Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
It's time [Andrea]
Side 1 af 1
It's time [Andrea]
Tid Klokken er 20:30
Sted En villa i sunflower district
Omgivelser Der er en masse gæster! Derudover er selve lokalet ligner dette
Vejr Vejret er ganske smukt! Det er et par dage op til en fuldmåne, så månen er skam stor. Derudover er vejret godt, det blæser ikke og det er varmt. Derudover er der ikke en eneste sky på himlen
Påklædning
- Nora :: Hun har den sorte/hvide kjole på
- Venus :: Hun har en sort kjole på
- Malachai "Kai" :: Habbit
Sted En villa i sunflower district
Omgivelser Der er en masse gæster! Derudover er selve lokalet ligner dette
Vejr Vejret er ganske smukt! Det er et par dage op til en fuldmåne, så månen er skam stor. Derudover er vejret godt, det blæser ikke og det er varmt. Derudover er der ikke en eneste sky på himlen
Påklædning
- Nora :: Hun har den sorte/hvide kjole på
- Venus :: Hun har en sort kjole på
- Malachai "Kai" :: Habbit
Nu var dagen kommet! Dette var den dag han havde ventet på i så lang tid, endelig skulle han giftes med Andrea. Efter at han havde friet, og hun havde haft sagt ja...så var planlægningen for alvor gået i gang. For alt skulle være perfekt til denne dag, intet skulle gøres halvt. Kai havde brugt hele dagen på at sætte de sidste ting op, hvorpå han så havde brugt den sidste tid på at gøre sig selv klar. Igennem de sidste mange dage havde også været alt andet end afslappende. Hele Kai's familie var kommet og de skulle alle sige hej til Andrea, samtidig så var der også nogle ting der lige skulle gøres. Ganske vidst var dette blot et bryllup, men for folk som hans bedstemor, så var dette også så meget mere. Hun var en kvinde der holde fast i traditionerne, så alt skulle gøres rigtigt...hvilket også bare betød at tingene blev det sværer! Dog havde han selv taget det med et skuldertræk, hans bedstemor var gammel og hun var i den tro omkring ulvens ene soulmate. Hun troede fuld og fast på at alle varulve kun havde én elskede derude og ingen anden. Så når det kom til bryllup, jamen så skulle lortet sgu gøres ordenligt. Andreas venner var også dukket op, han havde selv tidligere på dagen taget imod en utrolig gravid engel og hendes dæmoniske forlovede Stella. Et sødt par de var.
I dette øjeblik sad Nora inde i rummet alt imens de ventede på Andrea og Kai ville komme ind. Nora var, på grund af hvad der var hændt hende, utrolig nervøs. Hun brød sig ikke om at forlade deres trygge hjem, for at være med til dette bryllup. Selvfølgelig havde hun på samme tid også lyst, men frygten var stor...hvilket derved medførte at hun stort set aldrig forlod Stellas side. Dog var Stella brudepige, så derfor var det ikke just muligt for den skræmte, gravide engel at være sammen med sin elskede. De nervøse blå øjne kiggede op hen imod døren, hvor Kai stod. De havde fået planlagt det således, at de skulle gå ind sammen. Stik imod hvad man normalt gjorde til bryllupper, hvor gomen stod nede ved præsten og så sin brud komme gående imod sig, så ville de gå hen over gulvet sammen også skilles som de skulle gå op af hver sin trappe. Kai sendte hende et blidt smil, som vidste han hvad hun gik igennem. ganske vidst havde han aldrig været noget ligende igennem, men han kunne se den tydelige ubehag i de blå øjne. Og da hun så samtidig også var gravid, så kunne tingene da ikke være nemme for hende, men hun så da ud til at få alt den støtte hun havde brug for fra sin kære forlovede.
Netop som han skulle til at kigge ned imod gangen, kom Venus løbene, i sine arme havde hun Elena. Ligesom Nora havde hun også en mave, dog i hendes tilfælde var denne mave ikke nær så stor som den stakkel engels. Hun rullede øjnene af ham, men sendte ham dog et lille smil. Denne kvinde havde indtil nu stadigvæk været et mysterium for ham. Han kunne virkelig ikke dreje hende, for hun var på en og samme tid den største kælling, men hun var også en sand ven! Hun klappede ham opmuntrende på skulderen "hun kommer om to sekunder" sagde hun, derpå gik hun ind og satte sig hen til en anden kvinde. Nyheden om at han snart skulle se sin elskede og få det hele i gang, fik blot smilet frem på hans læber. Han elskede også det faktum, at Elena også var der! Han vidste at Andrea nok gerne ville have sin datter til stede...derudover kunne man vel sige at det blot gjorde dem det mere en familie. Han så ned imod gangen igen og synet af Andrea fik ham helt til at stivne. Hun var smukkere end noget han nogensinde havde set. Ord kunne ikke beskrive hende og han kunne ikke fjerne smilet fra sine læber. Lykken stod ud af hans øjne og han lignede en der lige havde vundet en million eller blot en der havde set noget guddommeligt...hvilket han nok også ville kalde hende!
//jeg håber dette er godt nok! også håber jeg det er okay, at jeg også lige fik Elena med ind i det
I dette øjeblik sad Nora inde i rummet alt imens de ventede på Andrea og Kai ville komme ind. Nora var, på grund af hvad der var hændt hende, utrolig nervøs. Hun brød sig ikke om at forlade deres trygge hjem, for at være med til dette bryllup. Selvfølgelig havde hun på samme tid også lyst, men frygten var stor...hvilket derved medførte at hun stort set aldrig forlod Stellas side. Dog var Stella brudepige, så derfor var det ikke just muligt for den skræmte, gravide engel at være sammen med sin elskede. De nervøse blå øjne kiggede op hen imod døren, hvor Kai stod. De havde fået planlagt det således, at de skulle gå ind sammen. Stik imod hvad man normalt gjorde til bryllupper, hvor gomen stod nede ved præsten og så sin brud komme gående imod sig, så ville de gå hen over gulvet sammen også skilles som de skulle gå op af hver sin trappe. Kai sendte hende et blidt smil, som vidste han hvad hun gik igennem. ganske vidst havde han aldrig været noget ligende igennem, men han kunne se den tydelige ubehag i de blå øjne. Og da hun så samtidig også var gravid, så kunne tingene da ikke være nemme for hende, men hun så da ud til at få alt den støtte hun havde brug for fra sin kære forlovede.
Netop som han skulle til at kigge ned imod gangen, kom Venus løbene, i sine arme havde hun Elena. Ligesom Nora havde hun også en mave, dog i hendes tilfælde var denne mave ikke nær så stor som den stakkel engels. Hun rullede øjnene af ham, men sendte ham dog et lille smil. Denne kvinde havde indtil nu stadigvæk været et mysterium for ham. Han kunne virkelig ikke dreje hende, for hun var på en og samme tid den største kælling, men hun var også en sand ven! Hun klappede ham opmuntrende på skulderen "hun kommer om to sekunder" sagde hun, derpå gik hun ind og satte sig hen til en anden kvinde. Nyheden om at han snart skulle se sin elskede og få det hele i gang, fik blot smilet frem på hans læber. Han elskede også det faktum, at Elena også var der! Han vidste at Andrea nok gerne ville have sin datter til stede...derudover kunne man vel sige at det blot gjorde dem det mere en familie. Han så ned imod gangen igen og synet af Andrea fik ham helt til at stivne. Hun var smukkere end noget han nogensinde havde set. Ord kunne ikke beskrive hende og han kunne ikke fjerne smilet fra sine læber. Lykken stod ud af hans øjne og han lignede en der lige havde vundet en million eller blot en der havde set noget guddommeligt...hvilket han nok også ville kalde hende!
//jeg håber dette er godt nok! også håber jeg det er okay, at jeg også lige fik Elena med ind i det
Gæst- Gæst
Sv: It's time [Andrea]
Andrea: Kjolen
Stella: Den korte
Angela: Den lange
Serena (Andreas lillesøster): Kjole. & Faceclaimet.
Hun var klar. Det var nu det skulle ske. Andrea var spændt, som var det første gang hun skulle giftes, også selvom det ikke var den første gang. Blot den anden. Kai var dog noget så specielt, og hun elskede ham. Efter kjolen var blevet klædt på hendes solbrune hud, blev håret ordnet. Det var utrolig smukt. Intet var nok til dronningen af Sunfury.
Stella sad først for ved siden af Nora og holdt hendes hånd. Ligeom lidt ville Andrea komme ind og hun måtte vige fra sin forlovedes side i et kort øjeblik. Julian havde gjort større skader på Nora, men de skulle nok ordne det. Alt skulle nok blive okay igen.
Angela havde hjulpet Andrea med tøj og hår, og trådte først ud i lokalet og satte sig hen på en stol med Elena på sit skød, i ført en sølvfarvet kjole, med røde bånd. Angela nikkede anerkendende til Kai - hvilket man skulle tage som noget yderst positivt.
Modsat andre i Farron familien, var Serena her. Noas tvillingesøster. Hun havde ikke set den tøs i rigtig lang tid, så det betød meget for hende. Noa ville nok også dukke op før eller siden. Eller måske var han her allerede? Serena vidste at resten af familien havde cuttet Andrea væk på grund af mordet på deres mor, men Serena ville aldrig cutte hende væk. At være her i dag var en stor ting, og nok også den bedste beslutning i længere tid.
Andrea trådte frem på gulvet, og alle i lokalet rejste sig op. Andrea tog Kais hånd og sendte ham et varmt smil, imens hendes mørke øjne nærmest satte sig fast i hans. Andrea og Kai ville nu begynde cerimonien. Lockheart var ved toppen sammen med personen der skulle vige dem, selvfølgelig ville han se det hele for sig. Og måske var han lidt misundelig, Nemesis havde nævnt førhen han nok havde et lille forelskelse på hende. Andrea var en smule nervøs, men langtfra usikker. Det var jo en stor dag både for hende, for Kai, men også for hele Sunfury.
//Bare beskriv cemonien, tror du bedre til det end mig Plus, undskyld for vente tiden :i
Btw, Noa vil høre om han må være med på et tidspunkt?
Stella: Den korte
Angela: Den lange
Serena (Andreas lillesøster): Kjole. & Faceclaimet.
Hun var klar. Det var nu det skulle ske. Andrea var spændt, som var det første gang hun skulle giftes, også selvom det ikke var den første gang. Blot den anden. Kai var dog noget så specielt, og hun elskede ham. Efter kjolen var blevet klædt på hendes solbrune hud, blev håret ordnet. Det var utrolig smukt. Intet var nok til dronningen af Sunfury.
Stella sad først for ved siden af Nora og holdt hendes hånd. Ligeom lidt ville Andrea komme ind og hun måtte vige fra sin forlovedes side i et kort øjeblik. Julian havde gjort større skader på Nora, men de skulle nok ordne det. Alt skulle nok blive okay igen.
Angela havde hjulpet Andrea med tøj og hår, og trådte først ud i lokalet og satte sig hen på en stol med Elena på sit skød, i ført en sølvfarvet kjole, med røde bånd. Angela nikkede anerkendende til Kai - hvilket man skulle tage som noget yderst positivt.
Modsat andre i Farron familien, var Serena her. Noas tvillingesøster. Hun havde ikke set den tøs i rigtig lang tid, så det betød meget for hende. Noa ville nok også dukke op før eller siden. Eller måske var han her allerede? Serena vidste at resten af familien havde cuttet Andrea væk på grund af mordet på deres mor, men Serena ville aldrig cutte hende væk. At være her i dag var en stor ting, og nok også den bedste beslutning i længere tid.
Andrea trådte frem på gulvet, og alle i lokalet rejste sig op. Andrea tog Kais hånd og sendte ham et varmt smil, imens hendes mørke øjne nærmest satte sig fast i hans. Andrea og Kai ville nu begynde cerimonien. Lockheart var ved toppen sammen med personen der skulle vige dem, selvfølgelig ville han se det hele for sig. Og måske var han lidt misundelig, Nemesis havde nævnt førhen han nok havde et lille forelskelse på hende. Andrea var en smule nervøs, men langtfra usikker. Det var jo en stor dag både for hende, for Kai, men også for hele Sunfury.
//Bare beskriv cemonien, tror du bedre til det end mig Plus, undskyld for vente tiden :i
Btw, Noa vil høre om han må være med på et tidspunkt?
Gæst- Gæst
Sv: It's time [Andrea]
Ord kunne ikke beskrive hvordan han havde det lige nu! Det var som alt dårligt inden i ham var forsvundet, og der var kun de gode ting tilbage. Som hun kom hen imod ham, synes hans hjertebanken kun at banken kun at blive større og større. Hun var i sandhed en skønhed og snart ville hun kun blive hans! De skulle være sammen som en stor familie, og måske i fremtiden ville de selv få børn. Dog ville dette ikke forandre hans kærlighed for lille Elena, som han elskede som sit eget barn. Nok havde hun en anden far, men dette afholde ham ikke fra at elske hende. Det glippede helt i ham, da hun tog hans hånd. Han havde stået med et forelsket smil på sine læber, alt i mens hans øjne hele tiden havde været på hende. Så da hun endelig var kommet op til ham, havde han intet opdaget. Han gav om ikke andet hendes hånd et klem og et lille kys "ord kan ikke beskrive hvor smuk du er" hviskede han til hende, hvorpå han blinkede med det ene øje. Mange havde igennem de sidste par dage sagt til ham, at han var en heldig kal...sådan et score en dronning og endda en gudesmuk en. Dog havde han blot sagt til hver og en af dem, at titlen betød for ham intet, det var kun hende. Hun kunne være indvalid og han ville stadigvæk elske hende ligeså højt. Det faktum at han ved dette ægteskab tog plads som konge, ja det var vel blot en bonus, men ikke noget han gik så meget op i. Det hele var vel blot omkring det at han skulle være sammen med sin drømmepige.
Han gik sammen med hende op af gulvet, til de kom til det sted hvor de skulle skilles også begge gå op af hver deres trappe. Han gav igen hendes hånd et klem, før han gik op af sin trappe. Han snublede næsten, så ivrig var han for at komme op også få sagt de ord til hende. Han glæde sig til at de sidste ord ville blive sagt, så han kunne kysse hende og officielt lave hende til sin egen. Han havde heller ingen planer om at de skulle gå fra hinanden, de skulle forblive sammen til evig tid...eller til de nu døde. Da de endelig kom op af trapperne, stod hans bedstemor for selve vielsen. Hun var jo en kvinde der gik op i traditioner, så ingen havde kunne få snakket hende udenom. Hun var en stædig kvinde og til sidst gav alle op, hvilket resulterede i at den ældre kvinde fik sin vilje. Han rakte sin hånd frem imod Andreas, ligesom de havde øvet så mange gange før og blidt tog han hendes hånd i sin egen. Et bånd blev båndet om deres hænder og et lys blev sat i deres sammenholde hænder. Kai havde kun kærlighed i sine øjne som han betragtede Andrea, faktisk hørte han ikke et eneste ord af hvad bedstemoren sagde. Det var først da det gyldene spørgsmål kom: "vil du Malachai Joshua Keanner tage Andrea Marshall Targaryen som din hustru. Vil du elske og ære hende i medgang og modgang, til evig tid?" spurgte hun og glæden stod op i de ældrelige blå øjne. Han sendte hende et stort smil "Ja, ja det vil jeg!" sagde han og vendte igen sin opmærksomhed imod Andrea. Derpå fik hun spørgsmålet og han stod selv spændt som hun skulle svarer. Efter svaret blev der jublet og han kunne selv ikke lade hver med at fælde en lille tåre "parret har skrevet deres egne løfter" stadigvæk med lyset i hånden, bed han sig i læben og forsøgte at huske frem til hvad han ville sige "Andrea, min smukke Andrea! Hvis du ikke allerede ved det, så får du det da af vide igen! Du er min soulmate, måske tror du ikke selv på det...men jeg er selv sikker på det. Jeg elsker dig så utrolig højt også din lille datter Elena, som jeg nærmest ser som min egen. Du kom ind i mit liv på nok det bedstetidspunkt, jeg kan stadig huske det som var det i går. Jeg kom blot gående igennem et kvarter, da jeg hørte en bekendt stemme og der stod du! Ligeså smuk som Aphrodite selv. Stædig som altid forsøgte du at bekæmpe nogle vampyrer og selvom det gik dig godt, gav jeg nu alligevel en hjælpende hånd til" han trak på skulderne og kløede sig i nakken "fra det øjeblik af havde du mig snurret rundt om din lillefinger, fra det øjeblik af hvor jeg så din stædighed og din udenholdenhed, der havde du mit hjerte. Andrea Marshall Targaryen, min elskede, min hustru, min soulmate jeg ser frem til vores lange eventyr sammen og jeg vil altid være der til at støtte dig, beundre sig, elske dig og holde om dig" han havde kun kærlighed i sine øjne som de sidste ord blev sagt
//bedstemoren og undskyld det sene svar!
Han gik sammen med hende op af gulvet, til de kom til det sted hvor de skulle skilles også begge gå op af hver deres trappe. Han gav igen hendes hånd et klem, før han gik op af sin trappe. Han snublede næsten, så ivrig var han for at komme op også få sagt de ord til hende. Han glæde sig til at de sidste ord ville blive sagt, så han kunne kysse hende og officielt lave hende til sin egen. Han havde heller ingen planer om at de skulle gå fra hinanden, de skulle forblive sammen til evig tid...eller til de nu døde. Da de endelig kom op af trapperne, stod hans bedstemor for selve vielsen. Hun var jo en kvinde der gik op i traditioner, så ingen havde kunne få snakket hende udenom. Hun var en stædig kvinde og til sidst gav alle op, hvilket resulterede i at den ældre kvinde fik sin vilje. Han rakte sin hånd frem imod Andreas, ligesom de havde øvet så mange gange før og blidt tog han hendes hånd i sin egen. Et bånd blev båndet om deres hænder og et lys blev sat i deres sammenholde hænder. Kai havde kun kærlighed i sine øjne som han betragtede Andrea, faktisk hørte han ikke et eneste ord af hvad bedstemoren sagde. Det var først da det gyldene spørgsmål kom: "vil du Malachai Joshua Keanner tage Andrea Marshall Targaryen som din hustru. Vil du elske og ære hende i medgang og modgang, til evig tid?" spurgte hun og glæden stod op i de ældrelige blå øjne. Han sendte hende et stort smil "Ja, ja det vil jeg!" sagde han og vendte igen sin opmærksomhed imod Andrea. Derpå fik hun spørgsmålet og han stod selv spændt som hun skulle svarer. Efter svaret blev der jublet og han kunne selv ikke lade hver med at fælde en lille tåre "parret har skrevet deres egne løfter" stadigvæk med lyset i hånden, bed han sig i læben og forsøgte at huske frem til hvad han ville sige "Andrea, min smukke Andrea! Hvis du ikke allerede ved det, så får du det da af vide igen! Du er min soulmate, måske tror du ikke selv på det...men jeg er selv sikker på det. Jeg elsker dig så utrolig højt også din lille datter Elena, som jeg nærmest ser som min egen. Du kom ind i mit liv på nok det bedstetidspunkt, jeg kan stadig huske det som var det i går. Jeg kom blot gående igennem et kvarter, da jeg hørte en bekendt stemme og der stod du! Ligeså smuk som Aphrodite selv. Stædig som altid forsøgte du at bekæmpe nogle vampyrer og selvom det gik dig godt, gav jeg nu alligevel en hjælpende hånd til" han trak på skulderne og kløede sig i nakken "fra det øjeblik af havde du mig snurret rundt om din lillefinger, fra det øjeblik af hvor jeg så din stædighed og din udenholdenhed, der havde du mit hjerte. Andrea Marshall Targaryen, min elskede, min hustru, min soulmate jeg ser frem til vores lange eventyr sammen og jeg vil altid være der til at støtte dig, beundre sig, elske dig og holde om dig" han havde kun kærlighed i sine øjne som de sidste ord blev sagt
//bedstemoren og undskyld det sene svar!
Gæst- Gæst
Sv: It's time [Andrea]
Det føltes som en drøm. Alt det der skete. Stemningen omkring dem. Den var fantastisk. Alle virkede så glade på deres vegne, udover Logan og Noah vidste hun selvfølgelig. På en måde havde hun det stadigvæk dårligt med bare at vende ham ryggen, men hun blev nød til det - for hende selv men også for hans skyld. Andrea vendte opmærksomheden imod Kai da han kom med en kærlighedsærklæring til hende. Andrea var tom for ord. Mange havde sagt ord til hende, Noah specielt. Forskellen mellem Kai og Noah, udover det tydelige var. At Kai stod ved sine ord. Siden hun havde lagt øje på ham, så havde hun ikke været i tvivl om, at han var gjort at det stof både byen men også som hun havde brug for i sit liv.
"Ligesiden jeg kastede mit blik på dig, vidste jeg, at der var noget ganske specielt over dig. Byen har sørget over tabet af Mason så længe nu, og endelig har jeg fundet rigets nye beskytter. Og jeg ved, at sammen med dig, kan vi skabe et helt fantastisk miljø for os allesammen." Smilede hun til ham, og trådte tættere på ham for at plante et kys på hans læber.
En høj jublen blev hørt fra den forreste række. Angela råbte glad op og klappede af det nye par.
"Længe leve dronningen og kongen!" Råbte hun, Stella samt Serena var hurtigt med på det, og råbte i kor med Angela. Snart råbte hele befolkningen det også.
Andrea smilede til Kai, og flettede sine fingre ind i hans.
"Always and forever." Hviskede hun let og lagde hovedet på hans skulder imens hun kiggede udover folket.
//Lidt kort sorry ma babe.. //
"Ligesiden jeg kastede mit blik på dig, vidste jeg, at der var noget ganske specielt over dig. Byen har sørget over tabet af Mason så længe nu, og endelig har jeg fundet rigets nye beskytter. Og jeg ved, at sammen med dig, kan vi skabe et helt fantastisk miljø for os allesammen." Smilede hun til ham, og trådte tættere på ham for at plante et kys på hans læber.
En høj jublen blev hørt fra den forreste række. Angela råbte glad op og klappede af det nye par.
"Længe leve dronningen og kongen!" Råbte hun, Stella samt Serena var hurtigt med på det, og råbte i kor med Angela. Snart råbte hele befolkningen det også.
Andrea smilede til Kai, og flettede sine fingre ind i hans.
"Always and forever." Hviskede hun let og lagde hovedet på hans skulder imens hun kiggede udover folket.
//Lidt kort sorry ma babe.. //
Gæst- Gæst
Lignende emner
» Time to do or die(Andrea)
» Long time no see-Andrea
» . Life is a game, and its time you say game over - Andrea & Nicolas
» There has past so much time I really miss spending time with you- Carmilla
» Long time since last time? //Alane//
» Long time no see-Andrea
» . Life is a game, and its time you say game over - Andrea & Nicolas
» There has past so much time I really miss spending time with you- Carmilla
» Long time since last time? //Alane//
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Idag kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Idag kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Igår kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Igår kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Igår kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth