I just can't be this woman anymore... |James|

t: omkring halv ti om formiddagen
s: Winchester Manor
v: udenfor er solen fremme, men det er køligt.

Madeleine sad ved vuggen, og nynnede stille - en vuggevise hendes mor havde sunget for hende dengang hun var lille. Et af de få minder hun havde om sin mor.
Hendes mave var endelig ved at ligne sig selv igen, men ansigtet var.. Anderledes.
Hun havde længere hår, klarere øjne, mere porcelænsfarvet hud. Hun lignede nu atter Madeleine Winchester, og ikke Lady Madeleine Winchester-Morrow. Og sandt var det, hun var ikke længere en Lady - heller ikke en Winchester-Morrow. Ringene - både forlovelses- og vielsesringen havde hun lagt i en kuvert på James kontor. Ved siden af hende lå en taske pakket med tøj til de første to uger.
Madeleine selv, var iført stramme jeans, støvler, en sort top og et gråt sjal. Hendes hår var sat op i en løs knold med totter hængende løst.
Madeleine havde truffet sit valg, dengang Caden havde bedt hende fortælle hvad hun følte for ham. Dér gik det op for hende, at hun ikke bare var forelsket i Caden - for så havde hun sagt det til ham - men at hun elskede ham. Derfor havde hun kaldt sine følelser 'underordnede', for når man elsker noget, så gør man alt for at den person er lykkelig. Deres lykke før sin egen.
Madeleine havde talt med en ældre kvinde, der havde fundet hende en lille lejlighed i Terrorville. Ét værelse, med et lille køkken og et endnu mindre bad - men det var en start.
Hun sukkede. Den sidste del af det hele, var at få James til at underskrive de papirer der efterlod det hele til ham hvis han ønskede det - og ellers til hendes bror til når han blev myndig.
De to babyer sov sødt i deres vugge - tæt op af hinanden, mens hun sad på sengekanten og så på dem. Hvem havde troet at Madeleine var i stand til at elske...?

James bevægede sig gennem, huset da han havde fået at vide at Madeline ville tale med ham. Hans liv var ikke ligefrem nået han, havde ønsket hvilket Madeline os, havde det sådan med. Det var han næsten sikker på, James bevægede sig gennem bygningen, hvorefter han tog sig til ansigtet, hvor han lige så stille prøvet og slappe af omkring. James bevægede sig hen af mod hende, hvorefter han bed sig selv i læben. James kiggede ind på værelset, hvor han hørte Madeline synge. "Madeline, vi må tale jeg har ikke været der for dig, men vi har jo opfylde vores pligt har vi ikke." James så hen, på Madeline da han sagde det. Det her, var det bedste for dem begge, måske skulle vi, jeg ved ikke stoppe det." James sank en klump, hvorefter han bevægede sig ud af værelset og ud på balkonen som der var. Han kiggede ned, der hvor de første gang, havde talte omkring det alt sammen. James bed sig selv vildt hårdt i læben, hvor han så begynde med og kunne smage sit eget blod. Han spytte det dog kort efter ud, han følte sig ikke som en engel længere. Han ville aldrig nogensinde, kunne blive en normal engle igen, han var gået imod alt han havde stået for før. Han, havde dog os sendt et stykke papir til Beth. De havde brug for at tale sammen, især uden ham Geralt, hvis det kunne lade sig gøre. James sætte kursen hen mod Madeline igen, hvor han stillede sig op af døren og kiggede på dem.

Madeleine så på ham, da han trådte ind i rummet.
Hun vidste, at han ikke kunne være helt tilfreds med det - trods alt havde han opgivet Beth for at være sammen med Madeleine, for at hjælpe Madeleine.
''James, det her er ikke personligt.. Det håber jeg at du ved..?'' Hun rejste sig op og så ham i øjnene indtil den ene begyndte at græde, og Madeleine måtte bukke sig ned i vuggen for at løfte Grace - Cadens og Madeleines datter - op i sine arme. Caleb - deres søn -sov videre, tungt og trygt. Hun vuggede Grace, nynnede svagt for hende inden hun så over på James.
''Jeg kan bare ikke holde det ud længere. Dette opstyltede proforma-ægteskab... For gudernes skyld, vi elsker jo ikke engang hinanden. Vi har ikke engang været i seng sammen - der har været nogle uskyldige kys, men det var også det..'' sagde hun og så direkte på ham igen.
''James... Jeg elsker Caden... Det har jeg hele tiden gjort. Og selvom jeg ikke kan være sammen med ham, så kan jeg ikke holde tanken ud at jeg er sammen med en jeg ikke elsker.'' hun så lidt ned på Grace, der havde savne farve øjne som Caden. Hun smilede stille.
''Du kan få det hele. Pengene, Winchester Manor, børnehjemmet. Jeg vil ikke have noget med det at gøre..'' sagde hun stille og aede Grace over det spinkle hår hun havde. Madeleine kunne ikke lade være med at smile.

James lyttet til maddeline, han havde opgivet alt for hende og dette var takken for det hele. James lukket kort sine øjne i, hvis ikke han havde været en engel, vidste han ikke hvad han kunne ha gjorde nu, James så hen på hende og da hun talte om at han kunne få stedet fnøs han bare. "Det har aldrig været min mening at komme mellem dig, og Caden, jeg er færdig fuldkommen du kan selv stå, med de papirer der er, behold det eller gør, hvad du nu ende skal med det jeg er færdig. Jeg har aldrig bedt om at være en lord, og slet ikke din ægtemand vi gjorde dette for, at få vores forældre til at lade vær med at pisse os af, det er vel sandheden, jeg skal desuden gøre, noget jeg altid har ville gøre." James begynde at pakke de få ting han, havde og ikke mindre ende det- Hvorefter han gik hen mod Madeline, '" du kan beholde de skide penge og jorde og, hvad der ellers er, i det mindste ved jeg at man har det bedste når man er alene, og ikke lade folk komme ind på livet af en." Hele denne samtale, havde hans stemme været utrolige rolige, men sådan var James det kunne ikke undgås. James ladt sin pistol, hvorefter han sætte den ned i hyldsterte. Det var tid, til at han skulle gøre, hvad han ville ha gjorde i lang tid dræbe sin far. James gjorde sig selv klar og begynde, derefter at bevægde sig ud gennem den kæmpe villa. Nu var James sikker for engangs skyld, Madeline, ville få ham ud af sit liv, hvilket i sig selv var godt. Beth ville os få ham nogenlunde ud af sit liv, med mindre hendes liv var i fare, men så ville det være for at redde sig selv. Han var træt af at, være en god person. En som andre altid kom til, han var træt af det. James bevægede sig ud gennem villaen, da han nået helt ud stod han kort i gårdspladsen. Han, havde brug for at nyde det sidste han havde, af gode minder inden, alt det sørgelig ville tag over. Men det var så det, han måtte finde hans søstre igen, hvorefter han ville tale med dem. Men inden det ville ske, ville han dræbe deres far. Han, havde gjorde for mange ting til at James ville tænke over det.
//håber det går :9//