What If we start agian? - Geralt.

Påklædning + hår

---

Beth havde snakket med Katerina. Efter hvad hun havde sagt til Geralt, forstod hun godt, hvorfor han var smuttet. Han var som sunket i jorden, og selvom hun havde ledt som en gal, havde hun givet lidt op. Hvis han ønskede at blive fundet ville han nu nok dukke op en dag. Ari var stadigvæk ved hende, og hun var taknemlig for, at hun da stadigvæk havde haft noget selskab, selvom hun var gået en del ned. Hvis man vidste hvor meget af hendes løn der var gået på alkohol ville man falde bagover. Katerina havde sagt undskyld flere gange, men Beth var ikke sikker på, at hun nogensinde ville kunne tilgive hende for det igen. Det var jo hvad hele klanen stod for. At sige sandheden før nogle gjorde det for dig. Beth stod nede i baren, beruset, men ikke fuld. Hun bestilte en drink og tog imod glasset. Da hun vendte sig om blinkede hun kort og holdt vejret. "Geralt." Sagde hun en anelse tøvende og sank så en klump. Hun var overrasket over at se ham igen - der var gået 5 uger. Det var ret længe faktisk.

Geralt havde ikke længere styr på hvem han var, da han var rejste havde han ladet Ari blive os Bethany. Han måtte finde sig selv, hvilket han kun kunne gøre  når Bethany og Ari ikke var der. Ari, havde op til flere gange prøvet og snakke med ham. Men Geralt, havde gang på gang lukket ham ude. Han var dog begynde at vende tilbage til byen, som var opkaldt efter droningen af Sunfurry. Han, havde efterhånden lært at bruge sin evne Det, havde dog os ændret ham som en person. Han var mere kold, overfor de rige. Eller bare alle folk generelt, hvilket man kunne takke Katerina Beths veinde for. Geralt bed sig selv kort i læben, efter han havde taget  sig af en rige person igen. Den næste ville nok Blive Beth, hvilket gjorde at han fik det dårligt lidt da. Efter hende ville der kun være en mere, han skulle tag sig af hvilket var selve leden af byen. Geralt gav et dyt suk fra sig, hvorefter han gik ind i baren. Han bestilte det, han altid gjorde normalt. En flaske whisky, Geralt gad ikke engang at be om et glas han ville tag og drikke fra flasken af. Geralt sætte sig derfor til at drikke, fra baren af. Han var endelig vendt tilbage, mere på grund af hans arbejde men sådan var det jo. Geralt hørte dog en stemme sig hans navn, hvorefter han vente sin opmærksomhed fuldt ud til stemmen. Det var Bethany, hvad skulle han dog sige.  Han anet det faktisk ikke, han var sikker på at det var en dum ide og blive og være stille så, han måtte vel svare hende ikke. Han var dog ikke sikker på, om det var en god ide at han var vendt tilbage. "Hey Bethany," lød det svagt men dog ganske charmerne fra Geralt af. Geralt tog en dybe indåndning, hvor skulle han starte han var skredet uden og ha sagt noget som helst.  Men på den anden side, havde hun haft hemmeligheder for ham. Han havde stolet på hende, hvorefter han havde fået sandheden at vide. Men sådan var det vel, løgner og hemmeligheder var åbenbart normalt for hende. Geralt tog en tår af glasset, hvorefter han mærket hans ene øje bag bandagen, det var snart tid til en ny. Øjet blødte jo altid, når han så tingene og brugte evnen.

Hun sank en klump, og så ham direkte i øjet. Hun åndede let efter tungt ud og så en anelse nervøst på ham. "Du tilbage." Kom det stille fra hende og hun kløede sig i nakken kort. Katerina havde fået et slag for det hun havde gjort, men det skulle vel have været sagt på et eller andet tidspunkt. "Kan vi snakke?" Spurgte hun og bed sig selv i læben. Beth havde brug for at fortælle hendes side af historien. "Jeg har snakket med Katerina." Tilføjede hun, bare så han vidste - at hun udmærket vidste, hvorfor han var smuttet. Beth var ikke ligefrem den som var dum, så hun havde lagt to og to sammen. "Jeg er klar til at fortælle dig alt" Hun lagde tryk på alt blot for, at han skulle vide, at hun mente det. Det var gået op for hende i den tid, hvor han havde været væk at hun elskede ham. Lige meget hvad hun gjorde, kunne hun ikke få ham ud af sit hoved - og havde heller ikke ønsket det. Beth boede stadigvæk på kroen. Hvis Jazmin vidste dette, ville der have været en anden snak, men Beth havde altid været ligeglad med forskellen på, hvad hun synes og hvad hendes mors side af familien syntes. "Kommer du med op. Jeg har et par flasker til at stå... hvis det skulle være." Indrømmede hun halv flovt. Det lignede hende ikke at drikke, men hun havde haft sin grund.

Geralt så hende i øjne da hun begynde at tale til ham, "ja jeg er tilbage jeg har nogen ting jeg skal ha afsluttede." Med ting mente han dog ikke hende, men mere eller mindre opgaver han havde fået.  Geralt var ikke ligefrem, den bedste til at sige, hvad han følte. Geralt så hende i øjne, hvorefter han tog en kæmpe slurk af whiskyen. Han ville lyve, hvis han sagde han ikke elsket hende. Han følte noget for hende. Det, havde han altid gjorde siden de havde fundet sammen. Sandheden gjorde nogen gange ondt, hvilket var meget normalt at tænke på. Men han ville ikke tag chancen for at hun kunne forsvare sig, fra hende selv. Geralt bed sig selv, svagt i læben. "Jeg vil lytte til dig, men jeg kan ikke klare flere hemmeligheder, hvis du holder noget som dette hemmeligt for mig igen, ved jeg ikke hvad jeg vil gøre." Geralt smilte svagt til hende, hvorefter han rejste sig op med flasken, "ja lad os gå oven på så og få snakket."  Geralt rejste sig op, hvorefter han kløede sig selv i håret svagt. Geralt var ingen den perfekt person, som fortalte sandheden heletiden. Men han holde dog ikke så kæmpestore hemmeligheder, hvorfor var det så svært at ha noget med en. "Men du få lov til at forklare dig, Geralt ventet bare på hun skulle gå der op, hvorefter han ville høre hende an. Sandheden skulle komme ud før eller siden, det samme gælde omkring hvad han havde lavet  mens han var væk. "Det var dog ikke kun derfor jeg forlod dig, i den tid, hvad er der gået 3 eller 4 uger siden sidste ikke." Geralt smilte svagt til Beth, mens han stadig prøvet og være vred på hende over det, men han kunne bare ikke. Geralt så på hende, hvorefter han fulgte med hende da hun rejste sig op.

Beth ledte vejen. Det var det samme værelse. Samme rum som de havde delt før han smuttede. Hun havde stadigvæk ikke sparet penge nok op til at finde et nyt hus. Ikke med de penge hun havde brugt på at drikke for nyelig. Beth var lettet over det ikke kun var på grund af hende han var smuttet. Den første uge havde hun ikke engang snakket med Ari, hun havde siddet lukket inde på badeværelset i tåre, fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre, men stille havde hun kommet lidt ovenpå, bare ikke på nogen positiv måde. Først efter hun så ham igen. Hun lod ham sætte sig ned. "Okay. Hvor skal jeg starte... jeg sagde ikke noget omkring min familie.. for du spurgte ikke, og jeg så det ikke så vigtigt, hvordan nogle folk i et helt andet område ser mig. For jeg kender dit syn på rige mennesker, og jeg er altid blevet kaldt en forkælet unge. Men jeg har aldrig kunne lide det. Da jeg var 14 fik jeg en drøm og jeg har gjort alt for at nå den drøm, og det er også de eneste penge jeg nogensinde har fået min mor til at bruge på mig." Hun holdt en kort pause. "Resten af tiden arbejdede jeg på trods af min mor og moster - jeg arbejdede som staldpige ved en rigmand for at tjene nogle penge. Jeg har aldrig spurgt om penge til noget andet." Beth åndede nervøst ud.
"Hvorfor tror du jeg flyttede væk derfra lige bagefter jeg var færdig uddannet? Jeg flyttede for at starte mit liv, uden at skulle blive kaldt my lady ved hvert gade kryds. Jeg hadede det. Jeg hader det stadigvæk. Jeg arbejeder stadigvæk alt hvad jeg kan for at få de ting jeg vil have Geralt. Men fortæl mig. om du har ændret dit syn på mig, for det var det eneste jeg ikke ønskede du skulle." Forklarede hun. Det var lidt af hemmelighederne.
"Jeg har en anden hemmelighed. Men du må love. At du aldrig nogensinde siger det til nogle. Jeg må ikke engang sige det til dig, men jeg vil virkelig ikke miste dig." Indrømmede hun og sank en klump. Medmindre hendes chancer var udløbet, så ville hun nok fortælle ham om klanen.

Geralt fuglte efter hende op af trapperne, da de kom ind så han det sted de havde haft sammen før. Hun fortjente bedre end ham, det ville han os sige til hende, hvis hun forklaret alt hun havde holde hemmeligt for ham. Geralt bed sig selv svagt i læben, han skulle til at sige noget men, han lod hende tale ud. Efter alt hun, havde været gennem  fortjente hun bedre end ham. Han var ikke den perfekt person, havde han aldrig været han ville altid sætte folks behov før hans egen og især de fattige. Geralt lod hende tale ud, da hun var færdig kiggede Geralt hende i øjne. " Jeg har ikke rigtig ændret mit syn på dig, udover at jeg har set dig anderledes i min tid alene, men nu husker jeg hvordan du hjælp mig da jeg ingen penge, havde og intet sted." Geralt tog en kort pause, hvorefter han talte igen. "Derudover, er jeg ikke værdd at samle på, jeg har gjorde en masse ting som jeg ikke er stolte af, en af dem var at forlade dig." Geralt sank en klump, da han fik det sidste ud nu var han færdig med at åben sig. "jeg vil ikke ændre på, hvordan jeg ser dig før verden går under og det at du beviser, at du ikke vil ha noget med de penge og gøre, gør mig lidt mere sikker i min sag, men, hvad er den sidste ting du vil fortælle, jeg vil ikke lade som om jeg ikke vil vide det og jeg skal nok holde det for mig selv." Geralt tog en dybe indåndening i det samme det var sagt, Geralt var dog sikker på at han ikke ville sige det, hvis hun bedte ham om det. Geralt, havde gjorde en masse ting i sit lille liv, som han ikke var stolte af. Men han ville dog ikke lade det stoppe ham, fra at gøre hvad, han ville ha ud af sit liv. Geralt vidste at før eller siden ville han skulle forklare, hvorfor han følte at Bethany kunne gøre en masse meget bedre uden ham. Det ville ske, lige meget hvad.

Hun lagde hovedet lidt på skrå og så åbent på ham. Han sagde han ikke fortjente hende, men hun var uenig. Alle havde trods alt gjort ting de ikke var stolte af. Hun satte sig ned på sengen ved siden af ham og kiggede overpå ham. "Du har sikkert hørt udtrykket før, navnet. Miss Darkbloom." Startede hun ud. Mange i Sunfury havde hørt om dette navn, men ingen vidste, hvor det stammede fra. "Spencer... hun har en klan. En klan om at få sandheden frem. Hun vælger selv sine medlemmer. Hun valgte mig af ukendte grunde... det var derfor hun fulgte efter os. Derfor Katerina ledte efter mig. Det en af de vigtigste regler... ikke at sige det til nogle." Forklarede hun kort og sank en klump. Beth tog hans ene hånd og foldede sine omkring den. "Hør. Vi har alle gjort ting vi ikke er stolte af. Men jeg kan fortælle dig en ting. Jeg ville aldrig have givet mit hjerte til en person som ikke fortjente det." Beth havde aldrig givet hele sit hjerte til andre end Geralt. James og Andrew havde hun været forelsket i. Men Geralt var den første person hun faktisk elskede. "Og jeg elsker dig." Kom det så ud af munden på hende. Hun sank en klump. Det var aller første gang hun nogensinde havde sagt de ord, og ment dem på den måde. Oprigtigt og ærligt. Beth kiggede ham i øjnene og ventede blot på hans reaktion.

Geralt var ikke noget værd, efter alt han havde gjorde. Han kunne ikke bringe andet, end smerte med sig. Geralt sank en klump, hvorefter han lyttet til hende. Darkbloom, var et navn selv Geralt var vokset op med at frygte. Efter alle de ting han, havde gjorde  vidste han at han nok ville blive et mål på et eller andet tidspunkt. Geralt sank en kæmpe klump, hvorefter han kiggede Bethany i øjne. Han ville nok før eller siden skulle stå til regnskab, for alt det shit han havde lavet. Geralt lyttede dog til hende, da hun talte til ham. Han kigget hende os i øjne, da han mærket hendes hænder blive folde om hans. Geralt var nu glad nok ,for at snakke med hende om det. Geralt  bed sig selv svagt i læben, hvorefter han kiggede på hende igen. Da hun sagde at hun elsket ham, vidste han ikke helt hvad han skulle svare til at starte med. "Jeg, jeg ved ikke hvad jeg skal sige." Lød det svagt fra Geralt af, han så kort hen på Bethany. Han kunne ikke være mere forvirret end det her, hvad der end kunne få ham til at blive mere forvirret og bange var det her en af tingene. Geralt fik dog et glimt, hvorefter han begynde at se en. Han så en dø, en han ikke, havde set længe som nu lå og var død. Geralt tog sig til hovedet, hvorefter han lagde sig selv ned på gulvet. Smerten var sindsyg, ud over det hylet det ham lige så stille ud af den. Det eneste han, havde kunne få ud af det var hvad manden som, havde myrdet ham havde sagt. Han var den sidste på en eller anden liste, Geralt rejste sig op, hvorefter han prøvet og blive rolig.  Geralt kunne huske ham, han havde set og ikke nok med det han vidste os hvem de andre mål var. Geralt rejste sig op, hvorefter han tørte noget af alt hans sved af. Han kigget på Beth, hvorefter han gav hende et kys. Han, havde aldrig været god til at snakke om hvad han følte. Dette ville dog sikkert vise, hvad han følte for hende. Geralt bed sig selv i læben, hvorefter han bevægede sig hen og tømte sin flaske Whisky med  det samme i en mundfuld. "Jeg  er ked af det, alt sammen, men du skal vide der er nogen som prøver og dræbe mig og dem jeg gjorde de ting med, jeg bliver sikkert nød til at gå fra dig igen du er ikke sikker."

Beth blev siddende da han havde en mærkelig reaktion på noget. Det hele var begyndt efter det med huset derude. Hun kiggede på ham efter han havde kysset hende. I de fem uger, var det nok det hun havde savnet mest. Derefter lyttede hun med et forvirret blik. "Drop det. Jeg lader dig ikke sige farvel til mig, forstået?" Sagde hun og så alvorligt på ham. Hun mente det skam helt igennem. Beth åndede så ud. "Tag med mig til Firewood Village. Jeg skal mødes med Aria, en af mine veninder. Hun kender undergrunden der. Plus jeg er rodet ud i det her ved du fortalte mig om det, for nu vil jeg finde ud af, hvem de er. Og sørge for de aldrig kommer så meget som tæt på, om jeg så skal flå hovedet af dem." Beth havde ikke direkte slået nogle ihjel før, men hun havde været med til at tage store beslutninger som havde gået på liv og død. Hun havde stået med den beslutning i egne hænder før. Hvis de var ude efter ham - så var de automatisk ude efter hende. Beth rejste sig op og gik hen til ham og kyssede ham. Faktisk håbede hun på, at han ville tage med til Firewood Village, tingene var lettere at forholde sig til der med ham. Aria skulle møde ham. Og det var det eller Aria kom til dem - ikke at hun havde noget imod det, men så havde hun en grund til at tage fri.

Geralt prøvet, at afvise hende blidt for at kunne beskytte hende. Men lige meget, hvad ville Bethany, ikke lade ham gøre det vidste han. Geralt kiggede hende i øjne, da hun sagde at hun ville finde dem. Kunne hun ikke bare forstå, hvor meget han prøvet på at beskytte hende. Bethany ville af en eller anden grund, have ham med. Han kunne ikke gøre det ku han, nej han ville igen sætte hende ud for fare. Det sted Geralt, havde levet var der fra hun os var. Geralt bed sig selv svagt i læben, en af hans venner var i sunfurry. Han var ikke helt sikker på, om han var død. Han anet, faktisk ikke om det var ham han havde set. Noget kunne tyde på, at det var en fælde. Men sådan var alle folks tænker vel, "Jeg kan godt tag med dig, jeg har selv noget jeg skal ha undersøgt i byen." Geralt gengælde hendes kys kort, hvorefter han nikket kort. "Fint Bethany, vi tag afsted, regner med at det bliver imorgen ved solnedgang." Lød det fra Geralt af, hvorefter han sende hende et svagt smil og kysset hende på panden. Smerten med hans øje ville aldrig ændre sig men han havde læret mere eller mindre at leve med det. Men han, fik meget let angst efter hvad han havde  været igennem.  Geralt rejste sig op, hvorefter han lige så stille begynde at klæde sig af. Smerten var ikke tydelig på hans krop, det havde den været gennem de første fem uger. Geralt bed sig selv svagt i læben, han så hen på Bethany. Han lagde sig lige så stille ned i sengen, det var lang tid siden han havde ligget så godt. "Men jeg skal nok tag der ned, sammen med dig Bethany, bare lov mig du ikke selv vil rode i det problem jeg har. Sagde Geralt, hvorefter han sætte sig op ved hende i sengen. Han lagde hans hænder, omkring hendes nakke og lagde sit hoved svagt op omkring hende. "Vi skulle måske, ligge os til os at sove."  Sagde Geralt, hvorefter han kysset hende på munden. Det var ikke kun på grund af, at han ville gøre det men mere for at skærme sig selv for alle dem, han så dø. Det var en ting, der gjorde at han kunne lukke af for den ene ting. Men lige meget, hvad ville han i hans drømme se det stadigvæk.

Beth smilede da han sagde ja til at tage med hende til Firewood Village. Hun regnede ikke med at besøge sin mor, men med at besøge Aria. Hendes mor behøvede ikke engang at vide at hun var i byen. Fay havde sikkert også en masse andre ting at lave. Beth sank en klump da Geralt stille begyndte at klæde sig af og lagde sig i sengen, hun vendte fonten imod ham. Hendes smil viste blot hun var glad. Hun tog det som et godt tegn på deres forhold. Beth lukkede nydende øjnene i da han lagde sine hænder omkring hendes nakke, hun lagde sit hoved imod hans. "Jeg skal prøve mit bedste." Smilede hun let til ham. Beth ønskede ikke at ende med at løbe for livet. Hun var også meget påpasselig. Aria havde lært hende at færtes sådan. Beth gengalte kort hans kys. Hun nikkede. "Lyder som en god ide." Hun rejste sig op og tog stilethælene af stille. Hvorefter hun trak sin kjole overhovedet og hang den op på en bøjle i skabet. Hun fandt en t-shirt - en af hans - og trak den overhovedet. Hun havde den stadigvæk - ja. Beth gik elegant og en anelse dyrisk hen til sengen og lagde sig ned i sin side, med fonten mod Geralt, hun tog stille hans hånd og flettede sine fine slanke fingre ind i hans, imens hendes blik søgte hans ene brune øje.

Geralt, havde sine egene planer for møde i Firewood. Han ville mens Bethany, var sammen med hende ven. Lede efter flere svar, til at kunne finde ud af, hvem der begynde og dræbe hans gamle hold. De, havde ikke lige frem været den bedste gruppe der var. Men de, havde altid kunne finde ud af at slette deres spor. Så hvem, ende der nakket hans gamle hold var. Ville Geralt ikke sove rolige før, det var gjorde. Geralt sank en klump, da hun smilte til ham og lød glad for at han ville tag med. Geralt smilte svagt da hun lagde hendes pande, mod hans egen. Det føltes på en eller anden måde som en god ting, hvilket var lidt mærkeligt. Da Bethany, rejste sig op og begynde at tage tøjet af. Kunne Geralt ikke holde hans øjne fra hende, da hun var færdig og bevægede sig over mod ham. På en meget sød, men os meget ophidsene måde, kunne Geralt ikke andet end og smile til hende. "Hvad, troede du, havde gemt ulven væk for i aften." Kom det drillende fra Geralt af, hvorefter han fulgte hende med øjet. Han andet øje, kunne han snart begynde med at vise igen. Men han gjorde det stadig, for at lige så stille kunne styre det. Det øje, ville aldrig blive sig selv hundret procent igen. Geralt anet ikke, om hans øje ville være blindt når han engang tog det væk. Eller om, det bare havde ændret sig vildt meget. Geralt lagde sig til rette, da hun kravlet hen i sengen, hvorefter hun flette hendes finger ind i hans. Geralt var taknemlig for alt, hvad han havde opnået. Men nu ville han bare prøve og redde de fleste folk han kunne, Sunfurry var ikke det eneste sted, hvor folk blive behandlet dårligt heldigvis. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han kigget ind i Beths øjne. Det var ikke så svært eftersom, han havde fået sit ene øje til at se på hende og kun hende. Geralt kunne mærke, hvordan hans krop hamret, han ville drille Bethany lidt. Geralt, havde et glimt i øjet som mange ville sige der var charmerne, og fyldt af ideer. Derfor gled han kort ud af hendes fingre, med hans egen. Han vendte dem om, så hun var nedeste, hvorefter han begynde og drille hende med nogen små kys her og der. Han teste hende igen, mere for at se hvordan hun kunne ha opført sig så meget som et dyr lige før. Men ikke bare et dyr, men et rovdyr.  "Ups, det må du undskylde," lød det drillende fra Geralt af, da han lige så stille, havde fjernet hendes trøje som jo var hans.

Beth ville ikke sige hun kendte til Geralts jagt på de rige før hun så papirene, for det gjorde hun ikke, men hun havde konfronteret Spencer omkring det, hvilket hun åbenbart vidste. Spencer var den klogeste af dem allesammen, den tøs havde den bedste hukommelse Beth nogensinde havde set. Aria var den loyale af dem, derfor vidste hun at Aria ville tage godt imod Geralt.
Beth smilede til ham da han lagde sig henover hende. Hun spærrede øjnene op med et lille smirsk grin på læben. Hun bed sig kort i læben, og kunne sagtens mærke hendes indre ulv. Hun kunne mærke, hvordan den brummede indeni hende, fordi den lige præcis vidste hvad den ville have. Beth var jo sådan set halv ulv, og ulve valgte partnere for livet. Hvor længe Geralt skulle bruge for at regne ud at sådan var det - vidste hun dog ikke endnu. Hun rystede drillende på hovedet af ham ved hans ord, hun lod ham fjerne hendes trøje - eller hans. Det sagde hende intet - hvor imod før de faktisk havde været sammen for uger siden - havde det været en anelse nervøst, men nu virkede hun langt mere selvsikker. Beth vendte dem rundt og satte sine ben på hver sin side af hans hofter - hun kørte en hånd igennem de smukke blonde krøller for at få håret tilbage, hvorefter hun bukkede sig ned over ham og kyssede ham dybt og intimt. Derefter lod hun sine læber vandre i små snefnug kys ned af hans solbrune hud, henover halsen, og videre hen til kanten af hans trøje, som hun brummede halvt af inden hun uden at tøve trak den overhovedet på ham - og forsatte med at kysse ham ned af brystkassen og henover hans mave, hvorefter hun lod sine læber vandre op til hans læber igen, hvor hun bed han drillende i underlæben.

Geralt kiggede spændt på hende, da han så hendes smil. Han forventet ikke at hun ville kunne finde ud af, at tag kontrolen igen. Men han ville blive klogere, Geralt anet dog ikke hvorfor, Bethany ville ha ham til og mødes med hendes veninde. Der var et eller andet bag det, eller det var han næsten sikker på det var. Da Bethany vendte dem om blive, han derfor vildt overasket. Det var ikke normalt for ham, at han ikke selv kunne bestemme over hans krop, og hvad han gjorde. Da han mærket at Beth lige så stille begynde med at drille ham som han, havde gjorde mod hende. Følte han at hun af en eller anden grund, vidste mere hvor hun skulle trykke i forhold til hvad, han selv gjorde. Det gav et stød i ham, vær gang  hun kysset ham. Det var så fantastisk, Geralt kunne ikke sætte ord på det. Han, havde dog selv fjernet hans trøje som hun havde på, men hun var nu stadig smuk at se på. Hendes krop, var vildt lækker at se på det kunne Geralt ikke sige noget imod. Han mærket hendes kys nå hans trøje, hvor han kort efter hørte hende brumme. Hvorefter han mærket hende tag hans trøje af, Geralt kigget hende i øjne. Hans hjerte banket vildt meget, mere end normalt. Han kunne ikke forstå, hvordan hun efter deres første nat sammen kunne vide det om ham. De var alt for umuligt at finde svaret frem på, Geralt lod hendes kys forsætte rundt på hans krop. Da han mærket sine læber, mod hans egen ved hun bed ham drillende i den. Fik lige så stille den mere dyr agtig side frem af ham. Han, havde hørt Ari forklare ham det før. Geralt gav et kort støn fra sig, hvorefter han prøvet og tag styringen lidt. Men hendes ulveform, ville hvis af en eller anden grund helst styrre showet. Geralt fanget derfor hendes læber efter bidet, hvor han kysset hende intimet. Han vidste ikke, hvor meget de ville få sovet enden det blive aften igen. Men han var os meget ligeglad, Geralt lagde derfor hans læbe mod  hendes igen, efter og ha stoppet kysset. Hvor han så bed igen, han ville spille med i hendes lille lege. Han var ikke en god taber, så han gik efter og vinde. Geralt, havde aldrig været sammen med nogen før Beth ikke på denne intime måde Men han følte dog, at de var skabt for hinanden om, det var fordi at hun var en halv ulv og han, havde en bror der vidste det anet han ikke. "Sorry hon, du for ikke lov til at vinde." Lød det drillende, fra Geralt af.

Beth havde heller ikke været sammen med andre før Geralt - de var som skabt for hinanden. Fundet sammen på trods af alle oddsene. Hvem ville have forudset dette? Ingen. Ikke engang hende selv. Men hun var kommet til Sunfury og fundet det hun havde kæmpet for. En hun ville kæmpe for til dagens ende. Beth elskede den måde de spillede hinanden op. Specielt efter de havde været tæt engang før, gjorde dette det blot lettere at være intim. Beth kyssede ham igen til han bed i hendes læbe - som hun havde gjort ved hans. Beth smilede til ham da han snakkede, og hævede et bryn. "Ikke det. Jeg synes ellers." hun lænede sig henover hans krop, så hendes hud snittede hans med et blød strøg af varme, imens hendes ånde dansede henover hans øre "at det går ret godt." Hviskede hun til sidst og lod sine læber lande ved hans øreflip som hun nappede drillende kort inden hun så lod sine læber kysse hans hals endnu engang. Beths indre ulv var ekstremt fremme når Geralt var i hendes nærhver - specielt efter sidste gang de var sammen.

Geralt smilte svagt til hende, da hun lagde hendes mund ved hans øre kort tid efter. Han ville vinde, han kunne ikke tabe ikke nu og især ikke i dette spil. Men som aften og natten skred frem. Sluttede det dog af med at han måtte gi op, hvilket gjorde det meget mere sjovt at være sammen med hende. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han kysset videre med hende, flere kys dukket lige så stille frem, tøj blive revet af. Alt i alt, ende det faktisk med at ha en sjov slutning. De havde været meget mere intimt, ende Geralt ville ha troede muliget, hvilket vel kun var godt, Geralt nød hvert sekund, af deres lille hygge tid. Geralt ville helst ikke være dem, der næste gang skulle bruge værelset, Det så jo af helvedes til ud, hvor havde han endelig os ondt af dem der skulle gøre rent efter deres leg. Men Bethany, havde bevist at hun åbenbart godt kunne lige at være på toppen. Være den der styrte det meste, hvorefter Geralt bare havde lavet noget med hende. Som de nok skulle vente med i lidt tid i nu, eller måske ikke Geralt anet det ikke. En anden ting, han tænkte på mens de gjorde det var på hvor god den følelse var. Da Geralt endelig nået slutningen af natten, faldt ham og Bethany i søvn.
*Springer til næste dag.*
Geralt slog svagt øjne op, hvorefter han så Bethanys hoved ligge på hans brystkasse. De, havde hvis haft en vild nat før. For Geralts krop, havde flere sæt kradse mærker. Ikke at han klaget, han havde jo selv hoppet på med det, Efter de, havde drukket et godt par flasker, men de var sammen igen og var det ikke, hvad der betød det alle meste. Men Bethany, havde virkelig været vild, det var sindsyg at hun kunne ha været det under deres sammeleje. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han kysset Bethany på hovedet, selv om han havde en kæmpe hovedepine. De, havde lavet en masse lege nu når Geralt husket tilbage, men de var alle endt i sengen igen på en eller anden måde. Han smilte svagt til Bethany, da hun åbnet øjne. "Sovet godt, my Lady." lød det drillende fra Geralt af, hvorefter han kysset Bethany på munden ganske kort.

Alt den aften havde vendt sig til noget perfekt. Han var tilbage, hvilket hun var ekstremt glad for, hvis han ikke havde regnet den ud endnu.
Beth slog stille øjnene op til lyden af Geralts hjerterytme. Hun smilede med det samme. Beth kiggede let op efter han havde kysset hendes hoved. "Jeg har sovet fantastisk" svarede hun med et skævt smil på læben. Beth kyssede ham og satte sig så op, hvorpå hub begyndte at grine. " jeg tror vi skal smutte tidligere end solnedgang, værelset er jo smadret. " lo hun let, specielt sengen var ødelagt. En indre ulv var ikke til at spøge med. Beth drejede hovedet over mod ham og det blonde hår fulgte med uden besvær. De blå øjne strålede da solen blandede sig med at lyse ind af de små vinduer. Hvis man ikke kendte Beth, kunne hun ligne en som gjorde skade på sig selv, de mange ar hun havde ved sine håndled - hvor imod dem som jo kendte hende ville vide at det var en del af hendes evne. Beth drak engle blod mindst to gange om året for at det ikke skulle se for mærkeligt ud for hub ønskede ikke at sende de forkerte indtryk.
Beth rejste sig op fra sengen, hvilket gjorde dynen gled elegant bed fra hendes hud og afslørede den nøgne krop helt.

Gealt smilte svagt til Bethany, da hun nævnte det omkring værelset. geralt, ville dog godt blive lidt, men Bethany havde sikkert ret de skulle nok tag afsted. Efter hun, havde rejste sig op fik Geralt sig selv op, I en enkel bevægelse, de kunne jo altid hygge sig igen, hvis det endelig var. Geralt bed sig selv eftertænktsomt, i læben for lige som han finde hans kække svar. "Ser det jo ud til, siden du jo var så vild." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han tog sit tøj på. Han gik derefter ud, på Badeværelset, hvor han lige så stille fik fjernet. Det der, havde dækket hans øje. Han blinket svagt med det, efter han havde åbent og lukket det, et par gange. Han kunne dog kun se død med det lige nu, han prøvet derfor at fokuserer. Øjet blødte stadig lidt, når han gjorde det. Men til sidste, begynde han at kunne bestemme over det. Geralt, bevægde sig derfor lige så stille ud til Beth igen. Geralt sendte hende et skævt smil, hvorefter han sætte kursen mod hans ting. Geralt fik dem trukket op, hvorefter han vende sig om mod Beth igen. "Så My lady, har de tænk dem at være nøgen." Lød det drillende fra Geralt af, hvorefter han selv tog sin t-shirt på som han manglet. Han var vildt glad, for hvordan de var kommet sammen igen. Men hun var vild i sengen, det kunne Geralt ikke rigtig sige noget til. "Når jo og forresten, jeg vandt Bethany jeg vandt fra igår." Drillede Geralt, mere for at sige at han var den stærkest af dem. Men hun, havde lagt ham ned op til flere gange. Geralt fik endelig det sidste tøj på, hvorefter han bevægede sig tætte på hende, hvor han bed hende drillende i øret. Han bakket derefter, lidt væk for at se, hvad hun ville gøre. Han udfordret hende, jo hele tiden, hvilket var et sjovt spil følte han da selv.
//ikke så langt, håber det går :9

Beth vendte sig mod ham da han kom ud af døren igen. Hun blev stående på trods af hvor tæt han kom på. Til sidst da han drillede hende bakkende tilbage trådte hun et skridt tættere på ham. Hun lænede sig ind for at kysse ham, men stoppede op et åndedrag fra hans læber og slog blikket op i hans. "Det så ellers ikke sådan ud." Smilede hun skævt og trådte forbi ham og gik hen til hendes tøj som hun fik klædt sig i. Hun gik over til spejlet og fik lagt en pæn naturlig make up. Derefter fik hun ordnet sine krøller så de endnu engang faldt naturligt og smukt henover hendes skuldre. Beth vendte sig rundt. "Lad os komme afsted." Smilede hun og lagde hovedet let på skrå. Beth åbnede vinduet og kiggede let ud. Hun drejede hovedet over mod Geralt. "Kom nu." Sagde hun frisk og kravlede ud af vinduet og landede på staldtaget til hvor overnattende havde deres heste stående. Beth hoppede ned fra taget i noget halm og der videre ned på jorden og kiggede sig kort omkring, hvorefter hun børstede halmen af sit tøj. Derefter gik hun ind i stalden og fandt de to bedste heste og trak dem ud i tøjlerne. Beth havde arbejdet med heste før. Så svært var det ikke at kende en sund hest. Geralt fik den sorte og Beth satte sig op på den hvide hingst. Derpå satte hun i trav igennem byen og kiggede tilbage på Geralt.

Geralt, forventet et kys fra hende. Så da hun lænte sig frem mod ham, havde han forventet at modtage et kys. Geralt lukket øjne og putte sig selv lidt længere frem, han mærket hendes ånde tæt på hans mund. Geralt håbet, at mærke hendes læber men i stedet mærket hans hende ånde ved hans øre og hende tale til ham. Geralt åbnet øjne og prøve og lade som om, han ikke havde forventet et kys. Men om hun ville kunne se bag det, vidste han dog ikke. Geralt fulgte derfor hende bare med blikket, "ja jeg tror nu ikke på at du kan vinde over mig." Kom det drillende fra Geralt af, hvorefter han bevægede sig frem af langsomt i rummet. Han var klar til at smutte, da han så hun havde tænkt sig at tag vinduet ud så han bare lidt forvirret ud. Geralt kunne ikke lade vær med at at grine, da han så  hende, over mod ved vinduet. Så de skulle løbe ned via tagenede, nice denne dag blive sjover og sjover.  Geralt bevægede sig lige så stille hen mod hende, hvorefter han kravlte ud efter hende.  Geralt mærket dog hans øje kort efter, han faldt på taget. Normalt, havde han jo aldirg haft problemer med det, men denne evne gjorde det umuligt for ham. Geralt fik kort efter kæmpet sig op, hvorefter han hoppet til staldens tag, hvorefter han hoppet ned på den sorte hest. Geralt, havde aldrig rede en hest før. Geralt begynde derfor at forsøge, at holde sig oppe på hesten men den gallopert ned gennem byen mod Firwood. Han kom hurtigt op på, siden af Beth hvor han sætte tempoet op, for at ride til firewood. "Lad os lave et væddemål, den der kommer først ud af byen gir drinks og for lov til at bestemme i sengen iaften." Lød det drillende, fra Geralt hvorefter hans kurs ud af byen forsætte nu var han lige nået op foran Beth.

Beth hørte hans væddemål og rystede på hovedet af ham. "Det er en aftale. Men Geralt jeg har reddet på hesteryg siden jeg var lille. Du burde have fundet dig en modstander på samme level som dig selv." Svarede hun drillende igen og sparkede let hesten på siden med hælene så den satte tempoet op. Beth red fra Geralt lige der med et grin på læben.

//Out]