Everybody needs a gentle touch |Seth|

t: omkring halv tolv om aftenen
s: Kroen i Firewood
v: udenfor regner det voldsomt
p: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var rutine, en vanesag.
Slap af, der er ingen grund til at stresse.
Han er ung, han holder ikke længe.
Nate var en vant til at sælge ud af sin krop, for at få lidt lommepenge. I nat var ingen undtagelse.
En ung herre havde kontaktet hende, med ønsket om at give sin ven en god oplevelse.
Det var blevet grundigt forklaret at han var udfordret, og derfor skulle hun være sød ved ham. Intet vildt, intet freaky. Pengene havde hun fået med det samme.
Det undrede hende, at en ung mand ikke kunne finden en pige der ønskede den form for intimitet. Det burde ikke være svært.
Da hun trådte ind i kroen, var de fleste blikke rettet mod hende - naturligvis. Udover at være kendt som en prostitueret, så kendte nogen hende også for hendes andre professioner. For den rette pris, ville hun gøre alt. Morale havde hun ingen af.
Hun gik hen til kroejeren, hvor hun med et venligt - dog afstandstagende - smil, fik forklaret at hun ledte efter en ved navn Seth. Han skriblede et værelsesnummer ned på en lap papir og rakte hende. Hun nikkede taknemmeligt inden hun gik op ovenpå, hvor værelserne til de overnattende gæster befandt sig.
Hun fandt hurtigt hans værelse, hvorefter hun bankede på med en blid hånd.

Påklædning en skjorte, et par slidte sorte bukser, nogle mørke solbriller (de gør man ikke kan se hans øjne), hans vandrestok er henne i hjørnet.

Dette ville havde været en helt normal dag! Hvis det da ikke havde været for Jason. De to snakkede normalt aldrig nogensinde sammen, men her i løbet af de sidste par dage var fyren blot begyndt at dukke op. Måske lavede han vel blot sjov med ham, fordi han jo var den blinde knægt. Dog på grund af rendyrket kedsomhed var han nu alligevel, gået med på hele ideen da Jason udtalte han havde en overraskelse for ham. Han forventede ikke noget stort, så da han blev smidt ind på et tilfældigt værelse inde på kroen, lagde han sin stav henne i hjørnet. Dette var en lang og ganske elegant stav, som han i få tilfælde brugte til når han gik rundt i byen. Heldigt for ham, var hans sanser så forhøjet, at man kunne kalde dem nærmest overmenneskelige. Dette var takket være hans blindhed, hvilket så gjorde han kunne smage, føle, høre og lugte ting langt bedre end selv en vampyr.
Han havde siddet på værelset i godt noget tid, da der med et blev banket på døren. Modsat andre blinde som så alting helt sort, kunne han se en svag omrids af andre, hvor alting bare var virkelig mørkt. Han gik med selvsikre skridt hen til døren, hvor han åbnede den og hævede øjenbrynet. Det mørke øjenbryn kunne netop kunne lige ses over de mørke solbriller "hvad kan jeg gøre for dig" spurgte han stille

Nate var overbevist om, at vennen havde gjort dette i en kærlig hensigt, lige indtil Seth åbnede døren og hans toneleje fik hende til at træde et skridt tilbage, usikker på situationen.
''Undskyld forstyrrelsen Sir. Jeg fik besked på at der skulle bo en Seth  Thunder her? En ven af Jason?'' Hun var tøvende, men prøvede at skjule det under hendes høflige tone.
Egentlig, skulle det ikke undre hende hvis denne unge mand slet ikke var interesseret i kødets lyster. Det var de færreste efterhånden.
''Jeg ønsker ingen misforståelser. Deres ven har betalt mig for at underholde dem til solopgang. På hvilken måde, blev ikke fastlagt.'' sagde hun, i håbet om at han forstod hentydningen. Hun kunne ikke træde ind i hans værelse før han tillod hende det - det ville være indtrængen og det ville skabe et problematisk forhold mellem dem.

(lidt kort, sidder og spiser. Lover det næste bliver længere )

Hans udtryk blev med et fuldkommen overrasket. Han kunne høre ud fra stemmen, at dette var en kvinde, udfra hendes omrids kunne han se hun var en relativ lille kvinde. Han nikkede med et da hun udtalte Jasons navn "ven og ven, det er så meget sagt. Men mit navn er Seth, så det er det rigtige sted" han trådte til side, så hun kunne komme ind. Han lukkede døren da hun var kommet ind "underholde mig? jeg forstår ikke" han var ikke direkte vant til at være ude. Hans forældre havde været ret så overbeskyttende, og det blev kun være da han som 4-årig mistede synet. Dog grundet det var sket i sådan en ung alder, så kendte han ikke til andet end dette og det var derfor ikke nemt at se på ham...medmindre han selvfølgelig tog sine briller af. Så ville det være mere end tydeligt, da han aldrig så folk ind i øjnene og der var en svag hinde hen over dem.
Han lagde hovedet på skrå og smilede blidt til hende "må jeg bede om dit navn?" spurgte han, denne gang lidt mere blidt i forhold til førhen. Han gik hen imod hvad han troede var en kommode, dog var det i virkeligheden en stol, hvilket resulterede i at han væltede ned på gulvet. Han brummede og tabte samtidig de mørke solbriller, så nu ville man kunne se de klarer blå øjne, der bar en svag hinde over sig. Han sukkede irriteret og med sine hænder fumlede han sig vej hen imod brillerne

Hun smilede lettet over at hun var kommet til det rigtige sted. Men, hvis Jason ikke var en ven kunne dette let havde været en ondskabsfuld over for Seth - bare tanken om det mindede hende om hvorfor hun ikke selv havde venner. Manglen på tillid mellem to personer var som syre; det ætsede sig igennem alt.
Hun trådte ind i værelset, og som altid scannede hun kort lokalet for abnormaliteter - og rigtigt nok, en stok lå i hjørnet. Gangbesvær eller blindhed. Hun rynkede brynene lidt, inden hun så hen på ham igen - med et venligt smil som nok også kunne høres i hendes stemme når hun talte.
''Kort sagt, så har Jason betalt mig for at have sex med Dem indtil solen står op. Det er dog ikke noget krav for min tilstedeværelse, Sir.'' Hun så med et smil på ham, inden hun bed sig lidt i læben da han spurgte om hendes navn.
''Jeg bliver kaldt for Nate, Sir.'' sagde hun roligt, men da han tumlede om og tabte solbrillerne vidste hun med det samme hendes antagelse havde været korrekt; han var blind.
Uden tøven gik hun hen og samlede hans solbriller op, og lagde dem i hans hånd igen.
''Her, Sir.'' sagde hun roligt, inden hun ventede stille på at han ville få rejst sig op og få sine briller på igen. Hun så med vilje ikke på hans øjne - det kunne nemt tages som en fornærmelse når man stirrede på en andens åbenlyse tilstand.
''Mit rigtige navn er Nathalie.'' sagde hun derefter, uden at titulerer ham. Han var ikke hendes Herre eller ejer, men høflig burde man altid være.