Scream for Me - Geralt.

Hun havde været i byen før Geralt og Beth overhovedet ankom. Eller hun havde været i Doomsville også, men ja. Nu var hun i Firewood Village efter hun havde hørt, hvad der var sket med Beth. Hun kunne holde lidt øje. Dog var deti kke lige det som skulle ske denne dag.
Der var sket det, at Katerina var vågnet op i morges og fundet sig selv i sin seng fyldt med jord. Derefter var hun gået i en form for trance hen til kanten af skoven - aka udkanten af byen. Der havde hun sat sig på hug og var pludselig begyndt at grave og grave. Først da hun så en kropsdel, så skreg så højt hun overhovedet kunne - dette var ikke et normalt skrig. Det var så højt, at folk med ekstem god hørelse som vampyre, varulve.. andre dyr ville kunne høre det og ville søge i ly for det. Det var et overnaturligt skrig.
Katerina kom til sig selv og blinkede. Hun skubbede nogle tåre til siden, inden hun så rejste sig op og vendte om. Hun hadede at finde folk.. men ham her havde hun kendt før. Ikke meget eller ekstremt personligt. Men hun havde arbejdet med ham engang.
Hendes hvide kjole var beskidt. Lignede en som havde været udefor et overfald, og nogle folk løb hen imod hende for at spørge om hun var okay, men hun ignorede dem. Nu lod de mærke til ngoet, hvad med det halv andet år hun blev udnyttet og tæsket af Kol? Ingen bemærkede noget dengang hun kom gående med sår og blå mærker. Næh nej, men lidt jord skulle der til for den opmærksomhed. Ufatteligt. Katerina kiggede ned til hun stødte ind i en person. Nok den person som hun havde mindst lyst til at se. Geralt. Hun vidstei kke de var søskende som resten af klanen nok snart gjorde. Katerina så helt anderledes ud end da de først mødtes, hun så mere sårbar ud. Måske var det kjolen. Måske var det oplevelsen før? Den bragte hende altid i sådan en tilstand her. Hun rystede på hovedet og tørrede en tåre væk inden hun så gik stille forbi ham og ind i gyderne. I mørket.

Geralt var gået en tur for at samle sine tænker, hvorefter han bevægede sig gennem Firewood. Aria og Beth, var sammen med hinaden hvilket i sig selv var en fantastisk ide. Geralt, havde ikke tænkte sig at sige, hvor han ville tag hen. Han, havde en gang til set en gammel ven dø. Det der dog, havde chokeret ham mest, var at han havde set Kat, den kvinde Aria og Beth mente der var hans søster stå ved liget. Eller noget af liget, Geralt var dog sikker på det var en drøm denne gang. Geralt var dog stadig ude, for at skaffe mere info om, hvem Beth, havde haft på nakken. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han gik ind i en smykke butik. Geralt så sig omkring, hvorefter han gik ind og kigget på en ring. Han,havde været sammen med Beth mange gange nu, hvor det måske kunne ende dårligt. Geralt, havde pengene til det, selv om han ejet en kro og sørget for at de fattige blive hørte. Geralt bed sig selv svagt i læben, hvorefter han købte en, sammen med en halskæde til hende. Da det var gjorde gik han igen, efter ikke så lang tid stødte han ind i en kvinde. Nok den han mindste af alt, ville møde på gaden måske på nær Andrew og James. Geralt kigget op på hende, men i stedet på og være ligeglad, følte han måske at hun, havde behov for hjælp. Geralt greb fat i armen på kat blidt, hvorefter han så hende i øjne. "Du ligner, lort Kat." Geralt, havde en nogenlunde dag lige nu, hvilket man os ville kunne mærke på ham, da han så hendes tøj slog det ham dog, hvad der var sket. Geralt bed sig selv svagt i læben, "fandt du, noget fra et menneske af." Man kunne høre hvor dårligt, Geralt havde det, men det var kun fordi, hvis den drøm var rigtig ville han være alt for meget udsat. Geralt så hende i øjne, da hun sagde det, jeg tror os, at Aria og Beth vil være glade for at se dig," han undladet dog, at sige at han ikke selv ville være der. Geralt kigget på hende, hun så vildt smadret ud, så hun havde sikkert brug for at være et sted hun kunne slappe af. Han ville dog ikke ssige en kro, med mindre hun selv ville hen til en.

Du ligner kort Kat. Hun fnøs af de ord, men med et svagt smil ingen ville kunne se. Hun kiggede op og fangede hans øjne. Hun kneb øjnene da han sagde det andet. Hun holdt let vejret inden hun åndede ud. "Ja... øhm. Jeg fandt et lig ved skoven. Eller i hvert fald et ben." Forklarede hun og kørte en hånd igennem håret. "Hvordan vidste du?" Spurgte hun så en anelse skeptisk, inden hun lagde armene overkors. "Jeg havde mig nu i sinde at vente herinde. Hvis jeg skulle finde den person som angreb Beth... så ville jeg kunne opfange hans intentioner herfra bedre... jeg kan forudse når folk er tæt på deres død. Rettere sagt, hvis jeg skriger. Så pas på." Advarede hun. Ikke en trussel, men hvis han skulle få et chok over at hun pludselig skreg - ville han vide hvorfor. *Hvorfor fortalte du ham det?* Spurgte Jason inde i hendes hoved. *Nogle gange må man vel give folk en chance* Svarede hun igen og kiggede så på ham. "Men, hvorfor er du så venlig imod mig?" Spurgte hun lettere nysgerrig og sank en klump. Måske baghold, eller skulle hun lade hver med at være mistroisk? Selvfølgelig ville hun aldrig stoppe med at være mistroisk, specielt ikke efter det med Kol.

Geralt forstod godt, at hun var skeptisk overfor ham siden han vidste det. Sandt at sige, anet han det heller ikke selv. Geralt bed sig kort i tungen, hvorefter han kigget over på hende. "Kald det min syvende sanse." Kom det svagt fra Geralt af, hvorefter han bevægede sig lidt rundt. *Ari har du flere informationer, eller er du stadig helt væk.* Ari svaret Geralt med det samme,* yeah jeg hader at kigge efter skumle folk, hvilket nok er derfor jeg ikke er den bedste til at holde øje.* Geralt grinte svagt, hvorefter han så på kat igen. "Yeah, vi kom ikke lige frem ud af det, da du ledte efter Beth i Sunfurry og jeg vil godt undskylde for, hvad jeg gjorde." Han talte om hans reaktion, og om hvor meget han havde viste sit had for hemmeligheden. Som hun, havde fortalte ham om Beth, men det var over. Geralt var ikke så god til, at få sig selv, til at svare hende. Altså at undskylde hende, hvilket var meget normalt for ham. "Jeg tror nu godt, de vil ha dig i nærheden, især Beth." Geralt prøvet lige så stille og få lagt det hele ned, hvilket nok var lidt mærkeligt. Men han følte at det var hans skyld, for at Beth og kat var fløjt på hinanden. Men sådan var han, hvilket nok var en god ide og få fjernet. Geralt skulle bare ikke være i nærheden, af Kat når de alle sammen var i samme rum.Mere fordi, han stadig hadet hende, men han havde en god dag, så det var vel fint nok. Geralt nikkede, da hun fortalte om hendes evne, "got it." Geralt kunne altid selv finde derud, hvis han skulle der hen. Geralt bed sig selv svagt i underlæben, han havde stadig sit mærket fra vampyren. Han skulle snart skaffe hende, hendes betaling, ellers ville hun komme tilbage.