What am i Supposed to do.//Blair.//

S Domsville Rotten Rot Disitrict i et gammelt hus.
O der er fuldkommen tomt udenfor.
V tordenvejr.
Tid 23,59
P En smadret skjorte, en t-shirt og et par jeans.
Luke var vendt tilbage til familiens hus eller det hus hans far, havde haft før. Tænkerne omkring, Elodie og Eria, det var en pinsel på ham, han havde det bare. af helvedes til han ville faktisk bare ønske at han ikke, havde mødt nogen af dem. Hans liv var mere enkelt dengang han var alene, hvor han ikke behøvet at tænke på sig selv. Men på den anden side, var han os glad for han, havde mødt dem begge. Men det Elodie, havde sagt gjorde det ikke letter for ham. Luke bed sig svagt i læben, hvorefter han gik ind i huset. Hans tænker var et helt andet sted, så han lagde ikke mærke til de ting der var anderledes  da han gik derind.  Udenfor var stormen næsten lige begynde, det regnet tordnet og lynet som ind i helvede. Luke var træt af sit liv, han følte at lige meget, hvad han gjorde var det ikke godt nok. Men nu ville han bare prøve og få styr på sig selv, han ville finde ud af hvad hans mål var i denne verden, måske var det på tide at han valgte sin egen lykke over andres. Lige meget, hvad ville han gå efter hans eget ønske nu Men nu var det bare at finde det. Alting var så letter den gang, han bare kunne dræbe alle væsner han mødte. Hvor deres race, ikke havde betydet noget som helst, om det var dæmoner eller vampyrer eller end da varulve dræbte han dem. Det havde, været så let for ham indtil nu. Luke gav et dybt suk fra sig, hvorefter han bevæge sig gennem huset og op på loftet. Hans liv var et stort rod, men nu kunne han bare prøve og få styr på det. Luke kigget sig kort omkring, hvorefter han gik ind i et rum, hvor han begynde med og træne sig selv hårde end nogensinde. Han ville ikke længere ha følelser, men lige meget hvad ville han ikke kunne løbe fra dem. Selv om han ikke ville gi op, selv hvis han ikke kunne fjerne sine følelser ville han i det mindste ha muligheden for at fjerne dem gemme dem væk, lige meget hvad der skete ville han finde ud af med sig selv om han var en person folk skulle omgås.

Blair brugte meget af sin tid udenfor. Mest fordi, hun altid følte sig malplaceret i det hus. Hun havde ingen minder der, hun vidste ikke hvem der havde boet der eller hvor længe. Hun kendte intet til, hvad der havde forgået i det hus. Men det var langt bedre end at bo på gaden. Hun kom gående ned af gaden, mod det gamle forfaldne hus, hun havde bosat sig i. Hun trådte indenfor, og mærkede straks en andens eksistens. Men hun var også klar over, at det ikke var en fremmed. Men det betød ikke, han ikke var farlig. Sidst gang, havde han skudt hende op til flere gange. Der var ingen der sagde, at det ikke ville ske igen. Med det i baghovedet, bevægede hun sig ovenpå, op på loftet. Der stod han, englen, der tilfældigvis også var hendes halvbror. Sikke en ironi. Hun lænede sig op af dørkarmen med armene over kors. Hans intense træning, indikerede at han havde nogle frustrationer. Det mindede utroligt meget om Blair, dengang hvor hun havde problemer i hendes kærlighedsliv. Det førte tit til, at hun smadrede alt hun kunne komme i nærheden af. Ikke ligefrem en sund måde at komme ud med det på, men det var bedre end at have det indespærret. Hun trådte et skridt frem, men hendes arme var stadig over kors. ”Pas hellere på din skrøbelige krop.” Blair prikkede til ham, selvom hun var klar over, han kunne ende med at reagere voldsomt. Det havde han gjort før. Men hun var også sikker på, at han ikke ville dræbe hende. Det var tydeligt der var noget galt med Luke, om han ville dele det med hende eller ej, men hun havde en masse erfaring om nogle ting, og ingenting om andre. Når det først kom til kærlighed, kunne hun dele ud med masser af erfaring, men når det kom til fjender og drab, var hun på bar bund.

Luke havde ikke hørte, at der var dukket en op ikke før personen som han kende lugten på prikket til ham. Luke havde lige fået styr på sin vrede så han slog hende ikke, han vende sig om og sende hende et skævt smil. "Skrøbelig krop, komme fra dig af." Lød det drillende fra Luke af, hvorefter han tog hans flaske med whisky og tog en kæmpe slurk af den. Han, havde sværte ved og få sit liv på plads og selv om hans halvsøster var her nu, kunne han ikke rigtig få sig selv til at be om hjælp. Luke så kort på hende, hvorefter han satte sig ned, hvorfor var verden sådan som den var. Luke kigget over på Blair, "så har du valgt at bo her." Lød det drillende fra Luke af, hvorefter han gik over mod hende og prikket til hende.  Smerten var lige så stille, ved at forsvinde eller det var nu mere eller mindre fordi han havde drukket lidt for meget. Men at drukne sine følelser, hjælp altid for ham så det ville det nok  os gøre nu. Luke så kort hen på hende, "så hvordan har du haft det siden vores sidste møde klare du dig. ?" Kom det kort fra Luke af, hvorefter han begynde og bevæge sig lidt rundt bare for at slappe lidt mere af i sin krop. Hans tænker var dog stadig på hvem, han skulle vælge hvilket provokeret ham, det ville måske ha været bedre hvis han ikke havde mødt Elodie igen. Da han jo havde det så fint med Eria, Luke var glad for at hun ikke vidste hvor han var, hvis hun lede efter ham ville hun sikkert finde ham igen lige som sidste gang.