Always find your way back - Damien

---

Aria var i som oprigtige form. Mest af alt, fordi hun lige havde været på arbejde. Endnu engang havde hun ikke set skikkelsen af den mystiske rødhårede varulv. Dog ville Aria passe sit arbejde nu når hun havde fået det. Dans var i hendes blod - mente hun dog selv. Det var hendes allerstørste passion, og det kunne ses på den måde hun udtrykte sig på. De fleste andre af danserne gjorde det for opmærksomheden, Aria - hun gjorde det fordi hun elskede det. Hvis nogle kendte til hendes baggrund, ville Caden sikkert aldrig have ladet hende arbejde der. Hun var en simpelgade tøs. Efterladt ude i ingenting fra hun var helt lille. Eller sådan var det fra hendes synsvinkel. Men hun havde klaret sig. Hun var yderst selvsikker og ikke mindst også hjælpsom - modsat mange gademennesker som kun tænkte på deres egen røv.
Aria sad oppe ved baren og tømte mindst fem glas vand inden hun stoppede for at slappe af. Hendes muskler var en anelse ømme, efter al den træning hun udsatte sig selv for nogle af dagene. Beth og Geralt var i byen, men hun skulle stadigvæk passe sit arbejde trods alt. En fært i luften. Blandet med stanken af alkohol og sved. Der fandt hun noget som gjorde hun rejste sig op på stedet og kiggede opmærksomt rundt. Hun kunne ikke beskrive det. Færten føltes så varm og lokkende. Ikke på nogen flirtende eller romantisk måde, men så genkendelig - skønt den var så ukendt for hende. Aria begyndte stille og søge efter det. De mørke øjne gled henover danse gulvet. Der var så mange omkring hende, at hun følte at hun var på vildspor. Pludselig var der en som lagde sin hånd på hoften omkring hende og trak hende helt indtil sig. Aria rev sig ud af det og gik derefter videre. Hun hadede når folk var for nærgående - virkelig. Hun stoppede op og kiggede til siden da hun fik øje på en ung herre. Nok midt i tyverne eller i hvert fald i begyndelsen af dem. Hun fik øjenkontakt hvilket fik hende til at flytte blikket væk. Aria gik videre hen til døren og stillede sig udenfor. Det første hun gjorde var at få røg i hovedet.
hun viftede lidt med hænderne for at komme ud af røgskyen og stillede sig derefter lidt for sig selv. Færtenen var der stadigvæk, men den var blevet mindre siden hun kom udenfor.