back to find Her - Sajro

t omkring 20.42
s Det Brændende Træ (Firewood Vllage kro)
v det pisser ned udenfor XD
o en masse fulde mænd, som altid, og løsslupne kvinder.
p se avataret. Sorte løse bukser og fine sko

Jean sad med et glas vin mens han sad og drejede pendulet, som han havde i en kæde om halsen, mellem sine fingre.
I flere år havde han ledt efter Hende, uden held.
Han havde hørt fra en gammel 'ven' at Hun var blevet gift. Med en vareulv.

Han drak lidt mere af sin vin. Kroen var overfyldt, og det eneste ledige siddeplads var ved Jeans bord.
Han sukkede stille mens han så på det billede af den unge pige, som han havde ved siden af sit glas.
Smukke dybblå øjne, bløde læber, langt rødbrunt hår.

Han sukkede og så derefter på sin vin. Han var ved at være en smule påvirket..

Sajro kom gående ind på kroen... Han havde haft en hård arbejdsdag... Dagen var gået med at skabe kampgejst og selvsikkerthed hos hans mænd, og andre der støttede ham i hans sag med at skulle vælte Sakref, men nu måtte han jo se om det nogen sinde lykkedes ham...

Til hans utilfredshed så han at der kun var en tom plads tilbage selv hjørnet han normalt satte sig i uden hverken bord eller stol, var faktisk optaget... Han gik ned og satte sig, på pladsen overfor den fremmede mand, og lagde kort mærke til billedet men tænkte ikke videre over der...

Han havde fået et krus mjød som han sad og nød... Han rakte stille hånden frem i en gestus, og hilste...

''God aften hr...''

Hans manere som han havde påtvunget sig selv spillede ind... Han kunne ikke lade være med at føle at manden muligvis var en smule forelsket siden han sad sådan og kiggede på et billede...

''godaften Sir.'' sagde han, mens han så ned i bordet.
Lugten af vareulv slog ham i næsen, som en pisk.

Han så direkte på Sajro nu.
''hård dag?'' spurgte han roligt, og hævede sit glas med vin som en venlig gestus

Han kiggede lidt på ham... Han drak lidt og nikkede så bare mens han stadig drak... Og hævede så sit krus for at gengælde mandens gestus... Han kunne ikke lade være med at overveje om han skulle spørge ind til hans billede... Måske han ledte efter nogen?

''En smule hård... Men man vænner sig til det...''

Han smilede svagt...

''Leder De efter nogen?''

han så lidt ned på billedet igen, da manden spurgte ind til hans søgen.

''en gammel kæreste... jeg hørte hun var her..'' mumlede han stille.
Han sukkede. ''men indtil videre, har hun ikke været til at finde..'' han drak lidt mere af sin vin

''Har De brug for hjælp? Jeg har mine forbindelser...''

Den eneste grund til at han ville hjælpe var fordi han selv vidste hvor slemt det var at være forelsket i nogen som man ikke kunne være sammen med han havde jo oplevet det med Lyssa, og det var slet ikke noget han gerne ville opleve, og ikke noget andre skulle opleve...

''Jeg ved hvordan det er...''

han rystede på hovedet.
''hvis hun vil findes, så finder jeg hende nok..'' mumlede han og så på billedet.

han pillede igen ved sit pendul

''Okay... De kan nok finde mig hvis De vil... Og De kan bare spørge om hjælp hvis det er...''

Han hadede at han altid gerne ville hjælpe folk med deres problemer, specielt fordi han vidste det var fordi han selv havde sine egne at tackle, og derfor spurgte han gerne om at hjælpe andre, for at lægge sine egne væk...

''Vil De have af- eller bekræftet om hun er i nærheden?''

han sukkede og lagde billedet foran Sajro.
''hendes navn er Lyssaria D'Alvatorez..'' sukkede han.

Han stivnede ved synet og da han hørte navnet væltede han bagover... Det var bare løgn, ikke en eller anden høj flot vampyr der kom for at hugge hans elskede Lyssa fra ham? Det mente manden bare ikke... Han ville ikke lyve for manden så da han havde fået sig sat op igen, så han på ham...

''Jeg har en god og en dårlig nyhed til Dem hr...''

Han sank en klump...

''Ser De... Hun er ikke så langt herfra, men hun er blevet gift...''

Han så ham i øjnene, forventede intet... Han vidste ikke nok til at vide hvad han skulle forvente...

''gift? Lyssaria? Ej, nu må du squ stoppe!'' sagde han og trak billedet til sig igen.
''det kvindemenneske ville ikke så meget som have et forhold! Skulle hun vælge at gifte sig!? Fandeme nej!'' han rejste sig.
Det var sprutten der talte, men det var nok til at han ikke kunne holde styr på sig selv.
Han gik udenfor i regnen og bed sammen, hårdt

Han forstod godt at han ikke helt troede på det, og han griende svagt af ham og fulgte efter ham uden for... Han kunne godt fornemme at han var en smule påvirket... Selvom han dog ikke troede at vampyre faktisk kunne blive påvirket af alkohol...

''Desværre er hun gift... Det sage præsten ihvertfald til os, efter hun satte ring på min finger...''

ordene flød bare fra hans mund uden at han rigtigt tænkte over det... Han var stolt over at være gift med Lyssa og når så han havde fået lidt alkohol havde han intet imod at tale om det...

Da han antydede at Lyssa var blevet gift med HAM, hamrede Jean ham op af muren.
Han blottede tænder, i en dyb snerren, mens han stirede frustreret på ham.

så slap han ham igen, ig begyndte at gå i regnen, sammenbidt

Han var nok påvirket til at han ikke helt nemt kunne styre dyret, og han snerrede bare tilbage og sprange efter ham, hvor han bankede ham med hovedet første ned i mudderet... Han rejste sig hurtigt på og stillede sig op lidt fra ham, hvor han stod klar til at undvige ham...

''Se hvis De nu havde taget det mere roligt, ville jeg have ført Dem til hende...''

Han blottede tænder, rasende.
''du behøver ikke fører mig til hende. jeg finder hende selv!'' knurrede ham og rejste sig.
han gik bare videre

''De tror måske seriøst at jeg vil lade Dem?''

han viste selv tænder... Han gad ikke finde sig i den slags der blev rasende over så lidt... Han havde vel ikke set kvinden i mange år... Hvorfor fanden blev han så, så rasende over at få at vide hun var kommet videre...

Han fulgte bare efter ham...

han gik bare videre.
''det er ikke dit valg om hun skal se mig. det er hendes.'' knurrede han vredt

''De har ret... Men jeg lader Dem ikke blot komme væltende!''

Han fulgte efter ham... Han ville ikke lade en tosset vampyr der tilsyneladende også var beruset se hans kone... Han var enig i at det var hendes valg, men så længe manden var beruset, var det noget han gjorde for at beskytte hende...

han gik bare videre, uden at tage notits af Sajro