Company is overrated XXX- Vánagandr

Tid: 21:30
sted: kroen
vejr: skyet
omgivelser: masse mennesker


Thea kom normalt ikke disse steder eller det ville sige det gjorde hun, men hun ville ikke indrømme det, denne gang var det dog hendes 4 år yngre søster der havde fået hende overtalt, men de røde læber var en streg, hun kunne ikke lave andet end at passe på sin søster ikke mødte de forkerte, hun var iført en lilla kjole som passede hendes krop perfekt hendes hår var sat i en høj hestehale ja selv øjenskygge havde hun på  Heldigvis vidste hendes søster ikke at hun havde taget kniven med for sikkerheds skyld den var gemt under kjolen som var lang nok. Hun vidste ikke rigtig hvor de skulle bo nu hvor deres hus nede i den nedre del af byen var lagt i ruiner, igen var de hjemløse heldigvis havde hun sine evner inde for snilde og tyveri. Hun vidste ikke helt hvor de skulle hen andet end at de skulle på en kro for at fejre noget, hvilket for hende virkede forkert det hele virkede forkert. Thea sukkede svagt da hun nåede det vilde svin. Thea havde selv uden at ville indrømme det brugt mange timer der inde for drikke sorgerne væk. Hun havde altid sin glade facade på når hun var ude, folk som mødte hende troede ikke at hun var deprimeret, den eneste som kendte til hende depression var hendes søster.
Selvom hun var parat til at dræbe for de ting hun ville have havde hun det stadig svært, hendes drømme var plaget af dem hun havde dræbt undtagen deres stedmor og far, de var de eneste hun ikke havde fortrudt hun havde dræbt. Thea gjorde det nødvendige og det betød også at holde sin søster sikker. Thea rakte ud efter sin søster hånd inden de gik ind.

Stemningen var lidt trykket, men der var dog stadig slåskamp som hun gerne havde deltaget i vis ikke det var fordi hendes søster var der. Hendes søster var stadig en engel hun burde hadede hende som resten af englene fordi hun var falden, men det gjorde hun ikke fordi hun altid havde vidst at Thea havde dræbt for redde hende. Willow førte hende hen til tomt bord og satte sig et bredt smil bredte sig på hendes læber ” jeg har fået job, som healer” sagde hun og Theas øjne var ved falde ud af hovedet på hende, hvorfor havde hun ikke diskuteret det med hende. Hun skulle lige til at rejse sig op i vrede, men hun satte sig igen ” jeg kan ikke beskytte dig” sagde hun lettere sammenbidt og med det samme himlede søsteren med øjnene, måske hun bare skulle tage hjem til morfaren. Hun rystede svagt på hovedet ” jeg mener” sagde hun nåede ikke sige mere før bartenderen afbrød dem for tage deres bestilling,  men Thea vidste ikke rigtigt og søsteren havde allerede rejst sig i vrede over Theas  manglende glæde ved det nye job ” Willow vent du må ikke gå” sagde hun, men blev siddende der var ingen grund til gå efter hende når hun var vred det ville Thea ikke få noget ud af.
Dog kunne hun ikke lade være med at bekymre sig og ganske rigtigt som hun vendte sig imod indgangen til kroen så hun Willow med en fyr, han var heldigvis ikke bleg så han kunne ikke være en vampyr. Hun rejste sig gik alligevel hen imod Willow, hun kiggede undskyldende på hende, hun kunne ikke lide at være uvenner med hende og et job var godt det kunne give penge og mere sikkerhed.

Willow betragtede Thea og  et fnøs undslap søsterns læber ” det må du virkelig undskylde, du ved at jeg vil gøre alt for dig og du betyder meget for mig” sagde Thea og betragtede fyren, han var del højere end hun var, derudover havde han flere muskler, men det var så også det, han havde ingen ar af nogen art af hvad hun kunne se. Dog knyttede hun svagt hænderne hvilket betød at hun var vred, men ikke på sin søster mere, det var måske på tide at give hende flere tøjler ” jeg går op på værelset jeg bestilt til os du har alligevel ødelagt stemningen” sagde Willow og gik. Thea fik virkelig løst til at slå på noget, men gjorde det ikke i stedet for smilede hun og slap de knyttede hænder og fór op i baren ” giv mig det stærkest du har” sagde hun og hendes stemme var vred. Det var lang tid siden hende og Willow havde været oppe at skændes. Hun hadede når de kom op at skændes. Da han kom tilbage med drikken slugte hun den og bestilte en mere og slugte også den ret hurtigt. Hun betalte for dem satte sig og betragtede folk. Normalt havde hun ikke problemer med dem så længe de ikke havde noget hun ville have kunne godt snakke med dem. Dog var der ikke rigtigt nogen  hun fandt interessante så hun vendte sig om kiggede ind i baren. Det eneste hun var god til var at drikke og beskytte sin søster som var den eneste familie hun havde tilbage og se hvor det havde ført hende hen, nu sad hun har alene imens hendes søster var såret og ked af det på grund af hende.
På det sidste havde hun følt lige meget hvad hun gjorde så var det forkert, men hun kunne ikke undvære sin søster hun havde brug for hende, måske Thea havde mere brug Willow end Willow havde for hende. Nej sådan måtte hun tænke det gjorde for ondt, det som alt var stille omkring hende og hun kravlende tænksomt ind i sit mørke sted, som ingen kendte til andet end hende og søsteren. Derefter kiggede hun ned i sine håndflader som begge havde et lyserød ar hen over dem. Måske hun skulle lave nogle nye.

Fenris var på vej til Kroen for at få lidt mad. Han var bestemt sulten. Dog havde hans mindre del af et blå mærke ved at forsvinde. Han var stadig glad for at det kun var på hans skuldre under hans hvide middelalderlig skjorte. Hans mørke pose bukser, som mest af alt lignede Fenris en omvandrende rejser. Han havde et par hærded læder støvler og et belte, med en taske på siden. Hans Mørke bjørneskinds kappe dækkede største delen af hans muskeløse krop. Dog foran kunne man nemt ane hans facon. Hans sværd lå på den modsatte side af hans taske. Så han nemt kunne trække det med hans højre arm.

Hans blik lagde sig imod Kroen Det Vilde Svin. Et mindre smil lagde sig på sine læber. Måske kunne han få sig en snack. Forhåbeligt menneske. Det var længe siden han havde fået sig en simple snack. Han fortrak dem frisk, men en varulv var vel også fin nok? De var lidt mere.. Dyriske. Et svagt smil lagde sig på Fenris's læber, som hurtigt forsvandt da han spottede en ung pige gå imod ham. Han spottede søsteren et stykke væk, mens pige barnet så ud til at være vred. Kontrolleret af følelser.

Han snakkede lavmældt og stod i vejen for hende da hun var på vej ud. ''Hvis du vil være i sikkerhed for natten. Bliv inde døre. Bæster er stadig der ude.'' Hans stemme var dyb, kort og konkret. Før pige nåede at kunne give et svar, så det ud til at søstren havde dukket op. Og søstren så ud til at betragte hendes.. Store søster? Hans blik gled på hende, mens et svagt og skjult smil lagde sig kort på hans læber. Da han opdagede at hun kiggede bestemt på ham. Han observerede hvordan hun knyttede næverne og Fenris var bestemt klar hvis dette stykke menneske valgt at lege med ham.

Da 'lillesøstren' begyndte at tale om at gå op på værelset, på grund af en ødelagt stemning, så han blot på storesøsteren og fulgte hende med øjnene. Et mindre suk undslap hans læber, mens han roligt begav sig i retningen af baren og satte sig ved siden af storesøsteren. Hun så ud til at nyde et par drinks, hvilket fenris kort tænkte for sig selv. ''Dette er da for nemt et bytte?'' Han sad blot og observede pigebarnet drikke sig igang.

Fenris lagde blikket der efter imod Kroejeren og trak hætten over sit hoved. Hans mørke og halv tjavsede hår der rullede rundt til alle sider. Hans stemme var kort og konkret. ''Et værelse og et Krus mjød tak. '' Han spurgte Kroejeren efter at han havde skænket søsteren sin drink nr. 2, mens Fenris's øjne kort gled på hende.

Hans stemme lagde sig roligt, mens hans tanker undret sig lidt over hvad et søskende par lavede her? Måske for at rejse videre? eller på grund af en ødelagt hjem blandt de andre i Rotten Root District. Kroejeren kom tilbage til Fenris og smilede kort. ''Jeg beklager, men..'' Fenris afbrød ham kort og smilede varmt. ''Jeg kan godt betale. De har vel stadig deres eget værelse ledig?'' Hans blik gled på kroejeren, som nikkede halv sukkende. Han begyndte svagt at skue til Fenris og smilede kort. Han lænede sig over baren's bord og hviskede kort til fenris. ''Hvis du planlægger at rodde værelset til, som sidst koster det ekstra.'' Fenris nikkede blot og smilede varmt. ''Bare rolig. Hvis det kræver skal jeg personligt sikre at værelset ser ud, som det blev efterladt.'' Hviskede Fenris tilbage og fandt et par skillinger til manden og lagde det i hans hånd. Kroejeren fandt sin ekstra nøgle frem og nikkede blot. ''De ved allerede hvor rummet er.'' Fenris så der efter over på Søsteren, med nøglen lagt i sin taske.

''En besværlig aften?'' var hans eneste kommentar, mens hans øjne faldt på Søsteren. Kruset med mjøden blev kort efter lagt på baren's bord, som blev velkommet med at sættes på Fenris's læber og mjøden blev hældt ned.

Thea sad og fumlede med sin finger inden hun vendte sit blik imod den fremmede, hvad ville han med hende og hvorfor tale til hende hun var ingen, bare en falden engel som prøvede at holde styr på sin famile eller i hvert fald den hun havde tilbage vis man kunne kalde det for det, faktisk fandt hun ham tiltalende, men havde hun lyst til at snakke eller havde hun tænkt sig drikke, hun kunne sagtens mærke at de drinks hun havde fået var stærke, men hun var her for snakke? Hun vidste det ikke da bartenderen kom med flasken nikkede hun og rakte sit glas imod ham, men hun var langt fra fuld, man kunne vidst godt sige at hun måske havde problem med alkohol, men noget skulle hun lave for at holde de forbandet drømme på afstannd og vreden. Hun smilede svagt facaden var klistert på igen ” du skulle bare vide” sagde hun og lød venlig, den vrede som havde kunnet anes imens hun snakkede  med søsteren var væk i hvert fald til hun blev alene. Hun lignede lidt en i kropssporget som ikke ville snakke. Thea lod svagt en hånd glide i gennem håret imens hun rakte hånden imod ham ” Thea er navnet” sagde hun vis han tog den gav hun den et klem normalt var der ikke rigtigt nogen som snakkede med hende fordi de bange for at få par på hovedet ja det var en af de mange andre ting udover at drikke hun var god til. Det kunne godt se ud som hun ikke kunne slå fra sig, men det kunne hun tro det eller ej faktisk og var god til det, men det havde betydet at hun sometider var kommet hjem med blå mærker til hendes søsters foragelse. Thea og hendes søster var to modsætninger, Willow var en engel, imens Thea var falden, faktisk burde Thea og Willow ikke være sammen for alle andre engle hadede faldne og de faldne hadede engle, men for Thea var Willow ikke bare en engel, hun var hendes søster og bedste ven og Thea havde også engang imellem været mor for Willlow. Englen var hendes ømme punkt.

Thea havde endda offeret sine vinger for Willow, de eneste to mord som hun måske ikke fortryd så meget var af deres far og stedmor, men det havde kostet hende dyrt, nemlig hele deres mors familie som hadede hende og ville have Willow, men det kunne hun ikke tillade og sammen havde var de stukket af de havde fundet tomt hus i Doomville som nu var ødelagt, hun kunne til tider godt undrede sig over hvorfor ingen smidt dem ud, men nu var det vel også ligemeget for det var ødelagt. Thea kiggede op på da han bestilte et værelse, nå det betød vel at skulle overnatte, hun kunne ikke høre hvad de hviskede om, men det kom vel heller ikke hende ved. Hun rystede et par gange på hovedet for at holde sig selv i skindet, hun var stadig vred, men hun vidste ikke hvem vreden var rettet imod mere og det var vel også ligemeget for der var alligevel ingen som kunne tillade sig at skældeud.
Hun vidste ikke måske for en  gang skyld, hun bare skulle tænke på sig selv. Så længe søsteren var oppe på værelset så kunne hun vel heller ikke være i fare.
Det kunne godt være Willow hadede hende, men det var for hendes eget bedste og hun skulle nok se det, hun havde jo reddet hende før så Thea vidste hvad snakkede om, hendes bryn rynkede sig en smule sammen da hun igen kom til at tænke over hvad han ville med komplet fremmet, han anede jo ikke hvem hun var, for hvad  han vidste kunne det være at hun ville dræbe ham, men som sagt så hun ingen grund til det og man kunne vel godt snakke med fremmede på en kro, det var det væsner og folk gjorde ” ja min søster er vidst ved at blive selvstændig og jeg har måske en smule svært ved at give slip” sagde hun og man begyndte at kunne høre at hun var lettere beruset, men hun kunne blive meget mere fuld inden hun stoppede og skulle i seng.

Thea betragtede ham gættede i hvert fald på at denne mand ikke var et menneske, men hvad var han så hun lod svagt en hånd glide ned imod knivens skjulested, hun kunne høre stemmen inde i hendes hoved som sagde hun ikke skulle stole på ham, men der var for mange mennsker her til at kunne dræbe ham og måske for en gang skyld skulle hun lade være med lytte og lukke nogen ind ” dæmon” mumlede hun da hun tænkte det højt hun havde gættet han var dæmon, men hun vidste ikke hvilken slags, men dæmonen  og hende de var måske alligvel ikke så forskellige som de gik troede. Thea hørte tit de ældre engle kalde hende for dæmon, men det var vel mere fordi de prøvede at fornærme hende fordi hun falden. Hun stilte glasset fra sig og smilede skævt smil lænte sig en smule til siden så hun kunne hviske til ham ” du er en dæmon” hviskede hun tænkte ikke over at han måske ville blive mere fjendtlig, men hun have sin lille ven kniven med vis han prøvede på noget.
Hun havde før stødt på dæmoner som havde jaget hende og hendes søster åbenbart fordi det fandt det fornærmende at hun vidste hvad de var, men han virkede anderledes så måske havde hun mødt en venlig vampyr hun tog igen en slurk af sin drink ” hvad laver så flot en mand som dig her?” spurgte de kunne vel lige så godt få en samtale i gang.

Fenris observerede hende blot efter hendes mindre kommentar omkring, at han blot skulle bide. Et svagt smil formede sig på hans læber, som stille forsvandt igen. Da kvinden rakte hånden ud og præsenterede sig, som Thea smilede Fenris halv varmt og tog imod hånden og gav samme mængde klem, som hende. Han ville nødig bræke hendes hånd. ''Hyggeligt at møde dem. De kan blot kalde mig Fenris.'' Fenris tænkte at han ikke behøvede at sige sit rigtige navn, men blot det folk kaldte ham. Selv hans fader valgte et menneskelig oldgammel navn for en ulv. Noget kaldes 'nordisk' mytologi.. eller et eller andet.

Hans øjne faldt på sit krus og rakte den kort op i luften, som anerkende hendes tiltale for at nyde en drink. Han mærkede smagen ned langs sin hals, mens hans tanker lagde sig omkring hvorfor hun drak sig i hægnet. Måske var hun i større sorg end Fenris selv? Hendes facade kunne arbejdes på. En 'jager' bør aldrig blive fuld, men måske var det blot Fenris, som blot nyd at jage og havde lagt sig selv en mentalitet inde for jagt.

Hans ene øjenbryn løftede da hun nævnte omkring at være selvstændig. Samt at det lyd til at hun var her for at være nær sin søster. Måske skulle Fenris blot spise dette bytte og der efter skille sig af med hende's lig? Trods alt så denne 'Thea' vel smagende og udemærket ud. Klar til en nem ret. En stædig, dog ødelagt sjæl er ofte det nemmest at tilberede. Han lyttede roligt og nikkede anerkende, mens hun talte færdig. ''Kender jeg godt til. Mine egne søskende er allerede selv ved at blive voksne.'' Et svagt smil lagde sig på hans læber omkring tanken af hans to søskende. Fik ham halvt til at grine. Den anden ældste, som ofte skiftede køn, som det passede ham. Og Natasja, som altid fik far's opmærksomhed.

Fenris lagde blikket i retningen af Thea, efter kort havde kiggede ned i Kruset, som en slags 'håb' omkring at finde en løsning på sine søkende. Hans ene øjenbryn løftede sig dog på den ene side, mens han lyttede svagt til hendes halv mumblen omkring 'dæmon'. Mon hun kunne lugte fenris var dæmon? Hvilket blot ville betyde Vampyr eller Varulv. Pigen havde ingen vinger, så engle var jo udelukket. Menneske virkede hun hellere ikke til at være, som hun lyd til at kunne kende til en dæmon. Han observede hende blot, mens han lyttede til hendes kommentar.

Han observede hendes håndbevægelse ned til hendes kjole, som blot gjorde fenris halv forberedet på at forsvare sig. Han halv diskret havde lagt sin hånd på sit sværd skaft. Han ville være klar hvis hun valgte at gå til angreb. Han lyttede blot til hendes hvisken og han så halv undrende på hende. ''Og hvorfor forveksler de mig med en dæmon?'' Han lagde hovedet halvt på skrå. Fenris ville se frem til hendes forklaring. Både for at se hvad der havde givet ham væk for at være dæmon, men også for at tjekke op på at se hvad hun havde i tankerne. Måske var hun blot fuld? Han ventede halv toldmodigt, mens blikket forblev observerende. Hans ansigt forblev neutral og hans tanker kørte bestemt på hvad han havde gjort for at 'afsløre' sig.

Fenris morede sig dog efter hendes kommentar og blev lidt mere rolig. Hans hånd forlod diskret fra hans skaft til kruset og tog en tår. Han satte kruset og så smilende på hende. ''Tjo.. Slappe lidt af. Måske finde nogle at more sig med. Hvis de har interesse kan jeg nemt få dem til at slappe af. Hvis de altså er interesseret i en så kaldt 'flot mand' '' sagde han i en lettere drillende tone. Dog halv forførende, mens hans øjne gled bestemt på hende.

Thea var klogere end hun så ud, men alligevel kiggede hun forbavset på ham, antydede han at hun var ude på noget hun havde slet ikke ment det, hun vendte sig om da alt blodet løb til hendes kinder, hun havde ikke haft til hensigt at får ham til at tro at hun var ude på noget for det var hun ikke bevidst, hun sad og anede ikke hvad hun skulle sige ” altså jeg øh mente ikke ” sagde hun og prøvede nu at bortforklare at hun måske havde flirtede med ham, men hun mente ikke noget med det og jo mere hun prøvede at bortforklare jo rødere blev hendes kinder, hun ville ønske at kunne forsvinde ned i det nærmeste hul så ingen kunne se den røde farve. Thea havde aldrig tænkt på sex som andre gjorde det, hun fat det for belastende og der var for mange følelser indblandet, desuden havde hun aldrig haft sex før, det havde der ikke været tid til hun sank nervøst en klump og følte at alle i rummet stirrede på hende og deres øjnene brændte hul i hendes nakke. Hun blev mere spændt i kroppen, det tog lidt tid før hun kiggede på ham igen ” slappe af?” spurgte hun for lige nu virkede det umuligt sådan som hun spændte i kroppen. Hun lignede en tomat og følte at hun var ved blive kvalt, hendes vejrtrækning blev tung og man kunne høre at hun ikke var særlig tryg over den drejning samtalen havde taget, hun vidste at for ham ville hun være en newbie og det brød hun sig ikke rigtigt om. Dog vis han hvade spurgt om hun havde haft sex havde hun nok sagt ja selvom det ikke var helt rigtigt og nu kunne vel ikke lyve sig ud af det, fordi hendes krop vidste ham det modsatte. Derudover havde hun aldrig vidst hendes ar efter vingerne til nogen, hun vidste ikke hvorfor hun ikke gjort det, men de mindede hende om noget forfærdligt hun havde gjort, som hun prøvede skjule. Igen tog hun hendes drink og drak det hele, men denne gang var det fordi hun var nervøs.

Hun havde svært ved lytte da han nævnte sin familie, for nu havde han fået hendes tanker flyttede over på noget de ikke skulle havde været på overhovedet, hun havde ingen gang været tæt nok på nogen til kysse dem. Hun bed sig svagt i de røde læber og begyndte at tælle inde i sit hoved til ti. Da hun var færdig med at tælle trak hun vejret dybt ” jeg tror ikke du vil synes om mig, se dig omkring der masser piger du kan vælge” sagde hun pegede over på en pige som havde krop som finere end hendes pigens hår var lyst og omkransede hendes hoved de blå øjne var næsten grå lige som Theas ” hende der tro jeg du vil være heldigere med” sagde hun uden at afsløre hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Thea var flov over situationen og skulle have mere at drikke hun blev nød til at drikke især vis han ikke  ville give op. Hun havde dog ikke så mange penge med og med de sidst penge betalte hun den sidste drink hun havde drukket.
Dog fandt hun ham stadig tiltalende og han var flot, men hun var ikke klar var hun?, hun rejste sig fumlede efter sine penge, men der var ikke flere, hun var vidst kommet ud hvor hun ikke kunne bunde, hun vidste stadig ikke hvorfor han fandt hende tiltrækkende for det var hun overhovedet.

Da Fenris spurgte hvorfor hun forvekslede ham en dæmon forsvandt alt det der havde gjort hende nervøs ” fordi jeg ikke er dum” sagde hun og fordi ikke ville indrømme at hun bare havde gættet, men sådan som han reagerede på hende udsavn ville hun ikke falde for at jeg er ikke dæmon talen, desuden havde hun set et par stykker før som godt kunne passede på hans væremåde. Hun satte sig ned og rettede på den lillae kjole. Hendes blik faldte på det tomme glas ” jeg synes stadig du skal sætte dine penge på den lyshåret” sagde hun og smilede hemlighedsfuldt. Som at fortælle ham at hun vidste noget han ikke gjorde, men hun skulle passe på hvad sagde og gjorde omkring ham, hun havde allerede fået ham til misforstå. Hun overvejede ganske kort om hun skulle gå, men nej han havde vel også ret til være her. Hun vidste hvorfor han havde bestilt værelset og han regnede vel med at han snart ville få hende med der op så han kunne æde hende, men hun vidste ikke helt om fandt tanken ulækker, eller tiltalende for hvornår havde sidst gjort noget for hende. Det var altid Willow som kom i første række ” jeg er ikke forkert på den vel, og jeg skal være dit næste måltid ik?” spurgte hun og det hemligheds fulde smil bredte sig på hendes læber.
Måske han nu ville opgive og gå videre til den næste nu hvor han vidste at hun vidste at hun skulle være hans næste måltid.

Thea betragtede ham hun håbede at hendes salgstale af den anden ville lokke ham for så behøvede hun ikke vise ham hvor ny hun var til alting, Hun hadede at være ny til ting og vis der var noget hun ikke forstod så plejede hun at lade dem være og sex var en af de ting hun havde ladet være, ikke bare fordi hun havde Willow, men hendes far havde aldrig ladet kommet ud for uden dem og efter de stukket fra morfaren af så var der så mange andre ting hun skulle at hun ikke havde haft tid til at prøve.

Fenris bed mærke til hendes begyndende 'røde' facon på hendes ansigt. Et svagt grin forlod hans læber, mens han stille satte kruset fra sine egne læber. Hans blik lagde sig imod Thea, med et svagt grin der allerede var ved at forsvinde fra hans læber. ''Jeg tror de misforstår. Jeg leder ikke efter et fast forhold. Kun en metode for at slappe af. De er blandt andet en af de folk der virker til at havde intet at miste, samt at nyde at slappe af. Sex kan være en del af dem, men jeg finder andre ting behagelig. Der i blandt kunst.'' Fenris tog fat omkring sin brune bjørneskinds kappe, for at afsløre at bag hans kappe, langs hans ryg hang en læder indbundet taske. Den havde hængt under hans skjore, så folk ikke ville kunne liggemærke til den og hans hånd gled ned i et af hans canvas for at få en af de små malerier han havde malet.

''Dette er Mali, min ny fødte hvalp jeg passer på. '' Et mindre stolt smil havde lagt sig lidt over Fenris, mens hans stemme lyd en smugle mere venlig og 'varm'. Få af Fenris's ''ofre'' havde oplevet den del af Fenris, men han tænkte at siden at hans bytte alligevel havde fundet ud af hvad fenris var, kunne han alligevel finde ud af hvem personen er. Siden personen kunne opdage Fenris's race så hurtigt. Fenris tænkte at siden at den stakkels kvinde så uforstående på ham. Både angående 'slappe af' men også for at vide hvilke intentioner han havde. Måske ville kun bedre kunne se hans 'synspunkt'. Samt også at en -måske- nøgen kvinde på endnu et canvas, var ofte en fremragende værktøj til at Fenris kunne få fat i sit bytte.

Canvas af Mali:

Fenris puttede canvas af Mali ned i sin taske igen og hans blik faldt igen på Thea. Hun virkede interessant, men også genert. Lidt nutted måske, men om hun var hans type måtte han desværre skuffe. Sean havde trods alt erobret Fenris's hjerte, men dette var jo altid en formalitet af en hemmelighed. Fenris turde ikke nævne det til nogle. Ikke engang hans egen lillesøster, som han fortæller alt. Havde han nævnt dette til.

Hans ene øjenbryn løftede sig endnu engang da hun nævnte at hun ikke var dum. Et svagt smil faldt på hans læber, mens han prøvede at holde et grin tilbage. Et bytte der lader til at være begavet? Måske end da en lærd person? Thea virkede mere og mere interessant. Måske kunne kun fortælle mere viden? Det var trods alt sjældent at man overhovedet fandt interessante personer her ved Kroen Det Vilde Svin, men så igen. Det var jo her Fenris mødte Sean. En Arch-Demon, som virkede til at være mere end hvad Fenris forvented. Og selv Sean så Fenris, som sit måltid, før han fandt ud af hvad Sean i virkeligheden var. Så måske er denne kvinde stærkere end hvad hun ser ud til at være? Måske er der større og værre væsner her ved denne kro end han selv havde forvented?

Fenris tanker kørte rundt, mens han lyttede til Thea's næste ord, som dog kom en smugle overraskende. Hvis Fenris skulle være en smugle ærlig. Hans blik gled kort over på pigen, som Thea havde udpejet og smilede svagt. ''Hvis jeg skal være ærlig. Alt for let bytte. Kvinden har ingen spændende historie. Hun vil gå med til hvad som helst, for den rette pris. Hvor imod..'' Fenris vendte sit blik og så direkte på Thea. ''Du virker anderledes. Ved du hvem jeg er? Siden du har formået at gætte hvad jeg er? Og burde det måske ikke være en smugle høfligt at fortælle mig hvad de måske kunne være? Trods alt har jeg besvaret deres nysgerrighed, omkring hvad jeg er.'' Fenris stemme var rolig, med en andelse flirtende. Hans læber var stadig iført et svagt og charmerende smil, mens hans øjne lagde sit blik på Thea's læber og fulgte stille op imod hendes øjne for at fange hendes blik.

Fenris lyttede blot, mens hun talte omkring at være hans næste måltid. Han smilede lidt over at for første gang havde hans bytte opdaget sin jager? Dette var sjældent sket, men måske er Fenris ved at falde af på den?. ''Jeg vil ikke lyve. Jo, jeg finder dem interessant. Men jeg ved endnu ikke hvem precis eller hvad du er. Om du er værd at sætte tænderne i. Det er uvist. Jeg finder det personligt mere interessant at lære personen at kende. Lære deres historie, male dem. Se hvert enkel del af kroppen på personen, mens jeg maler dem op. Det ser jeg, som personligt en kunst.'' Fenris stemme var rolig, mens han observerede hendes reaktion. Han ville se hvordan hun ville reagere. Hvilke tanker hun sikkert nok ville køre igennem, måske end da panikke? Fenris havde intet imod en smugle angst og panik. Det gjorde jagten blot mere.... Interessant. Specielt hendes rødme, måske burde Fenris være en smugle mere flirtende? Lege med hendes ord, som at lege med en boldt af garn? Det kunne være sjovt, men for nu ville han lære hende lidt at kende. Hun virkede interessant.

Hun ånede lettet op da han nævnte at han ikke var ude efter et  forhold, ville de sige at det betød der ingen følelser var idet, men hun ville stadig være en tom skal bagefter og det havde hun ikke rigtigt lyst til og desuden kunne hun ikke tillade at lade sig blive suget tom for en sjæl, som næsten var ødelagt og alligevel væk, hun bed sig igen i læben da han spurgte til hvad hun var,  rynkede hun svagt brynene til de gav hende et tænksomt udtryk i hendes ansigt, Thea vidste det måske ikke helt selv, hun havde engang været engel, men det var hun langt fra mere hun var falden en udstødt af englene fordi hun beskyttede sin søster ved at begå mord, hun betragtede de lyserøde ar hen over hendes håndflader ” jeg er ingen gang sikker selv” sagde hun fordi hun ikke ville have at han skulle have det for let han måtte arbejde for at få den infomation, for selvom at hun var falden så hun sig langt fra som engel mere, men hvad hun så istedet det kunne hun ikke rigtig finde ud af. Hun lod igen hånd glide igemmen det mørke hår, måske vis hun havde haft sin rigtige hårfarve havde han kunnet gætte det, men fordi hun var falden så hun ingen grund til at rende rundt med lyst hår og blå øjne. Det var derfor at hun havde farvet det, på den måde var det også svære at gætte ” du kan få et hint, jeg har en gang haft vinger” sagde hun og lød hemlighedsfuld, hun var meget kompliceret hun havde ikke haft det nemt og derfor havde hun det svært ved stole på folk og stemmen inde i hendes hoved skreg til hende om at komme væk, men hun ignorede den for hvorfor skulle hun lytte det var den havde bragt hende i så mange problemer som hun måske ikke kunne komme ud af igen.

Thea kiggede på billedet og et svag smil bredte sig over hendes læber, han var god til det han gjorde og hans hund så sød ud ” det er flot” sagde hun og smilede svagt.Det eneste hun var god til var vidst og være for overbeskyttende. Hun kiggede på ham og hævede det ene øjnbryn ” mig interessant jeg tror du har fået fat i den forkerte” sagde hun håbede stadig at han ville miste interessen  for hende, men jo mere de snakkede jo mere lød det som om at det ikke kom til at ske, hun havde aldrig før mødt nogen som synes hun var spændene og anderledes normalt var det hendes søster som folk fandt speciel og tiltalende. Thea var en bodygard for hendes søster, den folk oftes lod være. Hun smilede hun kunne tydeligt høre at han flirtede med hende og hun var vel nok ved at bide på krogen  det måtte hun indrømme, men hun prøvede nu alligevel at få ham væk. Hun havde med sig selv bestemt at hun ikke var klar til det skridt, hun havde et sind på 234 og var stadig ikke klar. Hvordan hun at hun undgået sex så mange var år var da en guldmedajle værd. Hun kiggede over på kvinden ” hvad fortæller dig at jeg ikke vil have penge for det?” spurgte hun og hævede det ene øjenbryn, men hun havde nu ikke men det sådan at hun ville have sex med ham for penge hun ville bare pointere at  hun meget vel kunne være som kvinden, men det var mere for at udsætte det så længe hun kunne for hun gættede på at han ikke tog nej for et nej. Hun vidste at hun ikke var hans type. Hun var langt fra nogens type og da slet ikke en dæmons type.
Thea var sikker på at han nok skulle få det han ville og det han ville var hende, han virkede som en der fik det som han ville, noget hun aldrig havde haft i sit liv hun havde altid skullet kæmpe for det hun ville. Hun følte sig faktisk en smule stolt over at nogen faktisk fandt hende interessant, men han sagde det sikkert bare for at få hende med op på værelset.

Hun kiggede op da han sagde at han ikke vidste om ville han spise hende hun smilede svagt ” jeg tror ikke jeg smager godt” sagde hun og rejste sig igen hun blev nød til gøre noget og hurtigt vis ikke hun ville ende som en tom skal smidt et eller andet sted ” jeg ved ikke rigtigt jeg tror du har fået et forkert billed af hvem jeg er, men jeg kan fortælle dig du ønsker ikke at have sex med mig” sagde hun stirrede på ham så stift at folk ville tro at hun stirrede på hans sjæl . Hun kunne godt mærke at hun fået noget at drikke, men vis hun skulle nogensinde overveje sex, skulle hun have mere at drikke, hun ville helst ikke huske det dagen efter. Men vis hun alligevel skulle død så var det vel lige meget. Hun bed svagt i læben igen og vendte sit blik væk. Hvordan kunne hun komme ud af det? han skulle da ha en der var mere erfaren, men han så ikke ud til at ville slippe hende og hun kunne ikke komme ud af det.
Thea elskede at have tøj på så man kunne se hendes krop og hun brugte den også til at stjæle, hun sukkede svagt alle kortene var i imod hende, hun kunne godt forstå at han fik et forkert billed af hende. Hun spændte stadig i kroppen inden hun lænede sig frem for hviske ” jeg er for kompliceret til dig” hviskede hun vidste  ikke rigtigt hvor hun skulle gå hen for hun boede jo her og at gå til hendes søster var udelukket. Ja alle kortene var imod hende, men hun blev nød til stoppe ham nu inden han kom alt for godt i gang eller det sige inden han havde fået hende lullet ind i en falsk tryghed. Da han spurgte om hun vidste hvem han var, kiggede hun tænktsomt på ham, Fenris sagde hende ikke umiddelbart noget. Han kunne drog stadig være konge, men det ændrede ikke noget ved at det at have sex med ham. Hun hadede disse situationer som hun ikke kunne komme ud af og det var hun sikker at på at dette her var sådan en situation. Hun måtte komme på en undskyldning for at komme væk, men hun kunne ikke komme på nogen og hun plejede når det angik sin søster altid kunne snøre dem udennom problemer, men nu var det som om hun var tom for idéer.

Fenris observerede blot Thea. Hendes måde at formulere ordne. Specielt Hendes måde at nedgradere sig selv. Han undret sig lidt over hvorfor en kvinde, som bare så 'let' påklædning valgte at se ned på sig selv. Både at nævne hun ikke var det værd. Var det ikke Fenris's beslutning og vudere om hun var det værd?

Da hun nævnte at hun engang havde vinger så Fenris en smugle underligt på hende. Det ville give mening for hendes dystre attitude. Hendes mangel på glæde og se muligheder for livet? Måske en af de få faldne, som har været heldig nok og overleve? Fenris skulle stadig værne sig. Han vidste at hans fader, Abbadon Lawless planlagde noget stort. Dog vidste han ikke helt om det inkluderede det faldne engle ligeså. Hans blik gled rundt omkring sig i baren.

Der så ud til at være mange mennesker. En smugle FOR mange efter hans smag. Da hun talte igen omkring at Fenris tog fejl omkring at hun måske gerne ville havde penge. Kunne han ikke lade vær med at smile. ''Min kære Thea. Først og fremmest har du en søster, som bor her. Uden tvivl værner du om hendes sikkerhed. Samt også at det vil være nedlagende, at vide sin søster låner sig ud. Nej, du klæder dig måske... Let på tå, men dine handlinger fortæller anderledes, når du er nær din søster.'' Hans blik lagde sig på hende. Han havde ikke den klareste andelse om de var søstre, men de havde vel en smugle ligheder? Så at sige det var hendes søster, var vel et bedre gæt.

Han så der efter observernede på hende da hun rejste sig op og nævnte at hun ikke ville smage godt. Igen med de nedgraderende kommentare for hende selv? Måske ønskede hun ikke at blive spist? Hun var et mere begavet bytte end fenris forventede, men så igen. Hvem ville IKKE blive spist? Han så blot på hende, mens hun rejste sig op og stirrede på ham. Han smilede svagt over hendes næste kommentar omkring at han ikke ønskede lege med hende. Måske var kvinden genert? Ganske interessant, hvis fenris måtte akende.

Hans øjne gled på hendes mund og hendes måde at stå på. Måske var hun lidt påvirket? Nej, med en mindre mængde alkohold, så tvivlede Fenris at hun ville blive så let påvirket. Dog da hun lænede sig over imod ham og hviskede ham omkring at hun var for kompliceret for ham smilede han svagt og hviskede kort tilbage. ''Jeg tvivler. Deres skuespil er for let at se igennem.'' Hans hånd greb hurtigt omkring samme område, som hun selv tidligere havde lagt hånden. sikkert nok ved området hvor 'noget' havde skjult sig, men om Fenris formåede at ramme samme område er uvist.

Dog hvis han formåede at ligge hånden omkring det ukendte våben, som Fenris ikke vidste noget til, men blot havde en andelse ville han trække det væk fra hendes kjole og ligge det på bordet. Fenris ville der efter flabbet, som han var ligge et høfligt kys på hendes kind, hvor efter en hvisken ville svare kort. ''En jager afsløre aldrig sit våben kammer.'' Hans stemme var ændret og Fenris var bestemt fokuserede. Hans anden hånd havde lagt sig diskret på sit sværd skaft, som klar på at trække det hvis hun valgte at gå til kamp. Dog forventede Fenris det ikke. Han ville nødig skade sit bytte.

Thea kiggede på ham, han kunne da ikke vide om hun ville have penge, men da han begyndte snakke om hendes søster knyttede hun sine hænder og rakte ned efter sin kniv, men hun nåede det ikke og stivende en smule da hun mærkede sin hånd falde på hans hånd som var på hendes lår der hvor kniven var spændt fast, hendes vejrtrækning blev tung og hun slap den knyttede hånd da han lagde hendes våben på bordet stirrede hun på den og hendes kinder fik den samme farve som en tomat igen. Hun mærkede hans læber imod hendes kind og nu var hun for alvor på dybt vand hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre hun stod  bare stirrede frem for sig og lignede en zombie som lige var faldet ned på jorden fra rummet, hun fik en grum fornemelse af at han havde hende lige der hvor han ville have hende at hun bare var del af hans spil. Da hun endelig kom til sig selv, svang hun en hånden i luften sigtede efter hans kind. Hun gjorde det af ren forskrækkelse og hun rykkede et stykke væk fra ham. Hendes kinder var så varme at man kunne spejle æg på dem. Hendes øjne var blevet en smule stor og hun lignede næsten en som havde brændt sig på hans læber, det nærvær havde hun ikke regnet med ville ske så hurtigt, havde hun haft penge så havde hun drukket til hun næsten ikke kunne gå, men det gav hende også en følelse som hun aldrig før havde følt og vidste derfor ikke hvad hun skulle kalde den, men det  var vel lyst, lysten til ham og det skræmte hende en smule hun havde ikke haft lyst til nogen før. Hendes formål var ikke sex det var at holde sin søster sikker og i live.

Fenris havde ret hun kunne ikke tage penge for det, hendes søster ville hadede hende, han havde også ramt et ømt punkt, hun samlede sig og igen blev smilet plastert på intet skulle ryste hende, hun havde besluttet at han ikke ville få noget ud af det. Hun kunne være stærk hun kunne kæmpe imod, vis han skulle have noget måtte han selv tage det for hun ville ikke give ham det. Dog stolede hverken hende eller stemmen i hendes hoved på det. Hun gik hen for at tage kniven igen, hun følte sig nøgen uden den. Kniven var af sølv og lignede en slange var ved sluge kniv bladet. Den havde været hendes fars og det var den hun brugte til at dræbe med ” jeg tror stadig du har fat i den forkerte” sagde hun og kæmpede stadig med varmen i hendes kinder og at få styr på den forbandet vejrtrækning. Hun for at kunne nå kniven havde hun måtte læne sig ind over ham og blev lige pludselig meget opmærksom på det ud syn han fik og skyndte sig at sætte sig ned igen imens satte hun kniven på plads. Da han begyndte snakkede om jæger ” hvem siger at jeg er en jager?” spurgte hun og burde nok være gået, men hun havde ingen steder gå hen. Hun  var ingen jager, hun dræbte ikke for sjov hun dræbte for at holde sin søster i live og om de vidste at hun havde kniven var for hende ligegyldig. Da hun hørte han snakkede om skuespil himlede hun med øjne, hvem sagt hun spillede skuespil? Hun kiggede på ham ” hvor længe vil du blive ved?” spurgte hun og var begyndt blive en smule gnaven, men det var ikke noget han kunne se med mindre han kiggede på hendes knyttede hænder.
Thea knyttede altid sine hænder når hun var vred, hun lignede måske en der ville slås og på den måde farlig, men hun havde snart ikke mere at kæmpe med og ligemeget hvad hun gjorde ville hun tabe i denne stygge dæmons spil. Han havde udset hende og nu ville han ikke stoppede og det der forvirrede hende var at hun måske ikke ville have det til at stoppe, men stemmen i hendes hoved ville have hende til gå og den fyldte en del mere i hendes hoved og hun begyndte svagt at massere sin tindinger fordi alt det her gav hende hovedpine. Hun ændret sin holdning og var ikke stiv i kroppen mere derefter lænede hun sig igen sidelæns hen imod ham ” vis du bruger min søster imod mig igen, så lover jeg at jeg bliver dit værste mareridt” sagde hun var ligeglad med at truede ham, måske det ville få ham til at tænke sig om  inden han forsatte ned af den sti de var på vej ned af.

Hun betragtede ham ” nå men hvor det nu kom fra”” sagde hun tænksomt inden fjernede blikket ” nå ja hvor længe vil du blive ved?” spurgte hun en gang til og vidste ikke om hun ville lade ham røre hende igen. Han havde tændt noget i hende som hun aldrig havde troet skulle tændes i hende og hun var ikke glad for det, men hun havde snart ikke mere skyts hun kunne fyre i hovedet på ham, ligemeget hvad hun havde sagt havde hun ikke kunnet få ham til at forsvinde, lige hvor meget hun fortalte ham at hun var den forkerte jo mere var det som han klisterede sig fast til hende og ikke ville lade hende slippe, hun sad lidt og tænke stemmen var stadig høj inde i hendes hoved og hun brød sig ikke om det. Hun hadede ham for at gøre hende så sårbar og føle at hun var på udebane, hun vidste udmærket at han sikkert ville begynde at smøre tykt på for at få hende med op på det værelse han nu delte med bartenderen for et stykke tid, men hun var nu sikker på at hun ikke var den nemmeste han havde haft og hun holdte stadig fast i at hun kunne kæmpe imod.

Fenris observerede hvordan hun reagerede. Hendes røde farve på hends kinder var ganske nutted. Et svagt smil lagde sig på hans læber, mens han observerede hendes reaktion. Dog da hun lagde hånden imod hans kind, som godt nok lagde et svag rødt mærke og en svag latter forlod hans læber. Smerten havde lagt sig svagt og af en eller anden grund fandt Fenris dette morsomt. Han kunne nyde selskabet blandt folk og ikke blandt.. ja.. Royale. Han kunne være sig selv. Undgå royale diller daller og frem for alt. Blive set, som en anden udrejsende person.

Hans øjne lagde sig på hende da hun rejste sig og skulle til at læne sig over for at tag kniven. Da hun så hans øjne høfligt forblev på hendes ansigt. Ganske vidst fandt han det fristende at se ned langs hendes krop, men hvorfor ødelægge overraskelsen? Fenris ville hellere tilbringe selskabet. Det var ganske underholdende. Måske var fenris lidt mental forstyrret, eller også var han gået i sit 'jagt' element.

Da hun spurgte omkring hvorfor han troede hun var en jager så han dum på hende. ''Undskyld mig.. men sagde du ikke tidligere at du ikke var dum?'' afbrød han hende halvt da hun nævnte at hun ikke var jager. Han så halv bedømmende på hende, nærmest skuffende. ''*En person der bære et våben, som nemt kan dræbe varulve og vampyrer er da lagt sig under katagorien 'jager' eller er du måske bytte?'' Han lagde hovedet halvt på skrå og undersøgte og vuderede hende svagt. Måske var hun alligevel ikke så interessant, som fenris havde troet. Hun havde jo et våben, som måske lagde hende som jager. Det var jo pænt udsmykket.

Dog så han på sit krus og tog en tår, mens han lyttede til hendes ord omkring hvor længe han ville blive ved. Han svarede blot kort og konkret. ''Indtil mit bytte giver op, eller at de tillader mig at male dem. Medmindre du hellere har lyst til at indgå en kontrakt?'' Hans mund tømte kruset med mjøden, mens hans øjne forblev på hende. Hans hånd havde allerede trukket sit sværd 5 cm på grund af lussingen. En svagt lyst til at skære hendes hals over var lagt på Fenris, men kvinden var måske for fuld til at ane hendes fornærmelse hun havde lagt imod Fenris. Det var ganske få der fik lov til at ligge hånd imod Fenris. Specielt, når det ikke inkluderet sengen.

Fenris øjne ændret sig en smugle da hun truende lagde sig ud med ham. Et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Hvis du har samtlige af Varulvene, Dæmoner, Vampyrer. Ja, Selv Sakref ham selv. Er du velkommen til at true mig min kære, men hvis ikke. Så håber jeg du har dine forbindelser i orden, hvis du vælger at lege disse farlige lege. Og nej, din søster vil ikke blive en af de første ting du mister. Dog ville du måske ønske det var, når jeg er færdig med dig. HVIS! du altså vælger at ligge lege, som disse ud med mig.'' Fenris vidste at hans fader havde stærke forbindelser og at denne fremmede turde at ligge sig sådan ud med trudsler, lagde blot Fenris toldmodighed på prøve. Han vidste at Sean, som var Arch-Demon og sikkert nok ville Vampyrene nemt kunne troppe op. Kun på grund af hans kære fader. Det eneste Fenris skulle gøre for at sikre sin fader's 'rolle' i hans spil var hans yngste datter. Fenris's egen lillesøster. Ved at manipulere Kibum til at føle sig truet af denne 'Thea' kunne Natajsa. Starte en kæde reaktion til at beklage til sin fader, som sikkert ville medføre en større kæde reaktioner. Fenris kendte godt nok nogle få konsekvenser ved at 'launche' sådan et skud efter en person, men han vidste også at han ikke ville stå for trudsler.

Fenris lagde øjne rundt og lyttede roligt til hendes næste ord. ''Tjo... Vi kan nemt fortsætte hele natten, men vi kan også ligge dette på bordet. Glemme begge vore... uenigheder og jeg kan starte ud med at få dig til at slappe af.'' Fenris talte roligt, mens han sad ganske afslappet. Hans hånd havde lagt sig på sit krus med mjøden, mens den anden stadig havde sig på sit våben skaft. Han ville sikre sig at være klar, men han var bestemt lidt.. iriterret over kvinden's mindre trudsel, men dette gjorde sjælen blot mere saftig.

Hun mærkede stemningen og trak sig en smule tilbage når han sagde det sådan så var hun vel  en jæger, men hun dræbte kun dem som hun troede var en trussel imod hendes søster det gik op for hende at Fenris og hende måske ikke var så forskellige alligevel og hun bed sig svagt i læben det næsten han sagde kom af hendes trussel og hun kunne se når hun havde tabt som sagt var hun ikke dum og hun ville ikke puste mere til ilden, men stemmen i hendes hoved var der stadig og det gjorde det svært for hende at tænkte og hun kneb svagt øjnene sammen ” rolig jeg vil ikke bringe , min søster eller mig i fare og du har intet frygte oh mægtige dæmon” sagde hun og kiggede på ham ” vil du virkelig gerne vide hvorfor jeg har den kniv så kom” sagde hun og rejste sig op og tog hans hånd trak ham med hen imod døren til værelserne. Hun regnede ikke med at han nu ville misforstå noget, men hun kunne heller fortælle hendes mørkeste hemlighed et sted hvor der var nærmest en hel by. Hun trak ham med ind gennem døren ” hør den kniv var den jeg brugte til slå min far og stedmor ihjel, den er min følgesvend og jeg bruger den kun til at dræbe dem som jeg ser som trussel for min søster” sagde hun og havde lige åbent op for ham, den eneste udover ham der vidste det var hendes søster ” jeg sværger vis du siger dette til nogen så lige glad med om du kongen af Doomville jeg vil komme efter dig” sagde hun og det var tydeligt at høre at dette her skulle holdes hemligt for hver en pris. Hun havde ikke ment det som trussel, men ville pointere hvor vigtigt det var han ikke sagde dette her til nogen.

Hun stod og måtte  stille sig tæt op af ham da en flok af mennesker og væsner skulle forbi ” du er en jæger, men forskellen er måske ikke så stor på dig og mig, jeg er ikke nogen jæger” sagde hun holdt en pause for at trække vejret ” jeg er en morder, jeg myder folk det er det eneste jeg kan” sagde hun og trak sig væk så hun kunne se op på ham. Måske hun skulle prøve hans læber bare en gang hun vidste at hun havde tabt for hun ville gerne have ham. Han var så tiltalende at den person som havde hans hjerte var heldig hun måtte dog stå på tæer for at deres læber kunne mødes. Hun lukkede øjnene idet deres læber mødtes, men imens hun lod deres læber mødes vidste hun ikke hvad følte hun virkede en smule adkavet omkring det, men det var vel også hendes første gang med et kys vis man så bort fra de kys hun havde givet sin søster, men det sådan nogle en mor havde villet givet sit barn for at berolige det. Hun slap kysset og kiggede op på ham  hendes kinder bar en let rosa farve og hun kunne mærke det pågrund af varmen ” få mig til at slappe af” sagde hun selvom hun ikke helt vidste hvad det indebar, men hun ligeglad hun kunne ikke skjule det mere, hendes krop nærmest skreg efter ham og hans berørninger. Hun havde stadig hovedpine, men hun tænkte ikke over den så meget som hun havde gjort før og stemmen var forsvundet med hendes kys. Hun ville lige nu ønske at hun ikke havde en blodtilstømning til hendes kinder nøj hvor hun hadede dem og det afslørede hende i at være ny og gernert til det med at have sex eller bare tæt på nogen i det hele taget.
Måske det at hun ikke havde haft sex før var fordi hun ikke vidste hvilket følelser hun skulle mærke efter, men hun mærkede dem nu, han var sikkert mægtig stolt af hans bedrift, men nu hvor hun skulle død fordi han åd hendes sjæl skulle hun lige noget først. ” jeg skal lige noget inden vi går igang” sagde hun og gik op til hendes søster.

Hendes søster var faldet i søv, hendes vejr trækning var stille, hun satte sig ned på knæ kyssede hende i håret ” farvel min lille engel” sagde hun og vidste ikke om Fenris var fulgt med, men hun strøg hende  kærligt henover håret, Willow var det eneste som betød noget og hun måtte sikker at vis nu hun skulle død at Willow var sikker. Det var det eneste som betød noget. Hun sad i et stykke tid inden hun kyssede hendes pande ” du ved jeg elsker dig Low” sagde hun og rejste sig nu var hun klar til at blive hans aftensmad. Inden hun var klar til at gå ud af døren tjekkede hun sig i spejlet ” jeg gjorde det for beskytte hende og det gør jeg stadig den dag i dag” sagde hun, men det var ikke det der var grunden til at hun gik med ham nu. Hun ville ikke være ved sin søster når hun vågnede det var hun altid, men det  skænderi havde været anderledes hun havde ikke kunne sætte en finger på hvad det var  andet end søsteren var ved blive selvstændig og ikke havde brug for hende mere, men det vel sådan. Alle forældre havde det på et tidspunkt, men de ville altid blive elsket, men hun var bange for at vis hun lukkede Willow ud i verden så ville hun ikke elske hende, og Thea og havde brug for hende. Det gjorde ondt tænke på, for Willow havde altid haft brug for hende, men nu vidste Thea ikke helt  længere, men vis ikke hun havde Willow til beskytte så vidste hun ikke rigtigt hvad skulle gøre af sit liv. Hun sukkede kort inden hun forlod rummet og hun havde vidst en mere sårbar side af selv, nemlig familie meneske Thea. Efter hun blevet falden havde hun ikke mange tilbage.

Fenris fulgte hende med øjnene. En svag latter faldt over hans læber da hun nævnte 'oh stærke dæmon' ilden til Fenris's eget ego bankede højere op, mens at små fniste over hendes kommentar. Dog da hun nævnte omkring kniven blev Fenris lidt interesseret. Mon der lå en historie bag? Ligesom Fenris's eget sølvbelagte våben, som han altid bar? Han fulgte hende, mens han stoppede op foran et værelse og lod dog mærke til hvor tæt hun var på ham. Da hun fortalte at hun havde myrdet hendes forældre rynkede han svagt på panden. Hvorfor myrde folk? Mord var aldrig Fenris's smag. Dog kun hvis det var inden for selvforsvar eller jagt. Fenris så aldrig mennesker eller andet, som mord. Kun metode for at få føde. Specielt når maden skulle 'tilberedes'. Hvilket Fenris allerede var i gang med. At tilberede Thea. Lade hende gå igennem for at se hvilke hemmeligheder der kunne ligge sig. Måske nogle saftige? Eller følelser hun ikke turde vise til en fremmed.

Han fulgte hende med øjnene, men da hun kom tættere på ham. Reagerede han halv automatisk og holdte hænderne omkring hende, får at sikre at hun ikke blev skubbet til. Fenris ville nødig havde sin mad blev berørt af andre?. Hans blik faldt dog direkte tilbage på hende da hun hviskede om at få hende til at slappe af. Lyder til at hans offer gav op? Underligt. De plejer ellers altid at enten finde årsager til at stikke af. Eller prøve at undgå at blive spist?.

Han nikkede blot anerkende da hun fortalte at hun slog sin familie ihjel.. For sin søster? Det virkede halv underligt, men måske var Fenris ved at blive gammeldags? Hans smil lagde sig halvt på hans læber. Både for at sikre at hun kunne se at han morede sig lidt over situationen. Hendes duft var bestemt af engle typen, men... anderledes. Halv vissen og grå. Sikkert en faldne. Efter hun formåede at bede Fenris om at slappe af. Spottede han hurtigt at hun lænede sig imod ham. For at få et kys? Dette var underligt, hvorfor ville en kvinde havde et kys fra en fremmed? Måske ville hun gerne more sig? Tjo.. hvorfor ikke.. Hun så alligevel ud til at acceptere at blive aftensmad. Fenris gengav kysset, mens hans hånd nussede hende langs ryggen. Blot for at få hende til at måske få en følelse af 'tryghed'.

Hans øjne fulgte hende, mens hun nævnte at hun skulle ordne noget før de gik igang. Han fulgte hende blot. Både for at sikre at sin aftensmad ikke stak af. Da de kom til et værelse, lukkede Fenris høfligt døren efter sig og observede søsteren, som lå i sengen og så ud til at sove. Han observede hvordan hun talte til hende. Fenris, nysgerrig som han var listede sig over på den modsatte side for at se Søsteren nærmere. Han ville vide om hun også var en falden. Dog syntes han at søsteren duftede anderledes end hendes storesøster. Hans blik gled der efter over på hende. 'engel' sødt at sige til sin søster, men måske var hun en engel? Hvem ved.

Han gik der efter over til døren igen og stod og observerede Thea, som ordnet sig i spejlet og talte til ham. Fenris sagde ikke et ord. Han fandt det ikke interessant at tale omkring dette. Dog inderst inde havde hun måske ramt ham et øm punkt. Fenris havde også selv været Familie fader, som så næsten Katarine og Anastasia blandt Thea og hendes søster. Han overvejede kort om denne aftensmad ville pine ham flere år? Han havde en bitter smag i munden. Noget, som få 'bytte' formåede at ligge sig på ham. Det undret ham lidt, men måske skulle han lade dette bytte være? Søsteren virkede til at kunne bruge sin søster, samt også at Ana og Katarine ville sikkert fortrække også selv at vær nær. Ligesom Thea og hendes søster sikkert var nær.

Fenris åbnede døren og lod Thea træde ud af rummet. Fenris lukkede der efter døren og så på hende. ''En kvinde der kompliceret? Jeg tvivler. Nå.. Lad os få fixet din krop og der efter kan du vende tilbage til hende.'' Fenris vendte sig rundt i retningen mod værelset, mens han kunne mærke en mindre tåre falde fra hans kind. Han kløede sig i øjet, som var det han havde fået noget i øjet, mens han fortsatte bestemt imod sit værelse. Han ville ikke lade sit bytte se at han havde et 'ømt' punkt på et søstre par. Specielt ikke hende her. Hun virkede ALT for ustabil. Eller også bare knækket mentalt. Han kunne ikke helt beslutte sig. Tankerne fløj afsted, mens han ledte dem ned til værelset. Fenris regnede lidt med at hun fulgte med og gav stilheden fra Fenris, hende tid til at ligge et par spørgsmål. Han åbnede der efter døren, som ledte ind til et værelse.

Værelset var indretted med en enkel dobble personer seng. Nogle starin lys hist og her for at oplyse rummet. Et kar for at folk kunne hælde vand i og vaske sig om morgen, samt en mindre bog, som lå på kommoden. Fenris drejede sit blik på hende. ''Nå... Lad os stille gå gang. Hvis du blot ligger dig på sengen, så tænder jeg et par starin lys.'' Fenris stemme var rolig. Afslappet og meget afdæmpet. Han gik der efter over og tændte starin lysende, med et fyrtøj, som lå ved siden af bogen. Hans blik lagde et par gange i retningen af Thea.

Thea havdde kun givet små bider af sandheden, men hun stolede ikke på ham og derfor sagde hun ikke mere, men sandheden var det enten var dem heller hende og Willow og det havde givet hende det sidst skub og hun havde husket hvor hun havde gemt kniven. Faktisk havde stemmen i hendes hoved sagt at hun skulle gøre noget ellers ville de død. Det var altid stemmen i hendes hoved som fortalte hende om nogen var en trussel og hun var stadig mistroisk det var blevet en del af hendes natur ikke at tænke bare handle. Hun sagde ikke så meget imens de gik ned af gangen til værelset. Hun syntes det var bedre det var hende og dæmonen, end han at måske ville gå efter hendes søster og desuden boede hun her og kunne ikke løbe andre steder hen, med mindre hun skulle gemme sig i murbrokkerne af deres hus, hvilket hun ikke havde lyst til for det mindede hende om en tid der måske ikke var mere og den tid som var på vej skræmmede hende meget hvad nu vis Willow ikke havde brug for hende, tanken kørte hele tiden ind i hendes hoved, men hun ville ikke træne hende op i det med at forsvare sig for hun ønskede virkelig ikke at hendes søster skulle blive en falden. Hun ville ikke kunne holde til. På mange måder ville Thea havde ønsket at hun havde været død. Hun huskede stadig smerten ved at få taget sine vinger og det ønskede hun ikke for en så følsom pige som Willow, hun så det gode i alle og alt i alt var hun bare perfekt som hun var. Thea havde ikke sagt noget i et stykke tid og nu kiggede hun op på denne dæmon idet han var ved at fjernede en tåre fra hans kind. Græd den mægtige dæmon, men hun sagde ikke noget han virkede som han ville skjule det og den følelse kendte hun godt og var faktisk god til at skjule dem, men hun var faktisk også vis hun tillod det god til at sætte sig i andres sted, hvilket sikkert var fordi hun engang havde været engel, men nu var hun ikke engel mere og faktisk betød det ikke noget for hende mere. Det at være udstødt betød bare at hun kunne leve efter et andet sæt regler og ikke skulle være sød, nuttede, hjælpsom og hjælpløs. Hvilket hun havde været før.

Thea trådte ind i rummet efter hende og hun fik igen svært ved at trække vejret hun havde aldrig haft så meget kontrakt med nogen og tanken om at hun snart skulle gøre noget hun aldrig havde gjort før skræmmede hende også, men hun kunne ikke få kolde fødder nu. Hun stod lidt og kiggede rundt i rummet og tankerne væltede ind over, hvad nu vis ikke hun kunne, vis ikke hun var god nok og mange flere fandt vejen ind i hendes sind. Hun kiggede på sengen da han nævnte sengen. Hun gik med nervøse skridt imod sengen og satte sig, det ellers blødee stof på sengen følte som en hård sten og hun begyndte igen at stivne. Måske hendes krop tog fejl? Måske hun ikke følte lysten, men havde bildt sig selv det ind for hun var faldet for hans charme. Hun kunne ikke stikke af hun måtte stod fast i hendes beslutning og Willow ville sikkert få det bedre liv uden, men så sagde han noget som overraskede hende og hun smilede svagt ” tak for at du ikke vil dræbe mig” sagde hun og man kunne tydeligt høre at hun var taknemlig. Hun blev nød skulle være der for hendes søster. Hun havde stadig ikke lagt sig i sengen endnu, men sad på kanten imens hun betragtede ham.
Noget ved ham virkede betryggene og især nu hvor hun ikke var hans måltid hjalp det også en smule på de stive muskler og hun lagde sig op på madrassen.

Hun var stadig, lidt gernert over at skulle vise sin krop for hun havde lige mødt ham, men det værste var nok arrene fra hendes vinger, det var ikke fordi hun skammede sig over nogle af de ting hun havde gjort, men det var mere hun havde aldrig vidst dem til nogen, selv ikke hendes søster. Hun lagde hovedet anelse på så hun ikke kiggede direkte på ham. Hun vidste ikke hvad der skulle ske og hun hadede at hun ikke at kunne styrrer det ved at vide hvad der ville ske, hun måtte nok også indrømme at hun var form for kontrolfreak. Hun ville engetlig godt spørge ham hvorfor han havde fællet en tåre, men vidste ikke rigtigt om han ville dele den viden og desuden kom det jo heller ikke hende ved, men nu vidste han jo også noget om hende, faktisk hendes mest dyster hemlighed, så han kunne vel ikke tillade sig ikke spørge om noget. Rømemde sig en smule ” jeg så godt den tåre, du tørede væk” sagde hun og svagt smilede ” ville bare høre om du var okay” sagde hun og en smule af hendes gammel engle side trådte frem. Hvilket ikke skete tit faktisk skete det aldrig så han var vel speciel. Hun vidste ikke om hun skulle gå op give ham et klem på hans skulder, men nej hun måtte heller blive liggende desuden var hun jo heller en af de søde engle, men havde det været hendes søster så havde hun ikke tøvet med ay få han til føle sig bedre.

Fenris lukkede døren efter sig, mens han smilede svagt. Over hendes kommentar omkring at hun var taknemmelig for at han ikke ville spise hende. ''Det er ikke for din skyld. Du er stadig et bytte i mine øjne.'' Hans øjne gled over imod hende, mens han tændte de forskellige starin lys. Da hun nævnte at hun spottede en tåre, sukkede han kort og fik tændt det sidste starin lys.

Han vendte sig rundt og gik over og satte sig ved siden af hende. ''Tja.. nu hvor du har delt en smugle omkring din søster. Kan jeg nævne at jeg selv havde to døtre. Et søskende par. De ville ca. være omtrænd lidt ældre end dig. Idag ville de nok være omkring.. de 300 år. '' han sukkede lidt og så op i lofted. ''Jeg skåner dig og din søsters liv. Fordi jeg forventer at jeg kan bruge jer istedet, som information. Både fordi jeg har brug for øjne inde for engle verden. Din søster er stadig en hel engel. Ved at du kan, sammen med din søster arbejde sammen. Vil jeg kunne få et bedre indblik i engle og de faldne. Til gengæld for denne information. Giver jeg jer gerne det i har brug for. Et hjem måske? Så i slipper for at bo på kroen her?'' Hans øjne gled på hende, mens et svagt smil danede sig på hans læber. Han måtte indrømme at det var første gang at han indrømmede at han havde to døtre.

Han lagde sig på sengen og så på hende. ''Men alt information må være diskret. Dette er et tilbud for dig og din søster jeg giver. Grunden til at jeg tilbyder jer dette, er fordi i virker, som forældre løse børn. Du kan stadig passe på din søster, Jeg har stadig kontakt til jer. Det eneste du behøver at fortælle din søster er at jeg har hyret jer til at samle alt information omkring engle, som i kan. Siden du spurgte hvem jeg er. Kan jeg lige så godt ligge kortene på bordet.'' Hans øjne gled over imod hende, mens han lagde hånden på hendes ryg og nussede den blidt. ''Mit sande navn er Vánagandr Lawless. Kronprins til alle dæmoner.'' Han ville se hvad hun ville gøre. Han var lidt nysgerrig på at se om hendes holdning ville ændre sig, eller om hun ville prøve at dræbe ham? Men igen, hvis hun prøvede og dræbe ham og lykkes med det. Ville han jo forenes med hans kone. Fenris frygtede ikke døden, som så. Han acceptede den med glæde. Dog ikke uden en kamp.

Thea trak sig sammen da han sagde det ikke var for  hendes skyld, men det havde han vel ret til sige hun havde ikke behandlet ham så godt og hun fik vel bare tilbage, men det kunne hun også klare hele hendes liv  havde hun været en form for bytte så hun kunne vel også være hans. ” nå, men så takker jeg på min søsters vejne” sagde hun og blev en smule mere indelukket. Hun vidste godt at hun ikke havde meget at gøre med, men hun syntes stadig ikke hun var den rette, men han kunne lige så godt komme i gang alt den snakken gik hende på hun ville gerne blive færdig så hun kunne sætte sig udenfor døren ind til søsterens værelse, men det næste han sagde gjorde hende bange, hun kunne ikke lade Willow uspionere englene de ville tage hende fra Thea. Det var den eneste ting han ikke måtte bede hende om ” nej... jeg k...kan  ikke ” sagde hun og hun kunne mærke tårene, så for at få det til se som hun græd over noget andet. Bed hun sig så hårdt læben og det begyndte at bløde. Hun rystede svagt på kroppen ” jeg kan ikke for de vil tage hende fra mig” sagde hun og tårende begyndt at trille ned af hendes kinder, men hun håbende at han ikke ville tro at det var på grund af det han havde sagt. Hun mærkede den varme væske som svagt lavede en bane på hendes hage. Hun hadede sig selv, hun hadede ham en smule for at få hende til græde og hadede Willow og hendes skænderi. Hun knyttede svagt hænderne for at gemme følelserne rejste hun sig vredt op, men hun vidste ikke helt hvor hun skulle gå hen, men væk det skulle hun så han ikke så hende græde.

Hun vidste ikke hvad der skete, men det betød også at det hele kørte rundt i hendes hoved og stemmen var tilbage, som satte kursen imod døren fandt hun sin kniv og fór ud af døren. Hun gik ned af gangen og hen til det værelse som Willow lagde i, men hun gik ikke ind hun sad kiggede på kniven, nu hvor han ikke var der lod hun tårende trille, hun ville ikke virke svag foran dæmonen, hendes blod drybbede fra hendes og ned på hendes kjole. Hun var for kompliceret ingen gang en simpel opgave som at komme tæt på en anden kunne hun klare. Hun trak vejret dybt, inden hun tog hånden rundt omkring kniven og skar en fin rende henover hendes ene håndflade. Vis ikke hun var kompliceret så vidste hun ikke hvem der var. Hun var jo begrebet af kompliceret. Hun kiggede lidt på sin hånd og skjulte den da hun hørte nogle som var på vej i seng troede, men de kom ikke helt hen hvor hun sad. Hun måtte heller finde et bedre gemmested, men hvor hun rejste sig op og tørede hendes øjne med den ikke blødende hånd. Hun ville ønske at Willow var her og forsikrede hende det hele nok skulle gå, men hun kunne stadig ikke lade  hende gøre det, vis han kunne bruge hende alene kunne hun godt stille op, men ikke Willow hun var dyrbarest hun havde og han kunne ikke forlange at hun skulle offer hende bare fordi hende og Willow stod og manglede et hus.
Hun endte med at gå ned i kroen, men skjulte blodet ved at holde stramt fast om kjolen.hun havde inden hun gik der ned gemt kniven det samme sted som før. Hun  havde dog smøret smilet på imens hun fór ud af døren.

Folk kiggede måbende på hende som hun fór forbi dem,  men det var intet til forhold til havd der gemte sig i hendes håndflade. Han kunne lige så godt have spurgt om hun ville tage sit eget liv, hun havde ikke hørt det han sagt det han havde sagt om at være dæmonprins. Da hun  havde haft for travlt med at gemme sine følelser og sikkert halvvejs ud af døren, luften føltes tung og ulækker i hendes lunger som hun fór ind i gyden bag ved kroen gemte hun sig bag nogle kasser af hvad det nu var i dem, men det betød at den mindere synlig. Hun duede ikke til at være social og i tæt kontrakt til andet menneske end hendes søster så det ud til. Hendes facade havde næsten smuldret foran dæmonen, men det hele var begyndte at gå hende på. Hun havde dog ikke valgt skære i den anden, men såret på hendes håndflade havde dæmpet stemmen og hun kunne igen tænke og koncentere sig om at få tårende væk. Hvad lavede hun overhovedet på denne planet. Hun var jo så underlig, hun så sig ikke som engel, hun var både mor, søster og bedste ven med Willow, stemme i hendes hoved. Hun burde da ikke være her. Vis folk vidste hvordan hun virkelig var ville de da alle sammen dræbe hende eller det der var spærre inde og tag Willow.

Gyden var stille, men det at han havde sagt at hun var hans bytte så han ville vel nok finde hende igen meget snart, men det hun var bange for nu var at han også ville dræbe hendes søster fordi hun havde sagt nej, men på den anden side vis han dræbte hende kunne han jo bruge hendes søster som han ville, men det  ville tiden vise. Hun lyttede stille til folk som kom gik udenfor gyden, men hun vidste ikke helt hvad hun ville gøre vis Fenris kom. Han havde  lullet ind i falsk tryghed og hun faldet for det. Hun kunne ikke stole på ham? Det hele forvirrede hende hun ville gerne have et hjem, men hun var ikke villig til at betale prisen, hun var bare en selvskadende udstødt som ingen brød sig om. Hun kiggede da op da regnen begyndte falde, det var da dejligt nu pissede vejr guderne også på hende. Hun kendte ingen gang Fenris, men alligevel følte hun sig en smule såret over hans kommentar hvilket også gjorde hende forvirret, normalt kunne hun klare det, og følte sig kun truffet vis det var hendes søster, men måske hun manglede en som ikke var hendes søster som kunne bekræfte at hun var andet en ustabil udstødt. Hun vidste dog godt at Fenris ikke var den hun skulle finde det trøstende ord ved, men i det mindste ville han holde hendes søster i live ved at holde hende live. Hvilket hun sikkert havde ødelagt.

// du skulle jo ikke have det for nemt //

Fenris observerede hende forlade rummet. Et løfted øjenbryn lagde sig på hans ansigt og han rejste sig op. Han sukkede lidt og gik ud af rummet. Han gik med rolige skridt i retningen af værelset, hvor søsteren lå. Han tænkte at hun vel ikke var en søster, som efterlod en dæmon vidende at hendes søster ville være ubeskøtted. Nej, Fenris håbede lidt at hun var ved søsteren. Han gik over til døren hvor søsteren sov, mens han stille prøvede at åbne døren. Hvis den stadig var ulåst, som fenris mindes den var. Han havde ikke helt spottede om hun havde låst døren eller ej. Der var dog en snær af blod i luften. Noget, som fenris nemt ville kunne dufte, men det undret ham lidt.

Hvorfor forlod denne kvinde værelset? Hvorfor ville hun se ned på sig selv? Flere og flere spørgsmål dannede sig i hans hoved, mens han så rundt omkring sig. Hvis han formåede at åbne døren ind til værelset. Ville han nok sætte sig og vente toldmodigt. Både for at sikre at søsteren ikke kom til skade, men også for at se hvis Thea var inde på værelset eller ej. Hvis hun ikke var. Havde Fenris lydløst taget en stol og sat sig inde på værelset og blot ventede på at søsteren ville dukke op, mens hans øjne ville ligge sig imod døren han kom ind af.

Thea sad der et stykke tid i gyden, blodet da flød fra hendes hånd og læbe havde fået roen i hendes sind og i hendes krop. Hun vidste at vis hun sad her ude i længere tid, ville hun sikkert blive syg, men hun vidste faktisk ikke hvor skulle gå hen, men blev vel nød til at gå op til sin søster og se om hun var okay for hun ikke kunne lade ham dræbe hende fordi Thea havde sagt nej uden en kamp. Hun bed sig svagt læben og rejste sig. Hun klemte stadig om kjolen idet hun gik ind af døren. Hun havde travlt med at gå ind og forbi de andre. Hun hadede når de gloede som de intet andet havde at lave.
Imellem tid vågnede Willow op og betragtede Fenris hun skulle vågnede helt før hun begyndte skrige da havde aldrig været en mand i hende værelse og hvor var Thea. Hun vidste ikke havd skulle gøre, men da forskærkelsen havde lagt sig, blev hendes blik varmt og måske en smule naiv, som var typisk for engle ” kan jeg hjælpe dem med noget hr” spurgte hun og tilforhold til Thea var hun den høflige, men nåede ikke at sige mere før Thea smækkede døren op og stirrede på ham ” hold dig fra min søster” sagde hun fór hen imod ham. Han skulle så meget som krumme et hår på Willows hoved så var han færdig. Stemmen havde fortalt hende at han var farlig og at hun skulle beskytte.


Willow havde rejst sig op var gået imellem, hun kiggede på Thea ” ikke igen Thea” sagde hun greb hendes hånd flyttede den fra kjolen og den røde flænge blev afsløret. Willow vidste at det betød at hun var i sit mørke humør. Hun vidste også at stemmen hun tit hørte havde overtalt hende. Willow trak Thea med hen for rense såret hun var jo rigtig god med urter og havde fået et job hos privat healer. Thea lod sig rive med, men hendes blik fjernede sig ikke fra Fenris hun var sikker på at han ville dræbe dem begge, hun stirrede på med et koldt blik, men det ændrede sig og hun ændre holdning. Det han set var forskellen på ham og hende. Han havde set stemmen i hendes hoved blive levende. Hun kunne ikke styrer det. Måske han nu vidste hvorfor hun var for kompliceret, hun var hvad han ville kalde hende for psyisk ustabil. Hun trak vejret tungt lignede der ikke rigtig havde været til stede ” hvad skete der?” spurgte hun hvorfor var vi her? Det sidste hun huskede var at hun havde siddet sammen med Fenris og snakket, men da hun stirrede ned på hånden. Vidste hun hvad der sket. Hun slog med det samme blikket ned i jorden og skammede sig, hun kunne godt forstå vis han dræbe dem ” skån min søster, hun havde ikke noget med det at gøre sørg for at hun sikker” sagde hun og var stadig sikker på at han ville dræbe dem. Hun bed sig svagt i læben.
Stemmen havde været der altid, men det hele var blevet værre den gang hendes mor døde, hun lod svagt sin finger nervøst lege med hendes kæde som bar et sølvvedhæng som lignede vinger. Det eneste hun havde af sin mor, som morfaren ikke havde taget.




Willow gik hen til hende og løftede hendes hage for at kiggede på læben, den var en smule hævet, men ellers var der intet at se såret havde lukket sig, men da var den blodige hage ”nu du kan se jeg er psyisk ustabil, kan se hvorfor jeg ikke noget for dig” sagde hun og hendes stemme knækkede over han var den første som nogensinde havde set hendes mørke side. Set hende græde ” forstå hvorfor jeg lader som alt er godt selvom som det er noget lort og jeg helst har lyst til græde, vores hus er væk” sagde hun holdte en pause tårende begyndte igen, men han havde jo allerede set dem ” du beder mig om at bruge Willow til uspinore nogen som vil tage hende fra mig” sagde hun og lod svagt en håndryg glide ned over tårende som løb ned af kinderne ” jeg er en uduelig psyisk ustabil udstøt, overbeskyttende engel” sagde hun var ikke færdig, men hun tænke ” som ingen gang er en engel, men en udstødt som ikke kan finde ud at have sex” sagde hun trak vejret dybt. Hun følte sig umådeligt træt hendes hoved gjorde ondt og stemmen skældteud ” jeg kan ingen glæde mig over min søsters arbejde, fordi jeg er så bange for miste hende fordi hun er den eneste som gør jeg ikke ender med blive en eller anden som bliver låste inde i et mørkt rum og glemt” sagde hun knyttede svagt hænderne hun hadede ham for at havde gjort hende så sårbar.


Willow kiggede igen vantro på Thea, men denne gang var det ikke fordi hun trorede at hun var overbeskyttende, men der noget andet og idet sammen havde da hun havde hørt ordet sex havde hun tabt sin pose med urter og hendes kinder var blevet varme. Thea og Willow havde aldrig tænkt på at have sex hvorfor havde hun gjort det nu, vendte sig om imod Fenris ” hvad har du gjort ved min søster?” spurgte hun og hendes øjne var en smule stor, det var utroligt, han havde formået og for hende til åbne op på en måde. Thea var altid indelukket og lod ikke andre se hende græde, hun havde aldrig set hende græde meget, normalt var det kun 5 min, men det her virkede som det ville tage længere tid. Willow anede ikke hvad hun skulle sige det var utroligt at Thea åbende op for nogen ” måske du skal gå ned og se om den lyst håret kvinde er der nede” sagde og vendte sig atter en gang imod spejlet ” jeg slangen i paradiset” sagde hun og ville så gerne have at nogen bare en ja selv Fenris ville sige at det hele skulle blive okay. Selvom hun ikke ville blive okay hun var for ødelagt og hendes stemme i hendes forsvandt ikke.

Fenris havde sat sig og nærmest stille og roligt begyndte at nyde en dejlig varm kop The, som han sad og ventede høfligt på at Thea ville dukke op. Hun ville jo dukke op hos sin søster før eller senere. Så hvorfor ikke være toldmodig og vente på at sit bytte kom til ham? Dog gled hans øjne over på søsteren, som så ud til at vågne. Han lod den ene finger over sin mund, som et tegn på at dæmpe sig da hun skreg op. Han så der efter over imod døren, som blev halv sparket op af Thea.

Hvis ikke at søsteren havde været i vejen, så havde Thea nok modtaget enden af Fenris's sværd, som stod klar til at ligge det første stik imod hende. Det sølv belagte sværd, som nu var halv tydeligt på grund af mængden af lyset. Det var fuldt ud trukket og bar en andelse af engel og dæmoniske tegn omkring bladet. Hans øjne gled bestemt på Thea da hun fór imod ham, der efter over på søsteren, som stod imellem. Han sænkede våbenet, da han ikke havde nogle former for 'jagt' mellem søsteren og hende.

Da hun blev trukket hen, fulgte Fenris hende blot med øjnene. Han havde sænket sit våben og lagde det i sin holder igen. Han begyndte igen og samle kruset med Theen op og drak videre, mens han observede hele 'showeet'. Han så hvordan Thea så ud til at komme til sig selv? Det ene øjenbryn løftede sig kort, mens han drak videre. ''En kvinde, som har to personligheder? Hvorfor er det altid de mest underlige bytte jeg i finder?'' tænkte han kort for sig selv. Han så der efter på søsteren, som så ud til at være halv overrasket. Da Thea begyndte at virke til at knække sammen. Rejste Fenris sig op. Uden hverken at sige noget, men blot lukkede høfligt døren. Han tænkte at det ikke vedkom andre folk. Specielt ikke når de var på Det Vilde Svin. Her var det ofte at folk sladret og rygter spredtes.

Hans blik gled over på Søsteren, som tabte posen. Da søsteren spurgte hvad Fenris havde gjort imod Thea. Sukkede fenris blot. '' Til at starte med planlagde jeg at fortære hendes sjæl. Der efter valgte jeg at skåne hende. Da jeg aldrig dræber et søskende par. Tanken er fristende, men jeg fortrækker at jage så få, som muligt. Jeg er dæmon, hvis det skal overraske nogle. Ehm..'' Fenris lyd halv undrende.. nærmest... akavedet over hvordan han skulle forklare sig selv. ''Jeg.. ehm..'' Han kløede sig lidt i nakken og halv grinte lidt over situationen. ''Faktisk tilbyd jeg at give din søster mulighed for at slappe af. Jeg har aldrig nævnt ordet sex... Min orignale intention var først at indesmøre hende i olie, der efter massere hendes krop så hun var afslappet.. der efter male hende'' Fenris havde det største smil på læben, mens han halv akavet så undrende på dem. Han havde godt nok fundet Thea tiltrækkende og havde givet hende et høfligt kys på kinden. Men.. at lege med hende på den måde.. kunne være sjovt, men det var jo kun hvis han jagede.. Han havde jo givet op med jagten, så han valgte istedet tanken for at massere hende.

Fenris strøj kort igennem deres samtale og stille lagde armene på tværs over brysted, mens han tænkte kort. ''Altså.. jeg havde nævnt at sex var en del af de metoder man kunne bruge for at slappe af... Kunne være sjovt, men jeg tror ikke din søster er meget for.. første kropslig kontakt.'' Fenris drejde blikket i retningen af søsteren og kom først nu i tanke om at han aldrig helt formåede at præsentere sig ordenligt. ''Ehm.. forresten, mit navn er Vánagandr Lawless. Men du kan blot kalde mig Fenris'' Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han observerede Søsteren og Thea.

Thea kunne da ikke have misforstået, men det havde hun vel og rødmede svagt stemmen var forsvundet og hun kunne tænke bedre. Han var jo sådan en dæmon, men hun var vel ikke bedre selv, så hun kunne ikke dømme ham, faktisk var der nogle af de gode engle som kaldte de faldne for dæmoner. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige hun var så forvirret ” se det var det jeg sagde” sagde hun halvt hviskende og halvt mumlende så det ikke sikkert at det var til at forstå. Hun spændte en smule i kroppe, men huskede nu hvad det var han vækket i hende, ikke stemmen, men lysten hun havde haft lyst til at det hele skulle ske, men nu var hun ikke så sikker længere. Hvordan fik man noget som hende i orden. Man kunne ikke lave noget så ødelagt, man smed det ud. Hans sværd havde været rart vis det havde genboret hende. så hun ikke var bryde for sin søster mere. Hun satte sig på gulvet, han kunne vel snakke med Willow var hun god til snakke og være omkring folk, Thea vidste ikke om hun kunne være del af verden hun var får forstyret i hendes hoved. Hun lyttede stadig til Willow og hans samtale, imens hun blev mere fjern og indelukket. Hun bed sig i svagt læben hvilket fik den allerede såret læbe til at bløde igen, men hun var  ligeglad, det hele virkede til at styrte sammen. Hun havde aldrig fået sådan et knæk og havde aldrig før ladet nogen se, hvordan hun var når smilet ikke sad fast på hendes læber. Det værste var at hun ikke vidste om hun kunne stole på Fenris. Det faktum at han var en dæmon og kunne være til fare Willow hjalp heller ikke.
Thea var et rod det kunne hun sagtens se ” jeg sgade jo jeg var den forkerte” mumlede hun halvt hviskende og halvt mumlende så det var måske svært at forstå hvad hun sagde. Hun kunne ingen gang lykkedes i simpel opgave som at holde sammen på sig selv. Den stærke kvinde han mødt før var bare en facade og han havde set hvem hun rigtig var, ødelagt og træt. Hvordan skulle hun nogensinde blive en del af verden når hun ingen gang turde stole på skabningerne i den.

Willow betragtede svagt Thea da hun sagde noget, men hun forstod ikke rigtigt hvad hun havde sagt, da han præsenterede sig nikkede hun resspektfuldt til ham ” mit navn er Willow Queen og ja Thea har du allerede mødt”  sagde hun pegede på hende, hun havde selv spurgt, men rødmede svagt af det han sagde det varvfor meget information. Hun vidste at Thea prøvede på at gøre det rigtige, men hun var så inplusiv og stemmen i hovedet på Thea hjalp heller ikke meget. Hun vidste at Thea aldrig ville sætte en finger på hende, men andre det var anden side af mønten. Hun kunne ikke forstå hvordan Thea kunne se en trussel i alle der nærmede sig, måske det var den måde hun holdte folk fra komme tæt på hende ” du må undskylde vis min søster har givet dig problemer” sagde hun med en stemme som både lyd sød og naiv som gode engels stemmer altid lød. Hun gik til ham smilede ” mig og min søster har været meget i gennem” sagde hun vidste ikke om skulle sige hvad der sket med dem ” vi voksede op et hus med vold, efter jeg blev født døde vores mor og jeg tror min far gav mig skylden” sagde hun trak vejret tungt hun vidste at Thea måske ville blive sur når hun kom ud af det hul hun var kravlet ned i, men de skyldte ham en forklaring ” hun gik altid imellem når far så sig sur på mig, hvilket også gjorde at han oftes begyndte slå hende og kniven den brugte han også” sagde hun og rev svagt op i sit ærme og, man kunne se et ar hun havde fået af sin far.
Hun lod de blå øjne undersøge ham, men han havde heldigvis ingen skader så hun åndede lettet ” den dag hun blev falden var fordi hun redde mig, vores far var blevet sur mere end plejede, jeg fik at vide at jeg skulle gemme mig og det gjorde jeg, men Thea var ikke så heldig og min stedmor fandt mig til sidst og slæbte mig med ned” sagde hun og det tydeligt at høre at det  også det præget Willow  ” hun mistede sine vinger fordi hun dræbte vores far og stedmor for at redde mig og siden har hun været som besat af min sikkerhed” sagde hun og fugtede svagt sine læber ” hun er både min mor, søster og bedste ven, men jeg kan ikke forlade hende for så ved jeg ikke sker med hende” sagde hun Willow var blevet del mere selvstændig og drømte om et job, men hun kunne ikke lade det gå udover Thea som var så ustabil.

Thea lyttede og vågnede op da Willow var færdig med at snakke ” Willow du ved ikke om du kan stole på ham” sagde hun betragtede Fenris, men det Willow sagde var sandt og hun ville ikke benægte det, men en del af hende ville ønske at Willow havde holdt sin mund. Hun sad stadig ned” så derfor må du finde nogle andre til din spionage” sagde Thea og rejste sig op, hun vidste stadig ikke hvad hun skulle gøre ved situationen, men stemmen sagde ikke noget så det var et godt tegn. Hun rejste sig op og begyndte gå rundt, det hele var lige pludselig ændret sig fra godt til skidt ” Willow du gerne gå i seng igen jeg skal have en snak med prinsen her” sagde hun rettede sig imod Fenris, hendes øjne var stadig en smule røde efter hun havde grædt. Igen tog hun hans hånd og rev ham med ud af døren ” hør jeg ked af det, men vi ka ikke hjælpe dig, du finde nogle andre” sagde hun og anede ikke hvad skulle gøre af sig selv. Han vidste mere omkring hende, end hun vidste om ham, men hun kunne ikke lade ham gå uden hun sikker på at hun kunne stole på ham ” dette her er en hemlighed som jeg håber du holde, det behøver ikke at være for min skyld, men så for Willows” sagde hun og smilet var igen at finde på læberne. Hun lignede ikke en der lige havde lidt et knæk.

Fenris så i retningen af søsteren og Thea. De virkede underlige, men alligevel fandt han situationene mere og mere interessant. Hans øjne gled over på Thea da hun begyndte at mumble. Mon hun var for træt? Han rejste sig op og holdte øjen kontakt, mens han klar gjorde sengen for dem. Han tænkte at de lige så godt kunne gøre sig klar til at komme i seng. En del faderlig intuition lagde sig svagt over Fenris, men han lyttede til søsteren. Hun præsenterede sig selv so Willow Queen. Et interessant navn, hvis fenris skulle være ærlig omkirng. Dog gik han der efter over til stolen og satte sig igen.

Han lyttede til hvert et ord, som Willow havde sagt. Både omkring familien og hele historien. Han undret sig lidt hvorfor de ville fortælle ham alt dette, men igen. Det kunne være de ville ligge kortene på bordet og ligge tillid? Dette kunne være praktisk. Han så der efter over på Thea, som så ret så fjern ud. Han rejste sig op og tog en af dynerne op og lagde over hende. Hans holdning havde ændret sig. En snær af faderlighed kunne nemt spottes i hans øjne. Hans ansigt var ikke smilende, men mere neutralt. Det var tydeligt at han tog situationen alvorlig. Duften af nogle af de urter, som hun havde brugt kunne fenris fornæmme. Han samlede posen op, som Willow havde tabt og lagde det på det nærmeste bord.

Da Willow var færdig med at tale og Thea nævnte at hun ikke vidste om hun kunne stole på Fenris smilede han lidt over det. De havde lidt ret. Hvordan kunne de stole på Fenris? Specielt efter at han havde introduceret sig, som Vánagandr Lawless. Søn og kronprins til alle dæmoners leder. Abbadon. Hans øjne gled over på Thea, som nævnte at han måtte finde nogle andre at spionage for. Hans øjne gled på urterne. Han kunne bruge dem, som private læger. Dette kunne være praktisk. De manglede et hus og Fenris vidste at han havde et mindre hus lidt ude for DoomsVille. Det samme hus, som ham og hans familie boede i. Men skulle han tag den chance?

Det ville give Thea og Willow en ny chance for at arbejde. Han kunne give dem husly, hjem. Men tilgengæld for hvad? Fenris følte en svag faderlighed for dem igen. Han så Ana i Thea's øjne. Altid bekymret for sin søster og Willow, som Katarine. Han sukkede kort og så over på Willow og Thea. ''At miste familie er aldrig en god ting. Jeg har selv misted min kone og 2 døtre.'' Hans øjne gled på Thea og Willow for at se deres reaktion. Hans stemme var rolig og nærmest halv trist over at nævne dette, men han måtte jo komme over det? Han havde nu Sean og kunne støtte sig op af. Han måtte jo gå videre istedet for at stadig havde ar fra fortiden's tand.

Da Thea nævnte at hun ville havde Willow til at gå i seng, så han blot over på hende og mærkede Thea tog fat omkring hans hånd og hev ham ud af værelset. Fenris fulgte roligt med, mens hans øjne gled mellem Willow og Thea for at se hvad deres reaktion var. Han lukkede høfligt døren efter sig, mens han så på Thea, som nævnte at hun ville havde fenris til at love ikke at nævne deres historier til nogle. Han lagde armene omkring hende og hviskede til hende svagt. ''Vægene har øjne og øre. Jeg forventer det samme omkring alt du ved fra min side. Jeg kan måske skaffe jer et hjem. Det er dog lidt ude for DoomsVille.'' Hans stemme var næsten lydløs, men hans mund var nær Thea's øre. Han ville sikre at det kun var hende, som kunne høre det. Specielt fordi at sladre og folk der talte omkring ALT ofte hørte det meste.

Willow nikkede bare lagde sig, hun vidste ikke rigtigt om hun ville kunne sove igen, men det betød intet når Thea havde sagt noget så var det sådan det var og man kunne lige så godt lade være med skændes med hende, men hun var nu stadig vred over at Thea ikke havde glædet sig over det job hun havde skaffet sig selv.
Thea stod lidt kiggede på ham og et svagt men ømt blik ramte hans blik og hun lænede sig smule fremad ” jeg er ked af det med din familie” sagde hun hviskende, hun følte virkelig med ham. Thea havde aldrig regnet med at hun skulle miste hendes, men på den anden side. Ikke en eneste gang imens hun var engel havde han tænk sig hente dem. Den dag morfaren havde hentet dem var den gang hun var blevet falden og det betød at  han havde vidst det for hun huskede svagt mændene som han havde inviteret hjem den  aften. Hun huskede ikke hvad der skete efter de kommet hjem til ham og efter hun var vågnet på en gade, med en kæmpe smerte i ryggen. Hun kunne ikke beskive smerten med ord så ondt gjorde det at få fjernet vingerne, men på en måde ville hun ikke være foruden. Hendes morfar og hende var ikke så forskellige, men han havde bare andre ansat til dræbe for sig så han slap for at blive falden. Thea havde tit drømt om at rive vingerne af deres morfar, men det kunne hun ikke fordi han var for velbevogtet.Thea lyttede og mærkede hans ånde kilde på hendes øre da han talte, men det han sagde var næsten en kæmpe mundfuld at sluge. Ville han nu give dem et hus. Han ville have noget for det, men hvad det vidste hun ikke helt og det forvirrede hende endnu mere.

Thea smilede faktisk rigtigt, men det var ikke noget man ville vide med mindre, man kendte hende, hun sank svagt en klump vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige. Havde hun virkelig taget fejl af denne Incubuss. Hun stod helt paf, men gjorde han det for Willows skyld eller dem begge? Hun vidste ikke om han stadig så hende som et bytte, eller noget andet, men hun kunne vel heller ikke sige nej for de ville aldrig kunne få råd til et hus. Det var svært nok at have penge til at bo her. Hun bed sig svagt i læben og havde besluttet sig ” hvad er din pris?” spurgte hun for hun var sikker på at han ikke gjorde dette her af ren venlighed, dem der gjorde det skulle man lede langt efter og Fenris slog hende ikke som værende en af dem som gjorde noget af  ren venlighed, men hun havde jo før taget fejl og kunne gøre det igen, men han vidste at de ikke kunne spionere for ham og hun vidste ikke helt hvor hun passe ind i hans plan vis han ville have dem til arbejde for ham, hun var så forskuret at hun ikke var sikker på at hun kunne arbejde sammen med nogen. Hun lænede sig frem for at sige noget, men hun tøvede en smule og trak sig tilbage. Hun fandt det stadig underlig at stå så tæt på en fremmede som måske faktisk ikke var så fremmet mere. De vidste begge noget om hinanden som de begge ikke ville have ud i verden.

Thea sukkede svagt og måtte tage sig sammen, men hun bare aldrig været så tæt på nogen med mindre hun dræbte dem, men det var stykke tid siden hun sidst havde dræbt nogen, men alt der skulle til var at stemmen syntes de var en trussel. det var ikke fordi hun ikke før havde kæmpet imod, men det var så tættende når hun skulle gøre det og det var nok derfor hun også gemte sig for omverden fordi den kunne være så dømmende. Thea anede ikke hvad hans arbejde ville indebære, men de kunne arbejde  så længe at det ikke indebar at Willow skulle spionere englene så var Thea ligeglad. Hun og Willow kunne sagtens arbejde for ham tilgengæld for at få lov til at bo der.

Thea betragtede ham da han sagde det med væggene kunne ikke give ham mere ret, det var det som regl steder som her at væggene lyttede, men hvem ville ikke det vis de fik chancen for at opsnuse noget stort, selvom Thea tog afstand til verden betød det ikke at hun reagerede anderledes end andre væsner, men så længe at hendes hemlighed var sikker, kunne han stole på at hans også var det, men for at være ærelig hvem skulle hun også kunne sige det til, Thea kendte mange og så alligevel ikke fordi de ikke så den sande og sårbare side. Faktisk var Fenris den første, men han havde selv været skyld i det og han fandt hende sikkert  mærkelig, men hun kunne vel heller ikke benægte det. Thea var mærkelig og måske mere end så mange andre. Sometider ville hun ønske at hun bare en gang imellem kunne være normal, uden stemmen og den store trang til at beskytte sin søster, for i virkeligheden kunne hendes søster nok godt klare sig selv, men Thea var ikke sikker på at hun kunne klare sig uden Willow. Thea var den som sænkede Willow i at få et liv, men frygten for at lukke hende ud i verden var skræmmende fordi hun bange for at Willow ville komme til at hade hende, fordi andre engle hadede hendes slags, men hun vidste også at hun nok ikke kunne holde Willow fra verden ret meget længere.

Fenris lyttede til hendes ord. Hvordan hun spurgte hvad hans pris var. Et svagt smil lagde sig på hans læber. Han smilede kort og hviskede stille hende ind i øret. ''Fra dig og din søsters side? Ærlighed, Tillid og loyalitet. I beholder stadig jeres frihed, men jeres krop tilhøre mig til tjeneste. Dog lader jeg jer bo og passe jer selv, som i vil. JEg sender ingen af jer ud på missioner. Det eneste jeg nok kan bed af din søster er læge hjælp. Fra din side. Hmm.. Det finder vi ud af.'' Fenris stemme var rolig, afslappet og halv sensuelt. Hans indre dæmon dukkede frem og kort greb fat omkring kontrollen af hans egen krop. Fenris lod sin tunge gled op langs hendes hals med spidsen, mens hans blik lagde sig på hendes hals. Han overvejde om han burde bide i den. Det var alt alt ALT for langt tid siden at han havde spist engel, specielt falden.

Han rystede kort på hovedet, for at genvinde kontrollen over sig selv og trak ansigtet tilbage fra hendes hals og så direkte på hende med ansigtet. ''Beklager..jeg.. har ikke spist et stykke tid.'' Hans øjne var stille svagt ændret, men man kunne tydeligt se at han så på Thea, som var hun tæt på at blive spist. Han drejede blikket rundt for at sikre at der ikke var andre omkring sig. ''Vi kan tales ved imorgen tidlig. Du har brug for søvn. Og jeg har brug for at stilled en sult.'' Hans øjne gled kort tilbage på Thea. Det var tydeligt at han holdte sin sult tilbage. Måske for hende? hvem ved.

Hans krop vendte sig væk fra Thea og han tog et par skridt tilbage. Han nikkede kort, som en afslutning på samtalen og håbede på at de kunne tale den næste morgen. Han blev nød til at spise.... Specielt efter at havde fundet en falden engle, som blot fristede ham til at blive endnu mere sulten. Hans indre dæmoniske mave hungred efter en sjæl. Fenris måtte indrømme at Thea havde overrasket ham lidt. Hun formåede at ligge hans sult på prøve.

Thea lyttede og nikkede det var noget hun måtte snakke med Willow om måske sammen med ham, men hun vidste stadig ikke helt med de tre andre ting, men det var fordi hun stadig følte sig som hans bytte og hun følte sig stadig ikke tryg i hans nærvær og det at hun ikke at vidste hvor hun havde ham henne gjorde også forskellen. Thea brød sig ikke om at han vidste disse ting om hende, hun følte sig svag fordi han gjorde, men det var vel fordi han var den første som vidste noget om hende som ikke andre gjorde og det havde tvunget hende til at stole på ham. Hun sank svagt en klump, det nærvær halløj blev nød hun til  at træne sig i. Hun kunne ikke gå rundt og nægte ham at være tæt, men han kunne regne med hende så længe at hendes hemlighed var sikker, men der skulle mere end ord til før hun kunne stole fuldstændigt på ham. Hun nikkede kort og respektfuldt ” som du ønsker” sagde hun og med det samme hans tunge gled rundt på hendes hals skød farven frem i kinderne og hun vidste at det ville blive svært at lade ham komme tæt på. Thea var bare ikke en person som kunne med nærhed, hun følte sig oftes kvalt af det hvilket var derfor hun holdte sig fra omverden, men nu sammen Fenris havde hun måske alligevel fået et andet syn på verden. Hun kiggede og overvejede om hun skulle give ham en lussing fordi hun syntes at han kiggede sultent på hende, men så var det som han kom til sig selv og rystede på hovedet.
Thea hadede sine kinder, de afslørede hende gang på gang og denne gang var ikke anderledes ” øhm ja” sagde hun lettere forvirret over hvad der skete, men det bekræftede hende en smule i at hun ikke helt vidste om hun var hans mad eller ven, man kunne ik kalde det ven for det troede hun i hvert fald ikke hun var med ham, men hvad kunne man så kalde det? Hun vidste det ikke helt måske allierede som havde noget på hinanden, men alligevel skulle hun vænne sig til at han var en af de få som vidste hvem hun var rigtig og ikke hendes facade, men hun vidste ikke om hun kunne give ham helt det han ville have det afhang meget af stemmen.

Thea så efter ham da han gik, hun åbede forsigtigt døren, men Willow sov ikke, men lagde i sengen Thea samlede dynen op fra gulvet, men satte sig stolen. Thea vidste ikke helt om Willow stadig var sur på hende, men nu var det hende som havde en nyhed at dele med Willow. Hun stod lidt betragtede sin søster og et svagt smil bredte sig på hendes læber, men hun vidste ikke helt hvordan hun skulle starte ” jeg har lavet en aftale med Fenris” sagde hun og trak vejret dybt ” han vil lade os bo i et hus han har tilgengæld for vores hjælp”  sagde hun og vidste at det betød at Willow skulle vælge om hun ville blive her og arbejde der hvor hun gjorde nu eller om hun ville med Thea. Det betød at Willow skulle hjælpd med sin viden indenfor urter og medicin. Willow kiggede på Thea og smilede ” kan vi så forlade dette sted” sagde hun og følte sig tydeligt ikke lysten til blive på kroen. Thea nikkede ” men det betyder at du skal hjælpe Fenris med din læge hjælp” sagde hun og vendte sit blik ned jorden, der var altid et men. Willow sagde ikke noget og det tog Thea som at hun havde behov for at tænke.

Thea lukkede sine øjne velvidende at drømmende ville komme, hun drømte om dem hun havde dræbt, det var faktisk ikke drømme, men mareridt det havde plaget hende siden hendes først drab efter deres forældres død. Hun huskede det tydeligt, en dreng på 17 havde villet stjæle fra dem og stemmen havde presset hende der ud hvor kun Fenris havde set hende. Fenris var også den eneste som havde overlevet at se hende sådan. Hun vågnede op badet i sved, hun rev efter vejret og hendes krop var øm efter at havde sovet i sådan en akavet stilling i stolen. Thea kiggede over på Willow og så at hun sov. Thea anede ikke hvad klokken var så hun blev siddende lidt, end til hun ikke kunne orke at sidde. Hun overvejede en natlig tur, vis det altså stadig var aften. Efter sine mareridt var hun altid så forvirret og det var som regl der at hun kunne høre stemmen bedst. Den var der også nu, men det var som om den var mere dæmpet end normalt, normalt ville den være høj og truende. Thea åbende døren.
Hun havde aldrig troet at hun ville møde en som ikke fandt hende underlig eller farlig, Fenris virkede som om han faktisk brød sig om hende, eller det ville sige når han ikke så hende som et bytte, men måske han havde gjort de ting pågrund af at han godt kunne lide Willow. Hun satte kursen imod døren ned til kroen, der var stadig mennsker som ikke havde kunnet få et værelse og ingen steder havde at gå fordi deres hus var ødelagt. Hun forsatte hen imod døren, hun trængte til noget luft ovenpå alt det nye som skete for hende. Hendes smil var på hendes læber, men denne gang var det ikke et falsk, men et ægte det var faktisk rart at have en anden som kunne hjælpe hende med at bære byrden af at være Thea.

Fenris havde fortsat ned af kroen. Tankerne begyndte stille at kredse omkring Thea's reaktioner. Hun rødmede ved nær kontakt? Måske er hun genert? Kært.. Han drejede om hjørnet og satte sig i kroen. Tankerne lagde sig stadig over hovedet på ham. Hans mave begyndte svagt at rumle efter 'noget'. Så han valgte at kaste tanken for en stund til side og lede efter sit første bytte. Han var ikke efter en lang tur, men noget nemt at spise. Han spottede en fuld mand, som allerede havde fået nok i sig. Fenris viftede manden over, mens han fik løfted et krus af en anden gut der havde gået død på baren's træbord.

Den stakkels uvidende mand nærmede sig og satte sig ved siden af Fenris. Hans ånde stank langt væk af alkohold og Fenris grinte en smugle over det. ''Nå.. Mester, hvad siger du til en udfordring. Vi ligger arm og den der tager skal gøre hvad den anden siger? Deal?'' Fenris smilede lidt, mens han så hvordan den halv fulde mand så undrende på ham. Han var lidt større end Fenris, men stank langt væk af alkohold og menneskeligt sved. Dette var pragtfuldt for Fenris. Han lagde hånden klar til manden, som uvident så ud til at acceptere tilbudet. Han startede let ud, med at få ham til at tro at han var ved at vinde, hvor efter Fenris stille og roligt drejede hånden den anden vej, som fik Manden næsten til at panikke og til sidst tabte den stakkels mand.

Fenris grinte halvt og rejste sig op, med en lettere barnligt stemme. ''Kom, vi skal lege tag fat. '' Med en hurtig hånd bevægelse, greb han fat på hver sin side af manden's belte og løftede ham op af stolen og der efter over skuldren på Fenris. Manden's øjne himlede op, af ren og sker overraskelse. Han prøvede at kæmpe imod, men på grund af alkoholden blev det til større mumblen og skrål.

Folk så på Fenris, som kom gående forbi dem, med en halv stor mand over skuldren og på vej ind på et værelse. Døren blev lukket og kun Fenris og den stakkels fulde mand ved hvad der skete. Efter et par timer, som var gået på 'noget'. Fik Fenris lukket døren op fra værelset og havde et svagt smil på læben. Han så tilbage på den halv nøgne mand på sengen, hvor efter han lukkede og låste døren igen.

Fenris måtte indrømme at manden holdte længere end han havde forvented. Hvilket blot gjorde det mere underholdende. Han vidste at han havde brugt et par timer på manden, så han valgte at 'forkæle' sig selv med en krus med mjød. Han vendte snuden i retningen af Kroen for at få sit krus med mjød, men før han nåede bar desken, spottede han Thea.

Hun så ud til at være på vej ud af døren. Fenris valgte at lunte roligt efter hende. Måske var der noget galt? Han nærmede sig hende roligt, hvor hun nok lige havde kommet ud af døren. Bag hende, hvis hun vendte sig om. Ville der være en Fenris kiggende undrende på hende og talte lav mældt. ''Problemer med at sove?'' Hans stemme var rolig, mens en snær af bekymring kunne nemt spottes.

Thea var kommet ud, hun var stadig en smule forvirret og idet Fenris var på vej efter hende kom stemmen med fuld kræft den advarede hende, men for gang skyld havde ikke lyst til at gøre hvad den sagde. Måske var det fordi hun gerne ville prøve hvad det vil sige ikke at havde en stemme i hovedet, men det var så om jo mere hun prøvede at undertrykke den jo kræftigere blev den. Hun lukkede svagt øjnen og fór sammen idet Fenris sagde noget vendte hun sig om og et forvirret blik ramte ham og hun kunne ikke lige med det samme genkende ham, men så kom hun tilbage og stemmen dæmpede sig en smule og hun kunne tænke klart igen. Fenris han var den som vidste noget om hende og smilet kom på læberne igen. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige jo se det jeg er en morder som har dårlig samvittighed, det kunne hun jo ikke sige, men han havde også bedt hende om at stole på ham det var som om jo mere de snakkede jo mere blev han viklet ind i et form for spin af de løgne hun havde bygget op for så længe siden som hun slet ikke havde lyst til at han skulle være en del af, men han havde jo bedt hende om det ” stemmen jeg kan ikke kæmpe imod” sagde hun og så snart hun sagt det begyndte den igen at advare hende om Fenris. Hun tog sig til hovedet og derefter var det forvirret udtryk i hendes  øjne kommet igen. Thea stod og rettede sit blik ned imod jorden imens hun kæmpede med stemmen. Hun måtte undertrykke den, men når hun  prøvede blev det hele værre. Hun havde troet at stemmen havde af fundet sig med at Fenris var en ven, men den så ham stadig som en trussel.

Thea knyttede sin hænder og skulle lige til bakke væk, den enenste måde at hun kunne få den væk på var ved at bruge kniven. Thea var vel forstyrret, men hun ville ikke gøre ham noget for det betød at hun ville bringe sig selv og Willow i fare ” den ser dig som en trussel” sagde hun og hendes åndedræt var blevet tungt, stemmen var så pressende og komanderende og det var svært at kæmpe imod, kunne han ikke bare havde ladet hende være, men nu var det forsent har stod de og hun kæmpede for faktisk havde Thea ikke lyst til at gøre ham noget og hun ønskede virkelig at hun kunne stoppe, men stemmen var for kraftfuld og plejede at få sin vijle. Hun havde ikke fortalt ham omkring sine mareridt, dem ville hun holde for sig selv også selvom han sagt at hun skulle stole på ham. Måske vis hun gik nær Fenris at stemmen ville dæmpe sig, men hun havde svært ved det og mærkede hvordan tårende begyndte at presse sig på i takt med at stemmen blev ved, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre normalt  var hun stærk og plejede at kunne få den til at forsvinde efter et stykke tid, men nu vidste helt hvad der skete og det var efter hun havde mødt Fenris.

Thea knyttede sine hænder endnu mere og denne gang fik hun sit sår til at bløde igen, hun vidste nu at hun alligevel ikke kunne blive en del verden hun var for ustabil, men det havde været en rar følelse som  endnu en gang var ødelagt fordi hun var mærkelig ” hvad laver du her jeg troede du skulle have noget at spise?” spurgte hun og betragtede ham, det var tydeligt at hun kæmpede med noget, men da hun startede en samtale var det som stemmen underkastede sig og forsvandt næsten. Hun følte sig alt for sårbar omkring Fenris, men hun vidste ikke hvorfor måske var det fordi han fik hende ud af balance med hans nærvær, men det lagde jo til hans natur det vidste hun, men hun var bare ikke vant til den slags. Thea gik hen gav ham et kram, det nærvær var ikke slemt vis hun selv kunne bestemme hvordan og normalt var det hendes søster, men hun sov og Fenris var den eneste som vidste det udover Willow.

Hun lod tårende trille imens hun puttede hovedet ind imod hans bryst og hun var sig selv igen, men stemmen havde gjort sit og hendes hånd var begyndt bløde fordi såret var spunget op ” den ville have mig til at dræbe dig” sagde hun og hendes stemme var trist. Han ville sikkert hadede hende nu og faktisk forstod hun ham godt. Det hele var noget rod måske hun skulle låse sig inde så hun ikke var til fare for nogen. Hun stod tæt op af ham i et stykke tid og trak sig væk, selvom det var hende der havde givet ham krammet rødmede hun stadig og det var tydeligt det var nyt for hende at en anden også vidste det om hende. Thea ville gerne stole på ham, men stemmen fandt ham åbenbart truende og ville havde hende til at gøre det af med ham. Thea flytte sig og trak sig væk da hun hørte at nogen åbende døren og nogen ville ud. Hun tørede øjnene og smilede da et par mænd væltede ud af døren, men de lagde ikke rigtigt mærke til hende, men  de på kiggede Fenris som stod i døren. Hun betragtede dem og bed sig læben. Thea vente sit blik i jorden og ventede bare på at de ville forsvinde ud i mørket så hun kunne komme ind og måske væk fra Fenris.