Miss Me x 100 - Geralt

Påklædning

---

Det var ikke fordi, at de havde gjort hende noget. Lidt kloge var de da. De vidste godt, at hvis deres loggemad skulle virke - så skulle den være i live og ikke alt for skadet. Derfor fik hun ikke meget vand eller mad, tremmerne var for stærke til at hun ville kunne bryde igennem dem - selv i ulveform. Så hun skiftede ikke form. Beth havde siddet her i hvad? to uger nu. De legede med Geralt, det var ham de var ude efter. Så meget vidste hun da, men først ville de sikkert have han skulle lede - være bekymret eller måske tro hun var rejst?
Derfor, en af nætterne, da de var gået i seng, brugte Beth sin evne. Hun lod sin negl bore i sin hud, så hun kunne se blod. Derefter lukkede hun sine øjne og hviskede nogle ord.
Det tog lidt tid, men endelig fik hun det til at virke.
Beth fik en skygge udgave af sig selv til at træde frem ud af skyggerne ved Geralt. "Geralt!" Sagde hun med et smil da hun så han var okay. "Jeg har ikke meget tid, så hør godt efter. Shadowdistrickt. Der nogle som har mig fanget der. De venter bare på den rigtige mulighed for at lokke dig i en fælde...." Mere nåede hun ikke at sige før hun forsvandt ud af det blå.
Tilbage i virkeligheden havde de hørt hende snakke og ruskede vildt i hende til hun slog øjnene op. Beth blev lænket til muren næsten som et kors, og måtte stå der og glo. Hun sukkede dybt. Bare Geralt dog vidste noget omkring det hun nåede at sige. Det var alt hun kunne gøre. Det var op til ham at finde hende nu.

p
https://s.yimg.com/os/publish-images/tv/2013-10-22/a80739e9-7540-4a47-9d44-9b64cfc7d10e_133199_0734_ful.jpg

Geralt, havde lagt mærke til at hun var væk, efter der var gået en uge. Han, havde prøvet og få fat i alle sine kontakter i underverden. Men ingen af dem, havde været nogen hjælp han var så småt begynde at overveje att spørge ånder til råds siden han nu kunne komunikere med dem. Geralt sad med Ari en aften og kiggede gennem alle papierne, hvor var hun dog henne han ville ikke spørge hende der bestemte i byen om hjælp. Lige meget, hvad han stolte nemlig ikke på de rige folk, hvor han dog os havde sine grunde til det. Geralt sætte sig ned i sengen, hvorefter han mærket nogen ånder omkring sig, men de forsvandt så snart Geralt så Bethany stå foran ham. Han rørte ud efter hende, hvor han dog ikke kunne mærke noget som helst han, prøvet og fjerne hans tåre så man ikke kunne se det var kommet ind på livet af ham. Geralt, fik lige nået at få hendes ord i hovedet, hvorefter hun forsvandt. Nu var det bare om at finde hende Geralt så sig kort omkring, hvorefter han gik ned og begynde og spørge ånderne som Caleb, havde forslået. "Hvad, skal jeg gøre for at du fortælle mig, hvor Bethany er." Lød det kort fra Geralt af, hvorefter han fik aftalte prisen. Da kvinden som var ånden, han havde bedt om hjælp med sank Geralt en klump kort efter. Geralt sætte med det samme, kursen mod det sted. Han, havde fået det at vide fra ånden af dette måtte være sandt, ellers havde, han nemlig lige solgt en del af hans sjæl for ingen ting. Geralt sætte kursen mod det sted, hvor han selv havde hørte fra dem. Hvis det, var dem han troede det var, ville dette ikke ende godt for Geralt. Da de nået døren, hvor hun nok var inde bag. Da det sikkert ville være deres skjulested, hvilket Geralt var hundret og ti procent sikker på. Geralt gav hurtigt Ari de fleste papierer så, hvis det var en fælde ville han kunne nå og ændre det alt sammen. Caleb, mente dog det var en dårlig ide og, var mere eller mindre imod det Men Geralt var den stærkeste så da han kunne mærke, at Geralt var sikker på det gav han slip og hjælp. Geralt fik sparket døren op, hvorefter han kom ind med hænderne oppe. "Jeg er komme for at forhandle, jeg ved i vil ha de informationer der kan lukke jer ned, og blive døde for jer alle sammen næsten, jeg venter bare på jeres svar. Geralt stod dog, klar til at trække hans knive, hvis der  ville ske noget han ikke, ville have forventet. Geralt sank en klump, mens han stod og ventet på deres svar.  " Informationerne, for pigen og så skal vi overvejedet, at ha jer begge to her er jo mere sjovt." Geralt hørte kort stemmen, men han var usikker på hvor den var fra og hvem den var fra.

Beth sad og kiggede rundt imens hun så nikkede let for sig selv. Hun lukkede øjnene for så at åbne dem igen - røde som blod. Hun gjorde alt for at fokusere på kun at skifte nogle lemmer. Det var hverken en hel eller halv transformation. Hun rev til i de fucking lænker til de gav sig, og til sidst gjorde sådan at hun faldt forover og ned på sine knæ. Beth blinkede kort for at suge ulven indenfor igen. Hun slog blikket op og greb fast i en jernstang imens hun gik igennem de mørklagte gange. Så snart nogle kom imod hende svang hun den fucking stang som om hendes liv var det hun kæmpede for - og det var det jo egentlig også.

Imellemtiden grinede de blot af Geralt, og dog ikke. "Du ikke den eneste med hemmeligheder, din lille kærester gemmer selv på nogle ting - lad os få det lidt sjovt ikke?" På de ord slog han Geralt i ryggen med et bat. Beth stod i mørket og nåede at ligge hånden for sin mund før hun gispede. Hun sank en klump og trådte ind i skyggen før de nåede at se hende. Beth klemte sin hånd om jernstangen og kæmpede for ikke at sige noget.
"Forhelved. Hvor er kællingen nu?" Udbrød den ene da han så Beth ikke længere hang hvor hun skulle og to af vagterne var slået ud. Beth fik øje på en anden celle som stod åben, og skar i sig selv igen, for at udføre sin evne. Hun hviskede nogle ord og lod sig stå i cellen og se bange ud. Som om, at hun ikke kunne komme videre derfra, hvor hun stod. Mændene slap Geralt og løb derhen og ind i cellen. Beth slap hurtigt sin evne og løb hen til cellen for at lukke celledøren og sætte låsen i. Hun trådte tilbage og det gik næsten i sort for hende, men hun bevarede bevidstheden og gik med hurtige skridt over til Geralt. "Hey.. er du okay?" Spurgte hun stille.

Geralt sank en klump, da han hørte stemmen igen,hvorefter han mærket en kæmpe smerte mod hans ryg.  Geralt faldt ned på knæ, hvorefter han kiggede op på dem og spytte ham med battet i ansigtet. Geralt fik samlet sig selv op igen, hvorefter han begynde at prøve og komme op og stå. Men idet han prøve på det, mærket han battet igen. Geralt tog dog bare imod slagene selv om han kunne slå igen, hvilket de sikkert håbet på. Men da der var gode lidt tid, stoppede manden for at høre hvad, der var sket Geralt grinte svagt. Tænk at de, ikke kunne holde styr på deres lokkemad. Manden blive rassende, hvorefter han tog de to der, havde hold Geralt med sig da de så hende inde bag en celle. Geralt fik kæmpet sig op, hvor han så prøvet og få beth til at løbe ud. "Løb kom ud nu Bethany, men Bethany stod der bare og så på ham og de mænd der bevægede sig mod hende. Da Geralt skulle til at stoppe de, mærket han et til slag med et bat, hvorefter han lande på den kolde jord. Det næste han så, var, hvordan hun forsvandt og dem så stod der og var vildt forvirret. Geralt træk vejret i tunge stød, hvorefter han så på dem og kæmpede sig op af muren, hvor han satte sig. Da han hørte at Celle døren, var blive låst kiggede Geralt op, han vidste ikke, hvilket svar hun forventet fra ham. Geralt sank en klump, hvorefter han talte til hende, "jeg troede jeg, havde mistet dig." Det var de eneste ord, han kunne få ud af hans læber, på dette tidspunkt.. Geralt fik kæmpede sig op, hvorefter han nikkede til hendes spørgsmål. "Jeg klare mig," løge Geralt. Han prøvet dog at skjule det så godt som muliget, "dig Bethany er du okay." Mændene, begynde at råbe derinde fra, hvorefter Geralt gik hen til cellen, "hold jeres kæft eller jeg dræbe jer, hvis vi bliver opdaget." Geralt forstod ikke selv, hvad han lige havde sagt så han kiggede over på Bethany, hvorefter han greb fat i hendes hånd. "Lad os finde vejen ud, inden der kommer flere." Lød det bekymret fra Geralt af, hvorefter an hørte Caleb snakke til ham igen, *vær på vagt der er flere.* Geralt sank en klump, hvorefter han greb fat i hende og forsvandt med hende ind i mørket.

"Du har ikke mistet mig. Der skal mere til." Smilede hun svagt til ham og kom så op på benen med ham. "Lad os finde ud." Nikkede hun til ham og gik med ham igennem mørket. Mørket skjulte for hendes bloddækkede hånd, der var ikke rigtig noget hun kunne bruge til at stoppe blødningen, men den var det mindste af hendes problemer lige nu. Beth måtte tænke som Ali. Hvad ville hun gøre i sådan en situation her. Hun klemte til Geralts hånd. Hun ville ikke skilles fra ham lige nu. Beth kiggede omflakkende rundt, imens de løb ned af gangen, de skulle være opmærksomme på alt det her. *Tænk Beth tænk...* Hun slap Geralts hånd for at løbe hen til en mur hvor hun havde set noget, og kastede sig mod muren - lignede en som var sindssyg. "Vil du hjælpe? Det en skjult dør." Brød hun stilheden og sank en klump. Lidt kendte hun da til den kriminelle underverden. Firewood Village var hun kendt som Vivian Darkbloom. Eller bare Hanna.. der kom an på, hvad hun skulle skaffe af informationer. Ali havde hjulpet hende meget, og rygtet gik også, at hun snart ville flytte til Sunfury. Hvad end der kunne ske når hun gjorde det. Ali var ikke ligefrem den person, man skulle stole på, men heller ej den som man skulle sige fra overfor - hun var den bedste veninde men også den man mindst ønskede som fjende.
Da den skjulte dør viste sig kom de ind til et lille rum fyldt med papire og mapper. Et lager af informationer. "Wow..." Mumlede Beth svagt og så sig omkring.

Geralt træk svagt på smilebåndet, hvorefter han fulgte med hende gennem gangene. Han kunne mærke hendes hånd, som klemte om hans og han klemte svagt igen. Geralt sank en klump, mens han fulgte med hende. Caleb talte dog svagt til ha, *Geralt du kan godt klare det, det beviste du inde i huset.* Lød det fra ånden Caleb, mens Geralt fulgte med Bethany, da han fik svaret Caleb hørte han lige efter Bethany. Hun talte til ham, hvorefter han gik hen og begynde og hjælpe hende med at finde Engangen. Eller det hemmelig rum, Geralt sank en klump da de kom der ind. Ingen ting, han ikke havde set før, det var jo her fra han, havde fået en masse informationer. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han hørte Ari gennem hans tænker, *hvad sker der jeg kan se at der er ved at komme flere folk hen til vores opholdsted.* Geralt sank en klump, hvorefter han talte til ham igen, *gem dig du må for alt i verden ikke lade dem se dig.* Ari fnøs kort, hvilket Geralt kunne høre da den var vendt om til ham. Geralt sank en klump, hvorefter han sætte kursen med hende der ind igen. Geralt bed sig selv i tungen, mens han så sig omkring, der var en udvejr her fra så meget kunne han dog huske. *Geralt luk døren nu, ellers kan i blive set.* Geralt nikkede, hvorefter han lukkede den skjulte dør igen. "Bethany, jeg har været her før så hør nu godt efter, der skulle være en udgang herinde."  Geralt ledte omkring i rummet, mens han lige så forsigtigt tog de papirer der var med ham, han måtte for alt i verden undgå at de, havde meget og afpress ham med. Geralt sank en kluump, hvorefter han fandt et papier, som ville kunne være hans ende. Geralt så lidt sig omkring, hvorefter han fik fundet den hemmelige dør ind til et helt andet rum. "Der er en udgang her, den føre under jorden gennem Sunfurry City, vi kan bruge den til at stikke af med." Geralt sende hende et kækt smil, hvorefter han fik krølllede hans papierer sammen smidt dem i lommen.

Beth kiggede let rundt på forskellige mapper. Filer. Måske noget hun kunne bruge. Det ville nok ikke tage Robb Lanlow at finde hende, selvom hun ikke længere var i Sunfury. Han levede trods alt på hendes blod til hans indformations søgning. En af grundene til Sunfury var det perfekte sted, at flytte til. Geralt var ikke den eneste med fjender, hun havde selv nogle mindre flinke fyre efter sig. Beth tog en mappe op da Geralt stemme slog igennem og hun drejede blikket mod ham. Hun holdt fast i filen og tog hans hånd med hendes frie... dog også den med blod på. Hun løb med ham ud af den udgang de havde fundet. "Vi har ikke meget tid. Vi må skynde os." På de ord satte hun i løb med Geralt igennem den lange smalle tunnel. Det tog næsten pusten fra hende, til sidst blev det også for meget for hende. Hendes evne havde taget meget energi fra hende, så hun valgte at skifte form. Hvilket efterlod resterne af hendes tøj i små stumper på jorden. Den store direwolf stod ved siden af Geralt og løb med ham. Det var måske også nemmere for hende at forsvare sig selv i den tilstand. Plus hun ville kunne komunikere med Ari hvis det skulle være nødvendigt. Men selvfølgelig først når hun kom op fra jorden.
Da de var næsten fremmed ved døren stod en af mændene klar med en kniv, dog sprang Beth op og væltede ham omkuld nok til at han ikke var ved bevidsten mere, i live dog. Beth ventede nu blot på, hvad der ville ske. Geralt måtte åbne døren for dem.

Geralt vente sig om lige tidsnok til at se Bethany, løbe forbi ham og hive ham med afsted. Geralt ville selv være begynde med at løbe, men det første han lagde mærke til var hendes hånd som blødte. Når de kom gennem det her, ville Geralt spørge hende om hånden og om, hvordan hun kunne være to steder på en gang.  Geralt sætte sig til at løbe med hende, de måtte ude, men det så ud til at hun os kende denne gang. Der var et eller andet galt, Geralt greb hendes mappe da hun forvandlet sig. Der var ingen grund til at prøve at skjule dette, Geralt stormet frem, da han så en mand dukke frem foran døren, var han ved at miste håbet lidt. Men inden han nået, at trække sin kniv, og kaste den mod ham manden hoppede Bethany op over ham, hvor hen fik ham slået bevistløse. Geralt sætte kursen hen mod døren, men inden han gik der hen stoppede han op han sætte sig ned med kniven foran, mandens hals. En del af ham ville dræbe ham, men det var jo ikke det han var han var ikke en dræber og så fortjente han ikke en død, ikke af Geralt da. Geralt gav ham et ar, på hans kind, hvorefter han åbnet døren og stormet ud sammen med Bethany, de var ude men de manglet tøj til hende nu. Geralt så på hende, hvorefter han begynde at løbe videre med hende til de var ved porten ud af Sunfurry City, men han ombestemte sig kort og stormet over til den kendte kro i byen. Ari, var fulgte efter dem på god afstand så de ikke var blive opdaget, de skulle ha klaret de sidste ting og så kunne de forlade byen.  Geralt skynde sig ind på kroen, hvorefter han gik ovenpå til et værelse, hvor han havde været før og som altid, var det klart. Geralt tog Ari og Bethany med sig ind, hvorefter han ventet på Bethany ville forvandle sig om igen, så de kunne se på hånden og noget tøj han, havde nemlig lidt tøj hun kunne bruge og ellers kunne han, sammen med hende købe det hun manglet. Da hun var forvandlet så Geralt på hende, "Bethany, vi blive nød til og tale os omkring disse papierne, men vi skal ha skaffe dig noget tøj første." Lød det svagt fra Geralt, "en anden ting hvad var det jeg så du var et sted så, forsvandt du og så lukkede du døren igen." Geralt bed sig selv svagt i tungen, hvor var dette sværte at få spurgte om.

Beth løb side om side med Geralt, hverken hurtigere eller langsomt. Hun tilpassede sin hastighed med hans, og hvad hendes ene forpote kunne holde til. Kroejerne kiggede dog lidt da de kom luntende op på kroværelset. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham med de røde øjne, så lagde hun sig ned og skiftede form. Beth løftede hovedet og greb et tæppe som hun trak over sig, og rejste sig op, hvorpå hun satte sig på sengen. "Det bare informationer på en som jeg har et problem med. Intet andet. Du ikke den eneste som har nogle små hemmeligheder Geralt." Smilede hun svagt og skævt. Beth sank en klump. Beth pillede stille jord ud af sit sår, imens hun skar ansigt af det. Hun rejste sig op og gik hen til spejlet og derefter gik hun ud på badeværelset for at vaske sin hånd for skidt, så det kunne renses. "Så hvor skaffer vi mig noget tøj?" Spurgte hun fra badeværelset af og gik ud til ham. "Angående den anden ting...." Startede hun og nikkede så kort. "Det en evne jeg har. Jeg skal bare give lidt blod, hviske nogle ord.. så kopire jeg mig selv et andet sted, bare jeg kender stedet eller personen. Så finder min sjæl derhen, og så er jeg der til.. enten jeg mister for meget energi, eller nogle slår mig ud fra hvor kilden bliver sendt." Forklarede hun kort og kørte en hånd igennem sit hår. Hvis man kiggede efter kunne man ane et mærke fra et par hænder omkring hendes hals - fra da hun kontaktede Geralt. Selvfølgelig på to uger. Der var da blevet givet hende nogle slag - men det var ikke ekstremt, fordi Beth vidste, hvad man skulle gøre og ikke gøre i sådanne situationer.

Geralt kiggede på hende, da hun forvandlet sig kiggede han kort væk, mere for at være høflige. Geralt lyttede til hende, da hun talte til ham omkring, hvorfor hun ville ha fat i fillen. Geralt sank kort en klump, hvorefter han så om til Beth igen. Hun, havde heldigviste taget noget på der dækket hende. Geralt lyttede dog os til hende da hun spurgte om, hvor de skulle få noget tøj henne. "øm, jeg kunne smutte ned i byen med dig i ulveform og så kunne vi i dont know, sammen med Ari skaffe dig noget nyt tøj." Lød det kort fra Geralt, grunden til han forslog hende, at det skulle være hendes ulveform var fordi hun ikke behøvet og gå der ned næsten uden noget tøj. Geralt vidste dog ikke om hun, havde flerre hemmeligheder om hun altså måske, havde et sted med nyt tøj. "Med mindre du har nogen andre steder, hvor du har lagt noget tøj." Lød det svagt fra Geralt, hvorefter han sende hende et svagt smil. Geralt sætte kursen, hen mod badeværelset, hvor havde han bare lyst til et bad. Hans krop var fuldkommen smadret, men han måtte gøre dette med hende. Geralt prøvede lige så stille, at få styr på, hvad han skulle gøre. Hvordan kunne de nå det uden, at forlade kroen. Geralt kiggede på hende, hvorefter han gik ud fra badeværelset. Geralt sank en klump, hvor fanden skulle de skaffe tøj til hende. Altså, Geralt selv, havde lidt tøj hun kunne bruge men, han havde jo ikke de særlige ting, som hun måske gik med. gealt kiggede sig omkring, "jeg har måske noget tøj du kan bruge, men du kan ikke f de der særlige ting som du selv vil gå med," sagde Geralt, hvorefter han sende hende et svagt smil, Geralt smed et par bukser på sengen til hende sammen med en T-shirt. Geralt gik derefter ud på badeværelset, hvor han gik i bad. Geralt tænde svagt, for vandet, hvorefter han begynde at vaske sig selv. Han, havde virkelig haft brug for det, da han endelig ar færdig stod han lidt og så sig selv i spejlet, hvorefter han træk sin kniv frem. Han sank kort en klump, hvorefter han fjernet en kæmpe sjat af hans eget hår, hvorefter han barberet sig selv kort. Geralt så sig selv i spejlet, hvorefter han gik hen og åbnet døren og gik ud til Bethany, "ku du bruge det, eller skal vi hente noget i byen." Sagde Geralt og sende hende et kækt smil, som dog os var drillende. Bethanys, papire havde han lagt på sengen.

Beth kiggede efter ham da han gik ind i badet og bed sig kort i læben. hun rystede tanken ud af hovedet og kiggede over på sengen. Derefter trak hun T-shirten overhovedet. Den gik til midten af hendes lår. Den var meget stor til hende, men det gik nu nok. Bare lidt tid i hvert fald. Hun kiggede lidt igennem hans skuffer og fandt sig frem til en hættetrøje også, som hun trak over sig også, samt bukserne. Hun så nu ret kær ud i hans tøj, måtte man indrømme. Med hætten over det blonde hår som krøllede ned over hendes skuldre. Skønt det var en smule for stort til hende, så kunne hun sagtens bære det i lidt tid. Da han kom frem igen nikkede hun til ham. "Jeps." Smilede hun skævt til ham og vendte derefter blikket mod papirene på sengen. Hun tog dem op og kiggede lidt på dem, hvorefter hun smed dem på jorden. Der var ikke noget der som hun ikke allerede vidste. Og hun vidste trods alt mere end mange andre.

Geralt træk kort på smilebåndet, da han så hende stå i en af hans gamle hættetrøje. Hun havde vidste, lige kiggede nogen af hans ting igennem ikke at han, havde noget imod det. Geralt gik hen til papirerne, som han selv havde skaffet. Der var ikke mange der kende til, hans andet liv, hvilket var grunden til han måtte skjule det for Bethany indtil videre. Han vidste nemlig, ikke hvordan hun havde det med en som gjorde alt for at de rige faldt ned igen. Geralt sank en klump, hvorefter han hørte Caleb tale til ham.  *Geralt, skjule den du er, lige meget, hvad må du ikke trække hende ind i dit liv.* Geralt sank en klump, hvorefter han så hen på hende, "Så Bethany, hvad ved jeg ikke om dig det sr ud til at du bare smed en masse papiere som, hvis skulle ha hjulpet dig." Lød det kækt fra Geralt, hvorefter han sætte papierne ned i en skuffe som var lige bag ham.  Dette måtte hun aldrig få at vide, men Ari mente noget andet, Ari løb hen og rev et stykke papier ud af hånden på Geralt. *Ari, hvad fanden laver du,* Ari kiggede kort på ham og gik så hen og gav Bethany brevet, *jeg er ked af det Geralt men så du, hvor meget det hjælp for Arno at skjule noget.* Geralt kiggede på ham, hvorfor dette ville ikke slutte godt. *Ari, du ved du godt, hvad du gør hun bliver draget ind i dette her spil, hvor jeg kæmper for at bringe de rige ned.* Geralt sank en klump, hvorefter han fulgte Ari med hans øjne. Ari gik hen til Beth, hvorefter han lagde hans pote og viste hende papiret, Geralt prøvet dog at stoppe det.  På papiret stod, der alle de ting han havde lavet, hvilken navne han havde brugt og hvem han var som en person. Geralt kiggede på Bethany, men inden hun nået at kunne få det læste, var Geralt løbet op på taget, hvor han havde sat sig. Han ville ikke lade andre folk komme til skade, ved at være en del af hans liv.  Geralt kiggede ned, hvorefter han kastet sin kniv væk. Hvorfor skulle dette ske for ham, hvorfor var han sådan en idiot kunne Ari ikke bare ha holdt sin kæft. Geralt bed sig selv, svagt i læben, hvorefter han træk hans anden kniv frem, og hamret den gennem hans ene hånd. Blod og smerte, ville være det eneste han ville møde, han var ikke en sand person han ville bare bringe alle han elsket og holde af i fare Bethany var en af, Geralt så kort ud over byen.

Beth sank en klump og kastede blikket ned på de papire Ari gav hende. hun holdt vejret imens hun læste dem. Geralts måde at leve på dømmede hun ikke, alle havde deres holdninger og meninger omkring hvordan man skulle leve, og hun havde ikke tænkt sig at holde nogle taler omkring, hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. sådan var hun ikke. Beth sank en klump og kiggede efter vinduet som Geralt havde taget for at komme afsted. Beth sank en klump og lagde så papirene igen. Hun tog derpå en dyb indånding og kiggede ud af vinduet. Derefter kravlede hun stille ud og kravlede op på kroens tag. Beth var næsten ved at miste balancen, men kom dog op på taget og satte sig hen ved siden af ham. Hun kiggede ned på hans hånd, og tog derpå kniven ud af hænderne på ham og lagde den ved den anden side af hende. Hun tog hans hånd og kiggede ham i øjnene. "Hør. Jeg er ligeglad med dine forretninger okay? Jeg siger det ikke til nogle. Stol på mig Geralt. Det dit valg ikke mit." Sagde hun så og lagde hovedet let på skrå og kiggede ud. "Det kompliceret, men jeg dømmer ikke. Jeg lære folk at kende først."

Geralt lagde ikke som sådan mærke til hende, før hun fandt ham og rev kniven ud af hans hænder. Geralt lyttet til hende, "jeg troede jeg kunne beskytte dig, men jeg er gift jeg håber at du har set det nu." Lød det svagt fra Geralt af, han var ved og miste troen på sig selv og at opgive, ville vel os vise styrke på en måde. Geralt vendte sit blik mod hende, da hun talte meget mere om det. hun dømmte ham ikke, han måtte finde en måde og få Caleb ud af hans liv på. Ellers ville han smadre det sidste, Geralt kiggede over i hendes øjne, hvorefter han vende blikket væk i det samme hun kiggede ud over en stor del af byen.  Geralt vidste ikke, helt hvad, han skulle gøre af sig selv. Derfor klemte han hans hånd som han, havde skadet sig selv på sammen. Geralt kiggede ud over byen, hvorefter han vende hans blik mod Bethany igen. Hvordan kunne det være at han var bekymret for hende, hvad var der galt med ham. Han vidste ikke, hvad han kunne sige til hende. Men at hun ville holde det for sig selv, var han nu glad nok for. Geralt, kiggede på Bethany, det ville være for hurtigte at spørge om de kunne være sammen ville det ikke. Geralt prøvet dog at få styr i sit hovedet på, hvad han skulle gøre ved sig selv. Geralt så kort på hende og inden han nået og tænke sig om, vente han deres ansigt mod hinanden, hvor han kyssede hende lidenskabeligt. Han træk sig kort efter væk, "det betyder meget for mig Bethany, og jeg stoler os på dig. Men skal vi måske være et par, Eller hvad siger du til det." Nu var det sagt han vidste ikke, hvordan hun ville tag det men det betød meget for ham. At hun ikke mente noget dårligere omkring ham, hvilket der kun var et kæmpe plus. Geralt sende hende et skævt smil, da det var sagt. Hun betød noget for ham, hvilket han var sikker på at hun måske ikke gjorde for ham. Det var han meget usikker på, hvorfor skulle livet være så fuckt op.

Kysset på hendes læber var intimt og hun gengældte det uden at tøve, derefter kiggede hun ham i øjnene med et smil på læben- lyttede til hvad han sagde. Siden James havde det været tanken om Geralt der havde gået hende til at gå igennem dagen uden at gå nedenom og hjem, tanken om at hun ønskede at han skulle være i sikkerhed ved hende. Leve side om side med hende, det ønskede hun lige nu, intet mindre. Beth smilede til ham. "Jeg synes det lyder som en rigtig god ide" svarede hun og kyssede ham lidenskabeligt igen, hvorefter hub lagde hovedet på hand skulder og kiggede udover byens. Det var dejligt stille heroppe, ingen bekymringer eller noget. Bare en vidunderlig ro.

Geralt så på hans hånd, hvor han os kunne mærke at Caleb var ved at forsvinde. Han ville om ikke så længe, være sig selv helt igen. Geralt smilte svagt, til Beth, da hun sagde ja han ville beskytte hende lige meget, hvad han ville komme udfor. Geralt flette hans hænder sammen med Beths, hvor han lagde sit hoved oven på hendes meget blidt. Geralt, havde aldrig følte sig såå hel her før, han hørte kort efter hans bror Ari i tænkerne, *jeg sagde jo at det var en god ide Geralt,* Geralt smilte svagt, hvorefter han kyssede hende på panden igen, *du havde ret Ari jeg er ked af at jeg var så led.* Ari smilte bare for sig selv, det var ikke noget han ville nævne igen som Geralt behøvet jo ikke at sige undskyld. Ikke efter Aris mening, Geralt smilte svagt, hvorefter han rejste hendes hovedet op igen og kysset hende intimte igen. Hun betød alt for ham, hun var den eneste person han ville lægge sit liv i hånden på ud over hans bror Ari. Geralt kunne dog klart høre de døde folk, rundt på gaderne og han kunne derfor os se dem, men han ville bare prøve og lære at styre evne så han selv kunne vælge det. Geralt så over på bethany, hvorefter han sende hende et kækt smil og kyssede hende igen, "skal vi ikke gå ind igen eller, vil du stadig sidde lidt herude." Kom det svagt fra Geralt af, hvorefter han sende hende et charmerne smil, "eller varme mit tøj dig så meget som du har behov for." Geralt drillede hende lige nu, hvilket hans elsket og gøre nogen gange.

Faktisk, hvis hun skulle indrømme det. Så havde hun aldrig regnet med, at hun ville få et forhold igen efter Andrew. Hun havde ikke følt sig god nok til, at kunne give det man ønskede af hende. Geralt forventede intet af hende, eller spillede på hende. Hun kunne se fra det øjeblik hun mødte ham, at der var noget helt unikt over ham, og det havde hun lige åbnet en dør til at se mere. De passede godt sammen. To fortabte sjæle der havde fundet hinanden. Hun gengalt hans kys og smilede til ham. "Lad os gå ind igen. Det bliver hurtigt kølligt herude." Smilede hun til ham. "Men dit tøj er nu meget varmt... dejlig varmt." Tilføjede hun og kyssede ham igen. Beth nikkede så derefter kort. "En lille ting. Hvordan kommer vi ned herfra. Jeg er ikke ligefrem tag ekspert eller noget." grinede hun lidt af sig selv og foldede læberne sammen i en smal streg inden hun slap dem igen, og kiggede Geralt i øjnene. Geralt var nok den person i hendes liv lige nu, der betød mest for hende. Hvis hun aldrig havde hjulpet ham, så havde de nok ikke siddet her lige nu. Det var skæbnen at de havde mødtes, og hun var taknemlig for alt hun havde oplevet med ham. Allerede. På fire måneder.

Geralt så kort hen på hende, hvor han lige så stille prøve og få styr på hans liv.  Han var vildt glad for at ha mødt Bethany, Geralt sank en klump hvorefter han lyttede til hende, da hun gengælde hans kys nød han det dog kort. Geralt så hende i øjne, da hun spurgte om hvordan de kom ned igen. Grinte Geralt svagt, "så du ved ikke hvordan du komme ned igen." Lød det drillende og kækt fra Geralt af, hvorefter han bevægede  sig ned af med lethed. Geralt kiggede på hende, hvorefter han gik op til hende igen. Hvilket han gjorde lige så let, "Så ved du hvordan du kommer ned, eller skal vi finde en anden måde og få dig med ned på." grinte Geralt, hvorefter han sætte sig ved siden af Bethany igen. Geralt, havde aldrig troede han kunne ha sådan et liv her. Men for enganges skyld, behøvet han ikke at skjule sit sande jeg.  Geralt kiggede på hende, hvorfor havde han aldrig haft det sådan her før. Det var en underlig følese han fik, da de kyssede. Geralt var ikke kendt for at ha mange ting, at gøre med kvinder hvilket nok var grunden til at han op til flere gange, var bange for hvad han gjorde omkring hende. Geralt så kort på hende, hvorefter han træk kort på smilebåndet, hvor skulle han dog starte han følte sig hele. Men på den anden side, følte han sig ikke hele sikker på om, hvordan de kunne få det til at fungere. Geralt bed sig selv i  læben svagt, hvorefter han så på hende med et hævet øjnebryn. "Så skal vi tag ned, eller skal jeg tag ned og derved bære dig." Kom det drillende fra Geralt af, hvorefter han stod ved siden af hende og så på hende.  Det ville snart begynde at regne, hvilket Geralt sagtens kunne se. Men, hvad Geralt ikke vidste var at, Caleb stadig var i hans underbevisthed. Hans ånd var stadig i Geralt, hvilket han en eller anden gang ville opdage.

Beth nikkede til, hvordan han gik ned og op igen. Beth rejste sig stille op. "Nej nej, jeg skal nok klare den." Sagde hun og bed sig kort i læben. Hvis hun kunne komme herop. Så kunne hun vel også komme ned igen, ikke sandt? Beth forsøgte sig uden hjælp at komme ned fra taget. Et par gange var det lige ved at gå galt, men siden hun havde skiftet form - så var hun blevet mere smedig, hvilket i denne situation var til fordel for hende. Til sidst sprang hun ind af vinduet igen og trak hætten af hovedet, hun smilede stort og vendte sig om, for at smile til Geralt når han kom ind igen. Hun elskede de andrelinkicks hun fik når hun lavede sådan nogle ting. Beth kørte en hånd igennem håret. "Se det gik jo helt fint." Sagde hun og smilede drillende til ham. Hun lagde armene omkring ham og kiggede ham dybt i øjnene inden hun så kyssede ham igen.

Geralt smilte svagt til hende, da hun sagde han ikke behøvet at blive løfte hende ned. Da Beth, var ved og falde ned op til flere gange, var generelt lige ved og blive sindsyg. Men da han hørte hende komme ind, hvor han så kunne høre hende lande. Geralt smilte svagt, men inden han nået og begynde sin nedstigning. Mærket han at hans krop, ikke gjorde hvad han ville gøre Caleb var der stadig. Hvilket Geralt kunne mærke nu, Caleb talte til Geralt da han stod lige ud over taget. Geralt fik kæmpet sig tilbage, hvor han prøvet og få vejret, *Caleb forhelvede stop ellers dræber du mig og os dig selv.* Geralt hørte ånden Caleb, råbe til ham, *du er ingen ting uden mig, men jeg vil gøre alt for at få dig til at forstå at jeg os kan styre din krop Geralt.* Geralt sank en, klump hvorefter han begynde at kravle ned til Beth. Geralt, havde troede. At han var sluppet af med Caleb, hvilket gjorde det meget værre for ham. Geralt smilte svagt, da han så hende uden hætten over sig, "du ser nu meget udspekuleret ud." Lød det drillende fra Geralt af, hvorefter han hørte på hende han nikkede svagt. "Ja det siger du ikke, du kunne jo godt gøre det," lød det drillende fra Geralt. Geralt kiggede på hende, da hun lagde armene om ham, kiggede han på hende, "hvad er du ude på." Lød det kækt fra Geralt af, hvorefter han mærket hendes læber som ramte hans kort tid efter. Geralt sneg, hans hænder omkring hendes nakke. Geralt kiggede på hende, mens han kyssede med hende dog lukket han øjne kort i. Han træk sig kort efter væk, hvorefter han så drillende på hende. "Så du var ude på noget, hvilket lykkedes, men du ser nu kær ud i min gamle hættetrøje." Lød det drillende fra Geralt af. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han mærket Caleb igen og alle de døde som var omkring dem, * Caleb vil du ikke nok hjælpe mig med at få styr på evne.* Caleb fnøs kort, hvorefter han  talte til Geralt igen. * Fint fokusere på Beth, lad derfor alt din opmærksomhed, være ved det der er nu.* Geralt nikkede kort og smilede til Beth drillende, hvorefter han kyssede hende igen, "er du ikke begyndt med at ha det varmt. " Lød det drillende fra Geralt af, hvorefter han kysset hende lidenskabeligt igen, han lukkede øjne og nød bare hendes nærvær.

Beth smilede drillende til ham og hævede lidt på et bryn. "Det ved jeg ikke. Er der varmt herinde?" Spurgte hun dumt - tydeligt med vilje. Hun smilede skævt. "Eller savner du bare din trøje?" Hun trådte drillende væk fra ham. "Hvis du ønsker at se din hættetrøje i live, må du tage den. Hvis du kan." Beth bed sig udfordrende i læben. Beth vidste hun kunne stole på Geralt og gjorde det skam også. Han var nok den eneste person hun nogensinde ville lukke helt tæt på sig. Hun havde haft James tæt op og det samme med Andrew - men aldrig helt tæt på sig. Selvfølgelig i sidste ende, så vidste hun, at hun nok skulle snakke om sin familie, men de var ikke så vigtige lige nu - lige nu så betød Geralt mest for hende.

/Kort svar sorry...

Geralt kiggede hende i øjnene, da hun spurgte om det var varmte. Geralt kiggede over på hende, mens han sende hende et kækt smil. "Okay du vinder Bethany, jeg vil godt ha min trøje  tilbage i live,  jeg vil gør alt hvad  du ha forlange." Lød det drillende fra Geralt af, man kunne høre at han bare spillede med i hendes lege. Geralt så hende i øjne med et kækt smil, man kunne se hvordan Ari bare så forvirrende på dem, hvorefter han valgte at løbe ud og ligge sig på gangen. Geralt lagde dog ikke mærke til hans bror var gået, hvilket var meget normalt. Geralt træk hans hænder op, hvorefter han lige så stille begynde at gå hen til hende med dem over hovedet. "Så kan jeg få den, eller vil du stadig holde den som gidsel." Lød det drillende fra Geralt af, hvorefter han stillte sig op af hende igen. "Jeg gir op, du vinder hvis bare du ikke gør min hætte trøje noget, "forsætte Geralt drillende. Geralt bed sig selv svagt i underlæben, for Engangs skyld kunne han ikke se de ånder længere fordi Caleb, havde lærte ham at gøre det. Han ville dog ikke ha noget for det, hvilket Geralt fandt meget mærkeligt. Geralt sende hende et svagt smil, "så hvad vil du ha af mig, hvad skal du ha får at du lader min hættetrøje forblive i live," kom det drillende fra Geralt af. Mens han nærmet  sig hende lidt mere, hvorefter han så hende i øjne. Han overvejet dog at kysse hende, men så ville alt dette han lavet sjovt med ikke virke ikke i nu da. Geralt så hende i øjne, mens han prøvet at finde på en ny måde at forsætte denne lege på, uden at gentage sig selv da. Han var dog os glad for at hun ikke var adelig s vidt han vidste, hvilket var lidt mærkeligt at tænke på. Geralt stod stadig med hænderne oppe, som om at han stadig overgav sig, hvilket kun var for at lade hende få en dejlige føleser om at, hun bestemte over ham, da hætten jo betød så meget for ham.
//mit er heller ikke det bedste, so i forgive you. //