Books? No no no... [

Tid: 17.00
Omgivelser: Ude på gaderne, alle døre og vinduer lukket og hasper
Vejr: Kraftig regnvejr
Påklædning: Et par simple bukser og en skjorte, begge dele lavet i hør, ingen sko eller støvler.

Sajro var taget ind til firewood, fordi han havde en aftale med flere af folkene i byen om at komme forbi og se om han ikke kunne holde lidt styr i de mange orkere der kom til byen en gang om månende. De kom altid den samme dag, hvilket var grunden til at byen havde alting lukket og haspet. Fordi de svinede og rodede voldsomt hvis de kom indenfor, og flere af byenes borgere frygtede hvad de kunne finde på i deres fuldskab.
Sajro var på trods af hans store størrelse mindre kraftigt bygget end de fleste af orkerne, men han havde dog den fordel at han var mindst et hoved højere end selv de højeste af orkerne. Han vidste godt de aldrig ville lytte til ham, hvilket var grunden til at han mere bare forsøgte at "underholde" dem. Give dem noget at lave.
Dette var grunden til hvorfor han nu lagde i mudderet oven på en ork, som han lige før havde slået i hovedet. Tidligere havde det været muligt at underholde dem med noget så simpelt som armlægning, men de var nu nået dertil hvor de ville have noget mere fysisk at lave. Et par orker sad allerede op af en af bygningerne, og halvsov grundet deres egen fuldskab.
Sajro kunne høre skridt i gennem gaderne, tydeligvis ikke fra en ork, da den ikke var tung eller akkompagneret af en grynten. Men da han kort var uopmærksom blev han skubbet op, hvorefter orken han holdte nede slog ham hårdt i maven.
Sajro tog sig kort til maven, før han gengældte gestusen og slog orken i mellemgulvet. Orken gryntede blot af ham, før han begyndte at råbe nogle underlige ting, på deres eget sprog, og de begyndte at pakke sammen.
"Lad os udfordre dig igen Varulv!''
Orken grinede som de begyndte deres fær til en af de andre mindre landsbyer hvor de nok bare ville finde sig en lade at slå sig ned i. Sajro satte sig på kanten af brønden, og spyttede lidt blod ud, mens han ruskede sin kæbe lidt. Han vendte så sin opmærksomhed imod den person der ville være årsagen til de mere lette fodtrid han havde hørt.