A talk with an old friend - Rowan

Glassene overflød, musikken var alt for høj, og selskabet var slyngler, men stemningen var høj.
Der var ikke en eneste pige, som ikke havde fået et klem bagi, og der var ikke et krus med øl, som ikke var tømt mindst fem gange.

Hyggen i kroen var i fuld gang, og alt fra lommepenge, og arbejdsløn, til tyvekoster, bliv drukket op, i Doomsville fattige kvaters kro.

Man kunne høre de fulde toners sang, om man så sad og spiste middag i den anden ende af byen. Her var ingen bekymring, ingen surmulen, fordi det var dagligdagen for de fleste fattige i rotten rot, så en enkelt aften med fyldte maver, og bekymringsfrit humør, var noget som disse fortabte sjæle klapret sig til.

Ikke alle i kroen var lokale, nogen var bare tiltrukket af de billige væsker, de varme kro bøffer, og det ugudelige selskab-
En af disse ikke-lokale, var Saáin. Han sad i selskab med en ældre herre, som hed Saluk.
Saluk var pirat.
Saluk kaldte dog ikke sig selv det, men hvis at bore civile skibe, og bestjæle de rejsendens ejendele, var at være pirat, så ville han med garanti kvalificerer.
Saáin havde engang fået en betaling for at beskytte et handelsskib. Skibet var blevet angrebet af Saluks mandskab, og Saluk havde fået den ene øreflib hugget af, efter at have været i en kamp med Saáin, på skibet.
Men det var mange måneder siden, og nu sad de og drak sammen. nyd synet af kvinder. og spiste noget kro mad.
De var hverken fjender eller bekendte, men når man primært er motiveret af penge, så bære man sjældent nag.

Så selvom Saluk havde et skamferet øre, så havde han ikke noget mod at dele en bord med en han tidligere havde været i dødelig kamp med.

Saluk sad i en lang grå robe, næsten som en præst, bare med huller, og ingen krave. I hans ene fortand var der en guldklump, og i hans ene øje var et glimt af sadisme.

Saáin havde sit lange sorte hår hængende løst, og havde en lædervest på overkroppen, og nogen sorte posebukser, på sine ben.

De sad og havde en gætte konkurrence om hvad pigerne i kroen hed. Hvilket nærmest skulle til at udvikle sig til et venskabligt slagsmål, da Saluk lavede en joke om at Saáin kun havde halvt chance for at gætte rigtigt, når han jo kun havde et øje som virkede.

Men Saáin smilte bare flabet, og lavet en spidsende kommentar tilbage "Ja det - høre - jeg" Saáin peget på Saluks halve øre, hvilket fik Saluk til at grine, også forsatte de med deres gætte leg.

De kendte ikke hinanden, men når man lever som omrejsende, så er man altid bedste venner med dem, som man kun har set en eneste gang før, fordi chancen for man mødes igen, er ret lille.

Saáin hørte nogen gutter begynde på noget irsk folkesang, hvilket kun fik en lille trækning af finurlighed, frem på mundvigen af ham.

Men han hørte også nogen potter og pander falde til gulvet, ude i kroens køkken.

Han så også nogen kvinder slås med knive, og andre folk som stod rundt i en cirkel omkring kvinderne, og heppet.

Også hørte han nogen halvt hviske ved deres bord, men han var ligeglad hvad folkenes intriger var, så han hørte ikke efter.

Der var også to mænd ved baren, som var ved at komme i nævekamp, mens fornærmelser fløj frem og tilbage.