Alright, lets go kill some rabbits! " sagde han så bare med et kort måske manisk udtryk og spejdede blikket rundt, dog gik han i stå da det virkede som om at noget pludselig gik Reign på. Razor lod blikket glide over ham og forsøgte at tyde hvad han havde sagt der pludselig havde fået sådan et udtryk frem i fyren. " Geez! Stop it, you're thinking to much, just looking at you makes me exhausted. You're weird. You should speak your mind instead of making funny faces " sagde han så bare lidt med et lille grin før han greb bollen da Reign vidst alligevel besluttede sig for at han gerne måtte få en.

" I don't know what I am, half demon - half something. Maybe human? I don't know, all I know is that you smell really good and I would eat you and drink your blood, just like a vampire. You're lucky you're cute, I won't eat you. Instead I want to help you catch something we can eat. And that dear Reign, that is a rare thing for me to do. Considering you're human and I normally don't like humans " sagde han så bare lidt, hans smil blev hængende i hans mundvig før han tog en bid af bollen. Det tog ham lige et par sekunder at vænne sig til smagen, det var ikke brød han spiste mest. Nærmere var det noget han aldrig spiste.

Reign valgte at ignorere skokommentaren. De kunne nok diskutere, hvorvidt det var bedst med bare tæer eller sko i en evighed. Men som Razor selv havde nævnt tidligere, ville det snart blive mørkt. Og mørke betød fare. Desuden var han lidt enig. Ikke i at sko var unødvendige men i, at hans sko var grimme. For det var de. Store, gamle og klodsede. Men de holdte kulden ude og sørgede for, han stod fast på jorden under sig.

"Yeah. Sure. I believe you," sagde Reign med en let rysten på hovedet og lod egentlig også Razor få den. Dog kunne han ikke gemme den småsarkastiske tone helt væk. 16. Okay, han var ikke helt et barn. Men han var godt nok heller ikke voksen. Ung, "maybe 'kiddo' ain't right, then. 'Youngster' maybe."

Hans ansigtsudtryk forandrede sig ikke, selvom Razor sagde, han lavede sjove ansigter. Han var i sin gode ret til at være skuffet. Det var efterhånden hver gang, han mødte nogen, at de viste sig at være et eller andet... væsen. Det var ikke let at hverken stole på eller forme et venskab med en, der i teorien kunne æde hans ansigt, mens han sov. Men det var han åbenbart alene om at forstå. Det føltes nogle gange som om, han var den eneste, der tænkte over det. Så var spørgsmålet bare, om han var for mistroisk, eller om alle andre var for naive.

Det næste, Razor sagde, gav dog en brist i den gnavne attitude, der lå henover Reigns ansigt som en sort sky, og han hævede i stedet spørgende et øjenbryn. "You don't... know...?" gentog han langsomt som om, han ikke helt troede på Razor. Ikke at han virkede uærlig, men det virkede så usandsynligt ikke at kende sin egen race. Det var nok et fingerpeg til, at han burde smutte så snart som muligt. Mørke betød måske fare, men mørke blandet med en menneskespisende, bloddrinkende skabning, der ikke engang vidste, hvad han selv var, se det betød virkelig fare i en sådan grad, at kun en idiot ville blive i skoven. Alligevel var det på en eller anden måde lykkedes Razor at få ham til at tro på, at han ikke ville knække ham midt over. Fordi han var... kær. Dumt...
"Fine," sagde han til sidst og fløjtede kort, hvilket fik Django, der ellers havde lagt sig godt til rette foran Razors fødder, til at vende tilbage til ham, "but no talking. C'mon, boy. Go search," han greb kort fat i hundens læderhalsbånd, og da Reign slap igen, løb den afsted, dybere ind i skoven med ejeren i hælene, "and don't call me cute when I'm taller and bigger than you are. 'Handsome' is okay, though." Han gik hurtigt med for ikke at komme for langt væk fra hunden. Men samtidig sørgede han for ikke at larme for meget for at skræmme alle dyrene væk.

" Youngster? well.. That actually sounds pretty cool.. I can work with that " sagde han så lidt med et lille grin. Det var i sidste ende meget bedre end kiddo og andet barnligt som han slet ikke lige følte for at blive kaldt, heller ikke selvom han i princippet havde givet Reign lov at kalde ham hvad end han så havde lyst til. " How old are you then? You can't be that much older? I mean, you don't have any wrinkles or gray hair and you don't talk like an old man or anything like that. " Razor synes ikke selv at Reign så voldsomt gammel ud, men selvfølgelig kunne man tit blive snydt af udseende.

" No, I don't know.. " sagde han bare kort og lod blikket glide over Reign som han stod der med sin mistro. " I don't know my parents, my mom is did and my dad is long gone. So how should I know what they are? I found my moms family a few weeks ago and they're blooddemons, so I guess that one half of what I am, the other? I don't know. I'm sorry if that is so hard to believe.. " sagde han så bare med et lille grin. Han var glad for den familie han havde fundet ud af han havde og ville ønsker han havde fundet den noget før. Hans far kendte han ingenting til og kom nok heller aldrig til det - men han vidst med sikkerhed at han ikke var hel dæmon, de kunne han ikke være for han mindede ikke det mindste om de andre bloddæmoner han havde mødt.

Razor lod blikket hvile mod hunden et øjeblik før han rettede blikket tilbage mod Regin med et lille smil. " Soooo.. Do you have a knife? " spurgte han så kort med hovedet en anelse på skrå før han tog endnu en bid af bollen. Den smagte nu faktisk meget godt, ikke hvad han var vandt til men godt - nye ting var godt engang imellem og dette var en af de gange. " Handsome huh? well.. I'll think about that, but for now, cute is more suitable " sagde han så bare, drillende. Også selvom cute måske ikke lige var hvad de fleste fyre eller mænd havde lyst til at blive kaldt, men det gjorde det jo bare endnu mere hyggeligt. Razor selv havde sikkert ikke noget imod det, så længe det ikke var kiddo - men det var fordi det hentydede til at han var et barn og det var det sidste han var. Mente han selv. Razor bevægede sig med det samme med afsted mellem træerne. Der gik ikke længe før han havde færten af noget, om det var en hare var han ikke sikker på. Han ventede dog med at gi udtryk for det før han vidste om Reign havde en kniv han kunne låne. Hvis ikke måtte han vel bare fange den med hænderne, ikke at det var svært - men det var nemmere med en kniv.

"Just turned 20 last month. Still young and healthy," svarede Reign, der ikke kunne holde et lille smil tilbage. Han havde følt sig langt mere voksen, efter han var fyldt 20, og kunne mærke, hvordan folk respekterede ham bare en lille smule mere end før, når han fortalte sin alder. Ude af de mørke teenageår - det var nu meget rart. Til gengæld havde hans forældre været mere efter ham omkring, at han skulle finde sig en at slå sig ned med, så han kunne give dem nogle børnebørn. Urgh, han orkede det overhovedet ikke. Hvis de ville have haft børnebørn, så burde de selv have lavet nogle flere børn. Reign gad ikke føle sig tvunget.

"Half blood demon, huh?" En del af ham var nysgerrig efter at vide, hvad den anden halvdel mon var. En del af ham ville hellere forblive i illusionen om, at han var halvt menneske. Så behøvede han kun at hade ham halvt. Han valgte dog bare at trække på skuldrene som om, det ikke betød noget, "well, I guess it doesn't really matter. You could be half bird for all I care."

Han skubbede sine ærmer, der var ved at falde ned igen, tilbage op over albuerne, inden han trak sin dolk op af bæltet, "sure do." Han var ikke helt tryg ved at give den til Razor. Derfor måtte han endnu engang overbevise sig selv om, at hvis han ville have ham slået ihjel, ville han allerede havde gjort det. Desuden var der nok andre lettere og mere effektive måder at gøre det på end med en sløv kniv. "Well, aren't you being a little brat?" sagde han bare med en let rysten på hovedet, inden han vendte kniven om i sin hånd og rakte den over til Razor, "it's better than 'adorable', I guess." Et lille smil kom igen til syne på hans læber, men hans opmærksomhede blev hurtigt ført frem for sig, da Django begyndte at gø. Mon han havde fundet noget?

" Pfft! Who are you too judge, you're barely an adult yourself " sagde han så bare med et grin. Der var da ikke meget forskel fra 16 til 20, hvert fald ikke i Razors verden. At den mentale alder så måske kunne spille en rolle i sådan et tilfælde som dette var en helt anden side af sagen. Men alder var vel i sidste ende bare et tal. Måske ikke for alle men de fleste ville vel svare at alder ikke betød så meget for dem når det kom til bekendtskaber. Men det var ikke første gang at Razor var blevet skudt til at være yngre end han egentlig var, sikkert noget der skyldtes hans højde og opførsel.

" Yup " sagde han så bare kort. Der var vel ikke meget mere i det. Han håbede selv på en eller anden dag at finde ud af hvad han var men indtil nu havde han jo klaret sig udmærket uden at vide det og han vidste egentlig ikke rigtig hvad han ville få ud af at finde ud af det, det var vel ikke fordi det ville ændre ham på nogen måde. " A bird? that would be great, imagine being able to fly? Travel around like it's nothing - even though I do that quite often anyway, but flying.. wauw. " tilføjede han så med et lille grin og lod kort blikket strejfe op mod himlen. Det var slet ikke en dårlig tanke, så at være blandet med en fugl - nope det ville kun være en god ting.

Razors blik søgte i retningen hvor hunden var smuttet hen men han rettede det så tilbage mod Reign da han fandt sin kniv frem. Han lod sit blik hvile mod den nogle sekunder før han snuppede den i en hurtig bevægelse da Reign rakte kniven mod ham. " Briliant! " sagde han hurtigt og kastede kort kniven op i luften for så at gribe den igen. En bevægelse han måske havde gjort lidt for mange gange før. " Aww, but you can be both cute and adorable! " sagde han så bare kort drillende før han skævede mod den gøende hund " He speaks, lets hear he has to say. " sagde han så kort før han gumlede endnu et stykke af bollen i sig og skyndte sig i retning af hunden. Han forsøgte at spore sig ind på hvad det var hunden gøede af, det kunne jo være mange ting - men den blev nok nødt til at tie stille, ellers ville den jo skræmme alting væk. Han drejede kniven lidt rundt mellem sine fingre og holdt øje med hvad hunden havde gang i - han ville godt kunne finde noget at fange uden hjælp fra hunden, men den skulle vel også have en chance for at vise hvad den duede til.

"Says the kid," gav Reign bare igen, der nu med vilje brugte ordet 'barn' om Razor, når han fik chancen. Udelukkende fordi han vidste det trykkede på nogle knapper, og han reagerede på nogle sjove måder. Det var nok med vilje, at han havde sat ham til at være lidt yngre, end han egentlig troede, han var. Han ville egentlig havde gættet på 15 eller 16. Selvom han personlighedsmæssigt vist nærmere var 8.

Og så var han ret glad for, Razor ikke kunne flyve. En teenager med et barns personlighed OG vinger. Det ville uden tvivl gå helt galt. Da han nævnte, han rejste meget rundt, overvejede Reign, hvor han mon egentlig boede. Om han overhovedet havde et hjem. Han havde ikke set ham i byen, og når man arbejdede som hjælper i en bager, fik man hurtigt set støstedelen af byens befolkning. Men Razor havde ikke været i butikken, det var han sikker på. Han ville have husket ham. Det halsbånd og de bare fødder dér... dem glemte man ikke lige.

"Don't call me that. Shut up, will you?" beordrede Reign i en mopset tone, inden han løb frem mod lyden af Djangos gøen. Da han nåede ham, kunne han se et dådyr et godt stykke væk, styrtende afsted; den var nok levet skræmt af hundens larmeri. Reign sukkede ud, "I don't want a deer. I said rabbit. Stupid dog," og klappede et par gange Django, der så stolt ud efter sit fund, på hovedet. "Let's keep looking," nåede han lige at sige, som han vendte sig mod Razor, inden han fik øje på to harer et godt stykke bag drengen, "Kiddo," sagde han lavt og nikkede hen mod gnaverne, "behind you. Think you can get 'em?"

Razor skulede kort mod Reign ved hans ord. " Hey! watch it, I can change my mind about killing, you know " sagde han så bare kort. Uden at vise de mindste tegn på om han mente det ironisk eller dybt alvorligt. Et lille smil fandt dog sin vej frem til hans læber et par sekunder efter. Han havde ikke tænkt sig at slå Reign ihjel, ikke lige nu hvert fald, det ville kræve at en bølge af kedsomhed pludselig ramte ham eller at Reign gav ham en eller anden god grund til ikke længere at være bare en smule venlig.

" Aww, you're even cuter when you get mad. " sagde han så bare kort, drillende med et lille grin. " But.. You know, I never really shut up.. So the answer to that has to beeee, no. " tilføjede han så lige med et kort måske halv flabet smil om læben. Det var sandt, Razor var aldrig rigtig stille - selv når han sov var han ikke stille, der kunne også komme en talestrøm i tide og utide. Han kunne være noget af en mundfuld at tolerer så det var vel bare et spørgsmål om, om Reign i længden kunne holde ham ud. Razor spottede dådyret og kunne ikke helt lade være med at grine. " Well, a deer.. that depends on your apetite? " sagde han så bare med et lille smil. Hunden havde da fået fært af noget også selvom det måske ikke lige havde været en hare som planen havde været. Dog var et dådyr måske lige stort nok på nuværende tidspunkt - hvem skulle slæbe det med? Razor gad ikke slæbe rundt på så stort et dyr. Han lyttede rundt og fangede kort efter færten af hare. Lige i det Reign gjorde opmærksom på dem også. Razor vendte rundt for at se hvor de små fine væsner opholdt sig og smilet om hans læber voksede. " No problem at all.. " sagde han så bare kort. Uskyldige små kræ, de var slet ikke så svære at fange som man skulle tro. Hurtigere var de, men ikke hurtige nok. Han drejede kort kniven rundt i sin hånd, før han i et hurtigt tempo løb afsted i et tempo som var noget hurtigere end hvad normalt var, mod de to hare - man skulle tro at han ville være enormt støjende sådan som han kom løbende men Razor var god til at være hurtig og lydløs. De to hare reagerede men ikke hurtigt nok. Han kastede kniven gennem luften mod den ene hare som få øjeblikke efter blev koblet til et træ med kniven boret gennem sit hoved, den anden kanin fangede han med hænderne da den forsøgte at rende den modsatte vej af sin ven. " Sweet dreams... Poor little thing.. " sagde han bare kort med et lille grin før han i en hurtig bevægelse knækkede nakken på haren han havde mellem hænderne. Dog med et udtryk der viste hvor tilfredsstillende han i virkeligheden fandt det at slå ihjel, måske en smule manisk.

"Shut. It," gentog Reign bare, denne gang langsommere og tydeligere end før. Hvis der var nogen der, der var kær, så var det Razor. Lille, spinkel, smilende... dog en smule manisk. Hvilket ikke var kært på nogen måde. Han hævede øjenbrynene og kørte håret, der dog faldt på plads igen med det samme, tilbage med hånden, idet han svarede, "yeah, I should have figured out as much. Your mouth doesn't really stand still."
Størstedelen af de ting, Razor sagde, enten forvirrede eller irriterede Reign grænseløst. Alligevel lyttede han. Og alligevel blev han der. Men, hallo, han var der først. Hvis nogen skulle gå, så skulle være halvdæmonen. Det ville ikke gøre noget, han gik. Selvom der nok ville blive lidt stille. Eller meget stille. Nu, Reign tænkte det igennem, ville der nok være skræmmende stille efter at have hørt på hans konstante talestrøm. Så i sidste ende var det måske bedst, han blev. I hvert fald lidt endnu.

Inden Razor angreb kaninerne, overvejede Reign, om han burde hjælpe. Det var trods alt ham, der havde brug for maden. Men samtidig var han nysgerrig efter, hvordan knægten ville gøre det - og om han overhovedet kunne gøre det.
Han nåede ikke at tænke videre over det, inden han med imponerende fart fik slået begge harer ihjel. Først med en stor præcision med kniven og derefter med råstyrke. Ikke at det var hårdt at knække en hares hals over, men det krævede alligevel, man vidste præcis, hvordan man gjorde. De første par gange, Reign havde gjort det, dengang han var yngre, havde han ikke fået dræbt de stakkels dyr men kun såret dem med en kun delvist knækket hals. Det tog ham lidt tid, inden han lærte præcis, hvordan man skulle holde og hvor mange kræfter, der skulle puttes i.
Razor lignede dog en, der var vant til det. Måske VAR han rent faktisk hjemløs og derfor vant til at dræbe dyr for at skaffe føde. Men, nej, det gav selvfølgelig ikke mening, når han ikke spiste menneskemad i hverdagen.

Reign gik med rolige, lange skridt hen mod ham med Django i hælende, "you know, you're kind of..." han var ekstremt tæt på at sige 'skør' men var ikke sikker på, om det ville lyde for hårdt. Derfor holdte han bare blikket lidt på haren, inden han førte det op på Razor i stedet, og afsluttede sætningen, "odd."

Razor svarede ikke med det samme på hvad Reign sagde. Hans tanker var for længst smuttet afsted efter de harer som meget gerne skulle ende med at være aftenmad, hvert fald for Reign - medmindre Razor blev tilbudt at spise med havde han ingen intentioner om at love sig selv ud i alt for lang tid. Han var jo ude og de øjeblikkes frihed han havde foretrak han at nyde med så meget spænding som muligt. Der kunne dog ske undtagelser.

Det var først da han stod med begge de to harer i hænderne, efter at revet den anden fri fra træet - at han rettede sin opmærksomhed tilbage mod Reign og lod sit hoved glide på skrå ved hans ord da han trådte nærmere. " Odd? You think I'm.. odd? Well thank you, I'll take that as compliment - considering the fact that you're still here. Wich in a way also makes you a little bit odd. Odd things normally scare people away, especially humans. You make me proud, maybe you humans aren't not that bad after all. I mean, you know - maybe it's not all of you who are supose to be eaten. Maybe that's why it's so rare to actually meet you. " sagde han så lidt og forsvandt tydeligt lidt ud i en tankestrøm under sin talestrøm. Det var først nu det slog Razor at det faktisk var sjældent han mødte mennesker - jo selvfølgelig mødte han dem, men i det fleste tilfælde var det kun for en kort stund og for menneskerne ikke en hyggelig stund. Var der overhovedet mange mennesker tilbage, det måtte der være, andet ville da være ærgerligt. Også alligevel ikke, Razor fandt alle de forskellige racer spændende, man vidste aldrig helt hvad man gik indtil når man mødte folk omkring i verden.

Han rettede blikket tilbage mod Reign med et lille grin. " Well.. there you go.. aaaand your knife. " sagde han så bare kort før han rakte hænderne frem med de to hare som han holdt i ørerne. Kniven holdt han mellem to fingre med den ene hånd. Han havde vel ikke brug for den mere og det var jo trods alt Reigns. Meget kunne man sige om Razor men en tyv var han nu ikke - hvert fald ikke lige nu. Det var meget sjældent han stjal og hvis han gjorde var det egentlig mest for at låne ting, men eftersom han havde en smule tendens til at glemme hvor og hvem han havde 'lånt' tingene fra, så blev de ikke afleveret tilbage. Det var vel der man begyndte at kunne kalde det at stjæle. " So... Is there anything else I can do for you, Reign the adorable? " spurgte han så med et lille smil om læben, lidt drillende idet han lod hovedet glide på skrå, og vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder. Ikke at han havde tænkt sig at smutte nogen steder men hvis der var mere der skulle fanges var det nu Razor var ekstra meget oppe på dupperne - hvilket sikkert var tydeligt for en hver, han kunne ikke stå stille.

Da Razor begyndte på endnu en af sine talestrømme, lukkede Reign lige så stille af. Han var alligevel sådan en særling, den dreng, at man ikke fattede halvdelen af, hvad han mente med det hele. Men han fangede i det mindste, at Razor ikke blev fornærmet over det, der var blevet sagt. Så det var altid noget.
Da han ikke var sikker på, hvad han skulle svare efter den lange tale, gentog han bare med smalle øjne direkte rettet mod Razor, "... very, very odd, indeed. You amaze me."

Reign greb først harerne og derefter sin kniv, "yeah, thanks," som han fik puttet tilbage i skeden. Han satte dyrene fast i nogle små kroge, der sad i hans bælte, så de hang og dinglede fra det. Han elskede det bælte. Havde det stort set på hver dag. Der kunne hænges alt muligt på det.
Han så op fra det igen og sendte Razor et truende blik for kælenavnet, han absolut skulle have med, inden han svarede, "well, no, I was actually just going to--". Reign stoppede sig selv, inden han kom til at sige noget, han ville fortryde. Han havde egentlig tænkt sig at tage hjem til sin hytte og lave en harestuvning, men nu havde han halvt om halvt lovet Razor, at maden var til dem begge, og det betød, han skulle med ham hjem. Ikke tale om. Ikke om Reign gad slæbe en halsbåndbærende, barfodet, larmende, lille halvdæmon med hjem. Hvad ville folk ikke tænke, hvis de så ham?
Derfor skyndte han sig i stedet at sige, "uh, maybe you could gather some wood? We could make a fire and roast the rabbits? What do you say, huh?"

" Okay.. " sagde han kort og lod blikket hvile mod Reign et par sekunder før han i stedet så sig lidt omkring. " If I'm odd - then I guess you're weird. Can I ask you something? " spurgte han så kort, og lod egentlig slet ikke Reign svare. " I'm gonna do it anyway - If you were an animal? what kind would you be? and why? " spurgte han så bare. Sikkert slet ikke den form for spørgsmål man havde forventet han ville komme med, men helt personlige spørgsmål var Razor kun god til på tidspunkter hvor han rent faktisk gad tænke over hvad han spurgte om - det var ikke sådan et øjeblik på dette tidspunkt.

Hans blik smuttede efter de to hare som sat fast i bæltet på Reign. Smart, så kunne man bare sådan lige uden videre rende rundt med snacks i bæltet. Razor overvejede et øjeblik om det var noget han skulle have sig, men det var en tanke der hurtigt blev droppet - det her var sikkert alligevel sidste gang han var på jagt, hvert fald efter dyr.
Han rynkede kort næsen lidt da Reign stoppede midt i sin sætning. " Wauw that was confusing.. " sagde han så bare kort, ikke fordi det rent faktisk var forvirrende, det var det smend ikke, Razor fattede godt hvad der blev sagt, men han ville vel gerne have haft slutningen på den sætning Reign først var startet på. Han rodede kort lidt op i sit hår før han skævede rundt på jorden omkring dem, med et overvejende udtryk. " roast the rabbits.. " mumlede han så bare kort lidt før han trådte lidt i en retning og puffede til noget skovbund med sin fod for så at bukke sig ned efter en tilfældig gren. " What a waste of time.. " tilføjede han så bare lidt og betragtede grenen i hans hånd et øjeblik, før han dog bare kort fægtede med ud i luften. Han vendte sig få sekunder efter mod Reign og pegede mod ham med grenen. " Why not just eat them raw? " spurgte han så med et lille grin og lod hovedet glide på skrå. Ligefrem at skulle tilberede harerne, det var da spild af tid - måske ikke for de fleste men hvis man kunne spise dem rå var det da meget nemmere? Det skete sjældent at Razor rent faktisk spiste noget der var tilberedt medmindre det var fordi folk havde lavet det til ham. Og eftersom hans herre var en sjæledæmon der levede af sjæle - så var det begrænset hvad menuen stod på.
" It takes forever to make a fire, you know that right? " sagde han så lige kort lidt, måske ikke helt som et spørgsmål, men så alligevel lidt - bare for at være sikker på at Reign faktisk var klar over det. Det tog vel i princippet ikke langtid at lave bål, men med en tålmodighed der lå på 0 - vidste Razor ikke helt om han var klar på det.

Reign åbnede munden på klem for at svare, at det måtte Razor da godt, men nåede det ikke, inden spørgsmålet alligevel var blevet stillet. Uhøfligt, alligevel.
Han hævede et øjenbryn af spørgsmålet og gloede lidt på drengen som for at vente på, han sagde noget mere. Gav en grund til, hvorfor han spurgte om netop det. Eller grinede af hvor underligt og totalt irrelevant, spørgsmålet var. Men da han ikke sagde mere, regnede Reign med, han rent faktisk var interesseret i et seriøst svar.
"Uhm..." sagde han først undrende, stadig overrasket over spørgsmålet. Det var ikke ligefrem noget, han havde tænkt over før, "I, uhh... a... fish, maybe? I don't know, I... I kind of like swimming so... yeah."
Selvom det var et dumt spørgsmål, kunne Reign alligevel godt høre, at hans svar var endnu dummere. Han kunne have sagt en ugle, fordi de symboliserer visdom. Eller en ræv, fordi de er snu som bare pokker. Eller en okse - store og stærke. Men, nej, han skulle selvfølgelig sige en fisk. En klam, skællet møgfisk. Han var sgu ikke en fisk! Han lod irritationen over sit eget, latterlige svar gå ud over Razor, "don't ask silly questions like that! It's stupid, jeez..."

Reign fulgte drengen med blikket og rynkede på næsen, da han foreslog at spise harerne rå. Et lavt, "ew," undslap hans læber som det eneste, og så lod han det ligge, da han regnede med, det var svar nok.
Han snuppede grenen fra Razor, "it doesn't take that long," og svirpede den en enkelt gang rundt som en tryllestav i en hurtig bevægelse, "anyway, can't you just do some... I don't know, demon magic? Like... make fire come out of your fingers and stuff?"